194 politikere på orlov med løn: 'Jeg troede, det var en fejl, da min lønseddel kom'

Se her, hvor mange politikere der har været på orlov i din kommune.

Orlov til at rejse tre måneder til Asien. Orlov til at føre valgkamp. Orlov til andet arbejde. Orlov til at flytte. Orlov til jobsøgning. Og det hele med fuld løn fra kommunen.

Det er virkeligheden for de lokale politikere i Danmarks 98 byråd.

DR Nyheder har afdækket brugen af den orlovsordning, som gælder for kommunalpolitikere.

Det er sket gennem aktindsigt hos alle landets kommuner. Kortlægningen viser, at 194 politikere har været på orlov med løn i denne valgperiode, som begyndte den 1. januar 2018.

Det har betydet en ekstra udgift til kommunerne på mere end 10 millioner kroner, da der skal indkaldes en stedfortræder, som også skal have løn, mens en anden er på orlov.

Byrådsmedlemmer er deltidspolitikere og tjener mellem 100.000 og 350.000 kr. om året alt efter, hvor stor kommunen er, og hvilke poster de har. Og som reglerne er i dag, har de ikke mulighed for at sige nej til løn, mens de er på orlov.

Orlovsordningen kom i fokus tidligere på året, da Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten, gik på sygeorlov med løn, efter en fest i hendes lejlighed endte med en anmeldelse om voldtægt mod en af festens deltagere.

Siden skabte det debat, da socialdemokraten Camilla Fabricius tog orlov med løn fra Aarhus Byråd, da hun blev valgt til Folketinget.

Herunder kan se hovedårsagerne til, at politikerne holder orlov.

Orlov til lange rejser

Men de to er altså langt fra de eneste, der har taget en pause fra arbejdet i byrådet, men beholdt lønnen.

Grundlæggende kan politikerne få orlov med løn i tre eller ni måneder. Tre måneders orlov bliver givet til ferie, studier, travlhed på et andet arbejde eller andre ting.

Ni måneder er ved sygdom og barsel.

I begge tilfælde kræver en orlov godkendelse fra de øvrige medlemmer i byrådet.

DR's afdækning viser, at der bliver givet orlov til mange forskellige ting.

Politikere har fået orlov til lange ferierejser uden for den normale feriesæson. Det er blandt andet blevet brugt til rejser til Nepal, Asien, Caribien og New Zealand.

Der er givet orlov til at flytte.

Flere politikere med dobbeltmandater har fået orlov til at føre valgkamp til Folketinget eller EU-Parlamentet.

En har fået orlov med løn til at bruge kræfter på at søge nyt job og forlod byrådet, da et nyt job kom i hus.

Og flere har allerede kort inde i valgperioden taget orlov, fordi de har for travlt på det civile arbejde til at passe jobbet i byrådet. Men lønnen fortsætter med at tikke ind.

Får aldrig nej til orlov

Roger Buch har i mange år forsket i kommunalpolitik. Han siger, at behandlingerne i byrådet altid ender med et ja til orlov med løn.

- Hvis det ligger inden for de tre måneder, så tror jeg ikke, der nogensinde er nogen, der har fået et nej. Det er en ret, man har, siger Roger Buch.

Det står i skarp kontrast til de regler, som gælder borgere.

- Det er meget nemt, og der er heller ingen kontrol med om de begrundelser, man giver, er rigtige. Så sammenlignet med almindelige borgere er det nogle meget lempelige regler. Især i betragtning af, at kommunerne på mange områder er meget nidkære og holder øje med borgerne på alle mulige måder, siger Roger Buch.

Michael Christiansen, der blandt andet er tidligere departementschef, var formand for den kommission, der i 2016 undersøgte politikeres løn-, pension- og arbejdsvilkår.

Kommissionen kom frem til, at selve lønnen til politikere ikke er specielt høj, men ved siden af er der en række uigennemskuelige goder, som har en stor værdi.

Kommissionen anbefalede, at politikeres løn skulle være lettere at gennemskue - anbefalingerne blev dog skudt ned af Folketinget.

Han synes, det er fint, at de lokale politikere kan tage orlov. Men det skal kun være med løn, hvis det er relevant i forhold til arbejdet i byrådet.

- Jeg synes bestemt ikke, man skal begrænse mulighederne for orlov, men man skal ikke betale for en orlov, når den ikke har nogen som helst betydning for kommunen.

- Det med at få orlov for at passe et andet arbejde, men samtidig få løn, det forekommer mig at være i strid med almindelig sund fornuft, siger Michael Christiansen.

Troede ikke, jeg fik løn

Claus Kulmbach og Klaus Kildemand sidder begge i byrådet i Vejen Kommune. Den ene for Venstre, den anden for Socialdemokraterne. De har begge haft orlov til at passe et andet job, da de begge arbejder i Forsvaret og bliver udsendt.

Og de forstår faktisk ikke helt, hvorfor de skal have løn, når de er på orlov.

- Første gang jeg opdagede, at min lønseddel stadigvæk kom, kontaktede jeg HR, fordi jeg troede, at det var en fejl. Jeg ville ikke stå i en situation, hvor jeg skulle betale penge tilbage. Så fik jeg at vide, at sådan var det, og det var ikke noget, der kunne laves om på. Det var først efter tre måneder, at pengene stoppede med at gå ind, og det undrede mig meget, siger Klaus Kildemand.

Som menigt byrådsmedlem får han 16.000 kr. om måneden.

Claus Kulmbach har haft orlov to gange.

- Første gang jeg var udsendt, var det en overraskelse for mig, at at jeg stadig fik min ydelse. Det synes jeg ikke, man bør have. Men det er ikke noget, jeg kan lade være med, for jeg skal passe mit arbejde.

Synes du, det er fair, du stadig får løn, mens du er udsendt og har orlov?

- Nej, jeg synes, Folketinget skulle afskaffe det, siger Claus Kulmbach.

Han er formand for udvalget for skoler og børn og får derfor 37.000 kr. om måneden i løn for sit byrådsarbejde.

Klaus Kildemand og Claus Kulmbach har begge haft orlov fra byrådet for at være udsendt for Forsvaret. De forstår ikke, hvorfor de skal have løn, når de holder orlov. (Foto: DR Nyheder)

Minister ser på regler

De regler og love, som bestemmer lønnen til byrådspolitikerne, hører hjemme i Social- og Indenrigsministeriet, hvor Astrid Krag (S) er minister.

Hun er ikke overrasket over, at orlovsordningen til byrådspolitikere skaber debat.

- Jeg kan godt forstå, at mange af de eksempler, der har været fremme på det seneste, kan undre. Det kan også ligefrem støde nogle folk, at det er muligt på den måde at fravælge at passe sit arbejde, kan man sige, og stadig få vederlag og betaling for det, siger hun.

Derfor er hun i gang med at se reglerne efter i sømmene. Og så længe det arbejde står på, vil hun ikke sige konkret, hvad der eventuelt skal ændres.

- Jeg har sat gang i et arbejde sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening for at kigge de her regler igennem og se, om vi kan gøre noget, så vi får strammet op på den del.

- Det er noget, jeg regner med, at vi kan konkludere på relativt snart, siger hun.