10 spørgsmål om Riskærs vej mod Folketinget

Klaus Riskær Pedersen ventes snart at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Klaus Riskær Pedersen har tidligere været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Kan man som tidligere straffet sidde i Folketinget?

Den debat bølger lige nu frem og tilbage, fordi Klaus Riskær Pedersen, der har siddet flere år i fængsel, er meget tæt på at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

På Twitter taler tidligere Venstre-minister Søren Pind for, at Klaus Riskær Pedersen med sin baggrund simpelthen ikke er værdig til at sidde i Folketinget.

Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen slår dog fast, at det ville "være meget skævt og arrogant af mig efterfølgende bare at blæse på folkets røst", hvis vælgerne på et oplyst grundlag har sat deres stemme på Klaus Riskær Pedersen.

Men hvem er han, hvad vil han, og hvorfor er han så kontroversiel.

Få svarene på de mest oplagte spørgsmål om Klaus Riskær Pedersen her.

1

Hvem er han overhovedet?

Klaus Riskær Pedersen vil stille op til Folketinget, og er meget tæt på at blive opstillingsberettiget. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Klaus Riskær Pedersen har en baggrund som iværksætter og erhvervsmand.

Han har blandt andet stået bag en række investeringsselskaber og venturekapitalfonde og været med til at starte flere selskaber - blandt andet internetudbyderen Cybercity - men har også været involveret i flere konkurser.

Karrieren i erhvervslivet har også kastet en række domme af sig. Han blev blandt andet dømt for bedrageri og mandatsvig i 2008, hvilket kostede ham seks års fængsel.

Og i 2012 blev dommen suppleret med halvandet års fængsel i en anden sag. Året efter blev han prøveløsladt efter at have afsonet fem år.

2

Hvad er hans politiske erfaring?

Uffe Ellemann-Jensen (V) og Klaus Riskær Pedersen trykker hinanden i hånden i 1989, hvor Riskær havde meldt sig ind i Venstre for at stille op til Europa-Parlamentet. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Klaus Riskær Pedersen har tidligere været aktiv i dansk politik.

I 1989 stillede han endda op til Europa-Parlamentsvalget for Venstre, hvor han blev valgt ind. Han blev dog ekskluderet af Venstre i 1994.

I 2015 meldte Klaus Riskær Pedersen sig ind i Alternativet, men blev ekskluderet efter bare otte dage. Forinden havde han ført samtaler med medlemmer af både Socialdemokratiet og Konservative, men valgte altså Alternativet, der fravalgte ham.

Kort tid efter sin ekskludering af Alternativet blev han af Københavns storkreds i Kristendemokraterne tilbudt at blive deres folketingskandidat. Noget som både Kristendemokraternes landsformand Stig Grenov dog ikke var enig i, og Klaus Riskær Pedersen takkede også nej.

- Det er noget, jeg har overvejet meget grundigt, men det har noget med troværdighed og anstændighed at gøre. Jeg kan simpelthen ikke stille op for Kristendemokraterne, forklarede han dengang til DR Nyheder.

Klaus Riskær sidder klar til at svare på spørgsmål fra dr.dks brugere kl. 19.00 i TÆT PÅ på dr.dk

3

Hvordan stiller han egentlig op?

Helt grundlæggende er der tre måder at stille op til Folketinget på.

Den mest kendte er som kandidat for et af partierne, som allerede sidder i Folketinget. Det kan også være som løsgænger - som blandt andre entertaineren Jacob Haugaard gjorde i 1994.

Og endelig kan man stifte et nyt parti og indsamle de omkring 20.000 vælgererklæringer, der er nødvendige for at blive opstillingsberettiget.

Klaus Riskær Pedersen har valgt sidstnævnte mulighed og stiftet partiet 'Klaus Riskær Pedersen'.

4

Hvad får han ud af at stille op som parti?

Klaus Riskær Pedersen på et pressemøde mandag 30. september 2013 i anledning af hans prøveløsladelse fra fængslet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Den helt store fordel ved at være et parti - fremfor løsgænger - er, at man kan høste stemmer i hele landet, forklarer DR's politiske analytiker Jens Ringberg.

- Et parti stiller som udgangspunkt op i hele landet – modsat en løsgænger, der kun stiller på i én ud af ti storkredse. Det giver mulighed for at opstille kandidater og få stemmer i hele landet – og ikke mindst for at få meget større medieopmærksomhed i forbindelse med valgkampen, forklarer han.

Klaus Riskær Pedersen fremhævede også medieopmærksomheden, da han var gæst i Slotsholmen på P1 i januar.

- Det er jo en stor fordel at have et parti fremfor at være opstillet som løsgænger i en eller anden kreds. For havde jeg været opstillet som løsgænger i en kreds, så havde jeg ikke stået her, forklarede Riskær i programmet.

- Det er fuldstændig indlysende media management, at det er meget, meget billigere annonceplads at købe.

I programmet forklarede han desuden, at han ikke havde taget stilling til, hvordan partiet skulle udformes, eller hvor han ville stille op.

- Det er jo en af de fordele, som jeg har, og det kan jeg vælge to uger før (et valg, red.). Det vil sige, at jeg kan optimere efter, hvor jeg har de bedste tal.

Klaus Riskær Pedersen efterlyser på sin hjemmeside kandidater, der vil stille op for 'Klaus Riskær Pedersen' sammen med ham selv.

5

Hvad er hans politik?

I Aftenshowet på DR1 i aftes beskrev Klaus Riskær Pedersen sit parti som "rødt-konservativt".

- Det er rødt, fordi vi går ind for at lave forandringer og forbedringer, og vores fokus er befolkningen, lød det.

- Det konservative ligger jo i, at de værdier vi står på, det er markedsøkonomi – vi tror trods alt på den, og vi forfølger altså ikke folk, der har tjent en skilling.

På partiets hjemmeside fremgår de politiske pejlemærker. Står det til partiet 'Klaus Riskær Pedersen' skal det danske forsvarsforbehold blandt andet ophæves, selskabsskatten skal ophæves, vuggestuer, børnehaver og fritidshjem skal gøres gratis og opmandes, cannabis skal afkriminaliseres, alt lovgivning klimakontrolleres og så skal det være slut med flere stramninger på asyl- og flygtningeområdet.

Hør Klaus Riskær Pedersen uddybe partiet 'Klaus Riskær Pedersens' politik i Slotsholmen på P1, hvor han var gæst for en måneds tid siden i afspilleren øverst i dette afsnit.

6

Hvem vil han pege på som statsminister?

Ender Klaus Riskær Pedersen med en plads i Folketinget, så vil han pege på Danmarks nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

- Lars Løkke Rasmussen udskriver jo valg som statsminister, og derfor er min holdning den, at når du udskriver valg som statsminister, så er det også dig, der efterfølgende leder forhandlingerne om at etablere en regering. Selvfølgelig er det det, forklarede han i aftes i Aftenshowet.

Se indslaget med Klaus Riskær Pedersen øverst i dette afsnit.

7

Hvor langt er han fra at kunne stille op til valget?

På sit partis hjemmeside oplyser Klaus Riskær Pedersen, at han i skrivende stund er 832 vælgererklæringer fra at kunne gå til valg.

Hos Indenrigs- og Økonomiministeret er udmeldingen dog en anden. Seneste officielle status er, at partiet er på 18.354 indsamlede vælgererklæringer. Hermed mangler han stadig 1.755.

Det har tidligere været fremme, at Klaus Riskær Pedersen omgik den normale procedure for indsamling af underskrifter, hvilket kan have været en del af årsagen til, at han har fået samlet så mange vælgererklæringer så hurtigt.

Reglerne siger nemlig, at folk skal have syv dages betænkningstid fra de tilkendegiver, at de vil støtte et parti, til de rent faktisk gør det med NemID. Her valgte Klaus Riskær Pedersen i stedet at sende folk direkte til NemID-siden.

8

Kan man sidde i Folketinget, når man har siddet i spjældet?

Klaus Riskær Pedersen på trappen foran Østre Landsret, onsdag 4. juni 2008, kort efter dommen på seks års fængsel. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Der er op til Folketingets medlemmer at beslutte, om Klaus Riskær Pedersen som tidligere straffet kan sidde i Folketinget.

I grundloven fremgår det, at personer som er "straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget", kan miste deres valgbarhed, samt at det er folketingsmedlemmerne, der afgør dette.

Det skete eksempelvis i 1984, da Mogens Glistrup blev genvalgt til Folketinget, efter han var blevet dømt for skattesvindel. Her valgte et flertal at kende ham uværdig til at sidde i Folketinget.

9

Hvad sker der, hvis han kommer ind?

Hvis Klaus Riskær Pedersen bliver valgt ind i Folketinget vil han og partiets mandater indgå på samme niveau som de øvrige partiers.

- Dermed kan han og eventuelle partifæller være med til at afgøre, hvem der skal være statsminister og hvilke love, der skal vedtages, forklarer DR's politiske analytiker Jens Ringberg.

10

Hvad sker der, hvis han ikke kommer ind?

Det er ikke kun med en eller flere pladser i Folketinget, at Klaus Riskær Pedersen kan være med til at afgøre magtens spil og finde landets næste statsminister.

Formår partiet ikke at kravle over spærregrænsen, kan det også få betydning for valget af en ny statsminister.

- For nogle af de andre partier kan det betyde, at de mangler de stemmer, der er gået til Riskær – og som muligvis ellers var gået til borgerlige partier, som ønsker Lars Løkke Rasmussen som statsministeren, forklarer Jens Ringberg.

- Disse vælgere bliver nu ikke repræsenteret i Folketinget.

Rettet d. 13. februar kl. 19:20: Det fremgik tidligere af artiklen, at Klaus Riskær Pedersen atter vil skulle ud og samle vælgererklæringer, hvis han ikke kommer ind. Det var forkert - når et parti har indsamlet de nødvendige vælgererklæringer er det opstillingsberettiget i 18 måneder.

Rettet d. 15. februar kl. 10.58 efter henvendelse fra Stig Grenov. Det var ikke Kristendemokraterne som parti, men partiets storkreds i København, der tilbød Klaus Riskær Pedersen at blive folketingskandidat.

Klaus Riskær sidder klar til at svare på spørgsmål fra dr.dks brugere kl. 19.00 i TÆT PÅ på dr.dk

FacebookTwitter