Wikipedia-stifter går i infight mod EU-dom

Det franske forsøg på at få Google til at slette europæiske søgeresultater over hele verden møder nu modstand fra et af nettets koryfæer.

Google er i modvind i Frankrig, men får nu støtte fra Wikpedia-stifter Jimmy Wales. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)

Den langvarige armlægning mellem Frankrig og Google om EU's særlige 'ret til at blive glemt', får nu Wikipedia-stifter Jimmy Wales til at kaste sig hovedkulds ind i debatten.

Wales, der er bestyrelsesformand for den fond, der står bag Wikipedia, går endda så vidt som til at kalde den franske fremfærd et 'latterligt ræs mod bunden'.

Den lettere indviklede sag har et dansk islæt, fordi den danskfødte franske advokat Dan Shefet var blandt de første til at kræve, at en kendelse fra EU-domstolen om europæernes ret til at blive slettet fra Googles søgeresultater, i hans tilfælde skulle gøres gældende overalt hos Google - også på Googles amerikanske sites, hvis de altså var tilgængelige for europæere.

Dagbøder til Google i Frankrig

Shefet vandt forrige år sagen ved en domstol Paris, og Googles franske datterselskab blev idømt dagbøder, indtil Googles amerikanske moderselskab havde rettet ind.

Sagen vakte dengang opsigt, fordi Google påstod, at Frankrig reelt folder sine regler for privatbeskyttelse ud, så de gøres gældende i hele verden.

- Det åbner for en katastrofal dåse orme og bliver et latterligt ræs mod bunden, hvor nettet bliver censureret af de mest restriktive jurisdiktioner. Ingen mener, at vi skal censurere på opdrag af den kinesiske regering, men det er den vej, vi er på vej nedad, hvis vi ikke passer på, sagde Jimmy Wales til Reuters.

Gammel tvangsauktion

Sagen om retten til at blive glemt, begyndte i 2014, da EU-domstolen gav en spansk mand medhold i, at han har ret til at få slettet Googles links til en annonce, der forkynder tvangsauktionen over hans hus.

Annoncen var gammel, og manden var kommet på fode igen. Men annoncen blev ved med at dukke op, når man søger på Google efter hans navn.

Manden førte sagen hele vejen til EU-domstolen hvor han fik medhold, og Google fjernede linket, selv om annoncen fortsat ligger på nettet.

Sagen udløste en pukkel af tilsvarende sager fra EU-borgere, der også ville slettes - ikke kun fra Googles, men også Microsofts Bing, og andre søgemaskiners søgeresultater.

I højesteret

Google valgte oprindeligt blot at slette europæerne fra de europæiske udgaver af Google, mens de fortsat kunne findes, hvis man bruger den internationale google.com.

I maj skærpede det franske datatilsyn retorikken overfor Google i sagen om sletningen, og krævede ny kurs fra søgegiganten, der trak sagen hele vejen i den franske højesteret, Conseil d’État.

Wikipedia drives af frivillige og indeholder et mylder af links til rundt omkring på nettet. Krav og regler om, hvad der må linkes til, er derfor ofte meget besværligt for Wikipedia at håndtere.

Sagen om Googles søgeresultater er dog blot en af to sager, som Frankrig kører mod Google - den anden er en omfattende skattesag, hvor Googles kontorer blev ransaget i maj.

Facebook
Twitter