262 forskere vil råbe minister op: Vi ender med at holde forskning for os selv på grund af politisk pres

Forskere svarer nu igen, efter et flertal i Folketinget har indskærpet, at forskning skal undgå at blive politisk.

262 lektorer, professorer, ph.d.-studerende og andre forskningsansatte har underskrevet et debatindlæg rettet mod forskningsminister, Ane Halsboe Jørgensen (S). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

"Vi og vores kollegaer bliver intimideret og chikaneret i en sådan grad, at flere er blevet sygemeldt. De personlige konsekvenser er store, hvis man udtaler sig i medierne. Mistænkeliggørelsen og chikanen skaber en alvorlig fare, ikke alene mod vores velvære og arbejdsglæde, men også mod vores forsknings- og ytringsfrihed".

Sådan starter et debatindlæg, som 262 forskere på køns- og migrationsområdet har valgt at underskrive.

Debatindlægget er stilet til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og har titlen "Ane Halsboe-Jørgensen, fortæl os, hvor og hvornår vi har bedrevet noget, vi ikke må?".

Opråbet kommer i kølvandet på, at et flertal af de politiske partier i forrige uge stemte for en såkaldt vedtagelse, der indskærpede overfor universiteterne, at de løbende skal sikre, "at politik ikke forklædes som videnskab".

Op til vedtagelsen fulgte en debat, hvor flere gjorde det klart, at det særligt var migrationsforskningen og kønsforskningen, der gjorde indskærpelsen nødvendig. Her pegede flere politikere på konkrete forskere og fakulteter.

I debatindlægget kalder forskerne indskærpelsen for "kulminationen på flere måneders eskaleret diskussion, hvor især køns- og migrationsforskere er blevet udstillet som "pseudovidenskabelige", "uredelige","venstredrejede" og "identitetspolitiske" aktivister.

Samtidig lyder det, at flere forskere holder sig tilbage fra at dele deres forskning i medierne, og at angreb fra politikere og medierne fører til "voldsomme personlige angreb på sociale medier, i private beskeder og på mails".

Kønsforsker: Hvad er det, vi ikke må?

DR Nyheder har forsøgt at kontakte flere af medunderskriverne. En skriver direkte, at "hun af frygt for had og trusler" ikke ønsker at deltage.

Det gør til gengæld Drude Dahlerup, der også har underskrevet brevet. Hun har været med til at starte kønsforskningen herhjemme og har også bidraget til åbningen af kønsforskningsinstitutter flere steder i verden. Hun er blandt andet professor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet.

Drude Dahlerup er en af forgangskvinderne bag kønsforskningen i Danmark. Hun peger på, at blandt andet kønsforskningen er under angreb i store dele af Europa. (Foto: Jon Norddahl © Jon Norddahl)

Selvom Dahlerup ikke selv har oplevet chikane, er hun meget fortørnet på sine kollegers vegne.

- At hænge konkrete forskere ud, inklusive ganske unge PhD’er, betyder, at mange bagefter bliver udsat for voldsom chikane på for eksempel de sociale medier. På den måde at gå efter enkelte forskere på grundlag af løsrevne citater minder mig om mørkere tider i Europas historie, siger hun.

Hun forstår heller ikke, hvad der konkret menes med, at en del af forskningen er aktivistisk eller politisk. Hun påpeger nemlig, at mange forskningsfelter netop beskæftiger sig med centrale emner i samfundet.

- Hvad er det, vi ikke må? Hvis du arbejder med klimapolitik, er det normalt at arbejde for en målsætning om at gøre noget ved klimakrisen. At arbejde for bedre ligestilling er også kønsstudiers målsætning, ligesom det også er statens målsætning. Hvis man synes, at det er for politisk, så bliver det svært, fordi så er alt forskning politik. Det vigtigste er, at forskning er en videnskabelig produktion, og at der er åben debat og diskussion, siger Drude Dahlerup.

Minister bør tage afstand

Drude Dahlerup undrer sig derfor også over, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, som i forespørgselsdebatten talte om forskningens frihed og armslængdeprincippet, alligevel stemte for vedtagelsen. En vedtagelse, som Drude Dahlerup desuden kalder for højrepopulistisk.

- Appellen til forskningsministeren er, at hun går ud offentligt og tager afstand fra alt det her. Man må stå op for den frie forskning, og det kræver, at man ikke taler højrefløjen efter munden, siger hun.

Drude Dahlerup bliver bakket op af Thomas Brandt Fibiger, som er islamforsker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

- Det er en diskussion, om man overhovedet kan adskille forskning og at have en aktiv rolle i samfundet som forsker. Forskningen skal stille spørgsmål og rejse debat, og det er ikke altid velkomment, når forskningen for eksempel modsiger nogle politikeres holdninger, siger han.

Thomas Brandt Fibiger har heller ikke oplevet, at nogle forskere ser bort fra det videnskabelige udgangspunkt og bliver for aktivistiske.

- Politikerne må gerne overordnet debattere, hvis de synes, at noget forskning bliver for politiseret. Men jeg kan ikke pege på nogle forskere, som har blandet sig for meget i debatten eller for meget i aktivistisk arbejde uden videnskabeligt belæg, siger han.

Thomas Brandt Fibiger har også underskrevet brevet til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, fordi han er bange for, hvad den politiske vedtagelse kan betyde i praksis.

- Jeg er glad for, at ministeren fremhæver, at hun ikke vil blande sig i specifik forskning. Men hun har alligevel skrevet under. Det bekymrer mig, hvilke konsekvenser det her får. Det er vigtigt, at vi står vagt om armslængdeprincippet, siger Thomas Brandt Fibiger.

S-ordfører: Ja, vi har tiltro til danske forskere

Kvinden hele debatindlægget handler om, forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, oplyser til DR Nyheder, at hun ikke har mulighed for at deltage i artiklen.

Det har forskningsordfører fra Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg, til gengæld. Han kan ikke forstå, hvis forskerne ser hans parti som et, der ikke varetager deres interesser bedst.

- Nej, det kan jeg ikke forstå. Jeg synes absolut heller ikke, at der er noget i den tekst, vi har vedtaget, der skulle indikere, at vi vil begrænse forskningsfriheden, siger Bjørn Brandenborg.

Men er der ikke en pointe i, at hvis min chef tager mig ind på sit kontor og siger til mig, at han har en forventning om, at jeg gør mit arbejde ordentligt, så kan jeg godt føle, at han mener det modsatte?

- Jo, men det har vi bare ikke gjort. Der har været en forespørgselsdebat om, hvorvidt der har været problemer på visse fakulteter. Efter den laver vi så vedtagelsen, hvor vi konkluderer, at der ikke er et problem i Danmark, og der selvfølgelig er ret til fri forskning. Det er ret normal procedure.

- Jeg synes godt, at man må gå til stålet, når forskere publicerer et resultat. Det skal diskuteres, og det kan os politikere også gøre, lyder det fra forskningsordfører Bjørn Brandenborg (S) (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

Må jeg få det sort på hvidt, hvad er Socialdemokratiets holdning. Kan man stole på den forskning, der bedrives i Danmark?

- Ja.

Og det kan man også indenfor køns- og migrationsstudier?

- Ja. Som ministeren også sagde, så er der ingen grund til at tro, at der skulle være et problem generelt. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal kunne diskutere det.

Samtidig mener Bjørn Brandenborg ikke, at Socialdemokraterne har bidraget til den onlinechikane, som de 262 forskere åbner op for i brevet.

- Socialdemokraterne har ikke kaldt nogen ud under den debat eller peget på enkelte studier. Det er vi ikke en del af. Vi står ved den vedtagelsestekst, der er lavet. Det betyder ikke, at vi har adopteret hverken Morten Messerschmidt eller Henrik Dahls holdninger.

Fagforening: De første er begyndt at sygemelde sig

Ikke desto mindre er det politiske klima omkring visse forskningsmiljøet begyndt at give sygemeldinger, lyder det fra fagforeningen DM, der blandt andet organiserer undervisere og forskere.

- Vi har fået et par meldinger de sidste par dage om folk, der har sygemeldt sig på baggrund af det politiske pres her, siger formand Camilla Gregersen.

Hvor mange sygemeldinger, der er tale om, vil hun dog ikke komme med et estimat på.

Men skal man ikke som forsker kunne tåle, at ens arbejde får kritik?

- Jo, men der er stor forskel på, om det er kritik fra andre forskere, eller om det er kritik fra politikere og regeringspartiet. Politikerne skal være opmærksomme på, at de er i en magtposition. Og kan i værste fald føre til selvcensur i forskningsmiljøerne, lyder det fra Camilla Gregersen.

Men hvis man læser teksten i vedtagelsen, er der så en direkte kritik i den?

- Sådan bliver det absolut opfattet i miljøet.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra lektor Michael Nebeling Petersen, der har taget initiativ til debatindlægget. Han oplyser, at han ikke har tid.

Klokken 21.48 er der tilføjet følgende citat fra Camilla Gregersen: "Politikerne skal være opmærksomme på, at de er i en magtposition. Og kan i værste fald føre til selvcensur i forskningsmiljøerne".

Rettelse: Det fremgik tidligere i faktaboksen, at rapporten om negativ social kontrol var bestilt direkte af ministeren. Rapporten er bestilt via Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk