Det er ikke nyt, vi taler om stigende priser i supermarkederne, tårnhøje elregninger og forsøger at spare på varmen ved at skrue ned for radiatorerne og tage en sweater på.

Regeringen blev i sidste måned enige med flere af Folketingets partier om en akut håndsrækning, der skulle hjælpe blandt andre udsatte danskere med de stigende regninger.

350 millioner kroner skulle gå til lejere i almene boliger, som i øjeblikket kæmper med at få enderne til at nå hinanden på grund af inflationen.

Selvom partierne blev enige om akuthjælpen, så skal lejerne spejde langt efter den.

- Landsbyggefonden forventer, at der kan udbetales huslejestøtte til de relevante boligafdelinger, med effekt på selve huslejen fra og med september 2023, skriver de i et svar til DR Nyheder.

I Social-, Bolig- og Ældreministeriet tvivler ministeren dog på, at kan nås til efter sommerferien.

- Min vurdering vil egentlig være, at det bliver senere end september måned, før pengene faktisk kommer ud, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hurtigere på aftrækkeren

Politikerne diskede ikke selv op med de 350 millioner kroner, som skal hjælpe med midlertidige huslejenedsættelser.

De kommer i stedet fra lejernes egen organisation, Landsbyggefonden, som fungerer i et samarbejde mellem politikerne og landets almene boligorganisationer.

Derfor er det også Landsbyggefonden, der skal beslutte, hvem der skal have pengene.

I Lillerød Boligforening, som er en boligforeningerne, der muligvis kan få hjælp, er kritikken også til at føle på.

- Vi forsøger at tale realistisk om tingene, men der nogle borgere, som har brug for hjælp, fortæller Birthe Pedersen, som er formand for Lillerød Boligforening, der kunne være blandt boligafdelingerne, der får en midlertidig lavere husleje.

Hun forstår ikke, at lejerne skal vente så længe.

- Det er en kæmpe administrativ opgave for Landsbyggefonden, det forstår jeg godt, men det starter på Christiansborg, hvor man burde være lidt hurtigere på aftrækkeren.

- Det ville have klædt dem godt, siger hun.

Lillerød Boligforening hører til den almene boligorganisation Boligkontoreret Danmark.

Her rynker administrerende direktør Lars Lehmann også på panden over udsigterne til den nødvendige hjælp.

- Der er en del af de borgere, som er vores beboere, som har det rigtig svært økonomisk på grund af inflationen, siger han.

Derfor falder hjælpen på et tørt sted, og han synes generelt, at inflationspakken, regeringen og partierne blev enige om, er ganske fornuftig.

- Men jeg er ikke tilhænger af, at det tager så lang tid. Jeg mener, at man bør kunne gøre det hurtigere, forklarer den administrerende direktør.

Boligkontoret har allerede oplevet, at antallet af ophævelser blandt deres 31.000 boliger er stigende.

- Vi oplever ligeledes, at antallet af dem, som ender med at blive sat ud er stigende.

Ifølge boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil kan håndsrækningen ikke komme hurtigere, da lovarbejdet skal færdiggøres, og det skal gøres ordenligt.

- Jeg er helt med på, man ikke vil ud i en ny varmecheck, hvor man får sendt penge afsted til nogle, som ikke er berettigede, men vi har et system og boligstøttesystem, som man kan bruge, forklarer han.

10. august 2022 blev den såkaldte varmecheck på 6.000 skattefrie kroner udbetalt til cirka 411.000 husstande.

Ifølge en undersøgelse fra Energisstyrelsen fik op mod 10.600 husstande fejlagtigt checken.

SF vil bruge boligstøtten

Ideen med at bruge boligstøttesystemet, var også noget, som SF bragte på banen, da de sad med omkring forhandlingsbordet.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen står fast på en model, hvor pengene først kommer ud i efteråret, i stedet for at bruge SF's model, hvor vi havde gjort det over boligstøtten, siger partiets finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

- Så var hjælpen kommet ud med det samme.

Boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige.

Det er et bidrag som lejere kan modtage som hjælp til husleje, og der ligger derfor data på beboere, der muligvis kunne bruge den midlertidige huslejenedsættelse.

Ifølge Lisbeth Bech-Nielsen var der blandt aftalekredsen ikke flertal for den model.

Aftalepartierne har dog lovet at hastebehandle lovforslaget, så det politisk går så hurtigt som muligt.

- Men havde vi valgt at bruge boligstøtten, så var det et eksisterende system, og pengene var kommet ud med de samme, siger finansordføren.

- Nu skal der bygges et nyt system op, hvor pengene først skal ud til Landsbyggefonden, og det tager tid, tilføjer hun.

Der er mulighed for hjælp nu, understreger minister

Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil tager tingens tilstand alvorligt og anerkender, at der borgere, som mangler penge.

- Det tror jeg sådan set, de gør, uanset om de lander i dag eller om et halvt år. De vil falde på et tørt sted, siger ministeren.

Hun afviser SF's model med boligstøtten, da boligselskaberne i hendes optik er bedre til at vurdere, hvilke borgere som har brug for det.

- Gjorde vi det på boligstøttemanér, ville vi få smurt pengene ud i et tyndt lag.

- I stedet for at få dem koncentreret dér, hvor der er et stort behov, siger hun.

Skulle der være borgere, som akut har brug for en hjælpende hånd, så er der også mulighed for det.

Boligforeningerne kan ifølge ministeren give henstand, som giver lejerne lidt mere til at betale.

- Der er altså allerede muligheder for boligforeningerne for at vise fleksibilitet over for dem, der har svært ved at betale huslejen, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det er også en mulighed for at tale med den lokale kommune om at undgå at udsætte lejer, hvis man er rigtig hårdt trængt.

DR Nyheder forsøgt at få Landsbyggefonden til at stille op til interview. De har takket nej, men har sendt et skriftligt citat, der indgår i artiklen.