Politik og pandaer: 6 historier om panda-diplomati

Nu er Danmark også på listen over lande, der modtager pandaer fra Kina.

Pandaerne på billedet er fra Chengdu, hvor de to pandaer, der nu skal bo i Københavns zoologiske have, også kommer fra. (Foto: CHINA DAILY © Scanpix)

Kina har i mange hundrede år belønnet lande, som man har eller ønsker et godt forhold til, med udlån af pandaer. Det fænomen kaldes for panda-diplomati.

Reelt er der dog ikke tale om lån af pandaer, som de to, der flytter ind i Københavns Zoo på torsdag. Man lejer pandaerne af Kina, og det koster i dag en million dollar om året at leje to pandaer af kineserne. Danmark skal i første omgang leje pandaerne i 15 år.

Herunder er seks fortællinger fra panda-diplomatiets historie.

Ricard Nixon fik to pandaer

Det fortsat mest kendte eksempel på panda-diplomati er fra 1972, hvor Kinas leder, Mao Zedong, gav to pandaer til USA's præsident Richard Nixon.

De blev givet til USA i kølvandet på Richard Nixons besøg i Kina samme år. Et besøg, der markerede en afslutning på 25 år, hvor der ikke har været diplomatiske forbindelser mellem de to lande.

De manglende forbindelser skyldtes ikke mindst, at USA havde anerkendt Taiwan, i kølvandet på at nationalisterne i Kina var flygtede ud til øen i 1949, hvor kommunisterne havde overtaget det kinesiske styre.

I videoen kan du se klip fra Richard Nixons besøg i Kina.

Chi Chi blev verdensberømt

Tilbage i 1957 havde Sovjetunionen fået to pandaer af Kina. Men i Moskvas zoologiske have troede man fejlagtigt, at de begge var hanner, og derfor blev Chi Chi, som var en hun, sendt tilbage.

I stedet for endte Chi Chi hos en østrigsk rigmand, der fik den til gengæld for nogle afrikanske dyr, og han havde faktisk solgt den til Brookfield Zoo i Illinois i USA.

Det var under "den kolde krig", og på dette tidspunkt var der slet ingen relationer mellem de to lande og forbud mod import af kinesiske varer. Alligevel håbede man på, at Chi Chi kunne komme ind i landet. Men i den sidste endte var det CIA's øverste chef, Allen Welsh Dulles, der besluttede, at det ikke kunne lade sig gøre.

Efter ophold forskellige steder i Europa - heriblandt i Københavns Zoo - endte Chi Chi i stedet for i London Zoo.

Taiwan sagde i mange år nej

Herover kan du se et klip fra tv-avisen den 22. juli 1990, hvor det fremgår, at Taiwan havde sagt nej til at modtage to pandaer fra Kina.

I mange år frem fortsatte Kina med at tilbyde pandaer til Taiwan, men først i 2008 takkede man ja til Kinas tilbud.

Taiwan fungerer som et selvstændigt land, men Kina har aldrig anerkendt dets selvstændighed, og i de senere år har Kina øget presset på eksempelvis internationale virksomheder - i et forsøg på at tvinge dem til at registrere Taiwan som en del af Kina.

Tysklands pandaer

Den 5. juli 2017 blev et nyt panda-anlæg indviet i Berlins zoologiske have, som havde fået to nye beboere, pandaerne Meng Meng og Jiao Quing.

Både fordbundskansler Angela Merkel og den kinesiske præsident, Xi Jinping, var med ved indvielsen, som du kan se et klip fra i videoen.

Panda-aftalen mellem Tyskland og Kina er meget lig den mellem Danmark og Kina. Dog med den forskel, at det ikke var første gang, at Tyskland modtog et par pandaer. Allerede tilbage i 1980 flyttede et par kinesiske pandaer ind i Berlins zoologiske have.

Politisk panda-forbandelse

I 1976 blev det i en dokumentarudsendelse i britiske BBC påpeget, at de kinesiske udlån af pandaer så ofte har været ramt af uheld, at der nærmest har været tale om en politisk panda-forbandelse.

Herover kan du se et klip fra DR2-programmet Deadline, der blev sendt den 16. november 2017, og hvor værten Sigge Winther Nielsen fortæller om nogle pointerne fra BBC-dokumentaren.

Et af eksemplerne handler om Georges Pompidou, der som fransk præsident modtog to pandaer i 1973. Året efter døde han, og efterfølgende blev hans afløser på posten, Valéry Giscard d'estaing overfaldet af den ene af pandaerne.

Det første kendte eksempel

Det første kendte eksempel på panda-diplomati går helt tilbage til Tang dynastiet, hvor den kinesiske kejserinde Wu Zetian i 685 gav to pandaer til det japanske hof.

I videoen herover kan du høre journalist Jan Larsen, der var gæst tv-programmet den 2. maj 2017, give et hurtigt indblik i panda-diplomatiets historie og udvikling fra Tang Dynastiet og frem til nutiden.

Det nye panda-anlæg i Københavns Zoo åbner den 11. april for offentligheden.

Facebook
Twitter