Vindmøllestrøm betales dårligt

Til trods for, at Danmark huser verdens førende vindmølleindustri og har store internationale forpligtelser til at nedbringe CO2-udledningen, så har landet EU's ringeste afregning for el produceret på vindmøller, skriver Børsen.

Dansk vindmøllestrøm betales med den lavest mulige pris inden for hele EU.

Til trods for, at Danmark huser verdens førende vindmølleindustri og har store internationale forpligtelser til at nedbringe CO2-udledningen, så har landet EU's ringeste afregning for el produceret på vindmøller.

En rapport fra EU-Kommissionen viser, at Danmark med en pris til vindmølleejerne på 28 øre pr. kilowatt-time (kWh) er en klar nummer sjok.

Gennemsnittet i de 15 gamle EU-medlemsstater ligger på over 52 øre/kWh. Storbritannien ligger i toppen med en afregningspris på omkring 82 øre/kWh.

Det mener direktør Bjarne Lundager fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien er både påfaldende og uforståeligt.