Vismændene frygter boligboble

De nuværende lave renter har til hensigt at stimulere økonomien og sparke et opsving i gang. Men de lave renter øger også risikoen for nye aktie- og boligbobler, advarer vismændene.

Den lave rente kan føre til nye aktie- og boligbobler, advarer de økonomiske vismænd. (© colourbox)

Lave renter over for lang tid øger risikoen for nye bobler på de finansielle markeder, advarer de økonomiske vismænd.

De frygter, at det nuværende renteniveau herhjemme og i Europa kan stimulere efterspørgslen efter blandt andet boliger og aktier og få priserne op på et niveau, der ikke er realøkonomisk grundlag for.

Den danske og europæiske rente har gennem længere tid været rekordlave for at sætte gang i væksten, og vismændene forventer, at verdens centralbanker først for alvor begynder at hæve renterne igen i 2011.

Det betyder, at renterne fortsat vil være lave en lang tid endnu, og det kan føre til nye bobler på bolig- og aktiemarkedet, mener vismændene.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk