Whistleblower i Danske Bank-skandale står frem med navn

Tidligere chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter stod bag advarsel til ledelse.

(Arkiv) Howard Wilkinson var fra 2007 til 2014 chef for Danske Banks handelsaktiviteter i Baltikum. (Foto: Raigo Pajula © Scanpix)

Den whistleblower, der spiller en helt central rolle i Danske Banks hvidvask-sag, har nu valgt at stå frem med navn.

Det drejer sig om britiske Howard Wilkinson, der fra 2007 til 2014 var chef for Danske Banks handelsaktiviteter i Baltikum, skriver Berlingske.

- Jeg kan bekræfte, at jeg arbejdede som chef for Markets (Danske Markets, red.) i Baltikum med base i Tallinn fra 2007 til min sidste arbejdsdag i april 2014, kun fire måneder efter min første whistleblowerrapport til topledelsen i København, skriver Howard Wilkinson i en mail til avisen.

Han var dermed centralt placeret i forhold til bankens filial i Estland, der er omdrejningspunktet for selve skandalen om mulig hvidvask.

Advarede topledelsen i København flere gange

I 2013 og 2014 advarede han om flere mistænkelige forhold.

I første omgang om virksomheder med falske regnskaber og forbindelser til den russiske præsident Vladimir Putins familie, efterretningstjenesten FSB.

Dernæst om misbrug af en række danske kommanditselskaber, K/S'er, der skulle stå bag en del af de mistænkelige pengestrømme fra de udenlandske non-resident-kunder.

Det fremgår ifølge Berlingske af den interne advokatundersøgelse, som Danske Bank offentliggjorde i sidste uge.

Men hvor bankens interne jurister undersøgte flere af påstandene om filialens manglende hvidvask-kontrol, blev der aldrig fulgt op på to af hans advarsler om medvirken og kommanditselskaber.

Hverken Danske Banks advokatundersøgelse eller Finanstilsynets rapport fra maj måned, der i stærke vendinger kritiserede banken, sår imidlertid tvivl om indholdet i whistleblowerens meldinger.

Tværtimod lagde Finanstilsynet dengang stor vægt på whistleblowerens udsagn, skriver den til finansielle vagthund onsdag eftermiddag i en mail til DR Nyheder.

På grund af tavshedspligt ønsker tilsynet dog ikke at udtale sig om, hvorvidt man har haft kontakt til whistlebloweren - eller om det har konsekvenser for tilsynets genåbnede undersøgelse af banken.

Omtale i estisk avis bag beslutning

Beslutningen om at stå frem har den tidligere ledende medarbejder i bankkoncernen truffet efter omtale af sagen i den estiske avis Eesti Ekspress, hvor anonyme kilder har nævnt hans navn.

Her er der blandt andet blevet sået tvivl om hans egen rolle i den estiske filial, skriver Berlingske.

Ligesom sine underordnede skal han ifølge kilderne til omtalen i den estiske avis have serviceret flere af de mistænkelige non-resident-kunder i filialen med værdipapirer.

Den estiske avis bringer ikke selv citater med Howard Wilkinson, men Berlingske har forelagt ham kritikpunkterne.

Blandt andet har avisen, der afslørede skandalen, spurgt den tidligere chef i bankkoncernen, om han eller hans underordnede kendte til eller medvirkede til de mistænkelige aktiviteter.

- Det er ikke muligt for mig at kommentere direkte på dine spørgsmål. Lad mig blot sige, at når jeg ser tilbage på min indsats fra et juridisk, kontraktuelt og etisk perspektiv, så har jeg absolut ingen problemer med at sove om natten, lyder hans svar til Berlingske.

26 politianmeldelser og topchefens afgang

Onsdag fremlagde Danske Bank sin længe ventede interne advokatundersøgelse, der konkluderede, at svimlende beløb for omkring 1.500 milliarder kroner i årene fra 2007 til 2015 strømmede igennem den estiske filial.

Her fik offentligheden at vide, at størstedelen af pengeoverførslerne er foretaget af 6.200 ud af bankfilialens i alt 15.000 udenlandske klienter, og at hovedparten af dem er mistænkelige.

Bankens interne advokatundersøgelse frikendte imidlertid ledelsen for et juridisk ansvar i forbindelse med de mulige brud på hvidvasklovgivningen.

Alligevel valgte Danske Banks topchef Thomas Borgen, der var chef for bankens udenlandske aktiviteter - og dermed den estiske filial - i årene 2009 til 2012 at meddele sin afgang i onsdags i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

- Jeg synes, at rapporten i dag beskriver flere fejl i organisationen, ikke individuelle fejl sådan set, men mange kollektive fejl. Og det må jeg som leder tage ansvaret for. Og derfor trækker jeg mig, lød det fra Thomas Borgen.

Strafferetslig efterforskning og udsigt til milliardbøder

Sagen har desuden ført til 26 politianmeldelser af ansatte eller tidligere ansatte i den estiske filial.

Bag de anmeldelser står forretningsmanden William Browder, hvis investeringsfond Hermitage Capital i 2007 var offer for tyveri af 1,4 milliarder kroner - muligvis med højstående russiske embedsmænd og organiserede kriminelle som bagmænd.

Den estiske statsanklager meldte i sommer ud, at man her har indledt en strafferetlig efterforskning af de mulige lovbrud i den estiske filial.

I sidste uge kom det frem, at Danske Bank selv har politianmeldt otte ansatte eller tidligere ansatte i filialen i Estland.

William Browder har desuden meldt Danske Bank til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Søik, i Danmark, der også kaldes bagmandspolitiet.

Her efterforsker man sagen med henblik på eventuelt at kunne rejse en straffesag mod banken som juridisk person.

DR Nyheder har spurgt Søik, om man her har talt med whistlebloweren Howard Wilkinson.

- Det er selvfølgelig naturligt, at vi taler med vidner og andre, men midt i en efterforskning oplyser vi af gode grunde aldrig, hvem vi har afhørt, og hvem vi planlægger at afhøre. Det håber vi, der er forståelse for, udtaler statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Det står klart, at Danske Bank risikerer en eller flere milliardstore bøder - først og fremmest i Danmark, men muligvis også i USA, fordi en stor del af den mulige hvidvask kan være foregået med amerikanske dollars.

Facebook
Twitter