Etårige børn fra ghettoer skal i dagtilbud: Ellers mister forældre børnechecken

Børn fra udsatte boligområder skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen. Ellers risikerer forældrene at miste børnechecken.

Social- og børneminister Mai Mercado (K) har i dag landet den sidste delaftale i regeringens store ghettoplan. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået endnu en delaftale i den store ghettoplan, der skal gøre Danmark ghettofrit i 2030.

Aftalen betyder, at 1-årige børn fra udsatte boligområder skal have et såkaldt obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke går i dagtilbud.

Læringstilbuddet går ud på, at børnene får et målrettet forløb, som blandt andet skal hjælpe dem til at lære dansk, ligesom børnene "gennem leg og aktiviteter bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier", lyder det.

Regeringens ghettoudspil

Regeringen vil i et nyt ghettoudspil, der skal komme parallelsamfund til livs, gøre det muligt at straffe kriminalitet begået i udvalgte zoner dobbelt så hårdt som normalt. Det skal gøre det tryggere at bo i udsatte boligområder. Regeringen lægger desuden op til at styrke politiindsatsen i udvalgte områder.

Se Tema

- Når man vokser op i et udsat boligområde, har man ikke de samme muligheder som børn i andre dele af landet, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Det er vigtigt, at hvis man vokser op i et parallelsamfund og ikke har kendskab til danske værdier, så skal man lære dem, tilføjer ministeren.

Hun mener ikke, at det er for tidligt at introducere danske traditioner, værdier og højtider for 1-årige børn.

- Man kan sagtens have højtider og demokratiske værdier i børnehøjde, siger hun.

Forældre kan miste børnechecken

Hvis barnet ikke bliver indskrevet i det obligatoriske læringstilbud, kan forældrene miste børnechecken - ligesom de også bliver straffet økonomisk, hvis barnet ikke deltager tilstrækkeligt, eller hvis de ikke selv deltager i planlagte aktiviteter.

Det er en hjælp til integration, betoner Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard:

- Forældrene skal se det her som en gave. Det er ikke en straf. Vi vil gerne sikre, at børnene kommer ind i et værdisæt og nogle traditioner, siger hun.

De 25 timers obligatorisk tilbud skal fordeles jævnt - som udgangspunkt over ugens fem hverdage - og på tidspunkter, hvor børnene "får mest muligt ud af de aktiviteter, som er planlagt af kommunen eller institutionen", lyder det i aftalen.

Det betyder ikke, at børnene ikke må tage en middagslur undervejs, forsikrer Karin Nødgaard:

- De skal have mest muligt ud af det her, men vi vil jo ikke forhindre en middagslur. Hvis man afleverer sit barn veludhvilet om morgenen, så går der også noget tid, før barnet skal have en lur, siger hun.

Socialdemokratiets social- og børneordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, har i forhandlingerne presset på for en mere vidtgående ordning.

- Vi ville gerne være gået skridtet videre og have sagt, at det ikke kun gjaldt børn i socialt udsatte boligområder, men socialt udsatte børn i hele landet, siger hun.

Vil I udvide ordningen, hvis I får regeringsmagten igen?

- Ja, vi har haft et ønske om, at der kom automatisk opskrivning til institutionerne. Det at komme i institution betyder, at vi kan ændre på børns livsbaner, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ledere risikerer et års fængsel

Med aftalen er regeringen og Folketingets to største partier samtidig enige om at skærpe straffen for ledere på eksempelvis dagtilbud og skoler, hvis de ikke overholder underretningspligten.

Den giver dem pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn eksempelvis udsættes for vold i hjemmet.

Fremover skal en leder kunne idømmes op til et års fængsel, hvis vedkommende ikke underretter, frem for de nuværende fire måneders fængsel.

- Hvis man har mistanke om, at der er børn, der mistrives og ikke får de muligheder, som andre har, så skal man sætte ind konsekvent. Tilsidesætter man det som leder, kan man blive straffet med fængsel i op til et år, siger Mai Mercado.

Det obligatoriske læringstilbud forventes at træde i kraft 1. juli næste år, mens strafskærpelsen over for ledere ventes at træde i kraft ved årsskiftet.

Det ventes at koste statskassen 94 millioner kroner årligt at indføre det obligatoriske læringstilbud.