24 skoler bliver forsøgskaniner for regeringens sprogprøver

0. klasser i udsatte boligområder deltager efter sommeren i et pilotprojekt med sprogprøver. Om et år bliver det obligatorisk.

Fra det kommende skoleår lanceres et pilotprojekt med sprogprøver for 0. klasser på 24 skoler landet over. ARKIVFOTO. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Når de nye elever starter i 0. klasse på 24 skoler placeret i såkaldte udsatte boligområder over hele landet, kan de og deres forældre se frem til et skoleår med en række sprogprøver.

De 24 skoler har taget imod et tilbud fra Undervisningsministeriet om at deltage i et forsøg med de sprogprøver, som fra skoleåret 2019/2020 bliver obligatoriske for alle skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder.

Sprogprøverne er en del af den politiske aftale om såkaldte parallelsamfund, som regeringen tidligere på året indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

I alt fik 44 skoler mulighed for at tilmelde sig pilotprojektet i det kommende skoleår, hvoraf 24 altså har tilmeldt sig, mens 20 ikke har tilmeldt sig.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder antallet af tilmeldte skoler ”bragende flot”.

- Det ligger helt klart over, hvad jeg umiddelbart havde forventet. For det er jo frivilligt at deltage her i år 1, så at så mange skoler kaster sig ud i det meget vigtige arbejde med at løfte sproget for den her gruppe af elever, er jeg meget glad for og stolt over, siger Merete Riisager.

Sprogprøver

Et af initiativerne i regeringens parallelsamfundsudspil er at indføre obligatoriske sprogprøver i 0. klasse.

Prøven skal fra skoleåret 2019/2020 indføres på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder, der har været på infrastrukturlisten inden for de seneste tre år.

Fra det kommende skoleår lanceres et forsøg med sprogprøver på i alt 24 skoler.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Merete Riisager betegner det kommende skoleårs forsøg med sprogprøver på 24 skoler som ”pædagogisk pionerarbejde”, hvor det primære arbejde ifølge ministeren kommer til at bestå i at gøre sig erfaringer, udvikle modeller for prøverne og efterfølgende lave justeringer, inden sprogprøverne bliver obligatoriske.

’Det er ikke for at straffe nogen’

Undervisningsministeren lægger ikke skjul på, at hun især retter sit fokus mod børn og forældre med mellemøstlig baggrund, når det handler om at få forbedret det danske sprog.

- Der er mange forældre, som kommer fra Mellemøsten, og som har en helt anden forståelse af pædagogik, barndom og skole end skandinaviske forældre. Det skal vi bare have frem i lyset. Det kan ikke nytte noget at ignorere, at der er den forskel. Den er der, siger Merete Riisager.

- Og de forældre skal have noget hjælp. For de vil jo gerne hjælpe deres børn, men det er ikke altid, at de ved, hvad forventningen er til dem som forældre, og hvordan skal de gribe det an. Det skal vi have lavet en ordentlig model for, siger hun.

Også selvom det for nogle elever kan ende med, at de må gå 0. klasse om?

- Det er der jo også elever, der gør i dag. Det tager vi hånd om pædagogisk. Der er jo dygtige professionelle omkring dem, som er med til at forklare det her med, at ”du har lige brug for en trædesten mere her”. Det er ikke for at straffe nogen. Tværtimod er det for at hjælpe elever til at komme godt videre, siger Merete Riisager.

Skoleleder bekymret over for stort fokus på sprog

En af de skoler, som har tilmeldt sig forsøget med sprogprøver i 0. klasse, er Munkevængets Skole i Kolding Kommune.

Her har skoleleder Finn Fallesen flere bekymringer over, at hans 0. klasser om et år skal gennemgå obligatoriske sprogprøver, hvor børnene i yderste konsekvens risikerer at skulle gå 0. klasse om, hvis de ikke taler et tilfredsstillende dansk.

- Bekymringen går på, at det kun er sproget, man vurderer barnet på, og ikke gør det ud fra et helhedsindtryk. Det er sådan med den sproglige udvikling, at det nogle gange kommer i hop, og nogle gange går det lige pludselig rigtig stærkt, siger Finn Fallesen.

- Vi har jo også i dag mulighed for at sige, at en elev skal gå om. Men så er det ud fra en helhedsbetragtning af barnets modenhed og ikke kun ud fra sproget, som fremover kommer til at gøre, om man kan fortsætte i 1. klasse eller skal blive i 0. klasse, siger skolelederen.

Munkevængets Skole har trods bekymringerne alligevel valgt at tilmelde sig forsøget med sprogprøver, da det alligevel bliver obligatorisk om et år.

- Vi vil trods alt hellere vil være med nu og gøre os nogle erfaringer, inden det bliver obligatorisk, siger skoleleder Finn Fallesen.