2025-forhandlerne: Her er politikerne, der krydser klinger bag lukkede døre

SEKS PORTRÆTTER Mød den erfarne, den nye, den utålmodige, den ideologiske, partisoldaten og automekanikeren.

Det er ikke kun partilederne, der er centrale, når der skal forhandles 2025-plan og finanslovsaftale. De er altid flankeret af mindst én partikollega.

Det er sjældent dem, der står i forreste linje, når en finanslov eller en anden stor økonomisk aftale skal præsenteres foran Finansministeriets velkendte glasdør.

Men de sidder med til stort set alle forhandlinger, tekniske briefinger og temamøder, hvor deres partiformænd ofte kommer ind i forløbet på et senere tidspunkt og tager både æren og kritikken for det endelige resultat.

DR Nyheder portrætterer her de løjtnanter, sekundanter eller slet og ret forhandlere, som på vegne af Folketingets partier gør en stor del af benarbejdet frem mod en potentiel politisk aftale, som for alvor går i gang i dag, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) 30. august præsenterede regeringens 2025-plan.

Automekanikeren

Det stod ikke skrevet i kortene, at René Christensen skulle være Dansk Folkepartis blot anden finansordfører i partiets 21-årige historie.

Den 45-årige falstring er uddannet automekaniker og nåede at være både værkfører og efterskolelærer, inden han gik ind i kommunalpolitik og siden kom i Folketinget som suppleant i 2008. Fire år senere overtog han posten som finansordfører, da forgængeren Kristian Thulesen Dahl blev partiformand.

- Hvis man synes, der er meget at læse som folketingsmedlem, så er det helt vildt, hvad man skal som finansordfører. Det er jo alle politikområder, man skal sætte sig ind i. Det var meget overvældende i starten, men så lærer man det jo, siger René Christensen.

Allerede tidligt brændte René Christensen dog for politik. Han overvejede at melde sig ind i Venstre, men landede i Dansk Folkeparti – primært på grund af partiets udlændingepolitik.

Men det borgerligliberale islæt, som den korte flirt med Venstre er udtryk for, har han bevaret. Han beskrives internt i partiet som en af de mest mørkeblå DF’ere, og det forstår René Christensen godt. Selv kalder han sig ”socialkonservativ”.

- Jeg har det sociale sigte, men jeg har det også sådan, at man skal gøre en indsats og ret og pligt og sådan nogle ting. Det sætter jeg en ære i, siger René Christensen.

Finansordfører René Christensen (DF) i Finansministeriet under sidste års forhandlinger om finansloven. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Han beskrives som en forhandler, der er rundet af DF-hjertelandet på Falster og har en god fornemmelse af partiets bagland, ligesom han er god til at lytte, gå på kompromis og passe på pengene – også andres penge. Det sidste er især vigtigt, når man forhandler finanslov.

Blandt René Christensens svagheder nævnes stædighed og utålmodighed, mens Dansk Folkepartis klare topstyring og nødvendigheden af godkendelse helt fra partitoppen også kan udgøre et problem, når René Christensen forhandler på partiets vegne.

Det er ikke altid sikkert, at han har mandat til at gå hele vejen under en forhandling uden lige at skulle tilbage til partiledelsen og få grønt lys. Det kan René Christensen godt selv genkende.

- Der har jeg måske ikke det samme stærke mandat med, som andre kan have. Det er også fordi, at jeg er loyal. Jeg vil ikke bare lukke en eller anden aftale, hvis jeg ikke har haft mulighed for at sparre med Kristian eller en anden ordfører.

- Men det er ikke et nederlag for mig at sige, at det har jeg simpelthen ikke mandat til, siger René Christensen.

Den nye

Okay, Martin Lidegaard er ikke just ny i dansk politik, men han har faktisk kun været skatte- og finansordfører for De Radikale i lidt mere end et år siden folketingsvalget.

Det er da også den radikale trojka bestående af Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen og så Martin Lidegaard, der typisk forhandler på vegne af partiet, men det er Martin Lidegaard, der har deltaget i langt de fleste temamøder og tekniske gennemgange, der har været i forbindelse med det aktuelle forhandlingsforløb.

Folk tæt på Martin Lidegaard vurderer, at den tidligere udenrigsministers store politiske erfaring hjælper ham godt på vej i det nye stof, men at Martin Lidegaards største svaghed trods alt er, at finans- og skattepolitikken stadig er nyt land.

Det er Martin Lidegaard enig i.

- Det har været en stor mundfuld. Det skal jeg ikke lægge skjul på. For når man arbejder med finans- og skattepolitik, er man i virkeligheden inde over alle områder på én gang, siger han.

Baggrunden som klima-, energi- og bygningsminister samt udenrigsminister har dog givet en ballast, som Martin Lidegaard gør alt for at bruge til sin fordel.

- Der er ingen tvivl om, at mine store forcer er min lange politiske erfaring og det, at jeg har forhandlet politik på topniveau inden for alle mulige andre områder. Der, hvor jeg har brug for hjælp, og heldigvis også får det, er i forhold til at knuse tallene og forberede mig på de konkrete økonomiske forhandlinger, når det virkelig handler om hardcore finans- og skattepolitik.

Nogle ting kan man dog ikke lære på forhånd, fortæller Martin Lidegaard:

Martin Lidegaard flankeret af Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard under sidste års finanslovsforhandlinger. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

- Det at være en god politiker og ikke mindst en god forhandler kan man kun lære på én måde. Det er erfaring. Der er ikke nogen skole, man kan gå i, og det er ikke rigtig noget, man kan læse sig til. Det er – som på mange andre områder – noget, man skal have prøvet, og helst have prøvet så mange gange som muligt.

Særligt brugen af de økonomiske beregninger, der lægger til grund for finanspolitikken, har overrasket Martin Lidegaard i det nye job som skatte- og finansordfører. Alt efter hvilken regnemodel, man benytter i et ministerium, kan man nemlig få vidt forskellige resultater ud af de samme tal, siger han.

- Det betyder, at man er nødt til at have et rimeligt kendskab til de modeller og økonomiske principper, man regner efter. Ellers kan man heller ikke gå den modsatte vej og sige, hvor man måske kan ændre lidt på nogle ting og få kæmpestore gevinster ud af det.

- Der gør jeg stor brug af folk fra partisekretariatet, men selvfølgelig også min formand, som har stor erfaring inden for det her område. Derigennem lærer man rigtig mange af detaljerne og de tekniske ting at kende.

Den utålmodige

Billedet af Henrik Sass Larsen som en hård nyser, der styrer sin folketingsgruppe på brutal vis, er velkendt.

Der skal være orden i geledderne, og Sass har selv indrømmet, at han bliver tosset, hvis folketingsmedlemmer bryder med den linje, han har lagt.

Men når den socialdemokratiske gruppeformand træder ind i et forhandlingslokale, gemmer han tilsyneladende meget af den barske stil væk.

Flere kolleger på Christiansborg – også i blå blok - betegner ham som meget konstruktiv i et forhandlingslokale og en pragmatisk type, der er villig til at give sig.

Sass beskrives som utålmodig af natur - han gider ikke lange tirader af forhandlinger uden at komme nogen vegne, men er i stand at bide det i sig.

I et meget kompliceret og hektisk forhandlingsforløb – som det forventes at blive i efteråret – har Sass en evne til at skaffe sig et hurtigt overblik

Med sine 16 år i dansk politik har Sass tilmed udviklet en god næse for, om aktørerne omkring forhandlingsbordet er ved at løbe om hjørner med ham. Hans ”bull shit-barometer” er virkelig godt, lyder det.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) på talerstolen ved S-kongressen i september. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

En af Sass’ andre fordele i en forhandlingssituation er hans velplejede forhold til flere af regeringens ministre og andre betydende aktører blandt samfundets mest indflydelsesrige.

Som erhvervs- og vækstminister i den sidste del af Thorning-regeringens periode prøvede Henrik Sass Larsen også at forhandle fra den anden side af bordet.

I forbindelse med forhandlingerne om en af vækstpakkerne, hvor fokus var på landbruget, skar han igennem, selvom miljøminister Kirsten Brosbøl havde problematiseret en række af blå bloks krav.

Men fordelene for erhvervslivet vejede tungere.

Det socialdemokratiske forhandlingshold i efteråret består udover Henrik Sass Larsen af S-formand Mette Frederiksen og politisk ordfører Nicolai Wammen.

Den erfarne

Med mere end 10 års ministererfaring og et velplejet netværk på Slotsholmen er De Konservatives Brian Mikkelsen blandt de allermest garvede forhandlere i blå blok.

Den 50-årige skatte- og finansordfører har et indgående kendskab til finansminister Claus Hjort Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl fra tiden i VK-regeringen – ifølge eget udsagn har han siddet i ”flere hundrede forhandlinger”.

Og selvom partiformand Søren Pape Poulsen er kommet til, så er det Brian Mikkelsen, der trækker det tunge læs, særligt når det er komplicerede forhandlinger som dem i efteråret.

Ved finanslovsforhandlingerne i 2015 sad Brian Mikkelsen også med det store overblik for De Konservative, og det lykkedes partiet at forhandle et boligskattestop for 2016 på plads, der gav boligejerne en samlet besparelse på 600 millioner kroner.

Brian Mikkelsen er den pragmatiske type i en forhandlingssituation, og han beskrives som en taktiker, snarere end en strateg. Hvis det lige passer med at skifte mening, har Brian Mikkelsen ikke det store problem med det.

Som en kilde tæt på den konservative top formulerer det:

- Brian kan lide et hurtigt fix til et besværligt problem.

Selv siger Brian Mikkelsen, at det er nødvendigt at være pragmatisk for at finde en løsning:

De Konservatives Brian Mikkelsen har mange års erfaring med omfattende forhandlingsforløb. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

- Efter 10 år som minister ved jeg, at det handler om at give og tage, så at være forhandler handler i den grad om at være pragmatisk, men også at have et godt udgangspunkt og komme ind med nogle holdninger og ideer. Samtidig skal du være indstillet på at være bøjelig, for der skal findes en løsning, siger han.

De næste uger glider parterne ind i et mere lukket forløb, hvor pressen er knap så velkomne, og hvor politikerne mødes på kryds og tværs – og ikke altid hos Claus Hjort Frederiksen i Finansministeriet.

- Det er klart, at der hele tiden er samtaler bilateralt. Det kan være, at jeg er ovre og sidde i sofaen sammen med Claus Hjort, det kan være Pape spiser frokost med Løkke. Der er selvfølgelig også bilaterale forhandlinger mellem Pape og jeg og nogle af de andre partier. Det kan være enkeltvis, siger Brian Mikkelsen.

Den tidligere minister er også kendt for sit muntre sind – og skal der skabes lidt god stemning til et møde, medbringer han gerne onsdagssnegle fra bageren i Sankt Peders Stræde i det centrale København.

Partisoldaten

Når ens partifælle hedder Claus Hjort Frederiksen og er finansminister, så står man alt andet lige mere i baggrunden end de fleste finansordførere i Folketinget, når der forhandles finanslov og andre økonomiske udspil.

Det kan Venstres Jacob Jensen skrive under på.

Han blev efter valget sidste år for anden gang udpeget som Venstres finansordfører, mens landets finansminister hedder Claus Hjort Frederiksen. Første gang var i slutningen af VK-regeringens tid.

- Man skal jo være loyal over for sin minister, hvor man i opposition er frontkæmper mod den siddende regering. Det er ligesom opgaven der. Hvor jeg mere skal forklare, hvad Claus siger – også selvom jeg måske ikke er enig i alle detaljerne og måden, det bliver sagt på, siger Jacob Jensen om rollen som finansordfører.

Jacob Jensens job som finansordfører for Venstre er blandt andet at være bindeled til folketingsgruppen. Her beskrives han som en god og vellidt partisoldat, der er noget nemmere at komme i kontakt med end Venstres ubestridte hovedforhandler, Claus Hjort Frederiksen, hvis man vil høre nærmere om igangværende forhandlinger.

Jacob Jensen i folketingssalen sidste år. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Andre arbejdsopgaver består ifølge Jacob Jensen selv i at agere sparringspartner for Claus Hjort Frederiksen og samtidig være et ekstra sæt øjne og ører i en forhandling.

- Under møderne kan jeg spørge partierne ind til nogle af de områder, hvor Claus måske ikke lige har spurgt ind til det hele, eller hvor jeg måske synes, at vi kan få mere at vide om, hvor de andre partier stiller sig.

- Claus har ligesom de officielle talepapirer og den officielle linje, mens jeg lidt mere uforpligtende kan spørge om nogle ting. Både under, efter og mellem møderne, hvor jeg snakker med de andre partier på løjtnantsniveau for at blive klogere på deres positioner, siger Jacob Jensen.

Som Venstres finansordfører hører det også med at svare telefonen, når journalister ringer. Noget Claus Hjort Frederiksen gør sig mindre i.

- Der er nok en grund til, at det er mig, der står på News klokken 06.05 om morgenen og måske igen klokken 22.30 i Deadline. Så Claus i lidt højere grad kan koncentrere sig om det væsentlige, og det er trods alt forhandlingerne, og at finde sammen med de andre partier, siger Jacob Jensen.

- Så kan jeg være den, der tager kuglerne. Det er også en del af jobbet.

Den ideologiske

Mens Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøl beskrives som en mere rund type, der spreder god stemning i et forhandlingslokale, er forhandlingskollega Ole Birk Olesen anderledes firkantet og hård i filten.

Han har sine meningers mod og tør give klart udtryk for dem - derfor er forhandlingskollegerne også sjældent i tvivl om, hvor han står.

Selv betegner Ole Birk Olesen sig som "ideologisk, men også pragmatisk".

Som formand for Finansudvalget besidder Ole Birk Olesen i dag en af de tungere poster i Folketinget, selvom han først blev valgt ind i 2011 og begyndte sin politiske tilværelse i opposition uden at være nævneværdigt tæt på de afgørende forhandlinger.

Først med de borgerliges valgsejr sidste sommer kom den tidligere journalist for alvor ind i magtens centrum og var blandt Liberal Alliances deltagere i finanslovsforhandlingerne. Her lykkedes det blandt andet det liberale parti at få sænket registreringsafgiften.

Det blev efterfølgende fejret på behørig vis i Liberal Alliances gruppeværelse på Christiansborg med champagne i glasset og jordbærtærte på tallerkenen - et arrangement der blandt andet fik DF-formand Kristian Thulesen Dahl til at rynke på næsen.

- Slagplanen holdt stik, men nu er der lidt mere på spil, og emnerne er større, siger Ole Birk Olesen om de forestående 2025-forhandlinger, hvor der skal forhandles om mange milliarder kroner.

Ole Birk Olesen. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Han accepterer fuldkommen sin rolle på Liberal Alliances forhandlingshold, som udover Ole Birk Olesen består af Simon Emil Ammitzbøl og - når der skal træffes vigtige beslutninger - partileder Anders Samuelsen.

- Jeg er den, der spørger ind til de tekniske ting, mens Simon Emil tager sig af det mere overordnede. Anders er så med, når der skal træffes store beslutninger, men han har mange andre pligter uden for Christiansborg, så han er ikke med til alle møder, siger Ole Birk Olesen, der som ung var medlem af Venstres Ungdom.

Har påpeger selv, at han har en god relation til de andre partiers finansordførere og mener, at forhandlingerne ville være langt nemmere, hvis der ikke sad partiformænd, embedsfolk og ministre rundt om bordet:

- Så kunne vi hurtigt få en aftale, lyder det.

Ole Birk Olesen er kendt for være særdeles velklædt, når han er på Christiansborg om omegn, men mindst én gang har der været en afvigelse:

Til et lukket møde i Finansudvalget kom han en gang ind storsvedende og iført cykelshorts og satte sig i formandsstolen.

DR Nyheder har valgt at portrættere ovenstående seks forhandlere, da det er dem og deres partier, som i dag tager hul på de første reelle forhandlinger i Finansministeriet om regeringens udspil til en 2025-plan.

Forhandlere fra Enhedslisten, SF og Alternativet har også deltaget i temamøder og lignende, men er ikke med i de officielle forhandlinger.

Facebook
Twitter