Visadankort, netbank og betalte regninger: Det tager bankerne i gebyr

GRAFIK Se, hvad de ti største banker tager for, at du kan bruge netbank, visadankort og betale dine regninger.

I mange år har det været gratis for alle at ordne privatøkonomien i netbanken.

Den æra ser ud til at være slut.

For en undersøgelse, som Mybanker har gennemført for DR Nyheder, viser, at de ti største banker herhjemme er begyndt at tage gebyrer for en række almindelige services, der er nødvendige for at have styr på privatøkonomien.

Det drejer sig blandt andet om gebyr på adgang til netbank, hvor fire af de største ti banker herhjemme har indført gebyrer på ydelser på netbank, der før har været gratis for alle kunder. Yderligere en bank har hævet deres gebyr. Det er sket i løbet af de sidste fem år.

Gebyrerne rammer især de kunder, der ikke bruger banken så voldsomt meget - de såkaldte basiskunder. Basiskunder er i analysen defineret sådan, at alle skal kunne blive det. Det vil sige, der er ikke krav om formue eller lån af en vis størrelse. Derimod kan der godt være andre betingelser, eksempelvis at man skal have en nemkonto og/eller visadankort.

Fire af de ti største banker herhjemme tager nu gebyr for at give deres basiskunder adgang til netbank.

- Der begynder at komme nogle gebyrer på brug af netbank, som vi ikke har set før. Hvis ikke man ser sig for, så kan der faktisk være ret stor forskel på den dyreste og billigste netbank for en ganske almindelig kunde, der bare skal bruge en bankkonto med netadgang, siger John Norden, der er partner i Mybanker, der lever af at sammenligne bankernes produkter.

Dyrt at være fattig

Udviklingen vækker harme hos Forbrugerrådet Tænk.

- Vi kan se, at bankerne skovler penge ind for tiden. Vi ser det ene rekordregnskab efter det andet, og gebyrerne er steget med 50 procent over fem år. Hvis vi tager alle gebyrer med, svarer det til, at vi kan betale for en Storebæltsbro hvert år, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han mener, at bankerne har skabt et a- og et b hold, hvor bankerne straffer de kunder, som de ikke tjener de store penge på.

- De kunder, der har et stort forretningsomfang med bankerne, får nogle betydelige bedre fordele end de kunder, der ikke har så stort et forretningsomfang med banken og måske en lidt svagere økonomi. Det er dyrt at være fattig, siger han.

Undersøgelsen viser desuden, at det er dyrt, hvis det kniber med de digitale kompetencer.

De it-svage borgere oplever i øjeblikket store gebyrstigninger på for eksempel at få banken til at betale sine regninger enten ved fysisk fremmøde med regningen eller ved kuvertservice, hvor den typisk ældre bankkunde sender sin regning til banken med post, og så betaler banken regningen for kunden.

I grafikken ovenover kan du se, hvad det koster i gebyrer at have visadankort, adgang til netbank, at betale indbetalingskort elektronisk, at overføre penge til et andet pengeinstitut, og hvad det koster at have en lønkonto i de ti største banker.

Klik dig rundt i de forskellige faner og få et overblik over bankernes gebyrer. Gebyrerne er udelukkende for basiskunder i bankerne.

Facebook
Twitter