10.000 straffesager kan være ramt af teledatafejl: Politikere vil have dommere ind over undersøgelse

Det er desuden under al kritik, at informationerne først kommer frem nu, lyder det.

I op mod 10.000 retssager de seneste syv år har politiet brugt teledata som bevismateriale.

Lige nu er Rigspolitiet ved at gennemgå samtlige 10.000 sager for at undersøge hvilken betydning fejlen i det program, som politiet bruger til at behandle data om borgeres færden og mobilaktivitet fra teleselskaberne, har haft.

Hør chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet Torben Mølgaard Jensen fortælle om den undersøgelse, politiet er gået igang med i videoen foroven.

Fejlen har betydet, at politi, anklagere, forsvarere og retten ikke haft alle oplysninger tilgængelige i straffesager.

Men den fremgangsmåde betrygger ikke Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der selv har en fortid som forsvarsadvokat.

- Vi har jo så mange retsgarantier i den danske retspleje, hvor tvivl skal komme den tiltalte til gode, at jeg kan være betænkelig ved, at det er den ene part i sagen (politiet, red.), der vurderer, om beviset har haft en væsentlig betydning, forklarer han.

Hvis politiet i deres gennemgang opdager, at der er sket en fejl i en sag, vil forsvareren blive kontaktet, lyder det. Men også her ser Preben Bang Henriksen udfordringer.

For når sager er afsluttet, skal forsvarsadvokater enten makulere alt sagsmateriale eller aflevere det til politiet.

- Det vil sige, at man som forsvarsadvokat kan blive stillet over for spørgsmålet: ”Mener du, at den teleoplysning, der var på side 784 i ekstrakten i 2013 var god nok?” Og man har end ikke sagen foran sig? Så jeg vil vurdere, at ni ud af ti forsvarsadvokater vil svare: ”Det ved jeg ikke, og derfor ønsker jeg, at sagen skal gå om", siger Preben Bang Henriksen.

Dommer skal ind over gennemgang

Preben Bang Henriksen har ikke et oplagt bud på, hvordan arbejdet med at gennemgå de mange tusinde sager kan strikkes sammen.

- Det her er en så vanskelig og helt usædvanlig en situation, at det er tilsvarende ligeså vanskeligt at komme med en retfærdig løsning, som ikke kan angribes. Men den løsning, som der er lagt op til nu, den ville jeg som indsat ikke føle mig tryg ved. Jeg ville nok føle mig mere tryg ved, at der var en dommer inde over, siger han.

Den vurdering deler retsordfører for Enhedslisten Rosa Lund.

- Det virker mærkeligt, at de skal undersøge sig selv. Jeg tror, at vi kunne få mere ud af en uvildig undersøgelse lavet af nogle andre end politiet selv, siger hun.

Heller ikke hun har på stående fod et helt konkret bud på, hvilke uvildige personer, der skulle ind over. Men det kunne være personer med erfaring fra retssystemet.

- Det kunne være advokater, tidligere højesteretsdommere, strafferetsprofessorer. Ja, relevante personer med relevant faglighed.

Utryghed i systemet

Også i både Konservative og Dansk Folkeparti får tanken om en uvildig instans som ekstra øjne opbakning.

- I forhold til den her sag, hvor man har holdt tingene for sig selv og ikke orienteret dem, der har et politisk ansvar, der har jeg ikke tillid til, at politiet undersøger sig selv. Jeg har generelt stor tillid til vores politi, men i lige denne sag, så jeg gerne, at man fik inddraget nogle uvildige, kompetente parter, siger retsordfører Naser Khader (K).

- Den her sag har skabt en utryghed i systemet, og derfor kunne det være rart at få uvildige øjne på også, siger nuværende formand for retsudvalget og gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup.

Både Peter Skaarup og Rosa Lund nævner sagen, som noget af det en ny justitsminister bør kaste sig over som det første.

I Socialdemokratiet følger retsordfører Trine Bramsen også sagen.

- Lige nu er der jo rigtig mange interesser i den her sag og også myter måske, og derfor så bliver vi nødt til at finde ud af, hvor mange reelle sager det her handler om, og hvad konsekvenserne af de her fejlinformationer er, forklarede hun i går til DR Nyheder.

Hun har idag ikke ønsket at forholde sig til, om det er tilfredsstillende, at politiet undersøger sig selv.

Facebook
Twitter