Nyheder
2. apr 2019

Politik og pandaer: 6 historier om panda-diplomati

Pandaerne på billedet er fra Chengdu, hvor de to pandaer, der nu skal bo i Københavns zoologiske have, også kommer fra. (Foto: CHINA DAILY © Scanpix)

Kina har i mange hundrede år belønnet lande, som man har eller ønsker et godt forhold til, med udlån af pandaer. Det fænomen kaldes for panda-diplomati.

Reelt er der dog ikke tale om lån af pandaer, som de to, der flytter ind i Københavns Zoo på torsdag. Man lejer pandaerne af Kina, og det koster i dag en million dollar om året at leje to pandaer af kineserne. Danmark skal i første omgang leje pandaerne i 15 år.

Herunder er seks fortællinger fra panda-diplomatiets historie.

Det fortsat mest kendte eksempel på panda-diplomati er fra 1972, hvor Kinas leder, Mao Zedong, gav to pandaer til USA's præsident Richard Nixon.

De blev givet til USA i kølvandet på Richard Nixons besøg i Kina samme år. Et besøg, der markerede en afslutning på 25 år, hvor der ikke har været diplomatiske forbindelser mellem de to lande.

De manglende forbindelser skyldtes ikke mindst, at USA havde anerkendt Taiwan, i kølvandet på at nationalisterne i Kina var flygtede ud til øen i 1949, hvor kommunisterne havde overtaget det kinesiske styre.

I videoen kan du se klip fra Richard Nixons besøg i Kina.

Tilbage i 1957 havde Sovjetunionen fået to pandaer af Kina. Men i Moskvas zoologiske have troede man fejlagtigt, at de begge var hanner, og derfor blev Chi Chi, som var en hun, sendt tilbage.

I stedet for endte Chi Chi hos en østrigsk rigmand, der fik den til gengæld for nogle afrikanske dyr, og han havde faktisk solgt den til Brookfield Zoo i Illinois i USA.

Det var under "den kolde krig", og på dette tidspunkt var der slet ingen relationer mellem de to lande og forbud mod import af kinesiske varer. Alligevel håbede man på, at Chi Chi kunne komme ind i landet. Men i den sidste endte var det CIA's øverste chef, Allen Welsh Dulles, der besluttede, at det ikke kunne lade sig gøre.

Efter ophold forskellige steder i Europa - heriblandt i Københavns Zoo - endte Chi Chi i stedet for i London Zoo.

Herover kan du se et klip fra tv-avisen den 22. juli 1990, hvor det fremgår, at Taiwan havde sagt nej til at modtage to pandaer fra Kina.

I mange år frem fortsatte Kina med at tilbyde pandaer til Taiwan, men først i 2008 takkede man ja til Kinas tilbud.

Taiwan fungerer som et selvstændigt land, men Kina har aldrig anerkendt dets selvstændighed, og i de senere år har Kina øget presset på eksempelvis internationale virksomheder - i et forsøg på at tvinge dem til at registrere Taiwan som en del af Kina.

Den 5. juli 2017 blev et nyt panda-anlæg indviet i Berlins zoologiske have, som havde fået to nye beboere, pandaerne Meng Meng og Jiao Quing.

Både fordbundskansler Angela Merkel og den kinesiske præsident, Xi Jinping, var med ved indvielsen, som du kan se et klip fra i videoen.

Panda-aftalen mellem Tyskland og Kina er meget lig den mellem Danmark og Kina. Dog med den forskel, at det ikke var første gang, at Tyskland modtog et par pandaer. Allerede tilbage i 1980 flyttede et par kinesiske pandaer ind i Berlins zoologiske have.

I 1976 blev det i en dokumentarudsendelse i britiske BBC påpeget, at de kinesiske udlån af pandaer så ofte har været ramt af uheld, at der nærmest har været tale om en politisk panda-forbandelse.

Herover kan du se et klip fra DR2-programmet Deadline, der blev sendt den 16. november 2017, og hvor værten Sigge Winther Nielsen fortæller om nogle pointerne fra BBC-dokumentaren.

Et af eksemplerne handler om Georges Pompidou, der som fransk præsident modtog to pandaer i 1973. Året efter døde han, og efterfølgende blev hans afløser på posten, Valéry Giscard d'estaing overfaldet af den ene af pandaerne.

Det første kendte eksempel på panda-diplomati går helt tilbage til Tang dynastiet, hvor den kinesiske kejserinde Wu Zetian i 685 gav to pandaer til det japanske hof.

I videoen herover kan du høre journalist Jan Larsen, der var gæst tv-programmet den 2. maj 2017, give et hurtigt indblik i panda-diplomatiets historie og udvikling fra Tang Dynastiet og frem til nutiden.

Det nye panda-anlæg i Københavns Zoo åbner den 11. april for offentligheden.

Nyheder

  1. 7 min. siden

    Volodymyr og Olena Zelenskyj set sammen for første gang siden krigens start

    • Volodymyr Zelenskyj og hans kone Olena ankommer her til begravelsen af den tidligere præsident Leonid Kravchuk i Kyiv i går. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    • Det var første gang, at parret viste sig offentligt sammen, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    • Siden den russiske invasion har præsidentfruen og parrets to børn opholdt sig et hemmeligt sted. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og hans kone Olena har ikke vist sig offentligt sammen, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar.

    Men i går blev de set sammen for første gang i 82 dage, skriver Reuters.

    De dukkede op sammen i Kyiv til begravelsen af Leonid Kravchuk, der var landets første præsident siden løsrivelsen af Sovjetunionen i 1991. Han døde 10 maj, 88 år gammel, efter ’lang tids sygdom’.

    Kravchuk var præsident i Ukraine fra 1991 til 1994.

  2. 50 min. siden

    Regeringen vil stoppe ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver

    Regeringen støtter Dansk Folkeparti i et forsøg på at komme ulovlig helårsbeboelse til livs.

    I et notat, DR Nyheder er kommet i besiddelse af, skriver Indenrigs- og Boligministeriet, at regeringen støtter forsøget på at bekæmpe ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Notatet kommer i forbindelse med, at Dansk Folkeparti i dag fremsætter et beslutningsforslag med samme dagsorden.

    Mange kommuner, blandt andet Odense, har store problemer med personer, der ulovligt bor i deres kolonihavehus hele året.

    Ministeriet skriver i notatet, at regeringen vil komme med en ændring af kolonihaveloven i næste folketingssamling.

    En af de mest markante ændringer er, at det bliver kommunerne og ikke kolonihaveforeningernes bestyrelser, der kan smide folk ud af deres kolonihavehus.

    "Lovforslaget vil fastsætte et generelt forbud mod helårsbeboelse", står der i notatet.

  3. I dag kl. 12:07

    Verdenshavene er varmere end nogensinde

    I 2021 var verdenshavene varmere end nogensinde. Samtidig nåede havniveauet nye højder på grund af smeltende iskapper.

    Det viser den årlige rapport om klimaets tilstand fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), der hører under FN.

    Rapportens dystre konklusioner ligger i tråd med de seneste klimarapporter fra FN.

    Her har ledende forskere slået fast, at menneskeheden skal mindske udledningen af drivhusgasser betydeligt. Ellers står man over for flere katastrofale ændringer i verdens klima.

    Niveauet af drivhusgasser i atmosfæren slog også tidligere rekorder i 2021, viser rapporten fra WMO.

  4. I dag kl. 11:49

    Hvalrossen på Læsø er forsvundet igen: Se den svømme mod solnedgangen

    Den store hvalros med de lange stødtænder, som mandag aften slog sig ned på Østerby Havn på Læsø, er forsvundet igen.

    Efter at have slumret langs kysten i lidt over et døgn, drog den væk fra den nordjyske ø i går aftes, og Lars Rosenfeldt Jespersen fangede det på video:

    Det er anden gang i år, vi har haft besøg af en hvalros i Danmark, og det er specielt, understregede naturvejleder Morten D.D Hansen i går.

    - Det er stærkt usædvanligt, at vi har en hvalros i Danmark. Det sker jo langt fra hvert år, og at der så dukker to op, det er endnu mere usædvanligt, sagde han.

  5. I dag kl. 11:07

    Enhedslisten vil ikke stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet i lækagesag

    Enhedslisten kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i lækagesag.

    Det siger politisk ordfører Mai Villadsen til Ritzau.

    - Vi kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjorts immunitet, medmindre Folketinget får en indsigt i tiltalen. Og det ser ikke sådan ud. Derfor kommer vi til at stemme nej, siger Villadsen.

    Samme melding lød tidligere i dag fra Dansk Folkeparti.

    Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger, at partiet også vil stemme nej, hvis ikke Venstres folketingsmedlemmer får indsigt i sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen (V).

    Rigsadvokaten har indstillet til at rejse tiltale i sagen mod den tidligere forsvarsminister.

    Sagen er hemmeligholdt, og partilederne er blevet orienteret i sagen af justitsminister Mattias Tesfaye (S), men de må ikke fortælle resten af Folketinget om indholdet.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Men han kan først blive tiltalt, hvis et flertal i Folketinget ophæver hans immunitet.

  6. I dag kl. 11:00

    Patienterstatningen vil gerne undgå at sende brev ud til 4.000 benamputerede patienter

    Det er fortsat uklart, hvordan Region Midtjylland vil identificere de patienter, der kunne have undgået benamputation.

    Flere patientforeninger har opfordret benamputerede i regionen til at henvende sig til Patienterstatningen med det samme, men deres direktør, Karen-Inger Bast, advarer nu om, at hvis gruppen ikke afgrænses, kan der komme op mod 4.000 breve.

    - Hvis alle søger erstatning, vil dem, der faktisk har krav på erstatning, som måske er 400 patienter, drukne i de andre. Det vil være synd for de patienter, der har et erstatningskrav, vi kan imødekomme, siger hun.

    Sagsbehandlingstiden i Patienterstatningen er lige nu i omegnen af otte måneder, men den formodes at stige voldsomt, hvis der kommer 4.000 nye sager ind.

    Patienterstatningen holdt i går møde med Region Midtjylland om, hvordan øvelsen kan gribes an. Her blev det blandt andet drøftet, hvem der kan skæres fra.

    - Patienter, der er kommet til skade i trafikulykker og får amputeret et ben, skal ikke have erstatning. Der vil også være knoglekræftformer, hvor man er nødt til at amputere. De kan også udelukkes, siger Karen-Inger Bast.

  7. I dag kl. 10:52

    Coronavirus brager løs i Nordkorea: 'Landet er på ingen måde forberedt på et virusudbrud'

    Myndighederne er ved at desinficere banegården i hovedstaden Pyongyang (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Nordkorea registrerede i sidste uge officielt det første coronarelaterede dødsfald. Nu anslås det, at mere end en halvanden million mennesker er blevet smittet siden slutningen af april.

    Det er noget nær en katastrofe for et af verdens mest lukkede lande. De omkring 25 millioner indbyggere er ikke vaccineret, og sundhedsvæsenet er ikke i stand til at håndtere en pandemi, vurderer flere eksperter.

    Mens pandemien har lagt store dele af verden ned i løbet af de seneste to år, så har Nordkorea haft held til at holde covid-19 fra døren. I hvert fald officielt. For det er begrænset, hvilke informationer der slipper ud fra landet.

    Det her er et land, der, uden vacciner og uden et velfungerende sundhedssystem på ingen måde er forberedt på et virusudbrud.
    Philip Khokhar

    Men nu ser det ud til at være slut. I går aftes var den officielle melding, at landet nu har registreret 1,72 millioner tilfælde af det, som styret kalder ”feber-sygdom”, siden slutningen af april, skriver blandt andre The Guardian.

    Det er ikke bekræftet, at der er tale om coronasmittede. Det skyldes blandt andet, at Nordkorea har begrænset testkapacitet.

    Men corona har formentlig været i landet længere tid. Det er bare først nu, at landet har været nødt til at indrømme det, vurderer DR’s Asien-korrespondent, Philip Khokhar:

    - Formentlig er smitten så udbredt i Nordkorea, at myndighederne ikke længere kunne holde det skjult, og derfor blev de nødt til at anerkende, at der er et stort udbrud i Nordkorea, også selvom de primært kalder det for en feber.

    Og det kan blive ganske alvorligt, lyder det fra Philip Khokhar.

    - Det her er et land, der, uden vacciner og uden et velfungerende sundhedssystem, på ingen måde er forberedt på et virusudbrud.

    Nordkoreas ubestridte leder, Kim Jong-un, langede i den her uge ud efter sit embedsværk og sagde, at det ikke havde håndteret situationen ordentligt.

    Derfor har han nu taget sagen i egen hånd og indført en række restriktioner, deriblandt nedlukninger og forsamlingsforbud, skriver BBC.

    Men spørgsmålet er, om det nordkoreanske sundhedssystem overhovedet er gearet til en pandemi. FN’s organisation for menneskerettigheder, OHCHR, er dybt bekymret over situationen i Nordkorea.

    - Nordkorea har en meget begrænset sundhedsinfrastruktur i forhold til at kunne håndtere en krise som den her, fordi de mangler testkapacitet, nødvendig medicin og udstyr, siger Liz Throssell, der er talsperson for FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

    Nordkoreas leder, Kim Jong Un, indfører restriktioner efter et udbrud af Covid-19. (Foto: KCNA © Ritzau Scanpix)

    Både det internationale samfund og flere af Nordkoreas nabolande har tilbudt at sende vacciner til Nordkorea. Men indtil videre har det lukkede land afvist international hjælp. I stedet har landet satset på lukkede grænser som vejen frem.

    Netop den strategi har givet alvorlige panderynker hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

    - WHO er dybt bekymret over risikoen for yderligere spredning af covid-19 i landet. Særligt fordi befolkningen ikke er vaccineret, og mange har underliggende sygdomme, der betyder, at de er i risiko for alvorlige sygdomme og død, siger WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

    Også det amerikanske udenrigsministerium kommenterede i går på Nordkoreas manglende vilje til at tage imod vacciner.

    - Uheldigvis har Nordkorea indtil nu afvist alle vaccinedonationer fra Covax, siger talsperson Ned Price.

    - Vi er dybt bekymrede over, hvordan det nuværende covidudbrud i Nordkorea vil ramme den nordkoreanske befolkning.

    Når Nordkorea først nu anerkender, at corona er kommet til landet, så handler det ifølge DR’s Asien-korrespondent om, at styret ikke vil vise svaghed.

    - Styret har svært ved at indrømme, at det ikke kan tage vare på egen befolkning. Så hvis de først åbner Pandoras æske og skal forklare deres befolkning, hvorfor de ikke har taget imod vacciner, hvorfor de ikke har et bedre sundhedssystem, så har du i virkeligheden en diskussion omkring systemet selv, siger Philip Khokhar.

    Ifølge de nordkoreanske myndigheder er mere end 1,7 millioner mennesker blevet smittet med ”febersygdommen” siden slutningen af april. Omkring en million skulle være blevet raske igen, men cirka 600.000 er under en form for behandling.

  8. I dag kl. 10:48

    Glem 'døren' på Mars: Her er 3 billeder fra Curiosity, som forskeren finder mere interessante

    NASA's Mars-rover Curiosity tog 7. maj et foto af noget, som kan ligne en mørk åbning. Men ifølge forskerne er der ikke tale om en dør. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke en dør til marsboernes hemmelige base, fastslår eksperterne.

    Nok snarere en klippe, der er brækket af.

    Alligevel er et billede, som Curiosity-roveren har taget på Mars, blevet delt flittigt hernede på Jorden.

    Sammen med mere eller mindre gakkede teorier.

    Og det er ganske forståeligt, mener Jens Frydenvang, planetforsker ved Københavns Universitet.

    Han er selv med til at styre det lille køretøj, der i snart ti år har møvet sig frem i Mars-støvet og udforsket planetens overflade.

    - Det er jo en opdagelsesrejse, siger han.

    - Hver eneste gang, vi kører rundt om et klippefremspring, finder vi noget nyt, siger Jens Frydenvang.

    - Sådan en opdagelsesrejse vækker noget i os mennesker, siger han.

    Forklaringen på den såkaldte "dør" er - i modsætning til andre af Curiositys opdagelser - dog ikke særlig interessant, siger planetforskeren.

    - Det er en fraktur i klippen, altså et eller andet, der er knækket af, og så lige i den vinkel, som billedet er blevet taget i, kan det godt ligne en dør, siger han.

    - Jeg er sikker på, hvis du kører ti meter længere væk og tager et nyt billede, så ligner det overhovedet ikke en dør, forklarer han.

    Der er dog andre billeder fra Curiosity-roveren, som er mere interessante, forklarer han.

    Her er tre fotos, der illustrerer, hvad roveren har lavet på planeten.

    Curiosity-roveren tog i august 2015 dette foto, der umiddelbart lader til at vise en "svævende ske". Der er nok snarere tale om en sten, der er blevet slebet af vinden. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

    Billedet af den "svævende ske" har også givet anledning til morskab og vilde teorier.

    Men ifølge Jens Frydenvang er forklaringen mere interessant. Det siger nemlig meget om de specielle forhold, der hersker på Mars.

    - Det er vinde, som har eroderet klippen væk, og så har et stykke åbenbart været lidt mere resistent end resten, så den er blevet tilbage, mens resten er eroderet væk, sandsynligvis over de sidste to milliarder år, siger Jens Frydenvang, der er adjunkt ved Centre for Star and Planet Formation på Københavns Universitet.

    - Det ser mærkværdigt ud, når man ser billedet, men det er en af de ting, der adskiller Mars fra Jorden, forklarer han.

    - Du har ikke hverken vand eller mennesker og dyr, der render rundt og ødelægger sådan nogle klipper, så de får lov til at stå i milliarder af år, og bare erodere væk, som vinden blæser, og så kan du få de her helt fine delikate strukturer, der står tilbage, siger han.

    Curiosity tog dette billede i 2014, der viser klipper med en række tynde lag. Det er et mønster, der viser, at flydende vand en gang har løbet til en sø og aflejret sedimenter. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

    Men faktisk forestiller mange af de billeder, som forskerne selv flipper over, klipper, som for de fleste kan se "kedelige" ud.

    For Curiosity-roverens opgave er i høj grad at undersøge kedelige klipper.

    I snart ti år har roveren udforsket det såkaldte Gale-krater, som for tre milliarder år siden var en stor sø. Vandet er forlængst forduftet, men de fine lag af sedimenter afslører Mars' fortid.

    - Vi ser de her helt fine lagdelinger i klipperne, siger Jens Frydenvang.

    - Hvor spændende det er for andre, kan jeg ikke sige, men det er nogle af vores hovedresultater, som vi får ned gennem billeder af kedelige klipper. Det er meget essentielle geologiske resultater, siger forskeren.

    - Hovedresultatet, som jeg tror, vi vil stå tilbage med fra Curiosity-roveren, er, at der var masser af flydende vand på Mars i millioner af år tidligt i planetens historie.

    - Curiosity-roveren har vist os klart, at Mars for cirka tre milliarder år siden har lignet Jorden og måske endda har haft forhold, som har gjort, at liv, som vi kender det, har kunnet opstå tidligere, end vi kender det fra Jorden, fastslår Jens Frydenvang.

    Lyse områder omkring klippesprækker, kaldet "haloer" med højt siliciumindhold i Gale-krateret på Mars. Det indikerer ifølge forskerne, at der har eksisteret flydende vand på Mars i længere tid, end forskerne hidtil har troet. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

    Curiosity har nu i løbet af snart ti år tilbagelagt omkring 29 kilometer på Mars.

    Farten tillader ikke mange svinkeærinder, men en opdagelse fik alligevel de mere end 400 forskere, der arbejder med Curiosity, til at vende roveren rundt for at undersøge nærmere.

    En overraskende måling fra roverens ChemCam-laser, der kan bruges til at måle indholdet af grundstoffer i omgivelserne, førte i 2015 til, at man vendte om.

    Man fandt nogle lyse områder omkring klippesprækker – kaldet "haloer" – med et højt indhold af grundstoffet silicium.

    Det viser ifølge forskerne, at Gale-krateret har indeholdt vand i meget længere tid, end man først troede.

    - Så selv i perioden, efter at søen, der engang var i Gale-krateret, er forsvundet, har der været grundvand, der har været aktivt, forklarer Jens Frydenvang

    - Dermed er den tid, som Gale-krateret har haft et miljø, som kunne understøtte liv, som vi kender det, kraftigt forlænget, siger han.

    For to år siden ankom den nyere Perserverance-rover til Mars. Og dens opgave bliver at bygge videre på Curiositys resultater.

    Perserverance skal tage prøver, der kan gøre os klogere på, om liv så også opstod på Mars, nu når Curiosity har vist, at forholdene var til det.

    - Tanken er, at i 2033, hvis alt går som planlagt lige nu, så skulle vi gerne have prøverne fra Perserveance-roveren tilbage på jorden, siger Jens Frydenvang og tilføjer:

    - Og det er nok der, at vi for første gang kan få et håndfast svar på, om "liv" er opstået andre steder end på Jorden - og at vi dermed sandsynligvis ikke er helt alene i Universet.

  9. I dag kl. 10:33

    Nordjysk mor har lavet 'Trustpilot' for børnehaver og vuggestuer. Men institutioner skal ikke være 'supermarkeder, man shopper imellem', lyder kritikken

    Mette Topholm er uddannet sygeplejerske og startede hjemmesiden med bedømmelser af vuggestuer og børnehaver, efter hun skulle finde en institution til sin søn. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    For anmeldelser af hoteller findes der hotels.com. Restauranter får stjerner på rejsehjemmesiden TripAdvisor. Og webshops får ord med på vejen fra både glade og utilfredse kunder på trustpilot.dk.

    Og på en ny hjemmeside kan vuggestuer og børnehaver i hele landet nu også blive anmeldt og vurderet.

    Jeg følte, at det var forældres fulde ret at have sådan en hjemmeside her.
    Mette Topholm, stifter af voressmaa.dk

    Hvordan er de udendørs faciliteter? Hvordan ser det ud med normeringen? Og hvordan klarer de ansatte deres opgaver? Det er blandt andet sådanne spørgsmål, som forældre kan svare på, inden vurderingen sendes afsted på hjemmesiden voressmaa.dk.

    På hjemmesiden kan alle give en anmeldelse og knytte en kommentar til besvarelserne, som bedømmes med én til fem stjerner.

    Bag hjemmesiden står Mette Topholm fra Nordjylland, der selv er mor til to.

    - Jeg synes, det var skrækkeligt at skulle sende sit barn afsted for første gang, når man er førstegangsmor. At kunne hjælpe andre forældre til at tage et nemmere og lidt mere trygt valg er min store passion.

    Som tilflytter til en ny kommune skulle hun for få år siden selv vælge institution til sit barn. Her oplevede hun, hvor svært det var at finde information om daginstitutioner.

    - Jeg lå i min sofa med fortvivlelse og græd faktisk i tre-fire dage, fordi jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg skulle gøre.

    På voressmaa.dk skal forældre bedømme vuggestuer og børnehaver ud fra disse ti spørgsål og give mellem 1-5 stjerner. (Foto: Screengrab fra voressmaa.dk © DR Nyheder)

    Samtidig oplevede hun – særligt på Facebook – at rigtig mange forældre stod i samme situation og skrev opslag, hvor de efterlyste erfaringer fra andre mødre og fædre.

    - Kommunens hjemmeside var indviklet, og jeg kunne ikke rigtig læse mig frem til, hvad der var godt og skidt. Derfor følte jeg, at det var forældres fulde ret at have sådan en hjemmeside her.

    På hjemmesiden er der i alt ti spørgsmål, som skal besvares. Sammen med bedømmelserne og eventuelle kommentarer, kan det være med til at gøre andre forældre klogere, fortæller Mette Topholm.

    - Hvis man for eksempel er en vegansk familie, kan det være rart at vide, at den slags mad rent faktisk bliver serveret i institutionen.

    Hverken hos Forældrenes Landorganisation eller pædagogernes fagforbund får den nye hjemmeside en varm modtagelse.

    - Jeg kan godt forstå, man laver det, fordi man er frustreret. Men jeg synes ikke, det er løsningen, for jeg synes ikke, det er anderledes end Trustpilot, siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landorganisation (FOLA).

    Også selvom mange forældre har et stort ønske om at blive klogere på, hvilken daginstitution de skal sende deres børn i.

    Jeg synes ikke, det er løsningen, for jeg synes ikke, det er anderledes end Trustpilot.
    Signe Nielsen, fmd. Forældrenes Landsorganisation

    - Der er helt klart et behov for forældre i at kunne læse om de dagtilbud, de skal vælge. Vi kan endda nogle gange have forældre, der ringer og spørger os, om vi kender et dagtilbud, vi kan anbefale, fortæller Signe Nielsen.

    Hjemmesiden er ikke den første, FOLA har set, men online anmeldelser fra forældre er ikke den rette vej for at løse problematikken, lyder det.

    - Faldgruberne er helt sikkert, at man ikke kan vide, hvem der sidder og skriver derinde. Det, der kan være god kvalitet for den ene familie, er ikke nødvendigvis god kvalitet for den anden familie – og så går det skævt.

    - Det bliver subjektivt, for det bliver ud fra min egen oplevelse og ikke ud fra en faglig vurdering af den pågældende vuggestue eller børnehave.

    (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    I stedet mener FOLA, at kommunerne bør give forældre bedre information.

    - Det er dem, der har den rette viden, det er dem, der kan offentliggøre den, og det er dem, der kan lave uvildige tilsyn og en faglig vurdering af deres egne dagtilbud.

    Men at det netop ikke er kommunernes ord, men forældrenes, mener Mette Topholm, der står bag hjemmesiden, er styrken ved hendes tiltag.

    - Da jeg skulle vælge institution, ville jeg rigtig gerne vide, at folk rent faktisk var glade for det her sted, så det ikke bare kom til udtryk på institutionens hjemmeside, men at der rent faktisk kom ud af munden på andre forældre.

    Formand for pædagogernes forbund, BUPL, Elisa Rimpler, synes heller ikke om ideen bag hjemmesiden.

    - Det er vigtigt, at vi ikke gør vores institutioner til en slags supermarkeder, som man shopper imellem, som man gør med pizzeriaer, en restaurant eller et par nye gummisko.

    Folk kan finde på at svine de forskellige steder til, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. For jeg er helt sikker på, at institutionerne har en masse fedt at byde på.
    Mette Topholm, stifter voressmaa.dk

    Elisa Rimpler mener, at anmeldelser på nettet er meget lidt brugbare, når det gælder daginstitutioner. Og selv om mange forældre allerede i dag deler gode og dårlige erfaringer fra institutionerne via Facebook, så bør det aldrig stå alene.

    - Det bliver jo en meget subjektiv vurdering, og vi er jo både som forældre og børn meget forskellige og har forskellige behov, siger hun.

    Derfor mener hun, det er vigtigt, at forældre i stedet besøger institutionerne og danner sig sit eget indtryk.

    Desuden kan der af og til opstå konflikter mellem forældre og pædagoger i en institution, hvis der for eksempel er bekymring for et barns trivsel, forklarer BUPL-formanden.

    - Og hvis en forælder har givet én stjerne til en institution på hjemmesiden, ved man jo ikke, hvad der ligger bag. Derfor skal man bruge sin sunde fornuft og møde hinanden, siger Elisa Rimpler.

    - Vi er meget villige til at være åbne over for, at forældrene kommer, og vi giver svar på alle de spørgsmål, de måtte have, så de føler sig trygge ved os.

    Formand for BUPL, Elisa Rimpler, mener, at forældrene skal kunne få hjælp og rådgivning ude hos institutionerne selv. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Mette Topholm er godt klar over, at der kan rejse sig en række dilemmaer i forbindelse med den nye side. Men hun mener, alternativet er værre.

    På forskellige hjemmesider har hun oplevet, at kommentarsporene "går helt amok", når forældre spørger efter anbefalinger til institututioner. På hendes side er det ikke muligt for brugere at kommentere på anmeldelserne.

    - Folk kan finde på at svine de forskellige steder til, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. For jeg er helt sikker på, at institutionerne har en masse fedt at byde på, og så bliver det ødelagt af de her kommentarspor.

  10. I dag kl. 10:33

    Rusland: Knap 1000 soldater på stålværk har overgivet sig

    Ukrainske soldater bliver i bus evakueret fra det belejrede stålværk Azostal i Mariupol. (Foto: ALESSANDRO GUERRA)

    694 ukrainske soldater på stålværket Azovstal i Mariupol har overgivet sig i løbet af de seneste 24 timer.

    Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det russiske nyhedsbureau RIA.

    I alt har 959 soldater fra Azovstal overgivet sig siden mandag. 80 af dem har været såret ifølge ministeriet.

    Ukraine har ikke bekræftet de russiske meldinger. Det fremgår ikke, om der ifølge Rusland er flere soldater tilbage på stålværket.

    Sent mandag aften blev 264 ukrainske soldater evakueret fra det belejrede stålværk med hjælp fra de russiske styrker. Og ifølge Rusland er flere altså blevet evakueret siden.

    Ukraine meddelte mandag, at soldaternes kampmission på stålværket er overstået.

    • Efter mange ugers intens russisk belejring, er den blodige kamp om det enorme ukrainske stålværk Azovstal ved den udbombede havneby Mariupol nu tilsyneladende ovre. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)
    • Styrkerne i jern- og stålværket, der har holdt stand i og under det enorme værk, er under krigen blevet et slags symbol på Ukraines modstand mod Ruslands angreb. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Rusland har 694 ukrainske soldater på stålværket Azovstal i Mariupol overgivet sig i løbet af de seneste 24 timer. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    • De ukrainske soldater blev kørt væk fra stålværket i busser, eskorteret af russiske styrker. Det fremgår ikke, om der ifølge Rusland er flere soldater tilbage på stålværket. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  11. I dag kl. 10:28

    AGF ophæver samarbejdet med David Nielsen

    (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    Indledningen af artiklen er blevet præciseret, så det nu fremgår, at der ikke er tale om en fyring, men parterne efter gensidig aftale har ophævet samarbejdet.

    Fodboldklubben AGF har opsagt samarbejdet med David Nielsen som cheftræner i klubben.

    Det meddeler klubben i en pressemeddelelse. Dermed ophæver AGF samarbejdet med træneren et år før kontraktens oprindelige udløb.

    - David Nielsen har været en fantastisk træner for AGF gennem flere sæsoner og har skabt flotte resultater for klubben. Men nu er vi nået til vejs ende efter fem år, hvor den seneste sæson på ingen måder har været tilfredsstillende. Energien er brugt, og vi trænger til nye ideer og en frisk start, siger AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye.

    Hvem der kommer til at overtage for David Nielsen, skriver klubben intet om.

    David Nielsens sidste kamp i spidsen for AGF, bliver på lørdag når den aarhusianske klub møder FC Nordsjælland i den sidste spillerunde af 3F Superligaen.

  12. I dag kl. 10:15

    Trusselsniveauet hæves: Risikoen for prorussiske hackerangreb mod Danmark er blevet meget større

    Risikoen for hackerangreb mod Danmark er blevet højere siden Ruslands invasion af Ukraine.

    Derfor hæver Center for Cybersikkerhed (CFCS) nu trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark fra 'lav' til 'middel.

    Det oplyser CFCS i en pressemeddelelse.

    I begyndelsen af krigen gik prorussiske hackere efter mål i Ukraine, Rusland og Hviderusland. Men den seneste tid er det også gået ud over vestlige Nato-mål, og det er muligt, at hackerne vil gå efter mål i Danmark herunder i særlig grad danske organisationer eller personer med relationer til Ukraine, skriver CFCS.

    - I de seneste uger har cyberaktivister også ramt mål i vesteuropæiske NATO-lande. De pro-russiske cyberaktivistiske gruppers øgede aktivitetsniveau øger også truslen for cyberaktivistiske angreb mod Danmark, skriver Center for Cybersikkerhed i pressemeddelelsen.

  13. I dag kl. 09:55

    Dansk-norsk mand erkender sig skyldig i drab med bue og pil

    Den formodede gerningsmand bag drabene i norske Kongsberg i oktober sidste år, en 38-årige dansk-norsk mand, erkender sig skyldig i alle anklager.

    Det siger han i dag, hvor retssagen mod ham er gået i gang. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    Han er tiltalt for at have dræbt fem mennesker, 11 drabsforsøg og 13 tilfælde af grove trusler.

    Han er også tiltalt for flere andre forhold, heriblandt for at have kastet en kniv efter tre politibetjente.

    Selv om han har erkendt sig skyldig i alle anklager, er det stærkt tvivlsomt, om han kan straffes. Tre retspsykiatere har konkluderet, at han havde en stærk afvigende sindstilstand, da han gik til angreb. Den vurdering kan føre til, at han regnes som utilregnelig og dermed ikke kan straffes.

    Anklagemyndigheden har varslet, at den under retssagen vil gå efter at få ham idømt tvunget psykiatrisk behandling. Det er dog i sidste ende op til retten at afgøre, om at han var utilregnelig i gerningsøjeblikket.

  14. I dag kl. 09:32

    Kofod: Sverige og Finlands Nato-ansøgning er godt nyt for Danmark

    Natos generalsekretær Jens Stoltenberg viser her Sverige og Finlands officielle ansøgninger om at blive medlemmer af Nato. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    Og det er godt nyt for Danmark, Europa og Nato, mener Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

    - Fra dansk side bakker vi helhjertet op om, at Finland og Sverige bliver en del af Nato. Vi vil i regeringen gøre alt for, at det sker så hurtigt som muligt.

    - Det vil styrke Nato med nordisk samling, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    Kilder i Nato har tidligere meddelt, at der vil være et møde for Nato-landenes ambassadører, umiddelbart efter at ansøgninger er afleveret. Her vil det formentlig blive besluttet at indlede en formel medlemskabsproces.

    Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

  15. I dag kl. 09:08

    Region Midtjylland på vej med ny undersøgelse i amputationssagen

    Region Midtjylland bestiller nu en ny undersøgelse af det karkirurgske område.

    Det sker, efter en anden undersøgelse for nylig konkluderede, at der kan være foretaget op til 47 benamputioner om året i Region Midtjylland - uden at det var nødvendigt.

    Den tidligere undersøgelse, som regionen også selv havde bestilt, sammenlignede kun Region Midtjylland med det øvrige Jylland.

    Den nye undersøgelse skal laves af Regionernes Kliniske Kvalitetsorganisation og skal omfatte hele landet.

    Formålet er at få større sikkerhed for forekomsten af amputationer sammenlignet med resten af landet.

  16. I dag kl. 08:48

    Dansk Folkeparti ønsker ikke at stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet

    Dansk Folkeparti kan ikke stemme for at ophæve folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i sag om mulig lækage af statshemmeligheder.

    Det siger DF's formand, Morten Messerschmidt, ifølge Ritzau.

    I går var Messerschmidt indkaldt til et møde hos justitsminister Mattias Tesfaye (S), hvor han blev orienteret om sagen, der er tophemmelig for offentligheden.

    For selvom partilederne har fået lov at få indsigt i de hemmelig sagsakter, så må de ikke fortælle resten af Folketingets medlemmer det.

    Rigsadvokaten har indstillet til at rejse tiltale i sagen mod den tidligere forsvarsminister.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Men han kan først blive tiltalt, hvis et flertal i Folketinget ophæver hans immunitet.

  17. I dag kl. 08:46

    V-retsordfører trækker sig fra formandspost efter afsløring af handel med Rusland

    Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er færdig som bestyrelsesformand for den nordjyske fiskevirksomhed Kangamiut.

    Han trækker sig fra posten, efter Nordjyske Stiftstidende har afdækket, at virksomheden fortsat køber råvarer i Rusland trods internationale sanktioner.

    - Det, at der bliver fokus på det i offentligheden, gør, at jeg bliver nødt til at agere på det. Jeg burde have handlet på et tidligere tidspunkt, siger Preben Bang Henriksen.

    Han fortæller, at beslutningen om at fastholde handlen med Rusland skete for at beskytte Kangamiut.

    - Hvis man har kontrakter med folk, der skal købe fiskene, så risikerer man meget store erstatningskrav. Derfor besluttede vi os for, at vi ville udfase handlerne, som kontrakterne udløb.

  18. I dag kl. 08:17

    Fagforeningerne mister medlemmer for første gang i otte år

    Fagforeningerne fik sidste år færre medlemmer.

    Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    I slutningen af 2021 var 1.890.900 danskere fagforeningsmedlemmer, hvilket er et fald på 5200 sammenlignet med 2020.

    Det er første gang i otte år, at fagforeningerne oplever faldende medlemstal.

    Organiseringsgraden - målt som andelen af fagforeningsmedlemmer ud af den samlede arbejdsstyrke - faldt også fra 65,9 procent til 65,7 procent, skriver Ritzau.

  19. I dag kl. 08:14

    Sverige og Finland har nu ansøgt om Nato-medlemskab

    Finlands Nato-ambassadør Klaus Korhonen og Sveriges Nato-ambassadør Axel Wernhoff afleverede ansøgningerne om Nato-medlemsskab til forsvarsalliancens generalsekretær Jens Stoltenberg. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    Sverige og Finland har her til morgen officielt indgivet deres ansøgninger om medlemskab i forsvarsalliancen Nato.

    Det er sket under en lille ceremoni ved Natos hovedkvarter i Bruxelles, hvor ansøgningerne blev afleveret af de to landes Nato-ambassadører til alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    - Det er en god dag på et kritisk tidspunkt for vores sikkerhed, sagde Jens Stoltenberg.

    Han takkede Sverige og Finland for ansøgningerne og sagde, at de to lande er Natos tætte allierede og bidrager til at øge Natos sikkerhed.

    - Jeg byder Sverige og Finlands ønske om at blive del af Nato varmt velkommen.

    - Det her er et historisk skridt.

    Siden Nato blev oprettet i 1949, har både Finland og Sverige været neutrale lande og holdt sig ude af den nordatlantiske forsvarsalliance.

    Men efter Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar kom Nato-spørgsmålet hurtigt på den politiske dagsorden i begge lande.

    Ansøgninger blev underskrevet af udenrigsministre fra de to lande tirsdag. De formelle beslutninger om at søge medlemskab er blevet taget de foregående dage.

    Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), mener, at Sverige og Finlands ansøgninger er godt nyt for Danmark, Europa og Nato.

    - Fra dansk side bakker vi helhjertet op om, at Finland og Sverige bliver en del af Nato. Vi vil i regeringen gøre alt for, at det sker så hurtigt som muligt.

    - Det vil styrke Nato med nordisk samling, siger han i en skriftlig kommentar.

  20. I dag kl. 07:35

    I dag mødes EU's spidser på Esbjerg Havn for at tale om havvindmøller

    Statsminister Mette Frederiksen (S) samler EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Nederlandenes premierminister, Mark Rutte, og Belgiens premierminister,Alexander De Croo, til europæisk topmøde om havvind i Esbjerg.

    EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lade sig gøre, skal der produceres meget grøn strøm. Mødet handler derfor om at sætte tempoet for udvinding af havvind i Nordsøen op.

    Energiministre fra de fire lande og en række virksomheder kommer også til at deltage.

    - Vi er gået sammen om at sige, at vi vil løfte den kæmpestore udfordring, at Europa skal gøres grøn. At energiforsyningen i Europa skal væk fra fossile brændstoffer og bruge meget mere havvind, siger den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S).

  21. I dag kl. 07:28

    Netflix afskediger 150 ansatte

    Streamingtjenesten Netflix har afskediget 150 ansatte, efter firmaet for nylig for første gang i ti år meldte om tilbagegang i antallet af abonnenter.

    Det oplyser Netflix ifølge BBC.

    Afskedigelserne omfatter primært medarbejdere på Netflix' kontor i Californien.

    I april chokerede streaminggiganten branchen, da den afslørede, at den havde mistet 200.000 abonnenter i de første tre måneder af 2022, og advarede om, at yderligere to millioner forventes at stoppe i det kommende kvartal.

    Nyheden fik firmaets aktier til at styrtdykke med over 30 procent på én dag.

  22. I dag kl. 06:49

    Retssagen begynder mod dansk-norsk mand, som er tiltalt for drab med bue og pil

    Der er afsat en lille måned til sagen, som bliver behandlet i Buskeruds tingrett i Hokksund. Det skriver Ritzau.

    Anklagemyndigheden har tidligere sagt, at den vil have manden idømt tvungen psykiatrisk behandling, hvis han kendes skyldig.

    Den tiltaltes forsvarer, Fredrik Neumann, har ikke kommenteret, hvordan han stiller sig til tiltalen.

    Politiet forventer desuden, at ordensmagtens egen ageren, da angrebet skete, også bliver afdækket.

  23. I dag kl. 06:45

    Onsdag bliver varm, men solen holder sig bag skyerne

    Der vil være overskyet i den vestlige del af landet, men resten af landet vil oftest opleve solen bag slørede skyer også. (Foto: Rasmus Bjerner)

    Der er gode muligheder for, at vi i dag måler årets hidtil højeste temperaturer, fordi prognoserne giver helt op til 24 grader i de sydligste dele af Jylland i dag.

    Temperaturen vil være meget forskellig alt efter hvor i landet, man er.

    Bornholm, det østlige Sjælland og Nordjylland ligger mellem 12 og 15 grader, mens resten af landet får mellem 18 og 22 grader.

    Solen ligger dog dagen igennem bag skyerne de fleste steder, og vinden kommer fra sydlige retninger med en let til frisk styrke, langs kysterne dog op til en hård vind.

  24. I dag kl. 06:09

    Trumps ambassadør i Danmark misser plads i Senatet i USA

    Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Carla Sands må se sig slået ved primærvalg i delstaten Pennsylvania.

    Her stillede Carla Sands op for at blive valgt til Senatet for Republikanerne.

    Med 99 procent af stemmerne talt op har Carla Sands fået 5,7 procent af stemmerne. Det skriver Ritzau og henviser til tal fra det amerikanske medie NPR.

    Der er med knap seks procent af stemmerne lang vej op til Sands' tre republikanske partifæller Dave McCormick, Mehmet Oz og Kathy Barnette, der står til henholdsvis 31,4 procent, 31,2 procent og 24,4 procent af stemmerne.

    Carla Sands forlod posten som ambassadør i Danmark i januar 2021, da Joe Biden blev præsident. (Foto: HANNAH BEIER © Ritzau Scanpix)
  25. I dag kl. 05:56

    21-årig russisk soldat kan få livstid for krigsforbrydelser

    I dag begynder den første retssag om krigsforbrydelser i Ukraine, siden Rusland invaderede landet.

    En 21-årig russisk soldat ved navn Vadima Sjisjimarina er tiltalt for at dræbe en 62-årig civil i det nordøstlige Ukraine 28. februar.

    Ukrainske myndigheder siger, at den 21-årige samarbejder med efterforskerne, og at han har tilstået de hændelser, der fandt sted, kun fire dage efter at Rusland invaderede Ukraine.

    Ved retssagen, der foregår i den ukrainske hovedstad Kyiv, er den 21-årige russer tiltalt for krigsforbrydelser og overlagt drab.

    Sjisjimarina risikerer en livstidsdom, hvis han kendes skyldig.

    Retssagen ventes at blive den første i en række om krigsforbrydelser efter invasionen.

  26. I dag kl. 05:53

    Skød omkring sig med bue og pil: I dag begynder retssagen mod dansk statsborger i Norge

    Dansk-norsk mand skal for retten i en sag, hvor han er tiltalt for at have dræbt fem tilfældige mennesker. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)

    Norsk politi håber, at alle kortene kommer på bordet, når det gælder politiets håndtering af drabene i Kongsberg.

    Det siger politichef Ole Bredrup Sæverud til avisen VG.

    Udtalelsen kommer forud for retssagen mod den drabstiltalte danske statsborger, der går i gang i dag.

    Den 38-årige danske statsborger er tiltalt for at gå til angreb med bue, pil og stikvåben på tilfældige ofre i den lille by Kongsberg i oktober sidste år.

    Fem mennesker mistede livet i angrebene.

    Allerede i dagene efter hændelsen slog politiet fast, at politiets håndtering af sagen skulle vurderes.

    Ved retssagen vil detaljer om politiets håndtering komme frem, skriver VG. Derudover forventes en ekstern rapport at blive offentliggjort i juni.

    - Jeg er meget glad for, at Politidirektoratet har nedsat et udvalg, der har til opgave at lave en ordentlig gennemgang af, hvad der skete, siger Ole Bredrup Sæverud til VG.

    Politichefen siger videre, at sådan en gennemgang kan give politiet vigtig læring til at håndtere fremtidige sager både regionalt og nationalt.

    Den nu 38-årige dansk-norske mand blev pågrebet, en halv time efter at politiet først var i kontakt med ham, ved en Coop-butik i Kongsberg.

    De fem døde blev alle dræbt i løbet af den halve time.

    Senere er det også kommet frem, at den første patrulje på stedet ikke havde beskyttelsesudstyr på sig. Det lå i patruljebilen.

    Ole Bredrup Sæverud blev kaldt på job kort efter den første melding om angrebet. Det var ham, der havde det overordnede ansvar for at lede den efterfølgende efterforskning. Han holdt desuden flere pressemøder i sagen.

    - At man har behov for at få svar på, hvad der skete, er helt åbenlyst. Det er en vigtig og nødvendig del af jobbet, siger politichefen til VG.

    Der er afsat en lille måned til sagen, som bliver behandlet i Buskeruds tingrett i Hokksund.

    Anklagemyndigheden har tidligere sagt, at den vil have manden idømt tvungen psykiatrisk behandling, hvis han kendes skyldig.

    Den tiltaltes forsvarer, Fredrik Neumann, har ikke kommenteret, hvordan han stiller sig til tiltalen.

    Drabene i Kongsberg er den mest alvorlige drabssag i Norge siden 22. juli 2011, hvor massemorderen Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker.

    /ritzau/

  27. I dag kl. 05:45

    Overraskende forskning: Der er stort set ingen insekter tilbage på villavejene

    Over 600 danskere har kørt sådan her rundt. Nettet har fanget flyvende insekter, imens chaufføren har kørt maksimalt 50 kilometer i timen. (Foto: Jan Skriver © Insektmobilen)

    Et net på toppen af en bil. En flaske med sprit. En vægt. Og over 600 frivillige.

    Dét er opskriften på at finde ud af, hvor mange insekter der lever i Danmark.

    De frivillige har nemlig hjulpet forskerne på Statens Naturhistoriske Museum med at indsamle ny viden om, hvor insekterne har det godt og skidt. Projektet hedder 'Insektmobilen,' og efter tre års køreture er resultatet nu kommet:

    Insekterne har det slemt i vores byer og på villavejene. Til gengæld er der andre områder, som ikke er så hårdt ramt, som forskerne gik og troede.

    - Det var en stor overraskelse, at der er så få insekter i byerne, når vi ser det i forhold til landbrug. Der havde jeg regnet med, at det så værre ud end i byerne, siger Anders Tøttrup, som er forsker og leder af Citizen Science.

    Han tilføjer:

    - Hvis vi kigger på villahaverne med buske og blomsterbede, så er der ingen insekter. Det er overraskende, at det er så tydeligt.

    Aldrig før har alle områder i Danmark været med i en undersøgelse, der kan fortælle os, hvilken tilstand den danske natur reelt er i.

    Alle frivillige chauffører fik to planlagte ruter på 10 kilometer hver. Ruterne skulle køres med maksimalt 50 kilometer i timen, og når ruten var endt, skulle nettet tømmes. De små kryb fik hældt sprit over sig og blev derefter sendt tilbage til forskerne. Her blev insekterne fra hver rute tørret og vejet.

    Ud fra vægten kunne forskerne få et billede af, hvor der lever få og mange flyvende insekter. Dyrene blev gemt, så de efterfølgende kunne artsbestemmes.

    Billederne viser ægteparret Gitte og Jens Peder Holm, som meldte sig frivilligt og fik ruter i Himmerland.

    Insektmobilerne fandt det første år 1.829 forskellige arter under indsamlingen. Det kan lyde af mange, men faktisk er der en del insektarter, der ikke længere findes.

    - Vi ved, at der på verdensplan og i Danmark bliver færre insekter. Mange sjældne insektarter er ved at forsvinde. Vi er ved at miste sommerfuglene, og vi har allerede mistet flere flotte arter, fortæller Anders Tøttrup.

    - Kan du huske, hvornår forruden sidst var smattet til, da du kørte en tur en sommeraften? spørger forskeren.

    - Nej, og dét kommer du til at opleve sjældnere, svarer han selv.

    - Men hvorfor er det et problem?

    - Fordi insekterne er en grundlæggende motor i vores natur. De er bestøvere og nedbrydere. De er ekstremt vigtige for naturen, fordi de er nøglen til biodiversiteten.

    Når der er færre insekter, så er der flere andre pattedyr og fugle, som ikke vil kunne leve i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har påvist, at tre millioner fugle er forsvundet de seneste 40 år. En stor del af forklaringen er færre insekter.

    Mens nogle arter ikke blev fanget i nettene, så fandt forskerne 17 andre insektarter, som ikke tidligere er registreret i hverken Danmark eller vores nabolande.

    Og det er ikke den eneste positive læsning i rapporten.

    Undersøgelsen viser nemlig tydeligt, at selv små grønne områder kan gøre en kæmpe forskel for insekterne i byområderne. Det betyder, at vi alle kan være med til at hjælpe insekterne i villahaverne, i firmaets gårdhave eller i de offentlige parker.

    - Ganske små grønne områder i byerne slår ud i vores modeller og viser, at det øger antallet af insekter. Så du og jeg kan altså være med til at hjælpe den biodiversitetskrise, vi står i, vurderer forsker Anders Tøttrup.

    Insektlarverne er afhængige af vand eller dødt træ, hvor de kan leve. De voksne har brug for blomster, hvor de kan finde nektar.

    - Så der er brug for varieret natur inde i byerne. Og jo flere grønne arealer, der er, jo flere insekter, forklarer Anders Tøttrup.

    Det bekræfter naturvejleder Leif H. Sørensen. Han viser to eksempler på hække på en villavej: Den ene er ikke god for insekter - den anden er rigtig god.

    Men selvom "vilde haver" og "vild med vilje" er blevet moderne, så er det ikke nødvendigvis noget, der rykker.

    - Vi skal passe på, at det ikke bliver for vildt, hvor vi slet ikke gør noget i haven. For så er det brændenælder, skvalderkål og brombær, der overtager det hele. Og så er vi ikke ret langt, for dem har vi allerede meget af i dansk natur, forklarer Leif H. Sørensen.

    Leif H. Sørensen er naturvejleder ved Trente Mølle på Fyn. Han foreslår, at vi lægger gamle sten eller dødt træ i et hjørne i haven. Det er godt for især insektlarverne. (Foto: Charlotte Freisleben)

    Hvis du gerne vil gøre noget godt for insekterne i din have, så foreslår han:

    - At du laver bede med krydderurter eller køber bærbuske, frugttræer og forskellige danske buske. De trækker mange arter til.

    Han forklarer, at jo længere tid en busk eller træ har været i Danmark, jo flere kryb vil bruge det. Der er for eksempel kun to til tre insektarter, der får glæde af syrener, mens omkring 800 insektarter er tilknyttet det danske, gamle egetræ.

    Resultaterne fra Insektmobilen viser, at insekterne har det allerbedst i skovområder.

    (Billeder fra Camilla Fisker, Jan Skriver og UFZ Huang & Nayan)

  28. I dag kl. 05:42

    Godkender forslag om at give kvinder fri ved menstruationssmerter

    Tirsdag godkendte den spanske regering et forslag, der giver betalte sygedage til kvinder, der lider af alvorlige menstruationssmerter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Lovforslaget skal stadig behandles af det spanske parlament, før det kan blive til virkelighed.

    Spanien er det første europæiske land til at sende et lovforslag om betalte sygedage ved menstruation til afstemning i parlamentet.

    Lovforslaget er en del af en opdateret abortlov, der også skal fjerne en forældregodkendelse ved abort for kvinder mellem 16-18 år. Desuden vil regeringen med lovpakken fjerne momsen på menstruationsprodukter.

    Det ventes, at der går måneder, før der skal stemmes om forslaget i parlamentet.

  29. I dag kl. 05:40

    Statsgaranti skal gøre det lettere at få lån til huse på landet

    Jens og Sif Andreasen fik nej i tre realkreditinstitutter til at låne 500.000 til deres hus i landsbyen Vivild. I (Foto: Tina Vestergaaard Andersen - DR Østjylland)

    OPDATERET 18/05/2022 10:46: Fejl i faktaboks rettet.

    Selvom huse på landet kan være forførende billige, er det ikke altid let at få lov til at låne penge til et af dem. Sådan opleves det i hvert fald for dem, der forelsker sig i et hus på landet.

    Den tendens vil regeringen nu til livs med en ny lov om statsgaranti for realkreditlån til landets billigste huse.

    En gamechanger, mener Jens Andreasen, der bor på Djursland.

    - Det vil ændre alt, for bankerne vil ikke kunne undslå med en undskyldning om, at de er bange for at miste pengene, siger han.

    Det var nemlig begrundelsen, da han selv og familien i 2013 fik nej til et realkreditlån på 500.000 kroner fra tre banker til en gammel skrædderforretning i landsbyen Vivild.

    - Vi solgte en lejlighed i Aarhus, der lå til omkring en million på det tidspunkt, så vi tænkte ikke, at det ville være et problem at låne det halve herude, siger Sif Andreasen.

    Vi vidste jo godt, da vi flyttede herud, at det kunne blive svært at låne. Men at det alligevel var på den måde, havde vi ikke set komme.
    Sif Andreasen, husejer i landsbyen Vivild

    - Vi vidste jo godt, da vi flyttede herud, at det kunne blive svært at låne. Men at det alligevel var på den måde, havde vi ikke set komme.

    - Vi solgte en lejlighed i Aarhus, der lå til omkring en million på det tidspunkt, så vi tænkte ikke, at det ville være et problem at låne det halve herude, siger Sif Andreasen, der fik et nej til et realkreditlån til huskøbet i landsbyen Vivild. (Foto: Tina Vestergaard Andersen - DR Østjylland)

    I stedet valgte parret et dyrere banklån med forhåbning om en senere omlægning til realkredit.

    - Vi overholdt alle aftaler. Vi gjorde alt det, vi fik at vide, vi skulle gøre ved huset og fjernede alle K2’ere og K3’ere. Men det var ikke nok. Der var altid én ting mere, vi skulle gøre, siger Jens Andreasen.

    Til sidst var det taget, der manglede at blive skiftet på huset fra 1912, men Jens og Sif Andreasen fik også nej til at låne 270.000 til at skifte det.

    - Så stod vi der, nærmest bogstaveligt talt uden tag over hovedet, fordi det var så utæt.

    Parret fik klart det indtryk, at afvisningen skyldtes, at huset lå i en landsby ude på landet.

    - Det sagde bankrådgiveren jo ikke direkte. Men hun sagde, at ”hvis vi havde boet tættere på Randers…”

    Tre pengeinstitutter afviste at give realkreditlån til at købe den gamle skrædderforretning. Efter to års tovtrækkeri med banken fik parret et lån fra Sifs forældre til at skifte taget, og så var huset endeligt i en stand, hvor parret kunne få et realkreditlån.

    - Så nu sidder vi helt vildt godt i det, siger Sif Andreasen.

    Hos den lokale ejendomsmægler bliver forslaget om statsgaranti også godt modtaget.

    Her går hushandler jævnligt i vasken, fordi banken siger nej, og det undrer mægler hos EDC i Assentoft, Ulrik Hedegaard.

    - Det er træls, at man ikke kan få belånt et helt almindeligt hus. Murstenene holder jo lige så længe her, som de gør i Aarhus. Hvis kunden kan få lov til at låne pengene, så ville det i min verden være rart, hvis de selv kunne få lov til at bestemme hvor, de ville købe hus.

    Realkredittens skepsis skyldes ikke altid, at der ikke er købere til husene langt fra nærmeste hovedvej.

    Det er træls, at man ikke kan få belånt et helt almindeligt hus. Murstenene holder jo lige så længe her, som de gør i Aarhus.
    Ulrik Hedegaard, ejendomsmægler, EDC Assentoft

    - Når vi snakker med kolleger, der arbejder inde i byen, så kan de ikke forstå, at vi faktisk har mange købsaftaler, der ikke bliver til noget. Også med kunder, der er blevet godkendt i pengeinstituttet. Men når de får en købsaftale, så er det måske ikke helt på plads alligevel, siger Ulrik Hedegaard.

    - Når vi snakker med kolleger, der arbejder inde i byen, så kan de ikke forstå, at vi faktisk har mange købsaftaler, der ikke bliver til noget, siger Ulrik Hedegaard fra EDC i Assentoft. (Foto: Tina Vestergaard Andersen - DR Østjylland)

    Ulrik Hedegaard hører kun bankens begrundelse på anden hånd via den skuffede køber, men han mistænker, bankernes nej har noget med postnummeret at gøre.

    - Vi kan ikke konkret sige, at det er præcist, fordi huset ligger der, hvor det ligger, fordi det får køberne måske ikke altid at vide. Men så kan der være alle mulige andre ting. ”Der er oliefyr, så I skal bruge 100.000 på en anden varmekilde”. Undskyldninger er der i princippet nok af.

    Han vurderer, at en handel bremses af banken omtrent en gang om måneden.

    I vinter fik en køber nej fra banken til en lille rødstensvilla i landsbyen Allingåbro til 600.000 kroner.

    - Banken og realkreditinstituttet mente, at der skulle nyt tag på, og at de ville ikke have råd til. Så de endte med at købe et hus i Auning til 1,2 million. Og det kunne de sjovt nok godt få lov til, fordi lå i Auning.

    Auning med 3.000 indbyggere ligger syv kilometer fra Allingåbro.

    Men hos banker og realkreditinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark afviser viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, at der er postnumre, der på forhånd er blacklistet.

    - Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, men årsagen kan være, at boliger er nemmere at omsætte i byområder. Hvis man skal skilles, bliver fyret eller skal flytte efter et andet job, og huset så skal sælges, så er det lettere at omsætte – og dermed også lettere at få et lån til – et hus i byen, siger hun.

    Regeringen mener altså, det giver en skæv fordeling af huslån mellem landet og byen, og der står et flertal bag et lovforslag, der giver folk mulighed for at få statsgaranti for en del af lånet, hvis huset er meget billigt.

    - Man skal ikke køre meget rundt i Danmark for at møde unge par og familier, der fortæller den samme historie om, at der ikke kunne gives et lån, fordi ejendommen ligger, hvor den ligger, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

    - Vi skal have gang i de områder af vores land, der ligger lidt længere væk fra de store byer, og derfor har der været brug for et politisk tiltag som det her, siger han.

    Boligkøberne skal stadig kreditvurderes og have en økonomi, der kan bære at eje et hus, men statsgarantien skal sikre, at ejendomme kan sælges, forklarer Simon Kollerup.

    - Det gode ved at kunne sælge en ejendom i et område, der i dag er en sort plet på landkortet, er, at det skaber en positiv spiral. Bliver der solgt ét hus, kan det næste også sælges. Så begynder der pludselig at være omsætning i det lokale boligmarked, og så bliver der måske slet ikke brug for en statsgaranti, siger han.

    I Finans Danmark mener viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen ikke, at loven vil løse det problem.

    - Helt grundlæggende ser vi ikke behovet for en statsgarantiordning, siger hun.

    - Der er nogen, der oplever at få et nej, og det er der ingen, der synes, er en god oplevelse. Det gælder cirka 10 procent – både i byen og på landet. Når man får et afslag, skyldes det ofte, at man ikke har økonomi til at sidde med lånet, og det skal vi sikre, siger Ane Arnth Jensen.

    Når man får et afslag, skyldes det ofte, at man ikke har økonomi til at sidde med lånet, og det skal vi sikre
    Anne Arnth Jensen, viceadministrerende direktør, Finans Danmark

    - Men vi ser faktisk, at der bliver givet flere realkreditlån til boligkøb end tidligere, og det gælder også landdistrikterne.

    Men for ejendomsmægleren på Djursland lyder statsgarantien som en strålende idé, selvom han ærgrer sig over, at banker og realkreditinstitutter i bund og grund ikke behøver at ændre noget.

    - De vil stadig hellere pantsætte huse i byerne, fordi de mener, at det er mere sikkert. Men man kan jo spørge sig selv, hvor de tabte fleste penge i 2007 og 2008? For det var altså ikke i Ørsted eller Allingåbro. Eller på herr og fru Danmark.

    Ane Arnth Jensen peger dog på, at der var områder på for eksempel Vestsjælland, hvor priserne faldt så dramatisk efter finanskrisen, at boligejerne blev insolvente og ikke kunne sælge deres huse uden tab.

    Efter planen vedtages loven 7. juni.

  30. I dag kl. 05:34

    Nordkoreas leder giver embedsværk skylden for coronaudbrud

    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, giver regeringsmedlemmer og embedsmænd i sundhedssektoren skylden for sundhedskrisen i landet. Foto er fra et møde tirsdag. Kim Jong-un sidder for bordenden. Foto: Str /ritzau/scanpix/

    Over halvanden million mennesker i Nordkorea har febersymptomer efter landets første coronaudbrud.

    Det seneste døgn har det lukkede land således opdaget 232.880 nye tilfælde med febersymptomer og seks nye dødsfald. Det er ikke oplyst, hvor mange af febertilfældene der skyldes covid-19.

    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, giver regeringsmedlemmer og embedsmænd i sundhedssektoren skylden for krisen i landet. Det skriver Reuters.

    Han kritiserer embedsmændene for at reagere "umodent" på landets første coronaudbrud ved at udvise en "uansvarlig arbejdsmoral".

    Analytikere har tidligere sagt, at det nordkoreanske sundhedssystem vil have svært ved at håndtere et stort udbrud af coronavirus. Det skyldes, at Nordkorea mangler både basal medicin og udstyr.

    Udbruddet har fået landets regering til at iværksætte en striks nedlukning.

  31. I går kl. 23:46

    Taliban nedlægger Afghanistans menneskerettighedskommission

    Sådan så den ledende Taliban-forsamling ud, da de for nylig vedtog, at afghanske kvinder skal bære burka i offentligheden. (Foto: AHMAD SAHEL ARMAN © Ritzau Scanpix)

    Det islamistiske Taliban-styre er godt i gang med at opløse alle de dele af Afghanistans offentlige system, som bare lugter lidt af demokrati.

    I dag annoncerede den militante bevægelse, at styret har nedlagt fem offentlige institutioner - herunder landets menneskerettighedskommission - fordi "de ikke bliver betragtet som nødvendige".

    Det skriver flere internationale medier.

    - Vi har nogle andre organisationer til at varetage aktiviteter, der er relateret til menneskerettigheder, udtaler Inamullah Samangan, der er talsmand for styret.

    Menneskerettighedskommissionen stoppede sit arbejde, da Taliban kom til magten i oktober sidste år, og lederne er siden flygtet i eksil.

  32. I går kl. 22:46

    Liverpool fastholder pres på Manchester City med smal sejr

    Selv om Jürgen Klopp havde skiftet på 9 af 11 positioner i forhold til startopstillingen i weekendens FA Cup-triumf, lykkedes det Liverpool at hente en sejr på 2-1 ude mod Southampton.

    Hjemmeholdets Nathan Redmond bragte gæsterne foran efter 13 minutter, inden japanske Takumi Minamino udlignede for Liverpool.

    Midtvejs i anden halvleg blev Joel Matip matchvinder med et hovedstødsmål.

    De tre point betyder, at Klopps tropper holder maksimalt pres på Manchester City i guldduellen forud for sidste runde søndag.

    City fører med et enkelt point ned til Liverpool. De møder henholdsvis Aston Villa og Wolverhampton i sidste runde, der spilles samtidig søndag eftermiddag.

    /ritzau/

  33. I går kl. 22:23

    Oasis-guitar solgt for svimlende beløb sammen med en note fra den tidligere ejer

    Buddene for Noel Gallaghers Gibson ES-355 guitar startede ved 150.000 euro, men hammerslaget lød på 385.500 euro. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Guitaren, som blev smadret den aften i 2009, hvor det britiske band Oasis gik i opløsning, er blevet solgt på en auktion i Paris.

    Ifølge nyhedsbureauet AFP faldt hammeren, da en køber bød 385.500 euro, som svarer til lidt mere end 2,8 millioner kroner.

    Guitaren, som har tilhørt Noel Gallagher, blev smadret, inden bandet skulle på scenen ved en koncert i Paris.

    Her kom de to brødre Noel og Liam Gallagher op at skændes, og Gibson-guitaren måtte betale en høj pris. Koncerten endte med at blive aflyst.

    Siden da er guitaren blevet repareret, og den blev solgt i sin originale kasse med en note fra den tidligere ejer:

    - Fred, kærlighed og bananer, står der.

  34. I går kl. 21:55

    Babymad tilbagekaldes på grund bly

    Hvis du lige har stukket en ske med gulerodsmos i munden på din baby, så tjek, lige om der står Sempers gulerodspuré på glasset.

    Hvis der gør det, så få baby til at spytte ud og sæt låg på igen.

    Firmaet Semper Danmark har nemlig fundet et forhøjet indhold af bly i et parti gulerodspuré og tilbagekalder derfor produktet.

    Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

    Produktet er solgt i otte forskellige butikker spredt over hele landet. Det drejer sig om MENY-, Spar- og Superland-butikker.

    Fødevarestyrelsen råder til, at man leverer det tilbage til butikken eller kasserer det.

  35. I går kl. 21:45

    Biden efter masseskyderi i supermarked: Der løber en gift gennem USA

    - Idéen om et hvidt overherredømme er en gift, der løber gennem vores system, og som har inficeret os lige foran vores øjne.

    Sådan lyder ordene fra præsident Biden.

    Han er i øjeblikket på besøg i byen Buffalo i delstaten New York, hvor 10 personer - fortrinsvis afroamerikanere - blev dræbt under et masseskyderi i et supermarked i lørdags.

    Præsidenten og førstedame Jill Biden besøgte tidligere i dag området, hvor lørdagens masseskyderi fandt sted. (Foto: Nicholas KAMM © Ritzau Scanpix)

    En 18-årig hvid mand er anholdt og mistænkt for at stå bag ugerningen, som politiet har kaldt "racistisk voldelig ekstremisme". Han nægter sig skyldig.

    Ifølge præsident Biden er det på tide, at USA ser sig selv i spejlet.

    - Vi har et problem med hjemlig terrorisme. Det er reelt, siger han ifølge Ritzau.

  36. I går kl. 21:34

    TTH Holstebro sikrer ny sæson i Herreligaen

    Efter to playoffsejre er TTH sikker på endnu en sæson i den bedste danske håndboldrække. (Foto: Morten Stricker © Ritzau Scanpix)

    Det har mildest talt været en forfærdelig sæson for TTH Holstebro.

    Den traditionsrige håndboldklub har ad flere omgange bejlet til nedrykning, men tirsdag aften gjorde vestjyderne den tanke til skamme.

    Med en sejr på 33-27 over 1. divisionsholdet HØJ Elitehåndbold sørgede TTH for, at klubben igen er at finde i den bedste håndboldrække, når sæsonen starter op efter sommerferien.

    TTH tog tirsdag til Ølstykke Hallen, hvor HØJ har hjemme, med en nimålssejr i bagagen fra det første opgør, hvilket betød, at vestjyderne kunne nøjes med et uafgjort resultat i aftenens kamp.

    Efter de første 30 minutter var stillingen 14-14, men i anden halvleg trak gæsterne fra og satte et flot punktum på en ellers mindre køn sæson.

  37. I går kl. 21:30

    Zelenskyj citerer Charlie Chaplin i videohilsen under Cannes Festivalens åbningsceremoni

    • Volodomyr Zelenskyj sender en hilsen til de fremmødte gæster. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)
    • Den amerikanske skuespiller Forest Whitaker modtager en særlig hæderspris for en lang liste af præstationer på det hvide lærred. (Foto: GUILLAUME HORCAJUELO © Ritzau Scanpix)
    • Nogle af filmindustriens største stjerner har her til aften gjort deres entre på den røde løber i Cannes. Her er det amerikanske Juliane Moore. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Ritzau Scanpix)
    • Den franske instruktør Michel Hazanavicius (i midten, red.) og den franske skuespillerinde Simone Hazanavicius ankommer til visningen af Hazanavicius' "Final Cut", der vises som den første på årets festival. (Foto: GUILLAUME HORCAJUELO © Ritzau Scanpix)
    • Fotografer på den røde løber. Årets Cannes Festival fejrer 75-års jubilæum. Med i årets konkurrence om festivalens hovedpris er blandt andet den dansk-iranske film "Holy Spider". (Foto: Antonin Thuillier © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    - Menneskers had vil passere, og diktatorer dør, og den magt, de tog fra folket, vil vende tilbage til folket.

    Sådan lød ordene fra Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, i en videohilsen til nogle af filmindustriens største stjerner under åbningsceremonien for Cannes Film Festival ifølge New York Times.

    Passagen i talen havde han lånt fra den ikoniske Charlie Chaplin-film "Diktatoren", og publikum kvitterede med lange klapsalver.

    Festivalen, der løber fra den 17. til den 28. maj, kan i år fejre 75-års jubilæum.

    Udover Zelenskyjs tale tæller aftenens program en særlig hæderspris til den amerikanske skuespiller Forest Whitaker efterfulgt af screeningen af den franske zombie-komedie "Final Cut".

  38. I går kl. 21:11

    Halvdelen af EU's havvind skal komme fra Nordsøen: I morgen går de i gang på Esbjerg Havn

    Danmark, Tyskland, Holland og Belgien råder til sammen over en stor del af Nordsøens kystlinje. Derfor går de nu sammen om den store klimaplan. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

    Hvis alt går efter planen, så er EU klimaneutral, når vi rammer 2050.

    Men for at det kan lade sig gøre, skal der produceres en del mere grøn strøm, end der bliver lige nu. En rigtig stor del endda.

    Derfor har Danmark, Tyskland, Holland og Belgien indgået en aftale om at bygge 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050.

    Det er ti gange så meget, som der findes i dag, og svarer til halvdelen af den havvind, som EU selv regner med, at der bliver brug for, hvis vi skal nå klimamålet.

    Det storstilede projekt sættes igang i morgen, hvor regeringscheferne fra de fire Nordsølande og EU-Kommissionens formand, Ursula van der Leyen, mødes på Esbjerg Havn for at præsentere planerne.

    Læs hele historien her.

  39. I går kl. 20:48

    Grønlandske forældre blev testet på dansk og fik fjernet deres børn. Nu vil minister se på sagen

    Børn med grønlandske forældre, der bor i Danmark, bliver fjernet syv gange oftere, end det er tilfældet for børn med danske forældre. (© DR Grafik)

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) bliver nu trukket ind i sagen om, hvorvidt grønlandske forældre bliver fejlvurderet, hvis deres børn skal anbringes uden for hjemmet.

    Det sker, efter P1 Morgen i de seneste dage har beskrevet en række sager, hvor herboende grønlandske forældre har fået fjernet deres børn, efter deres evner som forældre er blevet testet på dansk.

    En række eksperter kritiserer blandt andet, at de samtaler, der er med til at danne grundlaget for, om forældrene må beholde deres børn, er foregået på dansk. Det sker på trods af, at forældrene ikke har dansk som førstesprog.

    Samtidig er testene udviklet til danskere, hvor der ikke tages hensyn til de mange kulturelle forskelle, der er mellem grønlændere og danskere.

    - Det er fuldstændig uacceptabelt. Forholdene skal være i orden, når man vælger at tvangsfjerne et barn. Retsgrundlaget skal være i top, og sådan som jeg hører det, er retssikkerheden ikke i top her, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, folketingsmedlem for Siumut, og et af de i alt to grønlandske medlemmer af Folketinget.

    Både hun og social- og psykiatriordfører for SF Trine Torp vil nu have social- og ældreminister Astrid Krag til at vurdere, om der skal ændres i måden, hvorpå man undersøger forældreevnerne hos grønlændere i Danmark.

    Aki-Mathilda Høegh Dam (forrest i billedet) er folketingsmedlem for Siumut. Hun fortæller, at hun i Danmark havde svært ved at forstå de danske ansigtsudtryk. Det resulterede i, at nogle af hendes studiekammerater på Københavns Universitet spurgte hende, om hun var autist. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    P1 Morgen har talt med flere grønlandske forældre, som har fået tvangsfjernet eller anbragt deres børn uden for hjemmet.

    Flere af dem fortæller, at psykologsamtalerne foregik på dansk, selvom det ikke er deres førstesprog. Det menes blandt andet at have ført til et lavere resultat på den test af intelligenskvotient, som er med til at afgøre deres evne som forældre.

    En af mødrenes intelligenskvotient blev vurderet til 72, hvilket svarer til at være lettere åndssvag. Til P1 Morgen siger moderen, at hun blev opfordret til at tage samtalen på dansk, selvom hun fortæller, at hun ikke forstod særlig meget af, hvad der blev sagt.

    Jeg tror heller ikke, at nogen danskere, der bor i Grønland med deres børn, ville være særlig glade for at blive testet på grønlandsk ud fra grønlandske normer og værdier.
    Najannguaq Dalgård Christensen, talsperson for foreningen Mentor Emanuel

    Desuden kan forældrene blive ført igennem flere test - såsom den såkaldte RME-test og Rorschach-test. Her bliver ens personlighed og empatiske evner vurderet som forælder.

    I RME-testen måler man vedkommendes evne til at genkende følelser hos andre mennesker ud fra ansigtsbilleder. Men testene kritiseres for ikke at tage højde for, at ansigtsudtryk ofte har en helt anderledes betydning i Grønland end i Danmark. Samtidig er personerne på billedet danskudseende og ikke grønlandske.

    Forældrenes evne vurderes også ud fra Rorschach-testen. Her bliver man bedt om at fortælle, hvad man mest forbinder nogle abstrakte blækklatter med.

    Her vurderede en grønlandsk mor, at klatterne lignede natur, hvilket psykologen ifølge moderen havde svært ved at forstå.

    Ud fra Rorschach-testen blev moderen vurderet til at have nedsatte sociale kompetencer. Samtidig lød konklusionen, at hun fremstod som en person, der sandsynligvis ofte ville være mere optaget af sig selv.

    Mange danskere vil måske kunne se to nisser på dette billede. Men det er nødvendigvis ikke det, en grønlænder vil se. DR-Grafik: Bearbejdning af Rorschach-test. (© Rorchach/bearbejdet af DR Grafik)

    Selvom testene er de bedste, der er til rådighed, så er problemet, at forældrenes svar bliver vurderet ud fa danske normer.

    Det betyder, der er en risiko for fejlvurderinger, siger Rune Nielsen, seniorforsker på Rigshospitalet, hvor han forsker i kulturelle fejlkilder i psykologisk testning.

    - Konsekvensen er, at man risikerer at blive diskvalificeret i forvejen, i forhold til hvordan man klarer sig i de her test, fordi man har en anden kulturel og sproglig baggrund. I denne her type undersøgelser, hvor det handler om tvangsfjernelser af børn, kan det have ret store konsekvenser for, hvad udfaldet bliver, siger Rune Nielsen til P1 Morgen.

    Maria Ventegodt, der er national chef ved Institut for Menneskerettigheder, siger, at staten og kommunerne har en helt særlig pligt til at sørge for, at det oprindelige grønlandske folk er beskyttet i sådanne sager.

    - Jeg er ret rystet over at høre om testene, og hvor vigtig en del de er af den samlede bedømmelse. Problemet er, at hvis beslutningsgrundlaget ikke er i orden for sådan en indgribende beslutning, så kan det være i strid med retten til at have et familieliv, siger Maria Ventegodt.

    Ud fra de sager, hun har kendskab til, vurderer hun, at der er en risiko for, at de danske myndigheder diskriminerer. Hun peger blandt andet på en sag, hvor romabørn blev diskrimineret i Tjekkiet. Der blev børnene sendt på specialskoler, fordi de skulle igennem test, der ikke var tilpasset romabørnenes kultur og sprog.

    Det er selvfølgelig dybt uacceptabelt, hvis forældrekompetenceundersøgelser fejlagtigt vurderer nogle forældre til at være mentalt retarderede.
    Astrid Krag, social- og ældreminister (S)

    Foreningen Mentor Emanuel hjælper grønlandske familier, der har fået fjernet deres børn. Foreningens talsperson, Najannguaq Dalgård Christensen, mener, at flere familier er blevet fejlvurderet.

    - Jeg kender alle forældrene, der har deltaget i indslagene i P1 Morgen. Når jeg har været sammen med forældrene og læst de her forældrekompetenceundersøgelser, så var de ikke i overensstemmelse med de oplevelser, jeg havde af forældrene, når jeg talte med dem på grønlandsk, siger Najannguaq Dalgård Christensen.

    Hun mener, det er kommunerne og deres psykologers ansvar at være særligt opmærksomme, når grønlænderes forældreevner vurderes.

    Samtidig skal de sikre, at deres mentale evner ikke fejlvurderes, fordi de ikke kan svare hurtigt og præcist, hvis samtalen foregår på dansk.

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) vil ikke stille op til interview med DR. Men hun svarer i en mail, at hun har en klar forventning om, at kommunerne handler på det, hvis forældrekompetenceundersøgelserne ikke er gode nok. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Jeg tror heller ikke, at nogen danskere, der bor i Grønland med deres børn, ville være særlig glade for at blive testet på grønlandsk ud fra grønlandske normer og værdier. Resultaterne ville være helt skævvredet, siger Najannguaq Dalgård Christensen.

    DR har forsøgt at få kommentarer fra psykologerne, der har foretaget testene på de grønlandske forældre, som DR har haft indblik i. Psykologerne har ikke ønsket at medvirke.

    DR har også forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL). KL har heller ikke ønsket at medvirke.

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har ikke ønsket at medvirke i et interview med DR. Dog har hendes pressemedarbejder sendt et skriftligt svar fra ministeren.

    I svaret står der, at det vigtigste for regeringen er, at børn bliver beskyttet, men at det er helt grundlæggende, at børn og forældre kan forstå kommunikationen omkring deres sag.

    - Det er selvfølgelig dybt uacceptabelt, hvis forældrekompetenceundersøgelser fejlagtigt vurderer nogle forældre til at være mentalt retarderede. Og der vil jeg gerne understrege, at kommunerne har en klar forpligtelse til at forholde sig til kvaliteten af de oplysninger, der står i de børnefaglige undersøgelser.

    - Jeg har en klar forventning om, at kommunerne handler på det, hvis oplysningerne peger på, at det ikke er godt nok, står der i mailen fra ministeriet.

    I artiklen forholder DR sig ikke til selve anbringelsessagerne, men udelukkende til, hvordan forældrene har oplevet de test, som afgørelsen blandt andet er blevet taget ud fra.

  40. I går kl. 20:46

    Finland og Sverige klar til at sende deres Nato-ansøgninger afsted – hånd i hånd

    Finlands præsident, Sauli Niinisto, sammen med den svenske statsminister, Magdalena Andersson, i Stockholm i dag. (Foto: ANDERS Wiklund © Ritzau Scanpix)

    I morgen vil Sverige og Finland sende deres ansøgninger om Nato-medlemskab afsted i fællesskab.

    Det fortæller den svenske statsminister, Magdalena Andersson.

    De to lande har kørt tæt parløb i deres Nato-sonderinger, og beslutningen om at sende ansøgningerne afsted sammen handler derfor ikke om at spare portoen.

    - I Sverige og Finland er vi enige om at gå hånd i hånd gennem processen, lød det her til eftermiddag fra den svenske statsminister, der var flankeret af den finske præsident, Sauli Niinistö, under et fælles pressemøde i Stockholm.

    - Dette vil sende et tydeligt signal om, at vi står sammen om fremtiden, sagde Andersson.

    Dagens udmelding kommer, efter den svenske regering i går formelt besluttede at søge Nato-medlemskab.

    Her til eftermiddag stemte et overvældende flertal i det finske parlament så for at indgive en finsk ansøgning til forsvarsalliancen. 188 stemte for, mens blot otte stemte imod.

    Dermed var vejen banet for en historisk underskrift i Helsinki.

    • Den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, satte i dag sin underskrift (Foto: Antti Aimo-Koivisto © Ritzau Scanpix)
    • "Det føles stort og alvorstungt", lød det fra den svenske udenrigsminister, Ann Linde, da hun tidligere i dag underskrev Sveriges Nato-ansøgning. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Kort efter den svensk-finske melding lød der opbakning fra blandt andet EU's udenrigschef, Josep Borrell, der slog fast, at landene kan se frem til fuld støtte fra EU i forhold til deres ønske om at blive en del af Nato.

    Den seneste tid har en lang række Nato-lande ligeledes slået fast, at man gerne vil have Finland og Sverige med i forsvarsalliancen.

    Også USA har understreget, at de nordiske lande er meget velkomne, og præsident Biden har inviteret Andersson og Niinistö til Det Hvide Hus for at diskutere deres Nato-ansøgninger på torsdag.

    Mindre positivt har det dog set ud i Ankara, hvor den tyrkiske præsident Erdogan i går udtalte, at Tyrkiet ikke vil sige 'ja' til, at Sverige og Finland bliver optaget i Nato. Han beskylder de to nordiske lande for at huse kurdiske terrororganisationer.

    Og det er noget af en udfordring, når alle 30 Nato-lande skal give grønt lys, før et nyt medlem kan blive optaget.

    Men fra USA's side lyder meldingen, at man er optimistisk omkring at kunne finde et kompromis.

    - Vi er fortrøstningsfulde om, at der bliver opnået konsensus i forhold til Tyrkiet og den svenske og finske ansøgning, lyder meldingen fra Karine Jean-Pierre, talsperson for Det Hvide Hus.

    Hun siger ifølge Reuters, at der "er samtaler i gang".

    Også den finske præsident lader til at være optimistisk.

    - Jeg er sikker på, at vi ved hjælp af konstruktive samtaler får løst situationen, lød det tidligere i dag fra Sauli Niinistö.

    DR-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen, der dækkede det finske statsbesøg i Stockholm i dag, oplevede også en optimistisk tone fra de nordiske ledere:

    Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, peger på, at det ikke er første gang, at Tyrkiet stikker en kæp i Nato-hjulet.

    Han peger på, at landet i 2009 stillede sig på bagbenene, da Anders Fogh Rasmussen i 2009 skulle udpeges som Natos generalsekretær.

    Efter forhandlinger i kulisserne fandt man dog en løsning, og danskeren blev som bekendt Natos generalsekretær i sommeren 2009.

    - Jeg er helt sikker på, at slutresultatet bliver, at Sverige og Finland kommer hurtigt ind i Nato, præcis som de to lande ønsker, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.

    Når Sverige og Finland i morgen sender deres Nato-ansøgninger afsted til Bruxelles, går ansøgningsprocessen ind i en ny fase.

    Her skal samtlige 30 Nato-lande tages med på råd og godkende, at man indleder optagelsesprocessen.

    Dernæst følger direkte forhandlinger, hvor de to lande skal forhandle med Nato og formelt acceptere vilkårene, skriver Ritzau.

    Når alle kravene er forhandlet på plads, skal de 30 lande endnu engang godkende optagelsen. Det vil i første omgang give Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møder, skriver nyhedsbureauet.

    Men Natos sikkerhedsgaranti vil ikke gælde fuldt ud i denne periode.

    Det sidste led i processen er ratificeringen i de enkelte lande, hvor alle 30 medlemmer skal stadfæste beslutningen. Det kræver som udgangspunkt grønt lys fra de enkelte landes parlamenter, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger.

    Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har lovet Sverige og Finland, at de kan blive optaget "hurtigt", men det vides stadig ikke, hvor hurtigt, at "hurtigt" er.

    Tinne Hjersing Knudsen peger på, at der er et Nato-topmøde i slutningen af juni, der tidligere har været udset som tidspunktet, hvor man officielt ville starte ansøgningsprocessen.

    - Men det, hører jeg nu, er for sent, og det kommer til at gå endnu hurtigere end det. Så det er altså en proces, der er noget elastik i, og hvor tingene i øjeblikket flytter sig rimelig meget, siger hun.

  41. I går kl. 20:34

    Næsten 70 procent flere illegale migranter er kommet til Europa sammenlignet med sidste år

    Fra januar til april i år har i alt 57.800 illegale migranter krydset grænserne ind i Europa. Det er 69 procent flere end i samme periode sidste år.

    Det viser nye tal fra EU's grænseagentur Frontex.

    Langt de fleste af migranterne rejser ind i Europa ved at krydse det vestlige Balkan og ved at sejle over Middelhavet.

    En meget stor del af dem kommer fra Syrien, Afghanistan, Iran og fra afrikanske lande som blandt anden Nigeria, Congo og Marokko og Tunesien.

    Ukrainske flygtninge, som er kommet til Europa siden krigen brød ud, indgår ikke i optællingen.

  42. I går kl. 20:24

    Danmark spiller afgørende rolle i storstilet klimaplan: Halvdelen af EU's havvind skal komme fra Nordsøen

    Danmark, Tyskland, Belgien og Holland vil i 2050 levere ti gange så meget vindenergi, som de gør i dag.

    EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lade sig gøre, skal der produceres meget grøn strøm.

    Som i rigtig, rigtig, rigtig meget.

    Det er alle enige om, men i dag bliver der på havnen i Esbjerg taget et indledende skridt til at komme i gang med det. Her mødes fire af Europas regeringschefer for at præsentere en plan om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050. Det er ti gange så meget, som der findes i dag.

    De fire lande er Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, som tilsammen råder over et godt stykke af Nordsøen.

    - Vi er gået sammen om at sige, at vi vil løfte den kæmpestore udfordring, at Europa skal gøres grøn. At energiforsyningen i Europa skal væk fra fossile brændstoffer og bruge meget mere havvind, siger den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S).

    Planerne indebærer ud over selve havmøllerne også opførslen af flere energiøer, som den Danmark allerede har planlagt i 2033. Altså kunstige øer, som samler strømmen fra de omkringliggende havvindmølleparker, og som flere lande kan kobles på.

    I mødet deltager også Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, der er begejstret for planerne.

    - Udbygningen af havvind er yderst vigtig, ikke bare i kampen mod klimaforandringer. Det er også et afgørende element i at blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer, siger hun til Jyllands-Posten.

    Skal man sætte tallet 150 lidt i perspektiv, kan man tage et blik ud over hele verden, hvor der i dag findes 25 gigawatt. Eller zoome ind på Danmark, der i dag har 2,3 gigawatt. Man kan også sige, at det svarer til halvdelen af den havvind, som EU selv regner med, at der bliver brug for for at nå klimamålet.

    Blandt landets eksperter bliver der da også taget godt imod nyheden.

    - Det lyder rigtig godt. Det er jo virkelig ambitiøst, men det er også det, der skal til for at gennemføre den grønne omstilling, lyder reaktionen fra Jacob Østergaard, der er professor på DTU.

    Ud over målet i 2050 lover de fire lande også, at de i 2030 vil opsætte 65 gigawatt havvind. Det er en firdobling i forhold til i dag. Det er dog ikke nogen egentlig nyhed, da landene hver især allerede har fremlagt nationale planer, der svarer til det.

    Men det er især de kortsigtede mål, som mange klimaeksperter vil holde øje med. For det er vigtigt, at udbygningen kommer hurtigt i gang for at nedbringe udledningen af CO2 i tide, lyder det fra den grønne tænketank Concito.

    - Det er godt med visioner, men allerbedst med konkrete initiativer, siger senioranalytiker Karsten Capion.

    Der er i dag flere udfordringer med at bygge mere havvind, som eksperterne håber, at politikerne også vil have fokus på, når de fremlægger deres planer.

    For eksempel at projekter ofte støder sammen med hensyn til naturen, og det faktum, at det ofte tager mange år at få de nødvendige tilladelser til at komme i gang.

    En af de største udfordringer er dog at få forbedret elnettet på land, så det rent faktisk kan transportere de store mængder strøm, derhen hvor det skal erstatte kul, gas og olie.

    - Tyskland har alvorlige problemer med at få flyttet strømmen. Det er noget af det, vi håber, at Olaf Scholz (Tysklands kansler, red.) vil adressere i Esbjerg, siger Karsten Capion.

    Dan Jørgensen lover, at man i planen også vil tage højde for den slags.

    - Det er klart, at hvis det skal lykkes, og det skal det, så skal vi også være bedre til at arbejde sammen på tværs af grænser. Så vi er også blevet enige om et tættere samarbejde i forhold til at få vores energisystemer til at hænge sammen på en mere rationel måde, siger han.

    Selv om 150 gigawatt lyder som uendelig meget, vil det ifølge professor på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen ikke fjerne behovet for også at sætte vindmøller og solceller op på land.

    - Vi skal have langt mere strøm fra landvind og fra solceller, end vi skal have fra de her off shore-møller. Så off shore-møllerne er bare en del af det billede, vi kan se i 2050, siger han.

    Planen bliver præsenteret på samme dag, som EU præsenterer Repower EU - en stor samlet plan for, hvordan unionen hurtigst muligt skal blive fri af russisk gas og olie. Det sker i Bruxelles kort inden topmødet i Esbjerg.

  43. I går kl. 19:30

    FN: Hård nordkoreansk coronanedlukning kan få 'katastrofale konsekvenser'

    Spredningen af coronavirus i Nordkorea kan "få katastrofale konsekvenser for menneskerettighedssituationen i landet".

    Sådan lyder det ifølge Reuters fra Liz Throssell, der er talsperson for FN's kontor for menneskerettigheder. Hun frygter blandt andet, at befolkningens basale behov som adgang til mad vil blive alvorligt stækket som konsekvens af coronatiltagene.

    Siden Nordkorea i sidste uge registrerede landets første officielle smitteudbrud med coronavirus, har det isolerede regime meldt om en voldsom stigning i antallet af borgere med "feber".

    Og det er ikke en udvikling, styret tager let på i landet, der som et af de eneste i verden ikke har rullet et vaccinationsprogram ud.

    Ifølge det statsejede nordkoreanske medie KCNA er militæret således blevet sat ind for at uddele medicin til befolkningen. En befolkning, der ifølge Reuters samtidig er blevet underlagt strenge rejserestriktioner og vidtgående krav om isolation.

  44. I går kl. 18:40

    Bandet Eagles of Death Metal vidner i retssag om IS-terrorangreb i Paris

    To bandmedlemmer fra det californiske rockband Eagles of Death Metal vidnede i dag i retten i Paris om terrorangrebet på spillestedet Bataclan i den franske hovedstad i november 2015.

    I angrebet dræbte en gruppe Islamisk Stat-terrorister 130 mennesker og sårede 368. Det skete i en række koordinerede angreb på Stade de France, caféer i Paris' gader og spillestedet Bataclan, hvor metal-bandet spillede koncert.

    - Jeg vidste, at døden var nær, fortalte bandets forsanger Jesse Hughes blandt andet under dagens vidneforklaringen.

    Ifølge anklagemyndigheden er den 32-årige fransk-marokkaner Salah Abdeslam den eneste overlevede fra den IS-celle, som stod bag terrorangrebet, men 20 personer er på anklagebænken i Frankrig for at hjælpe terroristerne.

    • De to bandmedlemmer, Jesse Hughes og Eden Galindo, forlader en fransk retsbygning i Paris, efter at have afgivet vidneforklaringer om terrorangrebene i Paris. (Foto: Yoan Valat © Ritzau Scanpix)
    • Det eneste overlevende medlem af terrorgruppen er Salah Abdeslam (ikke til stede på billedet her, red.). Alle de andre angribere sprængte sig selv i luften eller blev dræbt af politiet. (Foto: Yoan Valat © Ritzau Scanpix)
    • 90 mennesker mistede livet under angrebet på spillestedet Bataclan. (Foto: GONZALO FUENTES © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Retssagen begyndte i september og forventes afsluttet i næste måned, skriver AP.

  45. I går kl. 18:29

    Kom med ned under stålværket Azovstal, som Rusland har bombet uafbrudt i månedsvis

    (Foto: Grafik: Lise Grønvald Nielsen)
  46. I går kl. 18:22

    Ekspert kalder Nettos prisloft for et trick, der skal få nervøse kunder til at købe mere

    Helt konkret har Salling Group ud af virksomhedens tusindvis af varer i Bilka, Netto og Føtex fundet 200 produkter, som frem til slutningen af oktober ikke må stige i pris. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Tilliden til fremtiden er på lavt blus. Priserne har været på historisk himmelflugt.

    Og mange forbrugere mærker nu for alvor, hvad det betyder for pengepungen.

    Derfor kan det virke naturligt, at detailgiganten Salling Group nu vil indføre prisloft på en række basisvarer for at hjælpe kunderne.

    Men der er ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet tale om en helt normal markedsføringskampagne fra detailgiganten.

    Selvom det er positivt, at Salling vil hjælpe sine kunder, så handler det om, at koncernen gerne vi lave reklame, mener han.

    - Det er et smart markedsføringstrick, fordi de får en masse opmærksomhed i pressen og mange andre steder.

    Tip os:

    • Kender du til priser, der er steget, uden at der findes en god forklaring? Skriv til ahec@dr.dk

    - Det er godt købmandskab og et taktisk tiltag. Man får signaleret, at man vil holde priserne nede. Men kun på ens egne, udvalgte varer, siger han.

    Helt konkret har Salling Group ud af virksomhedens tusindvis af varer i Bilka, Netto og Føtex fundet 200 produkter, som frem til slutningen af oktober ikke må stige i pris.

    Men der kan også være en anden forklaring på, at priserne nu holdes i ro, mener Henning Otte Hansen, som særligt bider mærke i, at mange af varerne er Sallings egne produkter.

    - Når nu alle ved, at der er en fødevarekrise, så er det et normalt fænomen, at man hæver prisen for meget, fordi man har en god undskyldning for at hæve priserne.

    - Så måske er det også for at lægge loft på den overreaktion og prisstigninger, vi nu ser her, siger han.

    Er det så et spørgsmål om, at Salling i stedet forventer at kunne øge omsætningen ved at signalere lavere priser?

    - Jeg tror, de tænker, at de kan øge deres salg, så det går lige op. De regner med at kunne få en indstrømning af kunder, der meget gerne vil komme forbi til de her tilbud, siger Henning Otte Hansen.

    Holder man lige nu en finger op i vinden for at se, i hvilken retningen forbrugernes tillid til fremtiden blæser, så er der optræk til kraftigt uvejr.

    Siden november har forbrugertilliden befundet sig under frysepunktet, og i april styrtdykkede tilliden yderligere i en måling fra Danmarks Statistik.

    Med andre ord er der stor nervøsitet at spore særligt for forbrugernes købelyst, og supermarkeder kan derfor have en interesse i at dæmpe den frygt.

    Men når priserne holdes kunstigt nede, så risikerer det at gå ud over konkurrencen butikkerne imellem, mener Anja Philip, der er formand for interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk.

    - Det er vigtigt, at konkurrencen fungerer. For hvis man holder prisen nede på nogle produkter, og andre stiger uforholdsmæssigt meget, så er vi lige vidt, siger hun.

    Selvom det er ifølge Anja Philip er positivt, at Salling i de næste fem måneder vil holde udvalgte priser i ro, så er det også forbundet med en risiko, når detailgiganten kunstigt styrer priserne.

    For hvilke mulige prisstigninger er det så, der skal sikre Sallings indtjening, spørger hun.

    - Hvis andre priser stiger uforholdsmæssigt meget, så er det ikke til gavn for nogen af os. Hvis prisen på kærnemælk holdes nede, mens kammerjunker stiger, så duer det ikke, siger hun.

    Spørger man administrerende direktør i Salling Group Per Bank, så er der tale om, at man vil forsøge at tage kunders bekymring for de generelt stigende priser alvorligt.

    Koncernen tror på, at inflationen vil fortsætte, men at tiltaget vil give den enkelte forbruger en mulighed for at sammensætte en indkøbskurv, hvor prisen ikke kommer til at stige.

    - Derfor vil vi gerne gøre det let for vores kunder at vælge de varer, hvor priserne ikke stiger frem til 28. oktober, siger han.

    Den første november vil Salling så vurdere, om perioden skal forlænges.

    Er det, fordi I har hævet priserne for meget, at Salling nu laver et prisloft?

    - Nej, det har vi ikke. Og de priser, vi kommer til at kommunikere, er de billigste på markedet. Og derfor er det helt reelt og noget, som vi allerede har fået meget positive tilbagemeldinger på.

    Der er tale om 200 varer. Hvor stor en andel udgør de her varer af hele jeres sortiment?

    - Det er selvfølgelig ikke en stor andel i antallet af varer. Men det er en langt større andel i betydningen af varer, fordi man køber mere havregryn og mel end andre varer.

    Det er næsten kun jeres egne produkter, der er på listerne. Hvorfor har I ikke taget flere varer med?

    - Lige nu starter vi med vores egne varemærker. Vi vil gerne have andre varer med. Vi vil gerne have Stryhns' leverpostej og Heinz' ketchup med, og den dialog tager vi nu op med vores leverandører.

    Forbrugerrådet Tænk frygter, at I sætter prisen op på andre af jeres varer, så forbrugerne ender med at betale regningen. Skal de være bekymrede?

    - Vi lever af at være troværdige, så derfor er den bekymring fuldstændig uden grund. Det her koster os på bundlinjen. Vi fastholder et konkurrencedygtigt sortiment, og der har vi heldigvis en rigtig stærk konkurrence i Danmark.

    Vil du så garantere, at I ikke sætter priserne op på andre produkter, så det samlede regnestykke bare ender med at gå i nul for forbrugerne?

    - Jeg kan garantere, at vi ikke sætter priserne mere op end højest nødvendigt, og at det her (prisloft, red.) bliver et tab på vores bundlinje, siger administrerende direktør i Salling Group Per Bank.

    Hvis du er interesseret i at følge de aktuelle forbrugerpriser, kan du blive opdateret ved at klikke på overblikket herunder:

  47. I går kl. 18:22

    Bødskov: EU diskuterer minerydning og træning af ukrainske soldater

    Alt tyder på, at EU kommer til at spille en væsentlig større rolle fra nu af, når det gælder hjælp til Ukraine.

    Sådan lyder meldingen fra forsvarsminister Morten Bødskov (S) efter et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles.

    - Man drøfter helt konkret forslag om minerydning, træning af ukrainske styrker og en særlig rådgivning og vejledning af de ukrainske væbnede styrker, siger Bødskov.

    Ifølge ham er der allerede nu flere af EU-landene, der støtter forslaget om at lave en træningsmission for de ukrainske styrker. Et forslag, som er blevet stillet af Letlands forsvarsminister, Artis Pabriks.

    Danmark kan, så længe vi stadig har vores forsvarsforbehold, ikke være en del af de foreslåede aktioner.

    Du kan se en del af interviewet med Morten Bødskov herunder:

  48. I går kl. 18:18

    Kristendemokraternes nye formand efter Isabella Arendts exit: Det er en trist dag for partiet

    Isabella Arendt ses her på landsmødet i oktober 2021. Hun er nu afløst af Marianne Karlsmose, der er fungerende formand frem til partiets landsmøde i år. (Foto: Frank Cilius © Ritzau Scanpix)

    Det blev kun til tre år på posten som formand for Kristendemokraterne for den 29-årige Isabella Arendt.

    For efter en turbulent uge i partiet har hun trukket sig som formand for det parti, som hun i samme omgang forlader med øjeblikkelig virkning.

    - Jeg trives ikke længere i mit arbejde og i organisationen. Men jeg er nået til den konklusion, at Kristendemokraterne ikke længere er det rigtige match for mig, siger Isabella Arendt.

    Hun forklarer, at hun ikke længere har opbakning i partiet.

    - Jeg har haft den følelse, at det er faldet til jorden, når jeg kommer med forslag og ideer. Jeg har haft følelsen at stå alene med den gejst, siger hun og fortsætter:

    - Det er ikke det politiske indhold, der har været udslagsgivende for min beslutning.

    Det står ikke klart, hvad den nu tidligere formand skal lave fremover.

    - Jeg er ikke kørt træt i politik. Jeg har bare brug for at være et sted, hvor både visioner og begejstring kan sameksistere. For jer har masser af gåpåmod, siger Isabella Arendt.

    Det er en trist dag for Kristendemokraterne
    Marianne Karlsmose, fungerende landsformand for Kristendemokraterne

    Efter Isabella Arendts exit er politisk næstformand Marianne Karlsmose nu fungerende formand frem til partiets planlagte landsmøde i oktober.

    Det kom bag på Marianne Karlsmose, at Isabella Arendt pludselig stopper som formand.

    - Jeg var meget overrasket. Jeg fik besked her til formiddag, så det kom meget bag på mig, siger hun og fortsætter:

    - Det er en trist dag for Kristendemokraterne.

    Isabella Arendts farvel kommer, få dage efter at en anden fremtrædende kristendemokrat takkede af.

    I sidste uge meddelte partiets politiske ordfører, Jens Rohde, at han siger farvel til politikChristiansborg efter næste valg.

    - Jeg vil noget andet med mit liv end politik. Det er en beslutning, der har været undervejs i længere tid, sagde han til Ekstra Bladet.

    Isabella Arendt siger, at hendes afgang ikke hænger sammen med Jens Rohdes beslutning om at forlade politik.

    - Den fornemmelse, jeg har haft på manglende begrejstring, har været uger undervejs, og Jens Rohde har ikke været en del af den beslutning, siger Isabella Arendt.

    KD's organisatoriske næstformand, Niels Chresten Andersen, afviser også, at Isabella Arendts afgang hænger sammen med Jens Rohdes.

    - Hun og Jens Rohde har haft deres diskussioner. Men det er ikke på grund af Jens Rohde, at hun går. Det er et samlet billede, hvor presset er for stort. Det udtrykker jeg forståelse for. Og beklager, siger Niels Chresten Andersen.

    Jens Rohde (KD), trækker sig fra politik efter næste folketingsvalg. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Tidligere på måneden stillede Jens Rohde, der er Kristendemokraternes eneste folketingsmedlem, et beslutningsforslag om, at den danske regering skal kæmpe for kvinders rettigheder internationalt, herunder retten til fri abort.

    Det er stik imod Kristendemokraternes partilinje. Ifølge partiets hjemmeside er det partiets mål, at "så få kvinder som muligt bliver uønsket gravide, og at så få graviditeter som muligt ender i en abort".

    Isabella Arendt sagde i sidste uge til Politiken, at hun mener, at "kvinder skal have ret til abort". Samtidigt sagde hun, at loven om fri abort er "principielt uacceptabel", fordi hun mener, man skal gøre mere for at forebygge aborter i Danmark.

    Efter hendes afgang i dag fastslår hun, at kvinder har ret til abort.

    - Jeg synes, jeg har gjort det meget klart, hvor jeg står i forhold til abort. Det mener jeg stadigvæk, siger Isabella Arendt.

    Men det er netop disse formuleringer, der bliver debatteret i partiet.

    For ifølge Kristendemokraternes organisatoriske næstformand, Niels Chresten Andersen, har der været en del konflikter internt i partiet, som har udfordret samarbejdet, heriblandt debatten om abort.

    - Vi har haft en debat, hvorvidt vi skal udtrykke vores holdning til abort aktivt eller passivt. Vi vil ikke begrænse eller komprommitere kvindens ret til abort, siger han.

    Så Kristendemokraterne går ind for fri abort?

    - Vi anerkender, at abort er et etisk dilemma. Formuleringen og tolkningen har givet anledning til nogle diskussioner. Men Marianne Karlsmose og jeg ønsker den passive formulering om fri abort, siger Niels Chresten Andersen.

    Marianne Karlsmose vil være fungerende landsformand for Kristendemokraterne frem til landsmødet i oktober. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix) (Foto: Frank Cilius © Ritzau Scanpix)

    Marianne Karlsmose selv kan også nikke ja til, at abort er blevet diskuteret heftigt internt i Kristendemokraterne.

    - Jeg tror, det er åbentlyst for de fleste, at vi har haft nogle konflikter internt i partiet, siger hun.

    Ifølge Marianne Karlsmose bakker et flertal i partiet op om, at Kristendemokraterne ikke vil begrænse kvinders ret til abort.

    - Vi arbejder for at nedbringe aborttallet indenfor den abortramme på 12 uger, vi har herhjemme, siger hun.

    Men går Kristendemokraterne ind for fri abort?

    - Den formulering, vi er blevet enige om i 2030-planen, står jeg bag. Forbudsdiskussionen har vi lagt til side, siger Marianne Karlsmose.

    I de seneste Epinionmålinger for DR har Kristendemokraterne balanceret på spærregrænsen.

    Ovenpå både Jens Rohdes og Isabella Arendts afgang fra partiet tror den fungerende formand, Marianne Karlsmose, fortsat på, at Kristendemokraterne har en chance for at komme i Folketinget efter næste folketingsvalg.

    - Det er klart, vi er udfordret. Men jeg vil så sige, at vi stadigvæk har et stærkt politisk projekt, siger Marianne Karlsmose.

    Isabella Arendt vil ikke kommentere yderligere på Kristendemokraternes fremtid i dansk politik.

    - Jeg vil holde mine tanker for mig selv og følge med i, hvad der sker herfra, siger hun.

  49. I går kl. 18:03

    Topchefer falder på stribe i Nyborg Kommune: Whistleblower beskriver kulturen som 'syg' og 'sexistisk'

    Uroen ulmer på chefgangen i Nyborg Kommune, som lige nu gennemfører en stor undersøgelse af kommunens ledelseskultur.

    Tirsdag har Nyborgs erhvervs- og udviklingschef, Babak Djarahi, valgt at opsige sin stilling.

    Han oplyser til DR Fyn, at han ikke længere føler, der er plads til ham.

    - Der er sket et svigt i forhold til min person, siger erhvervschefen, som ikke ønsker at uddybe synspunktet.

    Opsigelsen kommer samme dag som kommunaldirektør Lars Svenningsen er blevet stress-sygemeldt på ubestemt tid. Det er anden gang på tre måneder, at den øverste embedsmand i Nyborg Kommune sygemeldes med stress.

    Nyborg Kommune blev i december ramt af en skandale, da vicekommunaldirektør Søren Møllegaard måtte fratræde med øjeblikkelig virkning efter en julefrokost.

    Samtidig har en anonym whistleblower i en serie mails beskrevet ledelseskulturen som ”syg” og ”sexistisk”.

Mere fra dr.dk