2025-plan: Færre offentligt ansatte til flere ældre

Det samme antal offentligt ansatte skal passe et blandt andet stigende antal ældre. Samtidig lægges der i 2025-planen op til, at private aktører skal løse flere velfærdsopgaver. Ekspert kalder det historiske forringelser, mens Venstre afviser.

Flere ældre og forholdsmæssigt færre til at tage sig af dem.

Det kan blive fremtiden, hvis regeringen får gennemført sin 2025-plan.

For selvom der i planen afsættes 22 milliarder til mere velfærd frem mod 2025, så vil antallet af offentligt ansatte ligge på omtrent samme niveau som i dag, står der i regeringens 2025-plan.

Og det sker samtidig med, at vi blandt andet bliver næsten 200.000 flere ældre over 75 år.

Dertil kommer, at de offentlige ansattes samlede andel af den samlede beskæftigelse står til at falde. Det betyder blandt andet, at flere af de offentlige tjenesteydelser, der skal udføres i velfærdssamfundet, skal laves af private aktører. Det skriver regeringen i sin publikation om 2025-planen.

- Vi har et meget afslappet forhold til, om de opgaver, der udføres for den offentlige sektor, udføres af en offentligt ansat eller en privat ansat eller en kombination. Det

afgørende
er om den kvalitet, som modtageren af
ydelsen
får, er bedst muligt og billigst mulig, siger finansordfører Jacob Jensen og fortsætter:

- Nogle gange kan det jo vise sig, at der er en privat

leverandør
, der kan spille ind. Og vi ser nogle muligheder. Vi vil få det bedste ud af begge verdener i et godt sammenspil. Med vores 2025-plan øges beskæftigelsen i det private, og dermed vil beskæftigelsen i den offentlige sektor også automatisk udgøre en mindre andel.

Antallet af offentligt ansatte er faldet siden 2010

Gennem de sidste år er antallet af offentligt ansatte faldet.

Hvor antallet toppede i 2010, så er det faldet med Thorning-regeringen og Løkke-regeringen lægger ikke op til, at der skal være flere offentligt ansatte.

Og at den offentlige beskæftigelse ikke stiger skal samtidig ses i lyset af, at der kommer markant flere ældre danskere frem mod 2025, og at den såkaldte demografiske udvikling overstiger det offentlige forbrug, mener professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet:

- Det vil betyde, at der bliver mindre pleje til de ældre i 2025. Og hertil har man ikke medtaget den pleje, som de mindste også skal have i landets

daginstitutioner
, hvor der ifølge fremskrivningen også bliver flere børn - uden der nødvendigvis kommer flere hænder til at passe dem.

Det demografiske træk ligger i regeringens planer på 0,6 procent om året frem mod 2025 – mens

væksten
i det offentlige forbrug kun ligger på 0,5 procent om året.

Det betyder blandt andet flere plejekrævende ældre, men ifølge regeringens publikation forestiller man sig altså ikke, at det skal kræve flere ansatte i den offentlige sektor.

Og det vil betyde historiske forringelser af

velfærden
, mener Jørgen Goul Andersen:

- Vi vil komme til at se nedskæringer i en grad, som vi aldrig har set før. Der er her lagt op til 15 år i træk med stort set

permanente
nedskæringer.

V: Færre ansatte er ikke lig dårligere service

Venstres finansordfører mener dog på ingen måde, at man kan sætte lighedstegn mellem færre offentligt ansatte og ringere service:

- Vi afsætter netop 22 milliarder til at løfte opgaven med blandt andet et stigende antal ældre, siger Jacob Jensen.

Men penge kan vel ikke passe de ældre - der skal vel ansatte til?

- Der skal flere varme hænder til, og derfor har vi lavet en 2025-planen, som skaber råderum til at få flere varme hænder.

- Og det er jo svært at sige, hvor mange offentligt ansatte i hoveder, der skal til. Det afhænger jo også af, hvordan kommuner forvalter den her opgave. Om de ansætter folk eller udvikler smartere arbejdsgange i sektoren. Og det skal vi jo ikke styre fra

Christiansborg
.

Så kan du garantere, at landets borgere ikke vil opleve forringelser i velfærden og de nuværende serviceydelser, hvis 2025-planen bliver gennemført?

- Jeg kan i hvert fald garantere, at hvis 2025-planen bliver gennemført, så har vi flere midler at gøre godt med, fordi vi prioriterer og øger investeringer i den offentlige velfærd. Herunder på ældreområdet. Men hvordan pengene bliver omsat, det afhænger blandt af, hvordan kommunerne tilrettelægger tingene, siger Jacob Jensen.

Facebook
Twitter