Whistleblower i Folketinget: Tavshedsklausul spærrer for opklaring af hvidvasksag

Danske Banks topchef afviser, at banken lægger hindringer i vejen.

Whistleblower Howard Wilkinson kritiserer den tavshedsklausul, han måtte underskrive, da han stoppede i banken. (© dr)

Whistleblower Howard Wilkinson har i dag talt friere, end han plejer om hvidvask og om sin tidligere ansættelse i Danske Banks estiske filial.

På en offentlig høring i Folketinget benyttede han friheden til at angribe den fortrolighedsaftale, han ellers indgik med Danske Bank, da han forlod banken.

Han var indtil april 2014 chef for handelsafdelingen i bankens estiske filial. Og var i dag ikke i tvivl om, hvorfor der skulle underskrives en tavshedsklausul.

- Formålet med den her tavshedsaftale var at bremse enhver undersøgelse af, hvad der var foregået, lød det fra den 47-årige brite.

Han blev tilbudt aftalen, efter at han i 2014 truede Danske Bank med at lave sin egen rapport om hvidvask til de estiske myndigheder, lød hans forklaring.

- Jeg fik at vide, at jeg kunne få et gyldent håndtryk, men skulle underskrive en fortrolighedsaftale. Aftalen var meget klar. Jeg måtte ikke offentliggøre nogen information, medmindre loven krævede det, sagde han.

Dansk advokat lavede tavshedsklausul

Fortrolighedsaftalen blev ifølge Howard Wilkinson udarbejdet af en højtstående dansk advokat.

- Han fløj hertil (Estland, red.) for at præsentere aftalen for mig og for at forhandle. Han underskrev den og fortalte mig, at hans chef personligt havde godkendt aftalen, lød det fra Danske Bank-whistlebloweren.

Howard Wilkinson mener, at aftalen lægger sig i vejen for, at hvidvaskskandalen kan blive undersøgt til bunds. Han mener samtidig, at det er problematisk, at det overhovedet er muligt at lave aftaler, der lukker munden på whistleblowere som ham selv.

- Det kan ikke være rigtigt i noget civiliseret land, at virksomheder kan få nogen til at skrive under på en aftale, som forhindrer dem i at afsløre forseelser til myndighederne. Det er måske legalt, men moralsk forkert, sagde han.

Problematisk for Danske Bank

Peter Nyholm, chefredaktør for netmediet Inside Business, mener, at Howard Wilkinsons udsagn ved høringen stiller Danske Bank i et dårligt lys.

- Fordi de tilsyneladende forsøger at angribe whistlebloweren i stedet for at hjælpe ham med at få de her ting frem i lyset, siger han og fortsætter:

- Det primære spørgsmål for mig er hvad Thomas Borgen og Ole Andersen, den øverste ledelse i Danske bank, vidste om det her? Har de været involveret i de her afvisninger af deres whistleblower? Er det tilfældet, er det meget mere alvorligt, end vi har troet det var, vurderer Peter Nyholm.

Danske Bank afviser

Danske Banks fungerende administrerende direktør, Jesper Nielsen, som også var til stede på dagens høring, afviser, at banken skulle lægge hindringer i vejen for, at whistlebloweren kan fortælle, hvad han ved.

- Der er selvsagt ingen medarbejdere i Danske Bank, der bliver forhindret i at gå til politiet, hvis de har viden om ulovlige forhold. I den her konkrete sag har vi netop sagt, at vi opfordrer alle, der kan bidrage ved at gå til myndighederne med deres viden, siger han.

Han har heller intet kendskab til Howard Wilkinssons forklaring om, at Danske Bank skulle have kædet fortrolighedsaftalen sammen med udbetaling af et gyldent håndtryk.

- Vi kan ikke genkende, at nogen i banken skulle have tilbudt ham penge for holde mund, siger Jesper Nielsen.

Danske Banks topchef erkender dog, at banken burde have lyttet til de advarsler om hvidvask, den fik.

- Vi har ikke reageret rigtigt og hurtigt nok. Og det gælder også i forhold til de oplysninger, der kommer fra whistlebloweren, siger han.

Beskyttelse af whistleblowere vigtig

Flere partier er efter dagens høring klar til at sikre whistlsblowere bedre beskyttelse. Erhvervsminister Rasmus Jarlov er villig til at se på, om der er brug for at ændre de gældende regler.

- Jeg kan godt forstå, at man ikke kan gå ud i offentligheden og fortælle om transaktioner, som kan være forretningshemmeligheder, siger han og tilføjer:

- Men det er helt afgørende, at en mand som ham her har mulighed for at tale med myndighederne, for ellers har de ikke mulighed for at undersøge sådan en sag, siger han.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen vil gerne til bunds i sagen.

- Jeg hører vidt forskellige meldinger. Danske Banks direktør siger, at der ikke er lagt nogen sanktioner ind over for whistlebloweren, hvis han går til myndighederne. Vi hører det stik modsatte fra whistlebloweren og hans advokat. Det er vi nødt til at skulle i bund med, siger han.

Han opfordrede på høringen begge parter til at fremlægge den omdiskuterede fortrolighedsaftale.

- Så kan jo få syn for sagen, siger Venstres retsordfører.

Danske Banks fungerende topchef, Jesper Nielsen, ville på høringen ikke udelukke, at han ville gøre det.

- Hvorvidt vi kan dele, kan jeg ikke lige overskue de juridiske konsekvenser af, men har i princippet ikke noget i mod det, sagde han.