Wolt-budet Laura vil have en overenskomst: 'Det burde ikke være anderledes, fordi vi arbejder for en app'

Den populære madudbringningsapps forretningskoncept bygger på selvstændige "kurérpartnere".

Laura Dickinson er cykelbud hos Wolt i København. (Foto: Peter Langkilde)

- Vi beder ikke om stjernerne - vi vil bare have det samme, som danske arbejdere får.

Sådan lyder det på syngende Manchester-engelsk fra Laura Dickinson, der arbejder som Wolt-bud ved siden af studierne på Københavns Universitet.

- Vi føler ikke, det burde være anderledes, bare fordi vi arbejder for en app-platform.

Den 21-årige udvekslingsstudent tog jobbet som Wolt-bud - eller kurérpartner, som den finske platform kalder det - fordi det var nemt som udlænding, der ikke taler dansk, og fordi hun ville opdage København på cykel.

Hun er glad for jobbet, især når det ikke er koldt og regner. Men hun er utilfreds med arbejdsvilkårene. For hun og de 1.500 andre 'partnere' arbejder som selvstændige uden overenskomst.

- Vi får hverken feriepenge eller løn, hvis vi bliver syge, og vi skal selv betale for alt vores udstyr, siger hun.

Som mange andre bude lejer Laura selv sin cykel. Dem femtedel af budene, der kører scooter eller bil, betaler selv for brændstof og vedligeholdelse. Også mobiltelefonen står de selv for.

Vagter forsvinder på fyrre sekunder

Samtidig oplever hun, at det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen som Wolt-bud.

Hun arbejder omkring ti timer om ugen og vælger næsten udelukkende faste vagter, fordi de garanterer en minimumsløn på 120 kroner, uanset hvor mange kunder der er, eller hvor hurtigt hun kan nå rundt. Men de faste vagter forsvinder lynhurtigt, fordi der er så mange bude, der som hun vil sikre sig.

- Alle vagterne forsvinder på fyrre sekunder. Det føles, som om der er tusinder af kurérpartnere, der bruger appen.

Udenfor de faste vagter risikerer budene at tjene mindre end de 120 kroner - noget, som Laura Dickinson og hendes kollegaer ofte oplever, fordi de for eksempel skal vente på ordrer.

Ifølge Wolt er omkring halvdelen af kurérpartnerne udlændinge, der ligesom Laura opholder sig midlertidigt i Danmark.

Wolts løfte om frihed, fleksibilitet og mulighed for at være sin egen chef - og endda muligheden for selv at bestemme, hvor meget de vil tjene - gør jobbet attraktivt for udlændinge, fordi det ikke er et krav, at man taler dansk.

Wolt reklamerer med fleksible arbejdstider og gode indtjeningsmuligheder.

Men løftet stemmer ikke overens med virkeligheden, for budene bliver behandlet som ansatte, mener Laura Dickinson:

- Når jeg ser på appen, så skal jeg jo gøre alt, som Wolt siger. Selvom jeg er selvstændig, kan jeg ikke afvise leveringer. Jeg kan få advarsler og blive straffet, hvis jeg kommer for sent til en vagt eller gør noget andet forkert, forklarer hun.

Har taget kontakt til 3F

Hun har derfor stiftet Facebook-gruppen Wolt Workers Group, som godt 219 af de i alt 1.500 bude er tilmeldt. Målet er at blive ansat og få tegnet en overenskomst.

- På mange måder er jeg allerede ansat. Men jeg får ikke rigtig de fordele, der følger med. Jeg får ikke feriepenge. Jeg får ikke en garanteret mindsteløn. Det føles, som om jeg får mange af de dårlige sider ved at være selvstændig, men få af de positive.

Gruppen får hjælp af fagforbundet 3F, der også mener at Wolt-budene burde være lønmodtagere:

- Vi har svært ved at se, hvor meget partner der er i det. Det ligner mere ganske almindeligt lønmodtagerarbejde, hvilket de Wolt-bude, vi er i kontakt med, jo også bekræfter: De opfatter sig ikke som ligeværdige partnere, men som lønmodtagere, siger John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær fra 3F's transportgruppe.

Platformsøkonomi på fremmarch

Selvom det stadig er under én procent af danskerne, der har tjent penge gennem dem, vinder de nye såkaldte platform-virksomheder frem. De har til fælles, at de bruger en online tjeneste eller app til at løse opgaver eller sælge tjenester, typisk i form af mindre "bidder", som freelancere eller selvstændige så kan tage imod gennem appen.

Laura Dickinson har været med til at stifte 'Wolt Workers Group', som kæmper for, at budene får en overenskomst. (Foto: Peter Langkilde)

Og fremgangsmåden udfordrer den danske model, mener en ekspert:

- Efter at platformsøkonomien er kommet til de nordiske lande, har det at arbejde selvstændigt bredt sig ind i nye brancher, forklarer Anna Ilsøe, der forsker i digitale arbejdsmarkeder hos Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS).

- Der skal vi så finde ud af, hvordan vi forholder os til løn- og arbejdsvilkår, når vi begynder at arbejde selvstændigt og lave ret små opgaver.

Selvom platformene derfor står i et spændingsforhold til den klassiske danske model, ser Anna Ilsøe en tendens til, at de platforme, der stammer fra Norden, er mere åbne overfor dialog om overenskomster og forsikringer. Det gælder også Wolt, der siden marts har tilbudt budene en gratis forsikring, der dog ifølge Fagbladet 3F er så skrabet, at Wolt-budene skal miste et ben, før de får erstatning.

Ifølge Anna Ilsøe er det interessant, at Wolt-budenes ønske om overenskomst kommer fra budene selv:

- Det nye er, at det er platformsarbejderne selv, der mobiliserer sig og insisterer på at forhandle overenskomst. Det spændende er så, om det får betydning for selve forhandlingsprocessen og resultatet, og om platformsarbejderne vil melde sig ind i fagforeningen. Det er nemlig rigtigt svært at få dem til det.

Anna Ilsøe oplever stor interesse fra udlandet i forhold til, hvordan de nordiske lande løser spændingerne med platformene, der ofte opererer globalt.

Wolt vil 'det bedste fra begge verdener'

Hos Wolt er reaktionen på gruppens krav imødekommende, og virksomheden er nu i dialog med Wolts Workers Group og 3F.

- Vi startede i Danmark for tre år siden og tog egentlig vores model fra Finland med os. Det er en meget simpel og fleksibel model for alle partnere, siger direktør Søren Meier Svendsen.

- Det er ikke noget, som er skrevet i sten, at sådan skal det være for evigt, men derfor har det alligevel fungeret rigtig godt indtil nu.

Han peger på, at størstedelen af Wolts omkring 1.500 partnere udtrykker tilfredshed med den fleksible model, hvor de kan tjene mere på de tidspunkter, hvor danskerne bestiller mest take-away - men samtidig risikerer at tjene mindre på en dårlig dag.

- Man skal gå på platformen, når der er travlt. Og det véd kurererne godt: Fredag aften, der er der klart flest danskere, der bestiller takeaway, så det er dér, der sker noget.

Ifølge Wolt-chefen tjener budene i snit 150 kroner i timen, når de er logget ind på platformen, og det beløb er stigende.

Hvordan ville du have det med, at du mødte ind på arbejde, men ikke vidste, om du egentlig havde arbejde den pågældende dag?

- Hvis jeg havde valgt at være kurér og køre på en platform som Wolt, da jeg var studerende, så var det dét mindset, jeg var gået ind med: at jagte de ordrer mest muligt. Så ville der være nogle dage, hvor jeg tjente lidt mere end gennemsnittet, og der vil være nogle dage, hvor jeg tjente lidt mindre end gennemsnittet.

Hvorfor ikke cykle rundt under gode forhold?

Den formiddag, DR møder Laura Dickinson, har hun brugt 45 minutter på dagens første ordre. Hun har tjent 45 kroner. Appen fortæller, at aktivitetsniveauet nu er normalt, hvilket betyder, der nu er mange frokost-ordrer og dermed flere penge at tjene, hvis hun kører stærkt.

Laura Dickinson rejser hjem til Manchester og gør sine studier færdig til sommer. (Foto: Peter Langkilde)

Hvad siger du til dem, der måske synes, det er lidt forkælet at cykle rundt i København og kræve samme vilkår som dem, der har et kedeligt kontorjob? Kan du ikke bare finde noget andet?

- Det er der mange, der siger. Men især her under corona er der ingen virksomheder, der ansætter. Det er svært at finde et job, når man ikke taler dansk.

- Hvorfor kan vi egentlig ikke få lov til at cykle rundt under gode forhold? Hvorfor skal vi ofre sikkerhed og løn, fordi vi nyder vores job?

Facebook
Twitter