Nyheder

Politik og pandaer: 6 historier om panda-diplomati

Overblik

  1. Politik og pandaer: 6 historier om panda-diplomati
    Pandaerne på billedet er fra Chengdu, hvor de to pandaer, der nu skal bo i Københavns zoologiske have, også kommer fra. (Foto: CHINA DAILY © Scanpix)

    Kina har i mange hundrede år belønnet lande, som man har eller ønsker et godt forhold til, med udlån af pandaer. Det fænomen kaldes for panda-diplomati.

    Reelt er der dog ikke tale om lån af pandaer, som de to, der flytter ind i Københavns Zoo på torsdag. Man lejer pandaerne af Kina, og det koster i dag en million dollar om året at leje to pandaer af kineserne. Danmark skal i første omgang leje pandaerne i 15 år.

    Herunder er seks fortællinger fra panda-diplomatiets historie.

    Det fortsat mest kendte eksempel på panda-diplomati er fra 1972, hvor Kinas leder, Mao Zedong, gav to pandaer til USA's præsident Richard Nixon.

    De blev givet til USA i kølvandet på Richard Nixons besøg i Kina samme år. Et besøg, der markerede en afslutning på 25 år, hvor der ikke har været diplomatiske forbindelser mellem de to lande.

    De manglende forbindelser skyldtes ikke mindst, at USA havde anerkendt Taiwan, i kølvandet på at nationalisterne i Kina var flygtede ud til øen i 1949, hvor kommunisterne havde overtaget det kinesiske styre.

    I videoen kan du se klip fra Richard Nixons besøg i Kina.

    Tilbage i 1957 havde Sovjetunionen fået to pandaer af Kina. Men i Moskvas zoologiske have troede man fejlagtigt, at de begge var hanner, og derfor blev Chi Chi, som var en hun, sendt tilbage.

    I stedet for endte Chi Chi hos en østrigsk rigmand, der fik den til gengæld for nogle afrikanske dyr, og han havde faktisk solgt den til Brookfield Zoo i Illinois i USA.

    Det var under "den kolde krig", og på dette tidspunkt var der slet ingen relationer mellem de to lande og forbud mod import af kinesiske varer. Alligevel håbede man på, at Chi Chi kunne komme ind i landet. Men i den sidste endte var det CIA's øverste chef, Allen Welsh Dulles, der besluttede, at det ikke kunne lade sig gøre.

    Efter ophold forskellige steder i Europa - heriblandt i Københavns Zoo - endte Chi Chi i stedet for i London Zoo.

    Herover kan du se et klip fra tv-avisen den 22. juli 1990, hvor det fremgår, at Taiwan havde sagt nej til at modtage to pandaer fra Kina.

    I mange år frem fortsatte Kina med at tilbyde pandaer til Taiwan, men først i 2008 takkede man ja til Kinas tilbud.

    Taiwan fungerer som et selvstændigt land, men Kina har aldrig anerkendt dets selvstændighed, og i de senere år har Kina øget presset på eksempelvis internationale virksomheder - i et forsøg på at tvinge dem til at registrere Taiwan som en del af Kina.

    Den 5. juli 2017 blev et nyt panda-anlæg indviet i Berlins zoologiske have, som havde fået to nye beboere, pandaerne Meng Meng og Jiao Quing.

    Både fordbundskansler Angela Merkel og den kinesiske præsident, Xi Jinping, var med ved indvielsen, som du kan se et klip fra i videoen.

    Panda-aftalen mellem Tyskland og Kina er meget lig den mellem Danmark og Kina. Dog med den forskel, at det ikke var første gang, at Tyskland modtog et par pandaer. Allerede tilbage i 1980 flyttede et par kinesiske pandaer ind i Berlins zoologiske have.

    I 1976 blev det i en dokumentarudsendelse i britiske BBC påpeget, at de kinesiske udlån af pandaer så ofte har været ramt af uheld, at der nærmest har været tale om en politisk panda-forbandelse.

    Herover kan du se et klip fra DR2-programmet Deadline, der blev sendt den 16. november 2017, og hvor værten Sigge Winther Nielsen fortæller om nogle pointerne fra BBC-dokumentaren.

    Et af eksemplerne handler om Georges Pompidou, der som fransk præsident modtog to pandaer i 1973. Året efter døde han, og efterfølgende blev hans afløser på posten, Valéry Giscard d'estaing overfaldet af den ene af pandaerne.

    Det første kendte eksempel på panda-diplomati går helt tilbage til Tang dynastiet, hvor den kinesiske kejserinde Wu Zetian i 685 gav to pandaer til det japanske hof.

    I videoen herover kan du høre journalist Jan Larsen, der var gæst tv-programmet den 2. maj 2017, give et hurtigt indblik i panda-diplomatiets historie og udvikling fra Tang Dynastiet og frem til nutiden.

    Det nye panda-anlæg i Københavns Zoo åbner den 11. april for offentligheden.

  2. Politi evakuerer borgere ved Middelfart Rådhus efter indbrud

    Politiet evakuerer beboere i en radius af 100 meter fra Middelfart Rådhus efter et indbrud.

    Sprængstofeksperter er sendt til stedet, oplyser Fyns Politi på Twitter.

    Fyns Politi ankom tidligere i formiddag til rådhuset, efter at en mand tidligt fredag morgen brød ind i rådhuset og antændte noget, som ikke er nærmere identificeret.

    Politiet skal derfor undersøge om kan være tale om sprængstoffer.

    Der er oprettet evakueringscenter for de berørte borgere i kulturhuset på Kulturøen i Middelfart, skriver Fyns Politi.

    Ingen er ifølge politiet kommet til skade i forbindelse med episoden.

  3. Flere nordjyske skoler ringer ikke længere ind til time

    Flere nordjyske skoler har under coronaen reduceret eller helt slukket for skoleklokkerne, fordi skoledagen har været anderledes, og eleverne har holdt forskudte pauser.

    Erfaringerne har været så gode, at skoleklokken heller ikke kommer til at ringe lige så meget efter sommerferien.

    - Særligt i indskolingen har det givet en anden ro. Det har gjort, at der ikke er samme fokus på, at nu stopper timen, og frikvarteret begynder. Overgangen bliver mere glidende, og nogle gange holder man frikvarter et par minutter før, og andre gange går man et par minutter ind i pausen, fortæller Michael Ring, der er skoleleder på Hjallerup Skole.

  4. Tre døde, huse blev smadret og biler væltede, da voldsom tornado raserede i Tjekkiet

    Tjekkiet blev i går ramt af en sjældent voldsom tornado, der har kostet mindst tre personer livet og såret flere hundrede, skriver Reuters.

    Vejrfænomenet opstod i kølvandet på nogle tordenstorme. Syv byer og landsbyer blev hårdt ramt og efterladt med huse, der var smadret og biler, der var væltet.

    120.000 husstande er uden strøm efter tornadoen. Redningspersonale er kommet til fra både Østrig og Slovakiet, og de arbejder lige nu på at finde overlevende ved brug af helikoptere og droner.

    - Kirken mangler sit tårn, skolen har ikke længere hverken tag eller isolering, og hvor der var huse, står der nu kun vægge, siger borgmesteren for byen Hrusky, Marek Babisz.

    • (Foto: David W Cerny © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: David W Cerny © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: David W Cerny © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: David W Cerny © Ritzau Scanpix)
    • (Foto: David W Cerny © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  5. Hviderussisk aktivist fra Ryanair-fly er kommet i husarrest

    De hviderussiske myndigheder har overflyttet oppositionsaktivisten Roman Protasevitj fra et fængsel til husarrest i hovedstaden Minsk.

    Det skriver BBC's russiske udgave, der har været i kontakt med aktivistens far.

    Den regeringskritiske blogger befinder sig nu i en lejlighed i Minsk. Det samme gør sig gældende for hans kæreste, Sofia Sapega.

    Det sker dagen efter, EU har indført nye økonomiske sanktioner mod Hviderusland som følge af anholdelsen af Protasevitj. Bloggeren og hans kæreste blev anholdt for en måned siden ved en spektakulær aktion, hvor Ryanair-flyet, de var ombord på, blev tvunget til at lande i Hviderusland.

  6. Fyrværkeri er affyret under indbrud i politilokale på rådhuset i Middelfart

    Et indbrud på rådhuset i Middelfart tog en lidt særlig drejning, da der blev affyret fyrværkeri i et politilokale.

    Politiet har afspærret hele bygningen. Dem, der møder på arbejde på rådhuset fredag morgen, bliver bedt om at afvente, skriver Ritzau.

    Middelfart Kommunes krisestab er samlet lige nu for at få overblik over situationen, og borgmester Johannes Lundsfryd har derfor ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.

    Ifølge politiet er der ikke nogen, der er kommet til skade i forbindelse med episoden.

    DR Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, men de havde ikke mulighed for at stille op til interview.

  7. Polen og de baltiske lande spænder ben for møde mellem EU og 'bjørnen' Putin

    - Det er som at tage fat i bjørnen for at beskytte honningkrukken.

    Litauens præsident, Gitanas Nauseda, havde ikke meget fidus til ideen om, at EU bør mødes med den russiske præsident Vladimir Putin.

    Den var udtænkt af Tyskland og Frankrig, og den blev diskuteret på EU-topmødet i Bruxelles i går. Men den faldt til jorden, fordi særligt de baltiske lande og Polen var imod, skriver France24.

    - Det var en meget omfattende diskussion, og ikke en let en. Der var ingen enighed om et forestående møde mellem lederne (af EU og Rusland), sagde den tyske kansler, Angela Merkel, efterfølgende.

  8. EU-agentur anbefaler at fremrykke andet stik for at tæmme coronavariant

    Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) anbefaler, at alle europæiske lande fremover kun lader gå tre uger mellem første og andet stik med en coronavaccine.

    I Danmark går der lige nu seks uger mellem de to stik.

    Anbefalingen kommer, efter at den smitsomme Delta-variant har spredt sig rundt i verden.

    ECDC vurderer, at Delta-varianten, der først blev opdaget i Indien, er 40 til 60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, der er kendt som den britiske variant.

  9. Nu kommer der livreddere på 38 danske strande

    Nu kommer livredderne til 38 danske strande. Det oplyser TrygFonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.

    I dag starter skolernes sommerferie, og det kan give masser af mennesker på landets strande, hvis vejret arter sig.

    Derfor rykker livreddere fra i dag ud i tårnene på 38 strande og havnebade rundt omkring i landet.

    Husk de fem baderåd:

    1. 1

      Lær at svømme

    2. 2

      Gå aldrig alene i vandet

    3. 3

      Læs vinden og vandet

    4. 4

      Lær stranden at kende

    5. 5

      Slip ikke børnene af syne

  10. Antallet af døde og kvæstede efter bygningskollaps ventes at stige, siger politiet i Miami

    Politiet i Miami i Florida venter at finde flere døde og kvæstede, efter at en stor bygning i går kollapsede.

    - Jeg ønsker ikke at give falske forhåbninger. Det her er en meget tragisk situation for familierne og lokalsamfundet, siger politidirektøren i området, Fredddy Ramirez til Reuters.

    Mindst én er død, og 99 er savnede, lyder status 18 timer efter kollapset. Redningshold gennemsøger fortsat murbrokkerne for tegn på flere overlevende.

    Det vides ikke præcis, hvad der fik bygningen til at styrte sammen. Men et større renoveringsarbejde var i gang i den 12 etager høje bygning, som ligger ud til stranden i Surfside i Miami Beach.

  11. Fredag byder på sol til de fleste - men man kommer til at vente lidt på den

    Dagen starter med skyer flere steder, men senere vil solen få bedre plads, som her ved Lyngå. (Foto: Tove Skipper)

    I dag holder det fortsat tørt, men starter skyet i det meste af landet, med undtagelse af Øst-, Syd-, og Sønderjylland.

    Senere bryder solen dog igennem, og der venter sol til de fleste. Det får temperaturen til at stige til mellem 16 og 21 grader, koldest langs Vestkysten. Det er her, vinden fra vest rammer med en svag til jævn styrke. Omkring Skagerrak dog op til en frisk vind.

    Der er mulighed for byger omkring Lolland-Falster og det sydlige af Sjælland.

  12. Flere medier sender direkte fra forberedende retsmøde om sag mod Støjberg

    Når rigsretssagen mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg begynder med et forberedende retsmøde i dag klokken 10, vil flere danske medier være til stede og sende direkte fra det.

    Det skriver MediaWatch.

    Både DR, TV2, Ritzau, Politiken og dk4 har fået tilladelse til at sende billeder og lyd direkte fra Folketingets Landstingssal, men spørgsmålet er, om medierne får lov at sende mere end et par minutter. Sendetilladelsen gælder nemlig kun for indledningen på det forberedende retsmøde.

  13. Redningsfolk kæmper for at finde overlevende efter bygningskollaps i Miami: Snesevis savnes

    Store dele af en 12 etager høj bygning kollapsede i går i Miami-området. (Foto: EVA MARIE UZCATEGUI © Ritzau Scanpix)

    - Jeg ønsker ikke at give falske forhåbninger.

    Sådan lyder meldingen fra Freddy Ramirez, politidirektøren i amtet Miami-Dade efter et stort bygningskollaps i den amerikanske storby Miami.

    Her er mindst en person død, og 99 er fortsat savnet omkring 18 timer efter bygningens kollaps, skriver Ritzau.

    Store dele af bygningen styrtede pludseligt sammen natten til torsdag lokal tid.

    - Det her er en meget tragisk situation for familierne og lokalsamfundet, siger Freddy Ramirez.

    Redningshold kæmper i øjeblikket en kamp mod tiden og tonsvis af murbrokker for at nå frem til eventuelle overlevende. Redningsfolkene har ifølge lokale medier både hørt hamren og andre lyde i resterne af den delvist kollapsede bygning, som ligger ud til stranden i Surfside i Miami Beach.

    I skrivende stund er årsagen til kollapset ukendt, men et større renovationsarbejde var i gang i den 40 år gamle bygning, som består af flere end 130 lejligheder, hvoraf omkring 80 var beboede, beretter Ritzau.

    Ifølge Miami-Dades borgmester, Daniella Levine Cava, er 102 mennesker blevet gjort rede for. De lokale myndigheder melder, at 35 er reddet fra bygningen, mens 10 er såret og mindst to indlagt.

    Antallet af kvæstede og døde ventes at stige, men da flere af ejendommens beboere kun opholder sig der i vintermånederne, er håbet, at flere af de 99 savnede ikke befandt sig i bygningen.

    Redningsarbejdet fortsætter ved den sammenstyrtede bygning. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    Imens fortsætter arbejdet med at søge efter overlevende.

    - Brandfolk og redningsfolk er derinde med eftersøgningshold og hunde. Det er et meget farlig sted lige nu. Meget ustabilt, lyder meldingen fra Freddy Ramirez.

    - Deres fokus lige nu er på eftersøgning og redning, og sådan vil det være i et stykke tid. De giver ikke op. De kommer til at arbejde natten igennem. De stopper ikke.

    Ifølge Floridas guvernør, Ron DeSantis, der har besøgt stedet, er ødelæggelserne voldsommere, end de ser ud på TV.

    - Det er virkelig, virkelig traumatisk at se sådan en massiv bygning kollapse, siger han ifølge Miami Herald.

    Præsident Biden oplyste i nat, at han havde tilbudt DeSantis, hjælp fra de føderale myndigheder, men afventede, at guvernøren erklærede en nødssituation. Det gjorde guvernøren i nat.

    Ifølge den amerikanske præsident kan de føderale myndigheder blandt andet hjælpe med bjærgningsarbejdet, oprydning og at huse familierne, der nu står uden tag over hovedet.

  14. Å og vig kan være forurenet med 'et af de mest problematiske stoffer, vi kender'

    I årtier brugte brandmænd skum med giftige fluorstoffer, når de øvede sig på at slukke oliebrande på pladserne. Grafik: Lærke Kromann

    Rettelse: I overskriften fremgik det tidligere, at der var tale om en sø og en vig, der kunne være forurenet. Det er rettet til en å og en vig.

    En række af landets brandøvelsespladser er under mistanke fra Miljøstyrelsen for at have forurenet miljøet.

    I årtier brugte brandmænd skum med giftige fluorstoffer, når de øvede sig på at slukke oliebrande på pladserne.

    Skummen var god til at slukke brande, men i 2011 blev det forbudt at bruge skum med fluorstoffer, fordi stofferne kan påvirke immunforsvaret og børns evne til at reagere på vacciner, og så er der mistanke om, at de er hormonforstyrrende og kan give kræft.

    Den giftige skum blev blandt andet brugt hos Beredskabscenter Gudsø mellem Fredericia og Kolding. Og der er stor risiko for, at de giftige flourstoffer er havnet i Gudsø Mølleå og Gudsø Vig i Fredericia Kommune.

    Det vurderer geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch.

    - Det er helt klart, at det selvfølgelig har spredt sig, for stofferne har en høj opløselighed, så det vil bevæge sig med grundvandet og derfra transporteres ned mod vigen, siger Walter Brüsch.

    Fredericia Kommune har tidligere testet en vandboring, der alene forsynede beredskabscentret, og den viste forhøjet indhold af de giftige flourstoffer.

    Dengang var der dog ingen officiel grænseværdi for det giftige fluorstof PFOS, der var i brandfolkenes skum, oplyser kommunen.

    Vi kan kun opfordre til, at man får kortlagt forureningen for at finde ud af, om der er et problem, der skal håndteres.
    Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieenhed.

    Siden er vandboringen lukket som drikkevandsboring, men kommunen har aldrig undersøgt Gudsø Mølleå eller vigen for de giftige fluorstoffer.

    - Hvis jeg var kommunen, ville jeg tage et par vandprøver for at sikre mig, at koncentrationerne ikke er for høje. Men jeg er ret sikker på, at man vil finde det i grundvandet, siger Walter Brüsch.

    Også hos Fredericia Kommune vurderer man, at de giftige stoffer har spredt sig til Gudsø Mølleå og Gudsø Vig. Det fortæller leder af Natur og Miljø i Fredericia Kommune, Inger Pabst.

    - Vi er i tæt dialog med Trekantbrand, regionen og Miljøstyrelsen for at blive klogere på, hvilke undersøgelser vi skal lave. Inden vi sætter en masse undersøgelser i gang, vil vi lige finde ud af, hvilke undersøgelser der giver værdi for os. Så vi hjælper hinanden på tværs af myndighederne lige nu, siger hun.

    Problemet er kommet frem, efter at 179 børn og voksne i Korsør skal undersøges for at have spist forurenet kød fra et kogræsserlaug.

    Stoffet PFOS er nemlig blevet fundet i køerne, og det fik Region Sjælland til at tilbyde undersøgelse af de 179 børn og voksne, der har spist køer fra kogræsserlauget.

    PFOS er et af de mest problematiske stoffer, vi kender.
    Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieenhed.

    At PFOS er et stof, som man bestemt ikke ønsker, at borgere skal indtage, understreges af at Miljøstyrelsen i flere omgange har skærpet grænseværdien for PFOS i drikkevand.

    I 2015, da der først blev fastslagt en grænseværdi, lød grænsen på 100 nanogram per liter.

    Siden blev grænsen fastsat til seks nanogram, og for to en halv uge siden blev grænseværdien igen sænket til to nanogram - så lavt, at det nærmest ikke kan måles.

    Og der er en grund til, at kravene bliver skærpet igen og igen, siger Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieenhed.

    - PFOS er et af de mest problematiske stoffer, vi kender. Det ophober sig i levende organismer og bliver ekstremt langsomt nedbrudt, siger han.

    Stoffet er under mistanke for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

    Men der er endnu stærkere dokumentation for andre problemer, siger Magnus Løfstedt.

    - Det kan blandt andet give effekterimmunsystemet, og det er jo ikke særlig heldigt, for immunsystemet er meget vigtigt for at beskytte kroppen mod sygdomme, siger han.

    Derfor mener han også, at man må have gang i undersøgelserne i Fredericia.

    - Vi kan kun opfordre til, at man får kortlagt forureningen for at finde ud af, om der er et problem, der skal håndteres. Og hvis der så er et problem, må man gøre noget ved det, siger Magnus Løfstedt.

    Mens kommunen altså ikke ved, om der er giftige fluorstoffer ved og i Gudsø Mølleå, viser prøver fra forsyningsselskabet Trefor, at der ikke er problemer med drikkevandet i områdets boringer.

    - Jeg tænker ikke, at vi har den samme situation, som de har i Korsør, men vi er selvfølgelig nysgerrige på at blive klogere på de her fluorstoffer, for det er nyt for os, at det er så stort et problem, siger leder af Natur og Miljø i Fredericia Kommune, Inger Pabst.

  15. Smitten er i bund: Børnelæger vil have test af skolebørn droppet efter ferien

    Ifølge den seneste politiske aftale er det opfordringen, at skoleelever over 12 år lader sig teste to gange i ugen frem til 1. oktober.

    Det er sidste skoledag for landets skolebørn, og det meste bliver forhåbentligt, som det plejer. Kostumer og karameller fra de ældste, fællessang - og farvel for nu.

    Men det bør også være farvel til podepinden, der er blevet en fast rutine to gange om ugen på skolerne.

    Det mener i hvert fald Klaus Birkelund Johansen, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, som er børnelægernes forening.

    - Jeg synes ikke, der skal foregå systematiske test i skolerne, når eleverne kommer derhen igen.

    Børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen, mener, politikerne bør skrotte testanbefalingen for skolebørn. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Som det er nu opfordres børn i grundskolen fra 12 år og opefter til at blive testet to gange om ugen. Det er frivilligt, men altså en kraftig opfordring, som langt hovedparten følger.

    Først den 1. oktober er det slut, ifølge den nuværende politiske aftale.

    - Jeg synes, det er en belastning af børn og unge mennesker, at de skal indgå i det her testsystem. Og det er vigtigt, at vi i hvert fald har sikkerhed for, at det er nødvendigt at gøre det, hvis vi skal fastholde det testsystem i skolen, siger Klaus Birkelund Johansen.

    Den er de helt med på i Venstre, hvor sundhedsordfører Martin Geertsen er klar til at gå til forhandlingsbordet igen.

    - Vi synes jo ikke, man skal teste, hvis ikke der rigtig er noget belæg for det, og vi kan jo se, at indlæggelsestallene er meget lave, og vi synes jo ikke, man på den måde skal synliggøre børnene og genere familierne mere end højest nødvendigt, siger han.

    Og han er ikke bekymret for, at nye varianter som den meget smitsomme indiske deltavariant kan få smitten til at løbe løbsk.

    - Over tre millioner danskere er blevet vaccineret, de mest sårbare og ældre er vaccineret, og det synes jeg, man skal tage bestik af.

    Også sundhedsordfører for De Konservative, Per Larsen, vil tage bestik af situationen, og derfor bør de to ugentlige test i grundskolen skrives ud af skoleskemaet, inden børnene vender tilbage.

    For omkostningerne er endnu større hver gang, der er nogen, der er blevet smittet. Børn kan ikke få undervisning og hele klasser bliver sendt hjem.
    Lennart Michael Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen, København

    - Vi må jo formode, at smitten er elimineret, når vi kommer på den anden side af sommerferien. Så kan man tage nogle stikprøver, men det der med test to gange om ugen helt frem til 1. oktober, det synes jeg heller ikke er hensigtsmæssigt.

    Men at epidemien snart er slut i Danmark er alt for tidligt at konkludere, mener Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense.

    - Det vil være et meget optimistisk syn på det. Det realistiske syn er, at vi også til efteråret vil have virus, der spreder sig i samfundet.

    Og her vil coronasmitten sandsynligvis spredes blandt skolebørnene, der ikke er vaccineret.

    - Børnene er det tidligste sted, vi vil se det her virus, og derfor kan vi inddæmme smitten på en helt anden og mere intelligent måde end at lukke sogne og kommuner ned, siger han.

    Indtil videre har over tre millioner danskere fået første dosis vaccine, og når børnene igen vender tilbage til skolegården og klasselokalet, vil vaccinetallet se endnu bedre ud.

    Men det er ikke nødvendigvis nok, ifølge Hans Jørn Kolmos.

    - Det kan godt være, de voksne er vaccinerede, men vaccinerne virker ikke 100 procent. Og vi skal også tænke på, at virus udvikler sig. Det er jo ikke sikkert, vaccinerne er lige så effektive over for de virusvarianter, vi har om et halvt år.

    Han peger også på, at vaccinerede med tiden mister immunitet, lige som der er nogle, der takker nej til stikket.

    På Peder Lykke Skolen i København bliver de store elever testet i gymnastiksalen, og det kunne Simon Andersen fra 8.u. godt være foruden.

    Simon Andersen går i 8.u på Peder Lykke Skolen i København.

    - Det er ikke så fedt. Ens næse kan godt blive lidt øm, siger han.

    Og de lave smittetal gør det ikke bedre.

    - Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at vi skal testes, når smitten er lav. Hvis den nu bliver høj igen, så er det fint, at vi skal testes. Men når den er nede på mindre end 100 smittede om dagen, så er det måske ikke så fedt.

    I 8.v. er Hector Radosavljevic til gengæld glad for muligheden.

    - Jeg synes, vi skal fortsætte. For det er først og fremmest med den måde, vi ved, hvem der er syge, og hvem der ikke er syge, siger han.

    Hector Radosavljevic går i 8.v på Peder Lykke Skolen i København.

    I alt har skolen haft 108 smittede siden november sidste år. Nogle af dem er fundet i skolens eget testcenter, men de har ikke opgjort, hvor mange.

    Skoleleder Lennart Michael Kjellerup er glad for de ugentlige test af elever og ansatte.

    - Det giver super meget mening. Det gør, at vi kan vende mere tilbage til normalen, fordi børnene og vores personale bliver testet, siger han.

    Også selvom det koster i planlægning, bøvl og undervisningstid.

    - For omkostningerne er endnu større hver gang, der er nogen, der er blevet smittet. Børn kan ikke få undervisning, og hele klasser bliver sendt hjem, siger Lennart Michael Kjellerup.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

  16. Utålmodige fodboldfans skabte kaos i vaccinecenter: 'De kom for tidligt, fordi de ville hjem og se kampen'

    Det her er et arkivbillede. Personerne på det har intet med hændelsen i Dalum i mandags at gøre. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Det er som regel en uskik at komme for sent til en aftale. Det kan de fleste nok blive enige om.

    Men det er altså heller ikke optimalt, hvis man kommer alt for tidligt. Og slet ikke halvanden time før det aftalte tidspunkt.

    Det kan de snakke med om i vaccinationscentret, som Odense Universitetshospital, OUH, driver på Athenevænget i forstaden Dalum sydvest for Odense.

    Da det danske fodboldlandshold mandag aften spillede EM-kamp mod Rusland - og vandt 4-1 - påvirkede det arbejdet i centret på en måde, de ikke lige havde forestillet sig.

    Det fortæller Sanne Thil Eriksen, der er ledende sygeplejerske og ansvarlig for vaccinationerne under OUH.

    Det havde så den effekt, at de folk, som faktisk kom til tiden, måtte vente i en kø på op til hundrede personer - endda i regnvejr.
    Sanne Thil Eriksen, ansvarlig for vaccinationcentret på Athenevænget

    - En del af dem, der havde tid til at få stikket om eftermiddagen og ud på aftenen, mødte simpelthen bevidst op for tidligt i håb om at komme hurtigere til. Det satte hele vores system under et voldsomt pres. Det var ret kaotisk, siger Sanne Thil Eriksen.

    - Det havde så den effekt, at de folk, som faktisk kom til tiden, måtte vente i en kø på op til hundrede personer - endda i regnvejr.

    Adspurgt hvorfor de kom så tidligt, lød svaret: 'Vi skal hjem og se fodbold.'

    - Det var meget uheldigt og uhensigtsmæssigt, og vi vil gerne opfordre alle til, at de kommer til tiden. Det vil sige så kort tid før, det overhovedet er muligt, og ikke for sent. Ellers kan vi ikke sikre et ordentligt flow, og folk får ikke den gode oplevelse, det bør være at komme i vaccinationscentret.

    Sanne Kihl Eriksen er ledende sygeplejerske og ansvarlig for vaccinationscentrene under Odense Universitetshospital.

    - Hvad sagde I til dem?

    - Vi fortalte dem, hvordan vi så på sagen, og så lod vi dem komme til i den rækkefølge, de stod i i køen. Sagen var jo den, at hvis vi havde bedt dem komme tilbage senere, ville de blive hængende i området, og så ville vi risikere endnu større, logistiske problemer.

    De logistiske problemer hænger sammen med, at vaccinationscentret på Athenevænget ligger et sted, hvor der i forvejen er trafikale udfordringer. Med mange vaccinations-"kunder", der ankommer i bil, bliver der hurtigt fyldt op.

    Ifølge Sanne Thil Eriksen var der kø i begge retninger fra centret og ud langs Faaborgvej, der forbinder Dalum med motorvejsnettet mod Odense.

    - Nogle mistede tålmodigheden, men vi kunne ikke gøre andet end at beklage. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at få folk hurtigt igennem. Vi vaccinerer cirka 3.000 hver dag, så der er i forvejen meget at se til, og mandag var så bare en exceptionel travl dag. Jeg forstår godt, at nogle medarbejdere havde lidt stress på, for det er svært at undgå, når man er under sådan et pres med en kø, der bare tager til.

    - Der er kamp igen lørdag klokken 18, og jeres center lukker klokken 17. Hvad vil I gøre for at undgå en gentagelse?

    - Jamen, vi vil på det kraftigste opfordre folk til at komme til tiden eller bestille en ny tid, hvis det ramler sammen med deres planer om at fodbold, siger Sanne Thil Eriksen.

  17. Mumsfilibaba! 'Ny film er så intens, at jeg helt glemmer at trække vejret'

    Ægteparret Maggie og Carsten deler drømmen om at få en af de prestigefyldte Michelinstjerner. Men undervejs i kampen om at opnå drømmen, opstår der flere udfordringer, end de havde forudset. (Foto: Henrik Ohsten © Henrik Ohsten)

    "Har du talt med dit barn i dag?"

    Sådan lød en kampagne tilbage i 80'erne, der skulle få alle laissez faire-forældrene til at involvere sig mere i deres børns verden. Give plads, tid og energi til at se, lytte og tale med afkommet.

    Den sætning er stadig en god rettesnor - og en vigtig pointe i filmen 'Smagen af sult'.

    For i instruktør Christoffer Boes premiereaktuelle 'Smagen af sult' er det netop børnene, der kommer i klemme, når forældrene tørner sammen på den slagmark, hvor fronterne hedder parforhold, familie, karriere og passion.

    Maggie (Katrine Greis-Rosenthal) og kokken Carsten (Nikolaj Coster-Waldau) driver en gourmetrestaurant. Den store drøm har altid været at få en Michelinstjerne. Imens sidder børnene derhjemme og synes måske, at arbejdet fylder vel meget hos især far. Men så en dag dukker den formodede Michelin-anmelder op - og tilfældigvis ligger der samme aften et brev i restauranten.

    "Din kone elsker en anden", står der på det.

    Katrine Greis-Rosenthal er især kendt for sin rolle som rigmandsdatteren Jakobe Salomon i filmen 'Lykke-Per'. (Foto: Henrik Ohsten © Henrik Ohsten)

    'Smagen er sult' er selvsagt en film om mad. Om helt vild, sindssygt lækker mad. Du skal med andre ord ikke være sulten, når du går ind og ser den. Det kan jeg ikke understrege tydeligt nok!

    Men det er også en film om at være i symbiose med sit arbejde. Når hobby og indtjening forenes i en passion så brændende, at den risikerer at fortære alt det udenom, der også er vigtigt.

    Og her er det, filmen løfter sig ud af sin skildring af den københavnske madscene og ind i det mere universelle felt. For som filmen også pointerer, så har alle de valg, vi træffer eller undlader at træffe, en pris. Og selvom du sulter efter det hele på én gang, så mister du sans for detaljen (eller dit barn), hvis du skal være alting, allevegne, hele tiden.

    Nikolaj Coster-Waldau slog igennem i 'Nattevagten' i 1994 og har siden haft et væld af store roller i både ind- og udland. (Foto: Henrik Ohsten © Henrik Ohsten)

    Instruktør Christoffer Boe har de seneste år bevæget sig fra smalle arthouse-film som 'Beast' (2011) over i det ultimativt mest mainstream, nemlig Jussi Adler Olsen filmatiseringen 'Journal 64', der blev den mest omsættende danske film nogensinde, indtil 'Ternet Ninja' slog den på målstregen. Siden er det blevet til gedigne krimiserier som 'Forhøret' og 'Kriger'.

    'Smagen af sult' lægger sig pænt mellem de to yderpunkter. Der er arthouse-elementer, men tempoet i filmen er som en krimi, når vi ræser med Maggie rundt i byen for at lokalisere Michelin-repræsentanten og samtidig redde sit ægteskab.

    Dertil er scenerne mellem Coster-Waldau og Greis-Rosenthal så intense og velspillede, at jeg helt glemmer at trække vejret.

    Nikolaj Coster-Waldau var blandt andet i en slags 'kokkelære' hos Michelinrestauranten Geranium som forberedelse til at spille kok i 'Smagen af sult'. (Foto: Henrik Ohsten © Henrik Ohsten)

    Alt er så lækkert i den her film.

    Fotograf Manuel Alberto Claros tindrende smækre billeder af mad og mennesker. De lækre skuespillere i deres lækre huse. Alt er så indbydende, så mumsfilibaba, at jeg fik lyst til at grovæde hele filmen i en mundfuld.

    En lillebitte ting, jeg ikke rigtig bed på, var filmens kapitelopdeling med et nik til forskellige smagsvarianter: surt, sødt, fedt og så videre.

    Tanken er, at når alle smagsvarianter er repræsenteret i et måltid, er det fuldendt – ganske som livet, der også bliver fattigt, hvis det kun fyldes med en enkelt ingrediens eller smag.

    Altså, det er jo svært at være uenig, men filmen udtrykker det fint uden kapitlernes intervention, der kommer til at virke lidt gemacht.

    'Smagen af sult' kan sådan set det meste. Den er en fryd for øjet, fuld af intensitet og endda med hjertet placeret lige i midten af filmtallerkenen. Haps haps!

    (© Zentropa)
  18. Rigsretten varmer op til den historiske sag mod Støjberg – og afgør om sagen kan følges på tv

    Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg skal igennem en rigsretssag, der formelt begynder i dag men reelt først til efteråret. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    For præcis 26 år siden blev en tidligere minister idømt fire måneders betinget fængsel efter en dramatisk sag ved Rigsretten. Fredag træder Rigsretten sammen igen - i 2021-udgaven - og den gør klar til en ny historisk retssag mod en minister, Venstres tidligere næstformand Inger Støjberg.

    Sagen mod Støjberg kører hele efteråret - med første retsmøde den 2. september. Men allerede fredag skal Rigsretten på et forberedende retsmøde træffe vigtige beslutninger om sagens afvikling.

    De 26 dommere, 13 fra Højesteret og 13 fra de politiske partier, mødes til et forberedende retsmøde i Landstingssalen på Christiansborg.

    De skal afgøre, om de hver især er habile og egnede til at fælde dom eller frifinde i sagen. De skal afgøre, om de vil se bort fra dele af det anklageskrift, som Folketinget har vedtaget – og som er årsagen til, at Rigsretten overhovedet er blevet aktiveret. Og så skal de tage stilling til, om DR og en række andre medier skal have lov at tv-transmittere sagen ved Rigsretten eller bringe tv-klip fra de mange retsmøder.

    Forstå sagen om den ulovlige instruks i vores gennemgang af sagen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

    I første omgang skal Rigsretten tage stilling til, om mødet fredag skal ud via tv-skærmene, og dernæst om selve retssagen til efteråret skal det samme.

    Det er Rigsretten selv, der sidder med beslutningen – uagtet at Folketinget for nylig tog stilling til det samme. Folketinget mente ikke, der var grund til at lukke tv-kameraer ind i Rigsretten. Derimod er journalister med klassiske arbejdsredskaber som blyant og blok velkommne, lige som en række medier kommer til at udgive liveblogs fra Rigsretten.

    Inger Støjberg selv ønsker fuld tv-transmission fra Rigsretten – og ved retsmødet fredag vil én af hendes tre advokater, René Offersen, argumentere for at lade danskerne kigge med, når Rigsretten træder sammen for første gang siden begyndelsen af 1990'erne.

    En anden af forsvarerne, Nicolai Mallet, skal overbevise Rigsretten om, at anklageskriftet i sagen tager munden for fuld over for den tidligere minister.

    Herunder kan du blive klogere på tidsforløbet omkring udsendelsen af instruksen og det efterfølgende forløb.

    Inger Støjberg er tiltalt for at have overtrådt den særlige lov om ministeransvar. Hun har ifølge anklageskriftet ”iværksat og fastholdt” en adskillelse af asylpar, hvor den ene var under 18 år. Dét er hele instruks-sagens kerne, opkaldt efter Støjbergs instruks om at adskille parrene.

    Men i det anklageskrift, som Folketingets to advokater har lagt på Rigsrettens bord, optræder der også en ”skærpende omstændighed”, nemlig at Inger Støjberg har givet forkerte oplysninger til Folketinget ved fire samråd i 2017. Og sådan spiller klaveret ikke, ifølge forsvarsadvokaterne. Man kan ikke udbygge anklageskriftet med skærpende omstændigheder, der ikke direkte har noget med sagens kerne at gøre.

    Derudover skal vidnelisten og rækkefølgen af vidnerne klappes af. Forsvarerne for Støjberg vil hive klimaminister Dan Jørgensen (S) i vidneskranken for at vise, at der var et bredt politisk ønske om at adskille de unge asylpar. Dan Jørgensen var nemlig Socialdemokratiets udlændingeordfører, da parrene blev adskilt.

    Alt det skal Rigsretten tage stilling til, når den i dag er samlet til forberende retsmøde.

    Derefter går startskuddet til en historisk sag ved Danmarks største og mest specielle retsinstans. Og til efteråret er der planlagt op til 38 retsmøder.

    Dommen falder før jul.

  19. Gibraltar lemper abortlov og tillader abort i særlige tilfælde som voldtægt og incest

    Med et stort flertal har Gibraltar ved en folkeafstemning stemt for at lempe det britiske territories meget strenge abortlovgivning.

    Det viser det endelige resultat natten til fredag.

    62 procent af vælgerne i det britiske territorie på sydkysten af Den Iberiske Halvø har stemt for en lov, der tillader abort, når kvindens mentale eller fysiske helbred er i fare.

    Det gælder blandt andet ved voldtægt og incest, eller når fostret har fatale fysiske mangler.

    Lidt over 36 procent stemte imod en lempelse af abortlovgivningen ved folkeafstemningen, der blev gennemført med over et års forsinkelse som følge af coronapandemien.

    Der bor omkring 32.000 mennesker i Gibraltar på Spaniens sydspids.

  20. Dele af Sydney lukker ned på grund af smitteudbrud med Delta-variant

    Dele af Australiens største by, Sydney, bliver fra i aften lukket ned, og borgerne bliver bedt om at blive hjemme.

    Det oplyser delstatslederen i New South Wales, hvor Sydney ligger.

    Nedlukningen vil i første omgang vare i syv dage og sker for at få kontrol over en udbrud med Delta-varianten af coronavirus.

    I alt er der blevet registreret 60 smittetilfælde i Sydney de seneste dage. Det er sket, efter at storbyen i lang tid slet ikke har registreret nogen smittede.

    Nedlukningen gælder fire områder af Sydney, herunder den centrale del og den østlige del af byen, hvor der samlet bor omkring fem millioner mennesker.

  21. Radikale forlader forhandlingerne om stort uddannelsesudspil

    Det Radikale Venstre har forladt forhandlingerne om regeringens uddannelsesudspil, oplyser partiets uddannelsesordfører, Katrine Robsøe.

    I slutningen af maj lancerede regeringen udspillet "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Planen gik ud på at flytte en række højere uddannelser fra de store universitetsbyer og til provinsen.

    Blandt andet skulle der oprettes dyrlægeuddannelse i Foulum og en tandlægeuddannelse i Hjørring. Samtidigt skulle antallet af de eksisterende studiepladser reduceres.

    - Vi er meget uenige i regeringens ønske om at lukke tusindvis af studiepladser.

    Og vi er også meget uenige i dens holdning til, at man kan flytte en masse uddannelser, uden at man investerer, siger Katrine Robsøe.

  22. Borgmester i Miami: Stadig ingen forklaring på bygnings-kollaps

    Der er stadig ingen officiel forklaring på, hvorfor et boligkompleks i Surfside i Miami natten til torsdag amerikansk tid styrtede delvist sammen.

    Det fortæller borgmester i Miami-Dade-amtet på et pressemøde torsdag aften dansk tid ifølge CNN.

    Daniella Levine Cava fortæller, at bygningskonstruktører og brandvæsenet vil efterforske sagen sammen, når redningsmandskaberne har færdiggjort arbejdet med at lede efter overlevende.

    Redningsmandskaber tager natten i brug i forsøget på at finde overlevende, oplyser brandvæsenet. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    37 mennesker er foreløbig blevet fundet i live blandt murbrokkerne. Mindst 11 er blevet behandlet for skader, mens en person er konstateret død.

    Tidligere på aften forlød det, at 99 personer var savnet efter kollapset.

    USA's præsident Joe Biden har tilbudt katastrofehjælp fra den føderale regering.

  23. Op mod 150 tilskadekomne efter tornado i Tjekkiet

    En tornado har ramt det sydøstlige Tjekkiet, hvor mellem 100-150 er kommet til skade, og flere kan have mistet livet.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Indenrigsminister Jan Hamacek siger, at han forventer, at nogle har mistet livet.

    Regeringen overvejer at sætte hæren ind, siger indenrigsministeren.

    Tornadoen skal ifølge tjekkiske medier have ramt byerne Breclav og Hodonin.

  24. Miami: Hundelufter redder dreng fra sammenstyrtet bygning

    En hundelufter ved navn Nicholas Balboa var vidne til det frygtelige bygnings-kollaps i Surfside i Florida natten til torsdag amerikansk tid.

    Til CNN fortæller han, at han mærkede jorden ryste, da boligkomplekset i Miami pludselig styrtede delvist sammen.

    Først var der stille, men så hørte han skrig og gik efter lyden. Under bjerget af betonbrokker og forvredent metal kunne han se nogle fingre, der bevægede sig.

    - Til sidst kom jeg tæt på ham, og han sagde 'kan du se min hånd'?

    Det vides endnu ikke, hvorfor boligkomplekset styrtede delvist sammen. (Foto: Joe Raedle © Ritzau Scanpix)

    Nicholas Balboa fortæller, at han lyste med sin telefon for at tilkalde hjælp.

    Det viste sig, at drengen lå under sin madras og sengeramme, da han blev hjulpet fri af redningsfolk.

    35 personer er angiveligt blevet reddet, mens en er bekræftet død. 99 personer er meldt savnet.

  25. Video viser omfattende skader på bygning i Miami

    En person er foreløbig erklæret død, mens 99 personer fortsat er savnet efter den delvise sammenstyrtning af en boligblok i Miami i delstaten Florida natten til torsdag amerikansk tid.

    Ifølge CNN arbejder redningsfolk på højtryk for at finde overlevende i ruinerne af bygningen, der ligger i bydelen Surfside ved kysten.

    USA's præsident Joe Biden siger her til aften dansk tid, at regeringen er klar til at tilbyde hjælp til Florida.

    - En hvilken som helst hjælp, som den føderale regering kan bibringe, vi afventer, bare spørg os, så skal vi nok være der, siger han ifølge CNN.

  26. Merkel om Delta-variant: Europa er på 'tynd is'

    EU-landenes stats- og regeringsledere er her til aften blevet enige om, at kampen mod den særdeles smitsomme Delta-variant kræver, at der sættes turbo på for at få færdigvaccineret de europæiske befolkninger.

    Tysklands kansler Angela Merkel konstaterer, at antallet af nye coronatilfælde i de 27 lande trods alt falder i takt med, at flere får deres corona-stik.

    - Selvom der er noget at have håbet i, så er pandemien ikke ovre, især ikke i verdens fattigere lande. Og i Tyskland og Europa bevæger vi os stadig på tynd is, siger hun ifølge AP.

    Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme anslår, at Delta-varianten vil udgøre 90 procent af alle nye coronatilfælde på det europæiske kontinent i slutningen af august.

  27. Politiet i Miami: Op mod 99 personer i kollapset bygning er savnet

    En person er konstateret død, efter at en boligblok i Miami i delstaten Florida delvist kollapsede i nat amerikansk tid.

    Lokale politimyndigheder oplyser dog til amerikanske medier, at op mod 99 andre er meldt savnet.

    Tidligere forlød det, at 51 personer var meldt savnet.

    - Det er ufatteligt. Det er et frygteligt, frygtelig mareridt, vi har her, siger borgmester i Miami-Dade County, Daniella Levine Cava.

  28. Bornholmslinjen vejleder utrygge bilister om alternative ruter

    Sagen om stenkast mod danske biler på motorvej E65 i Sverige mærkes også hos Bornholmslinjen, der sejler mellem Ystad og Rønne.

    - Vi får nogle opkald til vores drifts- og kundeservice fra folk, der har læst om fænomenet, og som bliver utrygge.

    - Dem hjælper vi ved at fortælle om alternative veje at køre fra Malmø til Ystad, siger PR- og kommunikationschef Jesper Maack, Bornholmslinjen, til Ritzau.

  29. Årgang corona er blevet studenter: ’Jeg ved ikke, hvordan jeg står her, men jeg står her, og det er fantastisk’

    I midten af 2.G stoppede festen brat.

    Danmark lukkede ned, og eleverne på landets gymnasier kunne vinke farvel til kammeraterne, den fysiske undervisning og alle festerne.

    Derfor er det en forstærket bølge af eufori, som i disse dage skyller over årets studenter.

    For nu kan årgang corona endelig slå sig løs - og endda med begrænsede restriktioner.

    3.F fra Roskilde Katedralskole er lettede over at kunne køre studenterkørsel i dag. I månedsvis har de forventet det værste. Endnu en nedlukning eller måske et nej fra myndighederne til studenterugens absolutte højdepunkt: vognturen.

    Selvom klassen ikke har tilbragt lige så meget tid sammen fysisk som tidligere årgange, er det rørende at se, at kammeratskabet og den tydelige holdånd stadig er der, når de står der, skulder ved skulder, i den lastvogn, som de har lejet til lejligheden.

    • Studenterne fra 3.F på Roskilde Katedralskole er lettede over, at de har fået lov at køre vognkørsel og feste studenterugen ud uden de helt store restriktioner.
    • Ved hvert stop skiftes de til at løbe igennem porten af hujende med-studenter.
    • Øl-bongen vandrer fra mund til mund hos de testede og til dels vaccinerede studenter.
    • Vognturen har været lys for ende af tunnelen for de mange håbefulde studenter.
    • Mange fra klassen håber på, at venskaberne vil vare ved.
    • Traditionen tro er der nye forfriskninger ved hvert stop.
    • Alle skulle selvfølgelig også nå en badetur i det varme vand.
    1 / 7

    18-årige Elias Jacobsen forsøger at sætte ord på, hvad vognturen symboliserer for klassen.

    - Vognturen er det vigtigste, når man bliver student. Det betyder alt for sammenholdet, at det kunne lade sig gøre. I dag glemmer vi det hele. Corona betyder ingenting lige nu, råber han i et forsøg på at overdøve larmen af de skingre plastikfløjter og højtalernes tunge bas.

    Corona-gym har været forfærdeligt og meget værre, end jeg havde forestillet mig
    Catrine Graham, student

    Catrine Graham har også svært ved at beskrive, hvor lettet hun er over at være færdig på gymnasiet.

    - Corona-gym har været forfærdeligt og meget værre, end jeg havde forestillet mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg står her, men jeg står her, og det er så fantastisk. Jeg tror, at alle studenter er lettede, men jeg tror måske, at vi i år lige er det en tand mere lettet. Det har været en hård tur, men nu er vi i mål, siger hun.

    Catrine Graham er ked af, at studieturen og mange af festerne er blevet aflyst, men pointerer at vognturen alligevel kompenserer lidt for alt det tabte.

    Normalt mødes studenterne fra alle tre gymnasier i Roskilde ved springvandet i midten af byen til en slags studenterdåb i det kolde vand ved middagstid. I år er traditionen dog sat på pause med henblik på at begrænse kontakten med for mange.

    3.F har også fulgt myndighedernes anbefaling om test, ligesom udlejningsfirmaet også har krævet fremvisning af gyldigt coronapas. Studenterne er derfor heller ikke nervøse for at sprede smitten fra familie til familie på den lange tur.

    Hvis vi lader være med at stå og slikke hinandens forældre på kinderne, så skal det nok gå det hele.
    Aksel Winther, student

    - Vi har alle fået en test før i dag, så hvis vi lader være med at stå og slikke hinandens forældre på kinderne, så skal det nok gå det hele, siger Aksel Winther.

    - I dag glemmer vi corona. Vi drikker alle sammen af den samme øl-bong, supplerer Emily Dahl Jensen.

    Selvom vognturen i dag føles som en forløsning for 3.F, er der dog også flere af eleverne, som gerne vil fortælle om, hvor hårdt nedlukningen har påvirket dem, både mentalt og fagligt.

    Oscar Holdt Hansen har for eksempel haft et meget højt fravær, og hans karaktergennemsnit er faldet betrykkeligt siden corona.

    - Nedlukningen har haft en meget negativ effekt på mig. I forvejen har jeg haft lidt mentale problemer, og det er bare blevet forværret under corona. Jeg har næsten ikke været til stede det sidste år, og jeg har derfor været op i fuldt pensum. Mit snit var over otte før corona, og nu er det kun lidt over fire. Men det er der ikke så meget at gøre ved nu. Jeg er lettet over, at det er overstået, siger han.

    Nedlukningen har haft store konsekvenser for Oscar Holdt Hansen.

    Også Mads Stokholm Bjørkmann er overvældet over, at han har huen på i dag. For det har været meget demotiverende for ham at færdiggøre gymnasiet, når han ikke fik lige så meget ud af det faglige, og når de sociale aktiviteter samtidigt var på et minimum.

    - Det er fuldstændig sindsygt. For et år siden var jeg i tvivl, om jeg overhovedet kunne klare det. Den virtuelle undervisning har virkelig taget hårdt på mig, siger han.

    Det er dog ikke alle fra klassen, som er kede af, at klasseværelset i lange perioder har været skiftet ud med online-tjenester som Zoom eller Teams.

    Vi er gået glip af galla, studietur og fester, så jeg tror, at det havde været en meget bedre gymnasietid, hvis der ikke havde været corona.
    Caroline Eskildsen, student

    Caroline Eskildsen har nemlig nydt at have undervisning hjemmefra, selvom hun erkender, at det også har haft negative konsekvenser for klassens sammenhold.

    - Jeg synes, at det har været luksus at stå op fem minutter, før timen starter og have undervisning hjemmefra sengen. Men det har selvfølgelig betydet noget for klassen og sammenholdet. Vi er gået glip af galla, studietur og fester, så jeg tror, at det havde været en meget bedre gymnasietid, hvis der ikke havde været corona, siger hun.

    Caroline Eskildsen er ærgerlig over, at corona-restriktionerne på gymnasiet også har betydet, at hun ikke har lært de andre klasser på gymnasiet ordenligt at kende.

    Aksel Winther synes dog, at det er vigtigt at se fremad. Sket er sket, og nu må de se positivt på, at de i det mindste kan afslutte gymnasiet med et brag.

    - Det har selvfølgelig været pisse nederen at skulle sidde derhjemme i en stor del af gymnasietiden, men nu hvor vi står her på den anden side, så føles det hele lidt ligegyldigt. Vi har gået i gymnasiet ligesom alle andre, og vi kan drikke bajere ligesom alle andre, griner han.

  30. Grønt opgør med 'fri fart for frie borgere' lurer: Er det snart slut med ræs på den tyske autobahn?

    Motoren brøler op. Sportsvognen bliver et projektil. Speedometernålen klatrer opad og længere opad. 150. 200. 250. Det flade tyske landskab omkring os tværer ud for mit syn, mens adrenalin eksploderer ud i blodårerne, og mine indvolde prøver at flygte. I 20 måske 30 sekunder flyver vi i overhalingsbanen med 276 kilometer i timen. Og det føles, som om verden udenfor er i slow motion.

    Nå ja, verden udenfor. Det er ikke en racerbane som Nürburg- eller Hockenheimring, vi kører ræs på i en metallisk-orange McLaren C12 med en tophastighed på 350 kilometer i timen. Det er Autobahn A2 mellem Magdeburg og Berlin. En helt almindelig tysk motorvej med helt almindelig hverdagstrafik.

    Og det er helt tilladt, skal jeg huske at pointere.

    Man kan sige, at det er et forsøg, vi har gang i. Jeg ville se, hvad det egentlig vil sige i praksis, at man på mange tyske motorveje må køre lige så hurtigt, man har lyst og hestekræfter til. Så jeg ringede til Phillipp, der er bilinstruktør og ejer en biludlejning for sportsvogne. Kunderne står i kø, selv her midt i en coronakrise. Det var svært at få en ledig bil til vores tv-optagelser.

    I normale tider er det især turister fra lande med fartgrænser, der valfarter til Tyskland for at træde pedalen i bund. Prøv at gå på Youtube og skriv ”driving fast on German Autobahn”. Så er der dømt mobilvideoer filmet i fuld fart - med vidt opspærrede øjne og hvide knoer omkring rattet.

    ”Freie Fahrt für freie Bürger” kalder tyskerne oplevelsen. Fri fart for frie borgere. At ligge vandret på varme brede dæk - det er en hjørnesten i tysk kultur, hvor privatbilisme og store hurtige biler er en helligdom. Det er tyskernes svar på amerikanernes ”second amendment” – altså retten til at bære våben. Og det tages mindst lige så seriøst.

    Mens vi lægger motorvej bag os, forklarer Phillipp Müller det sådan her:

    - Fri fart er frihed. Vi lever i et land fuld af regler. Og her på Autobahn kan tyskerne stadig nyde en slags cowboy-følelse. Her kan de slippe tøjlerne.

    Men det kan snart være slut med at slippe den indre cowboy fri. Og det er den egentlige grund til, at vi er oppe i omdrejninger på Autobahn: Nogen vil sprænge helligdommen i stumper og stykker, Taliban-style.

    Sådan ser de fartglade tyskere det i hvert fald.

    Michael Reiter (t.v.) og Phillipp Müller tager et kig på den bil, der skal ud og have en hurtig tur på den tyske motorvej. (Foto: Gregor Theus © DR Nyheder)

    ”Fjenden” er det fremadstormende tyske miljøparti De Grønne. Klimakrisen har givet dem så meget medvind på cykelstien, at de er blevet næststørste parti i meningsmålingerne.

    Nu ligger de lige bag bilelskernes bannerførere, de konservative søsterpartier, CDU og CSU, der er størst i tysk politik.

    De Grønne har med andre ord gode chancer for at komme i regering, når tyskerne går til parlamentsvalg i september. Det er endda muligt, at de kommer til at stille med Tysklands næste kansler.

    Og De Grønne har en kæphest, en yndlingsmærkesag, de gerne vil have vedtaget som noget af det første, hvis de får del i magten.

    De vil have en generel fartgrænse på de tyske motorveje. På 130 kilometer i timen. Af hensyn til klimaet og trafiksikkerheden.

    De Grønnes partileder, Annalena Baerbock. (Foto: AXEL SCHMIDT © Ritzau Scanpix)

    I de gode gamle dage ville De Grønne have været chanceløse med sådan et foretagende.

    Men noget rører sig i den tyske befolkning. Det røde bånd omkring helligdommen synes at være væltet. Flere og flere tyskere står pludselig og piller ved den, som for at spørge sig selv hvorfor den egentlig er så hellig.

    Nye meningsmålinger viser, at et lille, men signifikant flertal af tyskerne faktisk synes, det ville være en helt god idé med en fartgrænse. Selv ADAC, Tysklands svar på FDM, har sagt, at de ikke længere er kategoriske modstandere af begrænset hastighed på Autobahn. Et nærmest revolutionært udsagn for en tysk bilklub.

    Men set her fra en sportsvogn på Autobahn begynder idéen om en fartgrænse at give mere og mere mening.

    Mens vi suser derudaf, kommer der stadigt flere biler på motorvejen. Og at trafikken bliver stadigt tættere, er et generelt fænomen i Tyskland. Så Phillipp Müller, der sidder bag rattet, må gang på gang bremse projektilet, når langsommere biler lægger sig ud i ydersporet.

    Farten giver svedige håndflader hos DR's korrespondent, Michael Reiter. (Foto: Gregor Theus © DR Nyheder)

    Det giver faktisk ikke mening at køre så hurtigt, som vi er i stand til. Adrenalinsuset kan ikke opveje de faremomenter, der uvægerligt opstår. Og set i bakspejlet virker det vanvittigt, at enhver tysker eller turist, der i dagligdagen allerhøjest kører sin stationcar ned til supermarkedet, kan leje en raket på dæk og drøne igennem.

    Ikke desto mindre er modstanden mod De Grønnes fartgrænsefantasier udtalt. Fra Tysklands borgerlige partier, der helst holder fast i traditionerne. Fra en magtfuld bilindustri, der tjener boksen på hurtige biler. Og fra en biludlejer ved navn Phillipp Müller.

    Fri fart er frihed. Vi lever i et land fuld af regler. Og her på Autobahn kan tyskerne stadig nyde en slags cowboy-følelse.
    Philipp Müller, biludlejer

    - I et bil-land som Tyskland er den fri fart forretningsgrundlag for mange virksomheder som vores, men også for bilproducenterne. Derfor bør man afveje alle argumenter for og imod –ikke bare dem, der handler om klima og trafiksikkerhed, siger han.

    Der er ingen tvivl om, at en generel fartgrænse ville ændre fundamentalt på den tyske bilbranche. Det ville være en historisk omvæltning i et land, hvor bilen har været næsten lige så vigtig som tyskernes egne børn.

    Men det bliver en hård politisk kamp om kilometer i timen – på vej mod en ny tysk regering.

    276 kilometer i timen, nåede DR's korrespondent op på på den tyske motorvej. (Foto: Gregor Theus © DR Nyheder)
  31. Lego har lavet en bæredygtig version af den klassiske plastikklods: 'Det er et stort skridt'

    I dag udgør de bæredygtige Lego-dele to procent af de 110 milliarder klodser, som Lego hvert år producerer. Målet er, at alle legoklodser i 2030 skal bestå af bæredygtige materialer. (Foto: Foto: PR. Illustration: Sandra Bertelsen)

    Hvad har cola- og lemonadeflasker med den klassiske legoklods at gøre?

    Udover at du selvfølgelig kan indtage en af ovenstående læsker, mens du bygger tårne og paladser, så er det måske ikke umiddelbart til at se en sammenhæng.

    Men den er der altså. For i går kunne blandt andet Finans fortælle, at Lego efter års hjernebrud og milliardinvesteringer har fundet frem til en bæredygtig klods, der er lavet af materialet PET fra genbrugsflasker.

    - Det er et stort skridt. Det er første gang, vi har et genanvendt materiale i en klods, lyder det fra Tim Brooks, der er ansvarlig for bæredygtighed hos Lego.

    - Genanvendt PET-materiale kan komme fra mange forskellige typer af plastikflasker. I øjeblikket anvender vi plastikflasker fra USA, men de kan muligvis også komme fra Europa i fremtiden, fortsætter han og nævner blandt andet sodavands- og lemonadeflasker som nogle af de typer, man vil genbruge.

    I alt kan der blive 10 klodser af en enlitersflaske. (Foto: pr-foto Lego)

    Selv om der fortsat kun er tale om en prototype, som du endnu ikke kan finde på hylderne, så kan det altså vise sig at blive en yderst vigtig klods. For Lego har nemlig et mål om, at alle legoklodser skal være lavet af bæredygtige materialer i 2030, og indtil nu er det altså kun to procent af de 110 milliarder klodser, der årligt produceres, som er bæredygtige.

    Den nye prototype er dog foreløbig en farveløs affære, hvilket også er en af grundene til, at den endnu ikke er at finde i æskerne.

    - Den næste udfordring er at tilføje farve og opskalere produktionen af klodsen. Vi kan endnu ikke sige, hvor mange elementer vi kommer til at fremstille med det nye PET-materiale, men så mange som muligt, siger Tim Brooks.

    Hvis du studser over, hvordan der trods alt kan være to procent af klodserne, der indtil videre er bæredygtige, når den nye prototype endnu ikke er på markedet, så skyldes det, at Lego siden 2018 har lavet bløde plastikfigurer som Lego-træer og buske af bioplast.

    Ja, vi er stadig langt fra vores mål, og det er en stor udfordring. Men hvis vi kan få prototypen i produktion, er vi nået et langt stykke af vejen.
    Tim Brooks, ansvarlig for bæredygtighed hos Lego.

    100 procent af alle Legos klodser skal komme fra bæredygtigt materiale i 2030, og lige nu er man på to procent. Der er lang vej?

    - Ja, vi er stadig langt fra vores mål, og det er en stor udfordring. Men hvis vi kan få prototypen i produktion, er vi nået et langt stykke af vejen, forklarer Tim Brooks.

    Hvis alle test går efter planen, vil du kunne finde den nye klods i æskerne inden for 18 og 24 måneder, oplyser Lego.

    Overordnet er ordene "glimrende" og "rigtig fornuftigt", når to eksperter hører om den fremtidige, bæredygtige legoklods.

    PET-materialet, som den bæredygtige klods skal laves af, er nemt at genbruge, mens der samtidig er meget af det, lyder det fra Jesper de Claville Christiansen, der er professor i materialeteknologi på Aalborg Universitet.

    - En rapport viser, at den bedste genanvendelse af plastmateriale er at genbruge en flaske direkte. Derefter kommer mekanisk genanvendelse, og det er det, Lego gør, når de tager materialet PET fra plastikflasker og genanvender det i deres produktion. Så det er rigtig fornuftigt, fordi gammelt PET genopstår som nyt, fortsætter han.

    Også Morten Birkved, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, bakker op.

    - Legos model er tilpasset mange af de visioner, der arbejdes med nationalt omkring Danmarks affaldssystemer og herunder også overgangen til et cirkulært baseret samfund. Så på den lange bane er de med på noderne, lyder det fra ham.

    Når man snakker om et cirkulært baseret samfund, kan det ifølge Morten Birkved forklares sådan, at forventningen er, at plastik i fremtiden skal genbruges, så det starter med at være højkvalitetsplastik, der bruges til eksempelvis medicinsk udstyr, hvor der stilles høje krav. Herefter kan det nedgraderes til mindre dele som eksempelvis legoklodser, hvorefter det igen kan nedgraderes til byggematerialer og sidenhen på ny laves til højkvalitetsplastik, hvor processen begynder forfra.

    Her ses den bæredygtige klods bestående af genbrugsflasker. I løbet af de sidste tre år har Lego testet flere end 250 variationer af PET-materialer og hundredvis af andre sammensætninger af plastik.

    Begge eksperter er på nuværende tidspunkt heller ikke bekymret for, om den genanvendte plast kan risikere at blive taget fra andre formål.

    - I plastikkens livscyklus bliver der blot indsat et ekstra led, som er legoklodser, og det er der ikke noget galt i, så længe man sørger for at få det tilbage i systemet igen, når det er færdigt med at være legoklodser, siger Morten Birkved.

    - Herefter kan legoklodserne blive til tøj, nye flasker eller eksempelvis sidepaneler i en bil, fortsætter han.

    I fremtiden kan der altså godt blive behov for mere plastik i den periode, hvor plastikken er 'lånt ud' til legoklodser, men ifølge Morten Birkved kan man om et par årtier formentlig øge mængden af plastik ved at lave det af brint og vindkraft

    Ifølge Jesper de Claville Christiansen er det modigt med et mål om, at samtlige klodser skal være bæredygtige i 2030.

    - Når Lego hele dens levetid har anvendt en type plast og går over til en anden, så kræver det, at man ændrer hele sit produktionsapparat. Det er en investering. Jeg tror dog, det er realistisk, at Lego kan gøre det, for råvarerne er til stede, siger han.

    Hos Lego er det ikke kun genbrugsflaskerne, der fylder i laboratoriet. For det kan lige så vel være andre ting, som vores legoklodser i fremtiden kan komme til at bestå af. Eksempelvis kigger man også på materialer som træpalmer og majs, lyder det fra koncernen.

  32. 'Det tegner rigtig godt': Dansk spilfirma tager utraditionel metode i brug i jagten på flere penge

    - Vi satser på at få bredt spillet ud på konsol det næste halve år, lyder det fra administrerende direktør Niels Wetterberg fra firmaet Invisible Walls, der står bag 'First Class Trouble'. Han vil nu have fans af spilstudiet til at købe aktier i firmaet. (© Invisible Walls)

    Er du vild med et bestemt computerspil?

    Okay. Men er du så vild med det, at du ville være villig til at kaste dine egne penge efter firmaet, der står bag spillet? Få en anpart i firmaet, simpelthen. Men dermed også løbe en risiko.

    Det danske spilfirma Invisible Walls, der står bag det sociale strategispil 'First Class Trouble' vil nemlig have deres fans til at investere i dem, lyder det fra administrerende direktør Niels Wetterberg.

    Det er ikke usædvanligt, at nye spil forsøger at rejse penge fra fans og gaminginteresserede. For eksempel har det danske spil 'Vokabulantis' rejst 500.000 kroner via platformen Kickstarter, der ofte bruges til at rejse midler.

    Men Invisible Walls vil prøve en anderledes tilgang.

    - Idéen om, at vi tilbyder fans at købe aktier i vores firma, er en forlængelse af, hvordan vi kører hele vores måde at lave spil på. Vi lytter rigtig meget til vores community, som giver os feedback og som fortæller om os til andre, siger han og uddyber:

    - På den måde er de endt med at blive en slags ambassadører for vores spil og laver faktisk et stykke arbejde for os. Og når man laver et stykke arbejde for os, synes vi også, det skal belønnes. Derfor tilbyder vi nu, at man simpelthen kan få en anpart i vores firma.

    Niels Wetterberg (tv.) er en af folkene bag det kommende danske spil 'First Class Trouble'. (© Invisible Walls)

    Men er det ikke risikabelt for både jer og jeres fans? I får nogle aktionærer, der stiller krav til jer, og de risikerer at tabe penge?

    - Alle investeringer indebærer en risiko. Hvis man smider aktier i det her, og det går dårligt, så kan man trække sig ud og få pengene ud igen. Måske ikke så mange, som man regnede med, men man kan stadig trække sig. Hvis man derimod smider penge i en Kickstarter-kampagne, har man ingen garanti overhovedet.

    - Så vi synes faktisk, at muligheden med at købe aktier er den mindst risikofyldte måde at investere i os på. Hvis det går godt for os, går det også godt for dem, der har aktier i os. Vi ville ikke gøre det, hvis vi ikke synes, det gik godt.

    Vi har indgået aftaler med nogle af de største spillere i markedet, så vi ved, vi kommer til at have rigtig mange brugere i slutningen af året. Det tegner rigtig godt.
    Niels Wetterberg, administrerende direktør, Invisible Walls

    'First Class Trouble' er blevet solgt i 100.000 kopier på to måneder, der er 20 millioner views på spillet på YouTube, og så er det i øvrigt blevet streamet over tre millioner timer på Twitch.

    Spillet handler kort sagt om et slags krydstogtsrumskib fra 1950'erne, som kun de allerrigeste har adgang til. Her bliver passagererne serviceret af robotter, som i spillet kaldes personoids.

    Men robotterne gør snart oprør mod de krævende mennesker, og den lille gruppe af dem, der har overlevet robotrevolten, skal nu finde vej hen til den maskine i rumskibet, der holder robotterne i live, så de kan redde sig selv.

    Sådan ser et screenshot fra spillet ud. (© Invisible Walls)

    Udover de succesfulde salgs- og visningstal scorede Invisible Walls sidste år "lige omkring en million dollar", da de underskrev en aftale med den amerikanske spiludgiver Versus Evil.

    Og den succes, som 'First Class Trouble' indtil videre har oplevet, kommer efter al sandsynlighed kun til at vokse i den kommende tid, spår Niels Wetterberg:

    - Vi har indgået aftaler med nogle af de største spillere i markedet, så vi ved, vi kommer til at have rigtig mange brugere i slutningen af året. Det tegner rigtig godt.

  33. Region om mange indberetninger efter coronavacciner: 'Vi skal være endnu tydeligere i kommunikationen'

    Det er regionerne, der har ansvaret for at informere borgeren om mulige bivirkninger efter en covid-19-vaccine. (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR)

    44.000.

    Så mange indberetninger har Lægemiddelstyrelsen fået indtil videre i år om formodede bivirkninger ved brug af forskellige former for lægemidler. Det er markant flere end de omkring 7.000, de plejer at få på et helt år.

    Langt størstedelen af indberetningerne drejer sig om almindelige og ufarlige symptomer ved coronavaccinerne, som Lægemiddelstyrelsen allerede kender til, og som de opfordrer til, at man lader være med at indberette.

    Når man har vacciner, der tages ud, er det naturligt, at borgerne er ekstra opmærksomme og kan være bekymrede.
    Anders Kühnau, regionsrådsformand, Region Midtjylland

    Det er regionerne, der har ansvaret for at vaccinere mod coronavirus og i den forbindelse også informere borgeren om mulige bivirkninger.

    Ifølge Anders Kühnau, der er regionsrådsformand i Region Midtjylland, er der flere forklaringer på de mange indberetninger.

    Først og fremmest tror han, at det hænger sammen med vaccinerne, der er blevet pillet ud af vaccinationsprogrammet grundet risikoen for alvorlige bivirkninger.

    - Når man har vacciner, der tages ud, er det naturligt, at borgerne er ekstra opmærksomme og kan være bekymrede. Det er svært at undgå, siger han.

    I grafikken her kan du se de kendte og normale bivirkninger og de mere alvorlige, som man skal reagere på.

    Derudover så erkender regionsrådsformanden, at kommunikationen og oplysningen til borgerne om bivirkningerne kunne have været klarere.

    - Jeg tænker klart, at vi skal være endnu tydeligere i kommunikationen med borgerne. Det er muligt, at vi skal revaccinere, og i den forbindelse kan man også ændre på det, fortæller Anders Kühnau.

    Regionerne har modtaget informationsmateriale om bivirkningerne fra både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, som de kan give videre til borgerne.

    Det er da et dilemma, at der bliver valgt forskellige måder at gøre det på
    Tanja Erichsen, Lægemiddelstyrelsen

    I Region Midtjylland har den lægefaglige ledelse dog valgt at lave sit eget, fordi man gerne ville gøre det mere kortfattet og letlæseligt. Og det bakker Anders Kühnau op om.

    - Det er godt, at man forholder sig til det materiale, som man får og prøver at gøre det præcist og lettilgængeligt.

    Hos Lægemiddelstyrelsen ærgrer Tanja Erichsen, der er enhedschef, sig over beslutningen.

    - Det er ærgerligt, at Region Midtjylland ikke kunne bruge det oprindelige materiale fra Sundhedsmyndighederne. Lægemiddelstyrelsen har nu udarbejdet en one pager om vaccinernes effekt og mulige bivirkninger, som er specifik for den vaccine, man modtager. Jeg håber, at regionerne vil udlevere denne til de vaccinerede som et supplement, siger hun.

    Her kan du se materialet på en side, som Lægemiddelstyrelsen har lavet til både Pfizer/BioNTechs og Modernas vaccine.

    • (© Lægemiddelstyrelsen)
    • (© Lægemiddelstyrelsen)
    1 / 2

    Tanja Erichsen giver dog Anders Kühnau ret i at noget af forklaringen på de mange indberetninger skal findes i den store medieomtale og diskussion om Astra Zenecas vaccine og bivirkningerne.

    Det kan man simpethen se på talllene.

    - Vi havde en gigantisk pukkel af indberetninger, da der var diskussion om Astra Zenecas vaccine, siger Tanja Erichsen og uddyber.

    - Der har været meget fokus på VITT-syndrom (Vaccine-induceret Immun Trombose og Trombocytopeni) i forbindelse med Astra Zenecas vaccine, så de her mere almindelige bivirkninger er gået lidt i glemmebogen.

    Lægemiddelstyrelsen har lavet en borgerundersøgelse, der viser, at der stadig er mange, som ikke kender til de helt almindelige og forventelige bivirkninger, når man får covid-19-vaccine. Og det er et problem, siger Tanja Erichsen.

    - Folk har desværre fortsat for lidt viden om, hvad de kan forvente af milde og forbigående bivirkninger efter vaccinestikket. Jo mindre man ved, jo mere overrasket og bekymret bliver man, og så er risikoen for, at man kontakter lægen og indberetter bivirkninger større.

    Hun minder dog om, at der er vaccineret flere end tre millioner i Danmark, hvorfor det langt fra er alle, der indberetter bivirkninger.

    Og de mange indberetninger om kendte bivirkninger gør, at det bliver sværere at håndtere de ukendte ting, forklarer Tanja Erichsen.

    Derfor kommer opfordringen til at lade være med at indberette kendte bivirkninger også nu, inden man for alvor går i gang med at vaccinere de unge voksne, som altså godt kan forberede sig på bivirkninger.

    - De har et stærkere immunforsvar, som kan komme til at reagere kraftigere på vaccinen end ældre med et svagere immunforsvar. Vi kender det fra børnevacciner, hvor børn kan lægge sig i nogle dage, og det sker også for voksne, siger Tanja Erichsen.

    Derfor opfordrer hun til, at man planlægger efter, hvornår man skal vaccineres, da man godt kan blive sløj efterfølgende.

    - Det er ærgerligt at skulle lægge sig dagen før en konfirmation, siger Tanja Erichsen.

  34. Biden: Lukning af Hongkong-avis viser tiltagende kinesisk undertrykkelse

    USA's præsident tager nu bladet fra munden og kommenterer situationen i Hongkong, hvor den prodemokratiske avis Apple Daily i går udkom for sidste gang i 26 år.

    Lukningen viser 'Beijings tiltagende undertrykkelse', siger Joe Biden ifølge Reuters og opfordrer samtidig Kina til at respektere den frie presse og løslade tilbageholdte journalister og ledende medarbejdere.

    - Befolkningen i Hongkong har ret til pressefrihed. I stedet fornægter Kina basale frihedsrettigheder og angriber Hongkongs autonomi samt demokratiske institutioner og processer i strid med internationale forpligtelser, lyder det fra Joe Biden.

    Apple Daily med 600 ansatte tog i går konsekvensen af et tumultarisk år med den nye kinesiske sikkerhedslov, der har ført til ransaginger, anholdelser og indefrysning af avisens økonomiske midler.

  35. Biden indgår aftale om infrastrukturplan til 3.610 milliarder kroner

    Præsident Biden præsenterer infrastrukturplan sammen med fem demokratiske og fem republikanske senatorer. (Foto: WIN MCNAMEE © Ritzau Scanpix)

    USA's præsident, Joe Biden, siger, at han har indgået en aftale med en tværpolitisk gruppe af senatorer om en stor infrastrukturplan, der skal skabe millioner af job.

    Planen til omkring 579 milliarder dollars, svarende til 3.610 milliarder kroner, skal finansiere nye veje, broer, havne, udvide bredbånds-netværket og anden infrastruktur.

    Flere dele af Bidens økonomiske plan bliver dog udsat til en senere aftale, blandt andet hele klimadagsordenen og øgede muligheder for børnepasning, skriver New York Times.

    Planen kræver, at mindst 60 ud af 100 senatorer stemmer for, og at den får flertal i Repræsentanternes Hus.

  36. Radikale kritiserer regeringen: Når Norge kan tage imod 5.000 kvoteflygtninge, så kan vi godt tage mere end 200

    Radikale Venstre kritiserer regeringen, fordi den kun tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda i år - det samme antal som sidste år.

    - Det giver ingen mening. Asylantallet er historisk lavt. Og når Norge kan tage 5.000, og Sverige kan tage 3.000, så kan Danmark også tage mere end 200, siger udlændingeordfører Kristian Hegaard.

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye afviser kritikken.

    - Vi har fortsat store integrationsudfordringer, og derfor har vi valgt ganske forsigtigt at træde ind i FN's kvoteflygtningesystem. Men vi kommer ikke til at åbne sluserne for tusindvis af mennesker, siger Tesfaye.

  37. Britisk minister vil sende skibe forbi Krim igen trods russiske trusler

    Den britiske flåde vil fortsætte med at sejle ad en omstridt sejlrute i Sortehavet, selvom Rusland hævder, at den britiske destroyer HMS Defender for nylig krænkede russisk territorium.

    Rusland hævder at have affyret varsselsskud mod det britiske krigsskib i farvande nær Krim-halvøen.

    Men det afviser den britiske miljøminister George Eustice ifølge CNN.

    - Det sker ret ofte, og det, der skete, var, at russerne var i gang med en skydeøvelse, siger han ifølge CNN.

    Eustice anerkender desuden ikke Ruslands påstande om, at det britiske krigsskib krænkede russisk søterritorium.

    - Vi har aldrig accepteret annekteringen af Krim. Dette var ukrainske farvande.

  38. Valgreen og Juul-Jensen skal hjælpe Fuglsang til ny OL-medalje

    Det danske landevejshold i cykling er nu komplet.

    Michael Valgren og Christopher Juul-Jensen er således blevet udtaget torsdag, og de supplerer hos herrerne Kasper Asgreen og Jakob Fuglsang, der allerede blev udtaget i maj.

    Hos kvinderne udgør Emma Norsgaard og Cecilie Uttrup Ludwig det danske hold, meddeler Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, DIF, i en pressemeddelelse.

    Fuglsang bliver kaptajn på herreholdet i linjeløbet, mens der skal køres for Uttrup Ludwig hos kvinderne, da ruten er bjergrig. Fuglsang vandt i 2016 OL-sølv, da kun belgieren Greg Van Avermaet var hurtigere i Rio.

    Herrenes linjeløb køres i Tokyo 24. juli, damerne kører 25. juli, mens begge køn kører enkeltstart 28. juli.

  39. Efter anklager om krænkelser: Ungdomsparti udelukker tidligere S-ansat

    Frederik Vad, som ses på dette billedet, fortæller, at den pågældende person ikke længere har lov til at deltage i DSU-arrangementer. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    For knap tre uger siden fortalte syv kvinder til Berlingske, hvordan de var blevet udsat for upassende og krænkende adfærd fra en nu tidligere ansat i Socialdemokratiet.

    Nogle af sagerne knytter sig specifikt til kvinder, der var medlem af partiets ungdomsorganisation, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, der også bliver kaldt DSU.

    Sagen er blevet undersøgt af syv medlemmer i det nyetablerede personsagsudvalg i DSU, der har til opgave at undersøge beskyldningerne om krænkelser begået af manden i forbindelse med ungdomspartiet.

    Og nu er der kommet en konklusion.

    Det fortæller Frederik Vad Nielsen, der er forbundsformand i DSU, til DR Nyheder.

    - Vi har truffet den afgørelse, at den konkrete person ikke længere er velkommen i foreningen på alle niveauer. Det vil sige lokalt, regionalt og nationalt.

    Jeg kan bekræfte, at siden undersøgelsen gik i gang, har flere henvendt sig. Jeg kan ikke sige, om det omhandler den pågældende person eller på andre personer. Men alt bliver undersøgt.
    Frederik Vad Nielsen, forbundsformand, DSU

    - Der er hverken blevet foretagt en ekskludering eller en politianmeldelse. Men det, der er foretaget, er en udelukkelse af at kunne komme til noget arrangeret af DSU, i DSU, eller med DSU i al fremtid.

    - Hvis personen ikke må komme til noget i fremtiden, hvorfor er han så ikke ekskluderet?

    - Hvis man bliver ekskluderet, bliver man som medlem smidt ud. Det har der ikke været tale om i det her tilfælde. Men hvorfor kan jeg ikke sige, for så er vi inde og røre ved privatlivets fred angående medlemsskaber. Det, jeg kan sige, er, at personen er udelukket fra DSU's aktiviteter, siger Frederik Vad Nielsen.

    Den pågældende person oplyser til DR Nyheder, at han selv har meldt sig ud af foreningen, men han har ikke yderligere kommentarer til sagen.

    Tidligere har den pågældende mand over for Berlingske givet udtryk for, at han er ked af, at kvinderne har oplevet ham som krænkende.

    Der er dog flere dele af kvindernes beskrivelser, han ikke kan genkende, sagde han efterfølgende i et uddybende svar til TV2.

    Frederik Vad Nielsen fortæller, at man stadig undersøger sager i foreningen. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

    DSU's personsagsudvalg blev etableret sidste år i kølvandet på en række sager om seksuel chikane i dansk politik.

    Det er de syv medlemmer her, som har siddet med sagen, og efterfølgende fremlagt deres undersøgelse til ledelsen, hvor de også giver en indstilling til en eventuel sanktion.

    Ifølge Frederik Vad Nielsen så har man brugt denne metode og ikke en advokatundersøgelse af ressoucemæssige årsager.

    - Vi kan ikke køre med advokatundersøgelser, hver gang vi ser sådan nogle situationer.

    - Men er I så sikre på, at alt kommer frem?

    - Vi har gjort det bedste, vi kunne. Vi har opfordret vores medlemmer til at komme til personsagsudvalget, vi har opfordret vores medlemmer til at tale med deres forældre, og vi har kontaktet de kvinder, der er stået frem flere gange, fortæller Frederik Vad Nielsen.

    - Vi har forsøgt at skabe så tryg en proces, som vi kunne. Så både kvinder og mænd, der har historier, som de ikke har fortalt, har haft mulighed for at komme frem med dem.

    - Men er I sikre?

    - Nej, det er vi overhovedet ikke sikre på. Det gør det her så svært. Jeg kan desværre ikke afvise, at der er mere.

    - Er der flere sager på vej?

    - Jeg kan bekræfte, at siden undersøgelsen gik i gang, har flere henvendt sig. Jeg kan ikke sige, om det omhandler den pågældende person eller på andre personer. Men alt bliver undersøgt.

    - Vi kommer til løbende at forholde os til sager.

    - Er der nogle igangværende sager?

    - Ja, det er mit indtryk. Men det er begrænset, hvad jeg har af viden, da vi har et armslængdeprincip. Jeg får først noget at vide, når forretningsudvalget skal konkludere på personsagsudvalgets undersøgelse.

    - Der er undersøgelser i gang stadigvæk, men jeg ved ikke hvor mange eller, hvad de indeholder.

    Ifølge formanden har man dog de sidste år gjort sit i det socialdemokratiske ungdomsparti for at ændre den kultur, som formanden erkender, der har været.

    - Det er virkelig et langt og sejt træk. Det er et meget langt kulturarbejde, som alle, der bekæftiger sig med politik, laver, siger Frederik Vad Nielsen.

    - Vi skal arbejde med vores kultur. Det er ikke oprydning, det er et on going arbejde. Det tager ikke et par år at lave årtiers kultur om. Det tager lang tid.

    Han oplyser, at man har informeret DSU's hovedbestyrelse om udelukkelsen, og at moderpartiet, Socialdemokratiet, på den måde også er blevet orienteret.

    I alt har syv kvinder fortalt, at de har oplevet seksuelle krænkelser fra den samme mand.

    Flere af kvinderne er anonyme, men en, som står frem med navn, er Hanne Agergaard. I efteråret 2020 var hun netop begyndt som praktikant i Socialdemokratiet.

    Her gik hun med kollegerne på det kendte politiker-værtshus Toga tæt på Christiansborg.

    Hun fortæller, hvordan manden ankom beruset, var upassende og gav kommentarer af seksuel karakter. Og hvordan han uopfordret tog fat om hendes hoved og kyssede og slikkede på hende.

    - Normalt er jeg ret handlekraftig pige - jeg kan godt sige fra, men jeg var fuldstændig målløs, siger Hanne Agergaard til DR Nyheder.

    Hun forsøgte i første omgang at glemme det.

    - Men jeg vidste godt, at jeg var hernede, og han var heroppe, siger hun med henvisning til, at manden var højere i hierarkiet, end hun var som praktikant.

    Men hun fik mere og mere ondt i maven, forklarer hun, så hun gik til et folketingsmedlem, og sagen blev taget op af partiets sekretariatschef, Lisa Schmidt.

    Ifølge Berlingske får Hanne Agergaard efterfølgende at vide, at “sagen var klaret” dog uden at få yderligere forklaring. Manden var ligeledes stadig ansat.

    Over for avisen beskriver hun, hvordan sekretariatschefen også forsøgte at få hende til at droppe at gå videre med sagen.

    Men hun hørte om flere og "værre sager" om samme mand.

    - Jeg finder ud af, at de også kender til nogle af de sager og tænker: Hvad er det, der foregår? Alle ved det her, og der er mange andre, der har oplevet ting. Og der er ikke nogen, der gør noget, siger Hanne Agergaard.

    Derfor mener hun, at statsminister Mette Frederiksens (S) ord om, at de ikke tolererer magtmisbrug i partiet, 'klinger hult.'

    Det var først, da hun med hjælp fra blandt andre socialdemokraten Maria Gudme, der har været meget aktiv i metoo-sagen, kom i kontakt med partisekretær Jan Juul Christensen, at hun oplevede, at sagen blev taget alvorligt.

    Efterfølgende stoppede manden i partiet.

    Socialdemokratiet afviser over for Berlingske at have håndteret klagerne forkert. Partiets sekretariatschef, Lisa Schmidt, skrev dengang til Berlingske, at partiet ikke har haft kendskab til det 'samlede billede', der optegnes.

  40. Danmark tager igen i år 200 kvoteflygtninge fra Rwanda

    Danmark tager ligesom sidste år imod 200 kvoteflygtninge fra det centralafrikanske land Rwanda.

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) oplyser, at man vil forsøge at få primært kvinder og børn til landet.

    - Vi kommer til at fokusere på kvinder og børn. Ligesom der kan være behov for at hjælpe forfulgte seksuelle minoriteter, skriver ministeren i en pressemeddelelse.

  41. Briterne er nu så fede, at de ikke må se junkfood-reklamer før klokken 21

    Briterne er blandt de mest overvægtige i Europa. Derfor planlægger regeringen nu at forbyde junkfood-reklamer på fjernsyn. Billedet er fra Heathrow Lufthavn. (Foto: Toby Melville © Scanpix Danmark)

    Storbritannien er Europas fede mand. 68 procent af alle voksne britiske mænd er enten overvægtige eller fede. Det samme gælder for 60 procent af kvinderne over 16 år.

    Børn med fede forældre har mere tilbøjelighed til også selv at blive for store, hvorfor 18 procent af britiske drenge og 13 procent af pigerne under 16 år er fede.

    Noget må gøres.

    Og på banen kommer den konservative regering under premierminister, Boris Johnson, der omtaler sig selv som overvægtig, og kundgør, at briterne kun må fristes af alskens usundheder på internet og fjernsyn mellem klokken 21 om aftenen og 05.30 om morgenen.

    - Vi er forpligtet til at forbedre vores børns sundhed og tackle fedme, siger den konservative sundhedsminister Jo Churchill i forbindelse med lanceringen af forslaget i dag:

    - Det indhold, som de unge ser, kan have en indflydelse på de valg, de træffer, og de vaner, de skaber. Når børn bruger mere tid online, er det vigtigt, at vi handler for at beskytte dem mod usunde reklamer.

    Men reklamebegrænsningen gælder kun producenter af usundheder, der har flere end 250 ansatte. Den lokale chipie (et sted, der sælger fish and chips, red.) må stadig gerne lokke folk op af sofaen og ned til ønskebrønnen på hjørnet.

    Ifølge European Health Report fra 2018 har 19,7 procent af den voksne, danske befolkning et BMI over 30 og er dermed i kategorien ‘svært overvægtige’. Nummer sjok er Malta og Storbritannien, hvor henholdsvis 28,9 og 27,8 procent af befolkningen befinder sig i den tungeste kategori:

    Fødevarevirksomhederne argumenterede, at totalforbud mod enhver form for junkfood-reklame - en industri, der køber reklamer for flere milliarder kroner om året - ville være i overkanten. Regeringen var enig.

    Derfor inkluderer det nye forbud af produkter, der ikke længere må reklameres for, chokolade, læskedrikke, kager, slik, is, kiks, sødet juice, chips, pommes frites, pizzaer, færdigretter og sukkerholdige morgenmadsprodukter. Der vil også være nye regler for onlineannoncering. Der blev ellers foreslået et totalt forbud mod onlineannoncer sidste år, men dette er blevet skrottet efter høring.

    Charmaine Griffiths, administrerende direktør for British Heart Foundation, siger til BBC, at planerne er et snedigt og yderst positivt skridt i retning af at beskytte børn mod at blive oversvømmet med junkfood-reklamer.

    - Introduktion af en klokken 21-regel og yderligere begrænsninger for onlineannoncering er en vigtig del i opbygningen af et mere sundt miljø, hvor den sunde mulighed er den nemme løsning, lyder det.

    Mere end 60 procent af briterne er overvægtige eller fede. Her et billede fra det centrale London. (Foto: Toby Melville © Scanpix Denmark)

    Begrænsningerne kommer efter, at premierminister Boris Johnson har gjort det til en prioritet for regeringen at tackle fedme, som rammer mere end en fjerdedel af de britiske voksne. Men som BBC husker, var Johnson tilbage i 2006 fortaler for at lade mødre give deres børn lige, hvad de ville have til frokost.

    - Jeg siger; lad folket spise, hvad de vil, lød Johnsons svar til tv-kokkens Jamie Olivers forslag om at forbedre skole- og kantinemad.

    - Hvorfor skal de ikke skubbe tærter gennem hegnet (til skolen, red.)? Spurgte Johnson retorisk.

  42. Dansk skuespiller spiller overfor de største Hollywood-stjerner i ny film: 'Er du gal mand, jeg var nervøs'

    (Foto: Andreas Bro © DR)

    Han er søn af en rig, østeuropæisk diktator. Verdensfreden rager ham en bjælde, og hans psykopatiske smil, bølgende fuckboy-hår og skræddersyede jakkesæt stinker af pengegriskhed og magtgalt røvhul.

    Mød Thue Ersted Rasmussen. Han er 35 år, dansk skuespiller og er premiereaktuel i Hollywood-baskeren 'Fast & Furious 9', hvor han spiller den kaosskabende rigmand Otto. Og bare for at gøre det klart, er det altså i filmen, at han er det magtgale røvhul.

    Måske har du allerede set Thue Ersted Rasmussen i Xee-serien 'Sunday', hvor han spiller den fodboldglade Jonas. Ellers kender du ham måske fra TV2's 'Sygeplejeskolen', hvor han spiller Christian Friis. Men nu er han altså havnet i rollen som Otto i den benzinslugende Hollywood-film, der med sin niende udgave nægter at stoppe.

    - Jeg var så glad, da jeg fik rollen. Det virkede helt uforståeligt for mig, siger Thue Ersted Rasmussen.

    Se traileren til 'Fast & Furious 9' her:

    Det var ellers lidt tilfældigt, at han fik rollen i 'Fast & Furious 9'. Selvom han i de seneste ti år har forsøgt at spæde op med skuespiljob i udlandet, opgav han allerede tanken om at lande rollen, da han første gang blev tilbudt den.

    - Jeg har været tæt på nogle gange, og der var så en caster, som gerne ville have mig til at lave et selftape til filmen. Først ville jeg ikke, fordi jeg tænkte, at sandsynligheden for at få rollen var lig nul. Men hun overtalte mig, og en måned senere sagde de, at rollen var min. Så nu er jeg jo glad for, at jeg ikke var stædig og stod fast på min beslutning, fortæller han.

    Når et dansk skuespillernavn dukker op i rulleteksterne på en amerikansk film, er det ellers ikke normalt, at han eller hun spiller en væsentlig rolle. Men rollen som Otto er faktisk overraskende stor.

    For det er ham, der er pengemanden bag Jakob Torettos onde plan om at få afgjort en familiefejde med broren og filmseriens hovedkarakter, Dom Toretto. Samtidig vil Otto forsøge at få kontrol over hele verden for at vinde sin diktatorfars accept.

    Thue Ersted Rasmussen sammen med Martyn Ford i filmen 'Fast & Furious 9'. (Foto: Giles Keyte/Universal © © Universal Studios)

    Thue Ersted Rasmussens frygt var da også, at flere af hans scener ville blive klippet ud, mens filmen skulle igennem klipperummet, fordi der skulle være mere plads til filmens største stjerner.

    Og frygten blev endnu større, da han efter indspilningerne blev kaldt tilbage til Los Angeles for at lave nye optagelser. Da var han sikker på, at de ville koge alle hans scener ned til en bouillonterning, som han derfor blev kaldt tilbage til Los Angeles for at lave. Men nej.

    - De optog nogle helt nye scener, og så tænkte jeg: "Okay, der er måske godt nok, at jeg skulle herover igen." Og da jeg så filmen, blev jeg helt overrasket over, hvor meget jeg er med, siger han.

    Det er ellers ikke B-kendisser, Thue Ersted Rasmussen spillede overfor, da han – før covid-19 overhovedet blev et ord – rykkede til den amerikanske filmby for at optage.

    Muskelbundtet Vin Diesel, skuespiller og fotomodel Charlize Theron og den tidligere wrestlingverdensmester John Cena spiller alle med i 'Fast & Furious 9'. Selv har Thue Ersted Rasmussen i stor grad kun spillet roller, hvor hans figur overhovedet ikke havde et navn.

    Thue Ersted Rasmussen sad også selv bag rettet i en af de store biler under optagelserne til filmen. Her måtte han dog nøjes med at straffe speederen i Tivolis radiobiler. (Foto: Andreas Bro © DR)

    Derfor gav det også kriller i maven, da han skulle optage sin første scene.

    - Er du gal mand, jeg var nervøs. Da vi skulle optage min første replik, hamrede mit hjerte derudad. Jeg kan huske, jeg skulle vade ind i rummet, hvor alle de store stjerner stod. Og så skulle jeg bare tage ordet og styringen som Otto.

    - På det tidspunkt anede jeg overhovedet ikke, hvordan jeg skulle spille Otto, og jeg anede ikke rigtig, hvem han egentlig var. Men min erfaring er, at hvis man ikke bare går 100 procent ind i det og kaster sig ud i det, så forsvinder man som røg. Jeg blev nødt til at sige: Sådan her er jeg, og sådan spiller jeg min rolle. For ellers ville ingen tage mig seriøst, siger Thue Ersted Rasmussen.

    Netop det at få lov til at spille sammen med nogle af de helt store, var en vild oplevelse for Thue Ersted Rasmussen.

    Charlize Theron optog han tre dage med. For ham føltes det som at spille kortspil med en, som virkelig havde styr på skidtet, fortæller han. Mens hun var på scenen, havde hun styr på, hvordan selv en lillefinger sad i den forrige scene, så hun selv bad om at få taget scenerne om, hvis alle detaljer ikke passede.

    Wrestlingbæstet John Cena sad han og spillede klaver med i John Cenas trailer, når de holdt pause fra optagelserne. Udover at lære kinesisk var John Cena i gang med at lære at spille blues, og heldigvis er det også noget af det, Thue Ersted Rasmussen gør i sin fritid. Så de sad i fritiden og jammede og fik næsten etableret et venskab under optagelserne.

    Og så er der 'Fast & Furious'-kongen, Vin Diesel. Eller den sjældne tiger, som Thue Ersted Rasmussen kalder ham.

    For det handlede i bund og grund om at give kongen plads. Derefter kunne han komme tættere på ham.

    - Det tog cirka tre uger, hvor jeg ligesom skulle vise, hvad jeg kunne, og hvor jeg gjorde det ordentligt. Og da jeg havde gjort det, tog han mig virkelig under sine vinger.

    - Der var en dag, hvor jeg havde det lidt svært med en replik. Så sagde han: "Du skal bare gøre det, som du vil. Det er din rolle. Så du gør bare, som du synes, det skal gøres." Det var en tillidserklæring fra kongen selv. Og det frisatte mig virkelig, at jeg fik den støtte, siger Thue Ersted Rasmussen.

    Thue Ersted Rasmussen spillede sammen med flere af de store under filmen – blandt andet Vin Diesel forrest til venstre. (Foto: Photo Credit: Giles Keyte/Univer © © 2021 Universal Pictures. All Rights Reserved.)

    Så der var en form for krukkethed til at begynde med?

    - Det er et svært begreb, for i krukkethed ligger det implicit, at det ikke er i orden. Men hvis du er Vin Diesel, kan du ikke gå udenfor en dør, uden at nogen vil have noget fra dig. Så krukkethed er et forkert ord.

    Hvad vil du så kalde det?

    - Det er nok mere et skjold, man har oppe for at beskytte sig selv. Og der forsøgte jeg at give dem lidt tid og plads og så bare vise ham, at jeg er en kollega, og at jeg gør mit bedste.

    Og Thue Ersted Rasmussen har gjort sit bedste, forsikrer han flere gange i interviewet. Også når han fortæller om en anmeldelse fra det amerikanske medie Insider. Her bliver hans rolle som Otto beskrevet som "den nok mest forfærdelige figur", der er med i 'Fast & Furious'-filmene, og at han er centrum i en af filmens mest kluntede scener.

    - Den anmeldelse kildede lidt. Jeg har intet imod at få dårlige anmeldelser, men den var næsten pedantisk. Hun hadede – altså hadede – virkelig mit arbejde, siger han.

    Også på de sociale medier har der været lidt øretæver i luften over, at Jonas fra 'Sunday' skulle spille finansskurk i 'Fast & Furious 9'. Modsat er der også kommet en masse søde beskeder fra hele verden - blandt andet fra Malaysia, hvor en kvinde i et fanbrev skrev, at hun elskede ham og aldrig ville forlade ham.

    - Man kan så nemt gå for meget op i, hvad andre tænker om én. Men det bliver man porøs af. Når man laver sådan et stort projekt, så kan man ikke please alle. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, jeg er stolt over, hvad jeg har lavet, og det er en oplevelse, jeg vil huske resten af mit liv. Hvis nogle så vil hade det, så må de hade det.

    'Fast & Furious 9' har premiere torsdag.

    - Hvis rollen som Otto leder til en masse, er jeg taknemmelig. Men hvis det ikke fører til mere, så er jeg ikke skuffet. For det har været en så stor oplevelse at være med, siger Thue Ersted Rasmussen. (Foto: Andreas Bro © DR)
  43. Frederiksen skruer bissen på over for Orbans LGBT-kurs: Fuldstændigt uacceptabelt

    Statsminister Mette Frederiksen (S) er sammen med 15 andre regeringschefer gået sammen til forsvar for grundlæggende rettigheder. Ifølge Mette Frederiksen er det vigtigt, at EU også er et værdifælleskab. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Ritzau Scanpix)

    EU-landene skal fortsætte kampen mod diskriminationen af LGBT+-samfundet og fortsætte med at forsvare de fundamentale rettigheder.

    Det var budskabet fra 16 EU-lande, heriblandt Danmark, i et brev stilet til Europa-Kommissionen og rådsformand Charles Michel, inden medlemslandenes stats- og regeringschefer mødtes til EU-topmøde i Bruxelles.

    Brevet kommer i kølvandet på, at Ungarn i sidste uge vedtog en voldsomt kritiseret lovgivning, der forbyder, at børn og unge bliver præsenteret for homoseksualitet og alternative kønsidentiteter i undervisningen.

    - I nogle medlemslande ser vi en udvikling, der går den forkerte vej. Senest i Ungarn med en - synes jeg - fuldstændig uacceptabel tilgang til spørgsmål omkring blandt andet homoseksualitet, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på vej til topmødet.

    - Det er vigtigt, at vi bruger et topmøde som i dag på at manifestere og understrege, at den europæiske union også er et værdifællesskab, sagde hun om baggrunden for afsendelsen af brevet.

    Ungarn er ikke specifikt nævnt, men brevet skal ses som et udtryk for, at en lang række EU-lande nu optrapper værdikampen i EU.

    LGBT+-rettigheder var ikke oprindeligt på EU-ledernes dagsorden, men statsminister Mette Frederiksen sagde før mødet, at hun forventede, at spørgsmålet alligevel ville komme til at til at fylde "ganske meget".

    - Det er en diskussion, vi burde være langt hen over i Europa, og som burde være blevet stadfæstet for længst. Men den bliver ved med at vende tilbage på dagsordenen. Også på forkert vis nogle steder, og derfor bliver vi nødt til at tage en diskussion igen.

    Men hvis ikke der er nogle meget stærke værdier, der forener os, så er vi ikke Europa. Men vi er Europa, og vi skal være Europa
    Mette Frederiksen, statsminister, Socialdemokratiet

    Lovgivningen har ikke bare fået EUs ledere op af stolene. Den tyske by München ville i går oplyse byens stadion i regnbuefarver under kampen mod Ungarn og Tyskland i protest mod lovgivningen.

    Det blev dog afvist af Uefa og i stedet blev andre steder, som for eksempel det olympiske stadion i Berlin, badet i regnbuefarver.

    Ifølge Mette Frederiksen er fælles værdier altafgørende for EU.

    - EU er rigtig mange ting – og meget af det er et teknisk og praktisk samarbejde om alle mulige politikområder. Men hvis ikke der er nogle meget stærke værdier, der forener os, så er vi ikke Europa. Men vi er Europa, og vi skal være Europa, sagde hun.

    Når Ungarn ikke nævnes specifikt i brevet, skyldes det ifølge Mette Frederiksen, at der også er problemer i andre lande.

    Blandt andet er Polen blevet kritiseret for flere steder i landet at have indført såkaldte LGBT-ideologi-frie zoner. Polen er da heller ikke medunderskriver af brevet, der tæller primært lande i Vest- og Sydeuropa samt Baltikum.

    I strid med værdier

    Kommissionsformand Ursula von den Leyen har tidligere på ugen kaldt den nye ungarske lov "en skændsel", der er i lodret strid med de værdier, som EU-samarbejdet bygger på.

    Den strider nemlig mod EU-lovgivningen at diskriminere folk på baggrund af deres seksuelle orientering, og Ursula von der Leyen har nu taget første skridt i det, der kan ende med en traktatkrænkelsessag mod Ungarn.

    I første omgang har Kommissionen over for Ungarn gjort opmærksom på de juridiske problemer, som der ifølge Kommissionen er i lovgivningen.

    - Den er i strid med de grundlæggende værdier i EU: Menneskelig værdighed, lighed og respekt for menneskerettighederne. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med disse principper, sagde Ursula von der Leyen tidligere på ugen.

    En traktatkrænkelsessag kan ende med, at den ungarske regering bliver trukket for EU-domstolen og får påført sanktioner.

    Og ifølge Mette Frederiksen kan det godt ende sådan.

    - Det er EU-Kommissionen, der skal sikre, at traktaten bliver overholdt i medlemslandene. Og der kan jeg forstå, at Kommissionen har sagt, at man mener, det er et brud på traktaten og den underlæggende lovgivning – så jeg tror, vi kommer til at se en traktatkrænkelsessag, sagde Mette Frederiksen.

    Ifølge Ungarns premierminister, Viktor Orban, er der tale om en misforståelse. Ifølge premierministeren handler det blandt andet om at beskytte børn og unge mod pædofili. Og han afviste før topmødet, at der er problemer med LGBT+-rettighederne i det østeuropæiske land.

    Kommissionsformand Ursula von der Leyen lægger ikke skjul på sin mishag over den nye ungarske lov. Her er hun sammen med den ungarske premierminister, Viktor Orbán, der står bag den. (Foto: François Lenoir © Ritzau Scanpix)

    - Jeg er en frihedskæmper. Under det kommunistiske regime blev homoseksuelle straffet, og jeg kæmpede for deres frihed og rettigheder, sagde han, da han ankom til Bruxelles.

    Det er langt fra første gang, at Ungarn bliver beskyldt for at krænke LGBT+-rettighederne.

    Sidste år fik den ungarske regering eksempelvis ændret landets forfatning, så det praktisk talt er blevet umuligt for homoseksuelle par at adoptere.

    Ungarske børn skal nu også opdrages efter en kristen fortolkning af kønsrollerne, hvor "en mor en kvinde, og en far en mand" og derudover vedtog det ungarnske parlament sidste år en lov, der forhindrer transpersoner i at skifte køn i deres officielle papirer.

    LGBT+-spørgsmålet ventes at blive debatteret under middagen torsdag aften.

    På topmødet skal også coronasituationen og forholdet til Rusland og Tyrkiet diskuteres.

  44. Trump-advokaten Rudy Giulianis advokatlicens suspenderet i New York

    Advokaten for den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, har fået suspenderet sin advokatlicens i staten New York.

    Det skriver New York Times.

    Begrundelsen for at suspendere Rudy Giulianis advokatlicens er, at han kom med falske og misvisende udtalelser efter Trumps valgnederlag sidste år.

    Den tidligere borgmester i New York fremførte både til pressemøder og i retten beskyldninger om omfattende svindel med stemmerne ved præsidentvalget.

  45. 751 umarkerede grave fundet ved tidligere kostskole i Canada

    Få uger efter fundet af massegrave med 215 børnelig ved en kostskole for Canadas oprindelige befolkning er der nu gjort endnu en chokerende opdagelse.

    På en anden af de skoler, der havde til formål at opdrage børnene til at leve på vestlig vis, er der fundet 751 umarkerede gravsteder.

    Det skriver BBC.

    Der er tale om en kirkegård ved Marieval Indian Residential School i provinsen Saskatchewan, hvor jorden siden sidste måned er blevet scannet.

    Talsmand for organisationen First Nation Perry Bellegarde skriver på Twitter, at fundet er 'tragisk, men ikke overraskende'.

    Mellem 1863 og 1998 blev mere end 150.000 børn fra Canadas oprindelige befolkning tvangsfjernet fra deres familier og placeret på kostskoler.

    Her måtte de typisk hverken tale deres modersmål eller praktisere deres kultur. Mange blev mishandlet og misbrugt.

    Fundet af massegravene ved Kamloops-skolen i British Columbia har sendt chokbølger gennem Canada. (Foto: Cole Burston © Ritzau Scanpix)
  46. Højeste antal nye smittetilfælde i Storbritannien siden februar

    Med 16.703 smittetilfælde har de britiske sundhedsmyndigheder registreret det højeste antal nye coronasmittede på et enkelt døgn siden februar.

    Det skriver Reuters.

    Der er desuden registreret 21 døde, som er blevet testet positive for coronavirus inden for en periode på 28 dage. En stigning i forhold til 19 døde med coronavirus i onsdagens coronaopgørelse.

    Delta-varianten, den tidligere indiske variant, fylder meget i det britiske smittebillede, hvor regeringen har udskudt den planlagte genåbning af samfundet på grund af varianten.

    De britiske sundhedsmyndigheder har tidligere vurderet, at AstraZeneca-vaccinen, som briterne har valgt at satse primært på, er mindre effektiv over for Delta-varianten end vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

  47. 51 personer savnes efter bygnings-kollaps i Miami

    Foreløbig er én person konstateret død, efter at en boligblok i Miami i Florida delvis kollapsede i nat amerikansk tid.

    Men de lokale myndigheder oplyser til CNN, at man stadig ikke har haft kontakt til 51 personer, som bor i bygningen.

    Det vides dog ikke, hvor mange af dem, der var i bygningen, da den kollapsede.

    • Det vides endnu ikke, hvor mange der opholdt sig i bygningen, da den delvist kollapsede. (Foto: Joe Raedle © Ritzau Scanpix)
    • SURFSIDE, FLORIDA - JUNE 24: A portion of the 12-story condo tower crumbled to the ground during a partially collapse of the building on June 24, 2021 in Surfside, Florida. It is unknown at this time how many people were injured as search-and-rescue effort continues with rescue crews from across Miami-Dade and Broward counties. Joe Raedle/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == (Foto: Joe Raedle © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  48. Forsvarsministeriet ophæver milliardkontrakt med ISS

    Tusindvis af soldater har levet med uhumsk rengøring, dårlig mad og beskidte lagner.

    Men nu opsiger Forsvarsministeriet en af danmarkshistoriens største kontrakter om offentlig udlicitering før tid.

    Rengøringsgiganten ISS har hidtil stået for rengøring og kantineforhold, men det har ikke været tilfredsstillende ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S).

    - Med ophøret af kontrakten står vi selvsagt overfor en ny opgave med at finde en bedre løsning. Det stiller store krav til Forsvarsministeriet og de ansatte. Men målet er klart. Vi skal have en bedre løsning i fremtiden, udtaler hun i en pressemeddelelse.

    Partnerskabsaftalen mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS trådte i kraft den 1. februar 2018 med en planlagt ophørsdato den 31. januar 2024.

  49. Finland melder om flere smittetilfælde blandt fodboldfans

    Hjemvendte fodboldfans har bragt coronasmitte med sig fra Rusland, lyder det nu fra de finske sundhedsmyndigheder.

    Det skriver Reuters.

    Efter Finlands to kampe i Skt. Petersborg er der blevet registreret knap 100 smittetilfælde ved to grænseovergange - de fleste blandt fodboldfans.

    - Det er folk, der har været til kampene. Tydeligvis har det spredt sig godt der, når man tænker på, at finnerne for det meste har omgået hinanden, men alligevel har pådraget sig smitte på få dage, udtaler Risto Pietikanien, ledende overlæge i det hospitalsdistrikt, der dækker den største grænseovergang.

    De fleste smittetilfælde er fundet blandt fans, der forlod Finland i 15 busser 22. juni.

Mere fra dr.dk