Whistleblowerboom: Flere indrapporterer kritisable forhold

Det kan betale sig for både virksomhederne og samfundet, mener Transparency International.

Virksomheden FLSmidth iværksatte sidste år en kampagne, der skulle gøres virksomhedens medarbejdere opmærksomme på virksomhedens whistleblowerordning. (Foto: Dr)

Når danske virksomheder opdager snyd, bestikkelse eller andre grove regelbrud, så er det meget muligt, at de har fundet ud af det gennem en såkaldt whistleblowerordning.

Ordningerne har i den grad vundet indpas i de danske virksomheder. En sammentælling som Datatilsynet har foretaget for DR Nyheder viser, at op mod 680 virksomheder i dag har en whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt kan afsløre korruption, svindel og uetisk adfærd.

Det er en stigning på 80 procent siden 2015.

Og mens der er kommet flere ordninger til, så er antallet af henvendelser også steget. Det viser en rundspørge, DR Nyheder har foretaget blandt landets 21 største virksomheder. Her melder 12 af virksomhederne om øget brug af whistlerblowerordningen, mens seks ikke offentliggør deres tal. Kun Danfoss har oplevet et fald i antal henvendelser.

FLSmidth afhængige af whistleblowere

FLSmidth er en af de virksomheder, som har oplevet vækst i henvendelser fra interne whistleblowere.

På bare et år - fra 2016 til 2017 - har selskabet oplevet en fordobling i antallet af henvendelser. Og det er man faktisk rigtigt glad for, fortæller Jeppe Kromann Haarsted, der er Group Compliance Manager hos virksomheden og ansvarlig for whistleblowerordningen.

- Vi ønsker ikke at indføre et rigidt regelsæt for alle vores medarbejdere. Det betyder, at vi er afhængige af, at folk omkring os fortæller, hvis der er noget galt, siger han.

Når en medarbejder hos FLSmidth benytter sig af en af whistleblowerordningen foregår det helt anonymt. Samtidigt er der stort set ingen andre end den tre mand store Compliance-afdeling, der har adgang til whistleblowerinformationerne.

- Vores opgave er, at have en professionel tilgang. Vi lader os ikke påvirke af, hvordan en henvendelse er skrevet, eller hvordan noget er beskrevet, fortæller Jeppe Kromann Haarsted.

Sexchikane og kopiprodukter

De 50 henvendelser, som FLSmidth modtog sidste dækker over en lang række forhold.

- De mest almindelige sager handler om svindel, interessekonflikter, bestikkelse og brud på patentrettigheder eller kopiprodukter, men vi får stort set henvendelser om alt, man kan forestille sig - diskrimination, brud på sanktionsregler, sexchikane og brud på gaveregler.

Ifølge Jeppe Kromann Haarsted, så er det cirka halvdelen af alle henvendelser, der viser sig at holde stik. Når et regelbrud opdages, så gælder det i første omgang om at få rettet op på virksomhedens politiker, så lignende ikke sker igen.

- Vi siger nej til en forretningsmulighed, hvis det kræver, at vi bestikker, lige meget hvilket land, det er i, fortæller han.

Rykker på bundlinjen

Spørger man Marina Buch Christensen, der er bestyrelsesmedlem i interesseorganisationen Transparency International Danmark med ansvar for whistleblowere, så skyldes stigningen i whistleblowerordninger blandt landets virksomheder, at det kan aflæses på bundlinjen.

- Man kan se, at det betaler sig. Der kommer ting frem, som ellers ikke ville have været kommet frem, siger hun og tilføjer:

- Der kan eksempelvis være virksomheder, som har en indkøber, der modtager returkommissioner for at vælge en bestemt leverandør, selv det måske ikke er den billigste leverandør. Det er noget, der koster både virksomheden og aktionærerne penge. Og derfor kan det godt betale sig for virksomheden at have en kanal, hvor andre medarbejdere kan komme af med sådan en information.

En anden årsag til, at langt flere virksomheder har implementeret en whistleblowerordning skyldes regler, som Folketinget vedtog i 2014, og som betyder, at det er obligatorisk for virksomheder i den finansielle sektor at indføre en sådan ordning.

Whistleblowere skal beskyttes bedre

På trods af, at et stigende antal virksomheder nu har indført en whistleblowerordning, er der stadig meget der kan gøres for at lette vilkårene for whistleblowere i Danmark, mener Marina Buch Christensen.

- Når man sammenligner os med nogle af de andre lande - både dem, man gerne vil sammenligne sig med, men også nogle af de andre lande - så har vi faktisk ikke en ligeså god whistleblowerbeskyttelse i Danmark, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at der i Danmark ikke findes en samlet whistleblowerlovgivning. Og så kunne hun godt tænke sig, at der blev indført en central rådgivningsordning, hvor potentielle whisteblowere kan søge vejledning.

Nogle af de ting, som Marina Buch Christensen efterspørger er måske allerede på vej. I 2017 iværksatte EU-kommissionen et nyt direktiv, der skal gøre beskyttelsen af whistleblowere bedre på tværs af EU-landende. Det skete blandt andet efter den omfattende sag LuxLeaks, hvor en af de centrale whistleblowere blev retsforfulgt, men i sidste ende endte med at blive frifundet af Luxemburgs højesteret.

Ifølge EU-kommisionen kan det øgede beskyttelse i den grad betale sig. En undersøgelse fra 2017, viser nemlig, at den manglende beskyttelse af whistleblowere påvirker EUs indre marked negativt i størrelsesordenen 5,8 til 9,6 milliarder euro årligt.

Facebook
Twitter