Vild vækst i karantæner til direktører: 'Hvis jeg var politiker, ville jeg synes, det var bekymrende'

Skat har tabt omkring en milliard kroner på karantæneramte direktører, vurderer konkursadvokat.

Der er givet flest konkurskarantæner ved Sø- og Handelsretten i København. Her har 668 personer siden 2014 fået konkurskarantæne. (Foto: casper christoffersen © Scanpix)

Bogføringen er forsvundet. Den er ædt af hunden, stjålet eller har været udsat for vandskade.

Sådan lyder nogle af de forklaringer, som konkursramte direktører giver i retten, når de skal fortælle, hvad der er op og ned i det selskab, der er gået ned med en stor gæld til det private og offentlige.

Når regnskaberne er væk, kan værdierne i det fallerede selskab nemlig forsvinde, mens kreditorerne sidder tilbage med bunker af ubetalte regninger.

Og det sker alt for ofte, lyder det fra Helle Thor, der er chef for Skifteretten i Viborg:

- Vi er nået dertil, at det har taget en smule overhånd. Hvis det var mig, der var politiker, ville jeg synes, det var bekymrende, siger hun.

Eksplosion i konkurskarantæner

Hun bakkes op af tal fra Erhvervsstyrelsen, der er baseret på et en aktindsigt til Avisen Danmark.

Tallene viser, at antallet af karantæner til direktører i fallerede selskaber er steget kraftigt de senere år.

I 2014 blev der udstedt 24 konkurskarantæner. I år er 656 personer foreløbigt blevet idømt en konkurskarantæne.

Siden reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft i 2014, har 1.561 personer fået konkurskarantæne.

Typisk sker det ved, at en kurator har fundet ulovlige forhold i et konkursbo, efter selskabet er gået konkurs med en gæld på mindst 80.000 kroner.

En konkurskarantæne løber normalt i tre år. I den periode har den karantæneramte forbud mod at sidde i ledelsen for et selskab.

Dobbelt så mange karantæner som forventet

Da politikerne vedtog reglerne var forventningen, at omkring 200 personer årligt ville havne i registret.

Men tallene fra Erhvervsstyrelsen viser, at antallet af konkurskarantæner siden loven trådte i kraft i 2014 har været omtrent dobbelt så højt.

- Det er et meget stort tal og væsentligt højere, end man havde forestillet sig fra start af. På den anden side er det ikke så overraskende. Jeg har arbejdet med tvangsopløsninger og konkurser i mange år. Og vi har i mange år set overtrædelser af årsregnskabsloven, bogføringsloven og små og store overtrædelser af skattelovgivningen, siger solvensadvokat Bo Vadt Christensen.

Han oplever ofte at blive udpeget til at være kurator i et konkursbo med rod i regnskaberne.

Det er Bo Vadt Christensens vurdering, at Skat er gået glip af omkring en milliard kroner i de sager, hvor der er givet konkurskarantæne.

To grupper

Ofte har direktørerne med fuldt overlæg undladt at betale moms og skat, fortæller Helle Thor.

- Sagsantallet afslører et problem, som vi godt vidste, var der i forvejen. Men vi kendte ikke til omfanget.

- Nu viser de her tal, hvor mange der rent faktisk driver forretning på en måde, hvor mange der ikke betaler hverken moms eller skat og ikke har intentioner om at betale hverken moms eller skat, siger Helle Thor.

Bo Vadt Christensen deler karantænerne op i to grupper. De kriminelle og de sjuskede.

- Man skal sondre mellem en lille gruppe, der er decideret kriminelle. Det er dem, der laver momskarruseller, snyder med sort arbejde og laver deciderede grove overtrædelser. Og så er der en meget stor gruppe med almindelige erhvervsdrivende, der ikke helt tager deres ansvar alvorligt.

- Når man indsættes som direktør, følger der et ansvar og forpligtelser med. Man skal overholde bogføringsloven, indberette korrekt moms og realskat til tiden, siger Bo Vadt Christensen.

Rammer ved siden af

Men de hårdkogte kriminelle fortsætter ufortrødent. Det kan de gøre ved at indsætte stråmandsdirektør i selskaberne.

Derfor rammer loven ved siden af, lyder det fra Helle Thor:

- Det er måske lidt lige som færdselsregler. De virker på dem, der er pæne. Dem, der træder forkert får en konkurskarantæne og ikke prøver at starte noget nyt igen. Og så har vi alle de andre, der er ligeglade, som alligevel bare fortsætter, siger Helle Thor.

- De kriminelle får vi ikke fat i, det tror jeg godt, vi kan konkludere. Ikke med det her regelsæt. Der skal noget andet til, siger hun.

Giver penge i kassen

Den udlægning er forsvarsadvokat Martin Andersen ikke enig i.

Han mener, at der simpelthen skal for lidt til for at give en direktør konkurskarantæne.

- En af årsagerne, til at der er så mange sager, er, at barren for grov uagtsom forretningsførelse er relativt lav. Det betyder, at hvis der er en, der skylder moms til det offentlige, så er det nærmest i sig selv grov uagtsom forretningsførelse, og så kan de idømmes karantæne, siger Martin Andersen.

Samtidig betyder lovens sammensætning, at en kurator typisk vil køre en sag om konkurskarantæne, fordi det dermed er det offentlige og ikke kreditorerne, der får regningen, lyder vurderingen fra Martin Andersen:

- En kurator er sat i verden for at varetage kreditorernes interesser. Med reglerne om konkurskarantæne skal de nu også vurdere på vegne af det offentlige, om der har været en grov uagtsom forretningsførelse. Den pligt kolliderer med en kurators interesse og primære pligt til at varetage kreditorernes interesse, siger Martin Andersen.

- Jeg tror, der er en tilskyndelse for kuratorerne til at få sendt en anmodning om konkurskarantæne afsted til skrifteretten ret hurtigt. Derfra bliver en kurator aflønnet af det offentlige og dermed ikke af kreditorerne, som han repræsenterer som kurator.

FacebookTwitter