1.800 offentlige virksomheder står til bøder for manglende praktikpladser

Både kommuner, regioner og staten risikerer at skulle punge ud næste år.

1.874 offentlige arbejdsgivere står ifølge den seneste opgørelse til at få bøder næste år, hvis de ikke opretter flere praktikpladser i år. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

1.874 offentlige arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten står til at få bøder på op mod 27.000 kroner næste år, hvis de ikke opretter flere praktikpladser i år.

Det viser den seneste opgørelse, efter trepartsaftalen om praktikpladser trådte i kraft ved årsskiftet og indførte en bøde-eller-bonus-ordning for at sikre flere praktikpladser.

For få praktikpladser i det offentlige

I alt 2.298 offentlige virksomheder er omfattet af trepartaftalens praktikplads-ordning, der belønner virksomheder for at oprette flere praktikpladser - og omvendt straffer dem for at oprette for få. Få et overblik over, hvor mange kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere, der står til henholdsvis bøde og bonus næste år:

Offentlige virksomheder, der får en samlet opkrævning:

Stat: 1.057

Regioner: 17

Kommuner: 800

I alt: 1.874

Offentlige virksomheder, der får en samlet udbetaling:

Stat: 281

Regioner: 1

Kommuner: 142

I alt: 424

Den seneste opgørelse er fra april, så tallene kan have ændret sig siden.

Kilde: Praktikplads-AUB, ATP.

Med den nye ordning har både private og offentlige virksomheder i foråret fået en forskudsopgørelse over, hvor mange elever og lærlinge de skal tage. Virksomhederne risikerer bøder på 27.000 kroner, hvis de ikke ansætter nok elever - og får omvendt en bonus på 25.000 kroner, hvis de ansætter flere elever.

Af de i alt 2.298 offentlige virksomheder, der er omfattet af ordningen, er det kun 424, der står til at få en samlet udbetaling. De øvrige 1.874 virksomheder står altså til et økonomisk smæk.

Arbejdsgiverne svigter deres samfundsansvar, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Der er nogen, der kalkulerer med, at 27.000 kroner er en billig pris for at slippe for den forpligtelse, der ligger i trepartsaftalen. De tænker på sig selv og lader konkurrenterne om at uddanne folk.

- Det er en samfundsmæssig opgave at uddanne folk til det fremtidige arbejdsmarked – både for private virksomheder, men så sandelig da også for offentlige virksomheder, siger han.

Problemet er langt fra nyt. Der har manglet praktikpladser de seneste 25 år, påpeger Henning Jørgensen. Og han har ikke stor tiltro til, at trepartsaftalen vil løse problemet.

- De 27.000 kroner har vist sig ikke at være nok. Så man må simpelthen se på, om man skal sætte beløbet op til det tre- eller firedobbelte eller indføre kvoteordninger, siger han og tilføjer:

Som ung i dag er det jo russisk roulette at vælge en erhvervsuddannelse, når der er så stor risiko for, at du ikke får en praktikplads.

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker.

- Som ung i dag er det jo russisk roulette at vælge en erhvervsuddannelse, når der er så stor risiko for, at du ikke får en praktikplads.

Bøde-eller-bonus-ordningen er hjørnestenen i den trepartsaftale, som regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere indgik i 2016. Dengang lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) "en til vished grænsende sandsynlighed for" at få en praktikplads, hvis man tager en faglig uddannelse, som arbejdsmarkedet har brug for.

Trepartsaftalen har en målsætning om 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt. Delmålet for i år lyder på 2.100 ekstra praktikpladser i forhold til niveauet i 2016. Lige nu mangler der over 10.000 pladser.

Bøde eller bonus
  • Hvert forår modtager både private og offentlige arbejdsgivere en forskudsopgørelse over, hvor mange praktikpladser de skal oprette. Det skete første gang i april i år. I juni næste år får de en årsopgørelse over, om målet er opfyldt.
  • Antallet af praktikpladser, arbejdsgiveren skal oprette, afhænger blandt andet af sammensætningen af virksomhedens erhvervsuddannede medarbejdere.
  • Målet udregnes i elevpoint, fordi elever vægter forskelligt afhængigt af deres uddannelse. Hvert år får alle erhvervsuddannelser tildelt en vægtning baseret på, hvor stor mangel der ventes at være i branchen.
  • For hvert elevpoint, en virksomhed mangler, skal den betale 27.000 kroner. Det står 43.500 virksomheder - heraf 1.874 offentlige - ifølge den seneste opgørelse til at skulle betale næste år.
  • Virksomheder, der indgår flere uddannelsesaftaler sammenholdt med gennemsnittet de seneste tre år, får en bonus på 25.000 kroner per helårselev.
  • Virksomheder, der ansætter elever fra fordelsuddannelser (uddannelser inden for fag, hvor der forventes særligt stort behov for arbejdskraft) får en fordelsbonus på op til 5.000 kroner per helårselev.

Kommuner og regioner: Vi må løfte vores ansvar

Det er ikke til at sige, hvor mange praktikpladser kommuner, regioner og stat samlet set mangler, fordi de ikke får bøde eller bonus for antallet af faktiske elever, men efter såkaldte elevpoint.

Hvert år får alle erhvervsuddannelser tildelt elevpoint baseret på, hvor stor mangel der ventes at være i branchen. For hvert elevpoint, en virksomhed mangler, skal den betale 27.000 kroner.

I landets fem regioner er 18 arbejdsgivere omfattet af praktikordningen. Det er kun en enkelt af dem, der står til at leve op til sit mål. Det er ikke tilfredsstillende, erkender Anders Kühnau (S), der udover at være regionsrådsformand i Region Midtjylland også er formand for Regionernes Lønnings- og Taktsnævn.

- Vi har selvfølgelig en forpligtelse til at leve op til trepartsaftalen. Derfor arbejder vi målrettet på at oprette det antal praktikpladser, vi skal.

- Om vi når det hos alle arbejdsgivere, tør jeg ikke lægge hovedet på blokken på. Men det er selvfølgelig vores målsætning, siger han og påpeger, at regionerne i forvejen har forholdsvis mange praktikpladser.

- Så vi starter på et højt niveau og skal så bevæge os op på et endnu højere niveau. Det gør det selvfølgelig svært for os. Det er en meget ambitiøs målsætning - nok lige på kanten af, at man har skruet den for højt op. Men vi respekterer selvfølgelig trepartsaftalen, og vi må løfte vores del af ansvaret, siger Anders Kühnau.

Ud af de 942 kommunale arbejdsgivere i praktikordningen står 800 til økonomisk smæk. Men hos Kommunernes Landsforening regner kontorchef Henrik Thomassen bestemt med, at de kommunale arbejdspladser vil komme efter det i løbet af året.

- Vi er i gang med det første år på den her ordning, og jeg synes, vi må se på det, når det første år er gået. Når vi gør det op ved årets udgang, forventer jeg, at der vil være langt færre end 800 arbejdspladser, der ikke har nået målet.

- Jeg synes ikke, det er meget voldsomme alarmklokker, der ringer, men der er behov for et fokus, for vi har som kommuner meget stærk interesse i, at der også i fremtiden er kvalificeret arbejdskraft, siger Henrik Thomassen.

Han peger på, at sosu-området udgør langt hovedparten af de kommunale praktikpladser, og den massive mangel på sosu'er gør det ikke lettere at rekruttere sosu-elever.

Minister: Aftale skal give flere praktikpladser

Det har her i sommerferien ikke været muligt at få et interview med Sophie Løhde (V), der som minister for offentlig innovation står i spidsen for Moderniseringsstyrelsen og ledelse i staten, men i et skriftligt svar udtaler hun:

- Der mangler erhvervsuddannede inden for en række faggrupper, og de kommende år forventes manglen på faglærte at blive endnu større. I regeringen ser vi af samme grund gerne, at flere tager en erhvervsuddannelse, og derfor er det også vigtigt, at der er tilstrækkelig med praktikpladser.

Det gælder ikke kun på statens område, men på hele arbejdsmarkedet, betoner Sophie Løhde, der sætter sin lid til trepartaftalens bøde-eller-bonus-ordning:

- Arbejdspladserne får et økonomisk incitament til at etablere flere praktikpladser, og det skal gerne betyde flere praktikpladser, siger ministeren.

I alt står over 43.000 virksomheder - offentlige som private - til at få bøder næste år, hvis de ikke får oprettet tilstrækkeligt mange praktikpladser i år.