10 markante citater fra et hæsblæsende år i dansk politik

Få fortællingen om et begivenhedsrigt 2015 i dansk politik fortalt igennem 10 citater.

Her ses afgående statsminister Helle Thorning-Schmidt som hilser på den kommende kongelige undersøger Lars Løkke Rasmussen lige efter valget i juni. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

2015 er ikke et politisk år, der bliver glemt lige foreløbig.

Vi er blevet konfronteret med terror inden for vores egne grænser og massive flygtningestrømme, og vi har været til både folketingsvalg og folkeafstemning.

Politikerne kæmpede om dagpenge og kontanthjælp, om arbejdspladser og velfærd - for bare at nævne nogle af årets hovedstrømninger.

Her får du fortællingen om et hektisk år i dansk politik fortalt igennem 10 markante citater:

1. - Det virker på mig mest af alt som om, hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sammen med partiformand Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Dansk Folkepartis stemmesluger, Morten Messerschmidt, røg i løbet af efteråret ind i en større storm, der havde udspring i en sejltur med den 100 år gamle skonnert 'Halmø' i 2013.

Turen blev brugt til at fragte Messerschmidt, partiformand Kristian Thulesen Dahl og andre ledende DF'ere rundt til 16 danske havnebyer for at promovere Dansk Folkeparti for blandt andet Europaparlamentets penge.

Sagen begyndte, da Messerschmidts kollega i Europa-Parlamentet Rikke Karlsson ville melde sig ud af Dansk Folkeparti.

Hun gav udtryk for, at blandt andre Morten Messerschmidt kan have skjult regnskaber fra to partipolitiske fonde, hvor han er formand for den ene.

Det fik Messerschmidt til at kalde hende en "lidt forvirret pige" - han beklagede senere den udtalelse.

Europaparlamentets præsidium konkluderede i slutningen af november, at sejlturen var ulovlig, og at Dansk Folkeparti skal betale 120.700 kroner i tilskud tilbage. Turens samlede udgifter var på 760.000 kroner.

Modsat Europaparlamentet har Europa-Nævnet godkendt DF´s skonnerttur.

2. - Det her er en af tidslerne, og den havde vi selvfølgelig gerne været foruden.

Finansordfører for Dansk Folkeparti René Christensen (DF). (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Dansk Folkeparti havnede i begyndelsen af december i et turbulent forløb, efter at det stod klart, at de havde stemt for et lovforslag, der var en del af finanslovsaftalen og ville betyde, at de svageste pensionister fik færre penge i boligydelse.

Partiets finansordfører, René Christensen, bakkede ellers fuldt op om finanslovsaftalen. Det endte dog med at blive trukket tilbage, og først i foråret skal de borgerlige partier finde en ny model.

Baggrunden var, at Ældre Sagen efter indgåelsen af aftalen fremlagde nogle beregninger og eksempler, der viste, at de svageste pensionister faktisk ville blive ramt af besparelserne på boligydelsen. Det havde DF ikke nikket til, lod de forstå, og derfor måtte Hjorts regnedrenge i Finansministeriet i gang igen.

En række høringssvar har vist, at Ældre Sagen allerede havde gjort opmærksom på konsekvenserne for de svageste pensionister.

Fristen var dog for kort til at finde en løsning før jul, og derfor er sagen nu sparket til hjørne.

3. - Garantien gælder, indtil solen brænder ud.

Lars Løkke Rasmussen (V) afgiver sin stemme ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afgav i sin tale ved Folketingets åbning en garanti til danskerne om, at Danmark ikke ville blive en del af EU's asyl- og udlændingepolitik uden en forudgående folkeafstemning.

Statsministeren gik efter at få et "ja" ved folkeafstemningen om retsforbeholdet og ville undgå, at den kom til at handle om netop EU's fælles asylpolitik.

Efterfølgende uddybede han, at garantien ville gælde "indtil solen brænder ud".

Men Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mente ikke, at den garanti var meget værd, og i valgkampen kom det til bemærkelsesværdigt hårde sammenstød mellem Løkke og DF-formanden.

Løkke udtalte blandt andet, at han var "personligt ked af", at Thulesen Dahl ikke ville stole på, at de aftaler, der bliver lavet på Christiansborg.

Danskerne endte som bekendt med at stemme nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og statsministeren skal nu arbejde hårdt for, at Danmark for forblive en del af det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, igennem en såkaldt parallelaftale.

4. - Hvis du vil lade være med at lyve om min politik, så skal jeg nok lade være med at fortælle sandheden om jeres (Løkke, red.).

Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i den sidste duel på DR inden valget. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Efter tre et halvt år ved magten - og med meningsmålingerne imod sig - udskrev statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) 27. maj valg til Folketinget.

Valgkampen kom i høj grad til at handle om job. For er der nok, og kan det betale sig at tage et. Og så blev selve debatformen også til et selvstændigt tema, hvilket Lars Løkke Rasmussens citat ovenfor måske siger noget om.

Thorning blev under valgkampen kendt for at gå særdeles offensivt til Løkke, så han for alvor havde svært ved at komme op i omdrejninger. I nogle af de sidste dueller tippede det dog lidt, da hovedemnet blev udlændingepolitikken.

Det endte med, at Socialdemokraterne for første gang i 17 år gik frem ved et folketingsvalg. Men samlet mistede venstrefløjen flertallet. Helle Thorning-Schmidt erkendte valgnederlaget - og trak sig som partiformand efter ti år på posten.

5. - Jeg beklager, at jeg har fået udtrykt mig på en måde, hvor der kan være tvivl om det, jeg har sagt.

Carl Holst er lige nu på orlov fra Folketinget. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Store eftervederlag, omskrevne bilag, brug af regionsansatte til sin private kampagne og uheldige udtalelser.

En række uheldige sager blev ved med at forfølge Carl Holst, der til sidst trak sig som forsvarsminister efter kun tre måneder på posten. Men sagerne blev ved med at forfølge ham, og til sidst søgte han om orlov fra Folketinget.

Få dage forinden var Carl Holst og den daværende direktion i Region Syddanmark blevet politianmeldt. Det vedtog et flertal i regionsrådet, hvor 40 ud af 41 stemte for.

Blandt årsagerne var, at Fyens Stiftstidende i starten af november kunne påvise, at Carl Holst som regionsrådsformand i Region Syddanmark havde fået intensiv engelskundervisning på skatteydernes regning.

Derudover er det også kommet frem, at Carl Holsts daværende presserådgiver, Christian Ingemann, angiveligt har hjulpet Holst under valgkampen i juni, selv om Ingemann dengang var ansat af Region Syddanmark. Det er i strid med reglerne.

Carl Holst har gentagne gange afvist, at Christian Ingemann arbejdede for ham under sommerens valgkamp.

6. - Når andre forsøger at skræmme os og splitte os, er vores svar altid et stærkt fællesskab.

Thorning måtte også stå en del kritik igennem efter terrorengrebet mod Krudttønden og den jødiske synagoge. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Året startede med noget nær politisk sammenhold i kølvandet på attentatet på Kulturhuset Krudttønden, der formodes at have haft den svenske muhammedtegner Lars Vilks som mål.

Her blev den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard dræbt. Ved attentatet ved synagogen i Krystalgade, der formentlig havde danske jøder som mål, blev den 37-årige vagt Dan Uzan dræbt af Omar Abdel Hamid el-Hussein, der efterfølgende blev dræbt af politiets skud.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ankom til Krudttønden få timer efter attentaterne og mødte pressen.

Angrebene i København lagde efterfølgende et betydeligt pres på politiet og den daværende regering.

Meget af beredskabet fungerede, men der var også kritikpunkter i evalueringen - ikke mindst i forhold til beskyttelsen af det jødiske mindretal.

Men som foråret kom, vendte meningsmålingerne for regeringen, og Thorning kunne med vind i ryggen sætte gang i en valgkamp.

7. - Dig kaldte de jo Gucci-Helle. Mig kaldte de skrigeskinken. Jeg synes faktisk, dit øgenavn lyder lidt federe.

Mette Frederiksen på valgaftenen 18. juni. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Socialdemokraterne går godt nok frem - fra 44 til 47 mandater - men efter ti år på formandsposten og utallige spekulationer om hendes fremtid, trak Helle Thorning-Schmidt sig på valgnatten.

Afløseren lå lige for - for selvom Mette Frederiksen på valgaftenen manede til besindighed, stod det hurtigt klart, at ledelsen og partiet bredt bakkede op om den tidligere justitsminister.

Overdragelsen skete ganske gnidningsfrit - og siden har Mette Frederiksen markeret sig med en strategi, der skal binde hende mere sammen med de borgerlige om udlændingepolitikken.

Målet har været at indgå et såkaldt nationalt kompromis, og Socialdemokraterne har været villige til at indgå flere aftaler om asylstramninger med regeringen og dens blå støttepartier.

Det fik det i løbet af efteråret til at ulme i dele af baglandet, og på et tidspunkt stod folketingsmedlem og tidligere minister Mette Gjerskov frem med åben kritik.

8. - Nu er det blevet blåt, og det kommer man til at kunne mærke.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har om nogen været synlig. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har været en af de allermest synlige ministre - hvis ikke den mest synlige - i Venstre-regeringens første levetid.

Flygtningekrisen eskalerede, og de mange mennesker nåede til Rødby og de danske motorveje.

Det fik Inger Støjberg til at markere sig med den ene asylstramning efter den anden, og i løbet af efteråret fik hun også kritik for regeringens flygtningeannoncer, der blev publiceret i en række libanesiske aviser med det formål at skræmme flygtninge væk fra Danmark.

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kritiserede sidst på året annoncerne for at være vildledende, men Inger Støjberg erklærede sig uenig og varslede hurtigt en ny annoncekampagne.

9. - Jamen, ajmen - hvor er det crazy, det her!

Uffe Elbæk hilser på Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets åbning i oktober. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Uffe Elbæk og Alternativet var en af valgets helt store overraskelser: Det nye parti kom ikke alene over spærregrænsen - Alternativet fik hele ni mandater i Folketinget.

Det fik partileder Uffe Elbæk til at udbryde "det er crazy" i et berømt klip fra valgaftenen.

Partiet gik blandt andet til valg på at indføre en 30 timers arbejdsuge, der efterfølgende er blevet voldsomt kritiseret for at ville koste samfundet alt for dyrt. Ligeledes skal Danmark være 100 procent økologisk inden 2040.

Partiet viste politiske tænder for første gang, da det blev besluttet at gå med i aftalen om den såkaldt grønne boligjobordning.

Andre partier har dog kritiseret ordningen for at være meget lidt grøn og ramme socialt skævt.

10. - Det er meget godt med 'peace and love', men det kræver også 'a little twist of business', hvis folk skal stemme på Alternativet.

Klaus Riskær Pedersen forsøgte at stille op for Alternativet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I den mere kuriøse afdeling forsøgte den kontroversielle erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen i begyndelsen af året at stille op for Alternativet.

Men han var alligevel for alternativ til Alternativet, lød det fra Uffe Elbæk.

Det fik dog ikke Riskær, der har flere domme bag sig, til at give op, så han meddelte, at han selv ville stille op for partiet i Københavns Omegns Storkreds.

Han valgte at overhøre Uffe Elbæks afvisning, fordi "det er slut med at klappe ting af i et lokale på Christiansborg", som han udtrykte det.

Få dage efter blev Riskær så ekskluderet af Alternativet, der mente, at han "modarbejdede Alternativets idé- og værdigrundlag samt politik".

Facebook
Twitter