YouTube giver nye jobmuligheder

Et væld af nye karrieremuligheder spirer frem på de sociale medier.

- Vi spiller Minecraft for eksempel. Eller laver mad og så optager vi det, siger Robin Madsen.

22-årige Robin Madsen og kæresten Samrita Kaur gør det mange drømmer om. De lever begge af at spille computerspil.

- Vi spiller Minecraft for eksempel. Eller laver mad og så optager vi det, siger Robin Madsen.

Optagelserne ender på deres YouTube-kanal RobinSamse. Den er en af landets største med 100.000 abonnenter.

- Det er virkelig sejt. Jeg havde overhovedet ikke forventet, at vi ville vokse så hurtigt, siger Samrita Kaur.

Det er ikke bare kæresteparrets fanbase, der vokser, det gør indholdet på YouTube også.

- Der bliver uploadet 300 timers tv i minuttet. Det svarer til 750 døgns tv på bare en time, siger ekspert i digital udvikling, Christian Schwarz Lausten, fra virksomheden Seismonaut.Kæmpe potentiale i markedetDerfor er der ifølge Christian Schwarz Lausten et kæmpestort potentiale i markedet. Især hvis man finder en niche, man kan dele med resten af verden.

- Det handler om store skift i samfundet lige nu, hvor der bliver flyttet meget, meget store beløb rundt fra store indholdsproducenter til bitte, bitte små nicheproducenter, som en 13-årig, der laver godt indhold.

På Youtube-kanaler får du betaling af Google pr. bruger-klik på dine videoer. Det kan eksempelvis være 20 kr. pr. 1000 klik.

Kan tjene op til 20.000 om måneden

Derudover får de mest populære YouTubere også personlige sponsorater eller penge for at bruge diverse produkter i deres videoer.

- Det kan være fra 1000 kroner om måneden, til at du kan ligge oppe og tjene 15.000-20.000 om måneden, for dem, der gør det rigtig godt, siger Christian Schwarz Lausten.

Det unge kærestepar lægger næsten dagligt videoer på YouTube, og mange af dem er over en halv time, så de er ikke kommet sovende til succesen.

- Vi tjener nok til at kunne leve af det, og vi gør det ikke for pengenes skyld. Overhovedet ikke. Der er penge i det, men det er hårdt arbejde, understreger Robin Madsen.

Facebook
Twitter