En månedsløn på 78.648 kroner.

Det kan blive fremtiden for politikerne i Folketinget. Både Venstre og Socialdemokraterne, som tilsammen har flertal, vil ændre politikernes løn- og pensionsforhold. De to partier har ellers i flere år været de eneste, der ikke ville ændre noget.

Men det er de klar til nu. Begge partier mener, at ændringerne skal tage udgangspunkt i de anbefalinger, som Vederlagskommissionen fremlagde tilbage i 2016.

Vederlagskommissionen undersøgte forholdene for politikerne. Det kom der en række anbefalinger ud af. I overskrifter lød de på en højere og mere gennemskuelig løn og lavere pension.

Nu kan forslagene med nogle års forsinkelse blive til virkelighed.

Kommissionen kom med følgende anfalinger:

Politikere i Folketinget

I dag får et medlem af Folketinget et grundvederlag på 56.494 kroner om månden. Ved siden af får de et skattefrit omkostningstillæg på 5.249 kroner. om måneden. Politikere, der ikke har bopæl på Sjælland, får derudover et tillæg for dobbelt husførelse på 2.603 kroner hver måned.

En lønseddel fra Folketinget ser således ud. Det er den konservative Mona Juul, som for få uger siden lagde sin lønseddel frem.

Vederlagskommissionen forslag gik på, at lønnen skulle være mere enkel. Det vil sige væk med tillæg til gengæld for en højere løn. Kommissionens tal er fra 2015, og forslaget lød på en stigning i månedsløn fra 52.083 kroner. til 72.500 kroner. Overføres den procentvise stigning til 2019-niveau, vil det svare til, at politikerne med kommissionens forslag skal have en månedsløn på 78.648 kroner.

I forhold til pension gik forslaget på en grundlæggende forandring.

I dag får politikerne en livslang tjenestemandspension. Størrelsen afhænger af, hvor mange år de har siddet i Folketinget. For de politikere, der er valgt i dag, begynder udbetalingen ved folkepensionsalderen. De, der er valgt tidligere, kan allerede få pension, når de fylder 60.

Forslaget er i stedet, at politikerne skal have en arbejdsmarkedspension, som langt de fleste kender fra deres egen lønseddel. Det vil sige, at arbejdsgiveren sætter en procentdel af lønnen ind på en pensionsopsparing, som et pensionsselskab investerer. Modsat den livslange pension, kan en opsparing løbe tør, når alle pengene er udbetalt.

Vederlagskommissionen foreslår, at medlemmer af Folketinget skal have 17,4 procent i pension. Det svarer til, hvad en folkeskolelærer får.

Ministre

Ministre får en markant højere løn end folketingsmedlemmer. Deres løn er i dag:

Ministre får også et skattefrit tillæg på 5.249 kroner. om månden.

Kommissionen foreslår også her at afskaffe det skattefrie tillæg og hæve lønnen. Omregnet til 2019-lønninger svarer forslaget cirka til, at statsministeren skal have 1,9 millioner kroner om året, finans- og udenrigsministeren 1,7 millioner kroner og de øvrige ministre 1,5 millioner kroner.

Pensionen bliver også ændret. Ministre optjener ret til den fulde og livslange pension efter otte år. I dag bliver pensionen udregnet på følgende måde:

Kommissionen foreslår, at ministre i stedet skal have et pensionsbidrag på 25 procent.

Da kommissionen i 2015 regnede på udgifterne, blev der samlet brugt 395 millioner kroner på løn og pension til politikere. Med ændringsforslagene vil det falde en smule til 394 millioner kroner.