43.500 firmaer står til bøder hvis de ikke ansætter elever

Arbejdsgivere landet over har fået at vide, hvor mange elever de skal tage for at undgå bøder næste år.

Omkring 43.500 arbejdsgivere står til at blive økonomisk straffet næste år, hvis ikke de opretter flere praktikpladser. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Omkring 43.500 virksomheder står til at få bøder næste år, hvis ikke de ansætter flere elever i år. En elev for lidt koster 27.000 kroner.

I alt 63.000 arbejdsgivere har i denne måned modtaget en forskudsopgørelse over, hvor mange elever de skal have ansat i år for at opfylde deres mål. De får en bøde, hvis de ikke lever op til deres mål - og omvendt får de en bonus, hvis de ansætter flere elever.

Pisk-og-gulerod-ordningen er hjørnestenen i trepartsaftalen fra 2016 og trådte i kraft ved årsskiftet.

Det skuffer en af parterne bag trepartsaftalen - LO-næstformand Ejner K. Holst - at så stor en andel af virksomhederne halter efter:

- Men det kommer desværre ikke bag på mig. Det er jo det, vi har påstået længe: Der er en masse virksomheder, der forbruger uddannet arbejdskraft, men som ikke hjælper til, at vi kan få uddannet arbejdskraft, siger han.

Mange af de 43.500 virksomheder vil i løbet af i år få ansat nok elever til at slippe for bøden, lyder det fra Jannik Bay, der er uddannelseschef hos Dansk Arbejdsgiverforening, som også står bag trepartsaftalen:

- Det vigtige er, at der med forskudsopgørelsen bliver sat fokus på udfordringen. Jeg oplever, at virksomhederne er meget interesserede i at oprette praktikpladser. De er meget opmærksomme på, at der kommer til at mangle 50.000 erhvervsuddannede i 2025, siger han.

Man kan ikke ud af forskudsopgørelserne få svar på, hvor mange praktikpladser, virksomhederne samlet set mangler at oprette. Den enkelte virksomheds måltal udregnes i elevpoint, fordi elever vægter forskelligt afhængigt af deres uddannelse.

Hvert år får alle erhvervsuddannelser tildelt en vægtning baseret på, hvor stor mangel der ventes at være i branchen. For hvert elevpoint, en virksomhed mangler, skal den betale 27.000 kroner.

Hjørnesten i trepartsaftalen

Da arbejdsmarkedets parter indledte trepartsforhandlingerne i april 2016, lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) "en til vished grænsende sandsynlighed for" at få en praktikplads, hvis man vel at mærke tager en faglig uddannelse, som arbejdsmarkedet har brug for. Lige nu mangler der over 10.000 praktikpladser.

Trepartsaftalen indeholder en målsætning om 8.000 til 10.000 flere praktikpladser årligt end i dag – så flere unge får en erhvervsuddannelse i brancher med behov for faglært arbejdskraft.

Trods sin skepsis over for arbejdsgiverne tror Ejner K. Holst på, at trepartsaftalen vil lykkes med det, ingen andre er lykkedes med i årtier: at skaffe praktikpladser til alle.

- Jeg kan næsten ikke sige andet end, at det skal lykkes, for det går ud over os alle sammen, hvis vi ikke får det her løst, siger han og bakkes op af Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening:

- Jeg mener, det er et ambitiøst mål. Der skal bestemt gøres en indsats. Men jeg oplever, at rigtig mange arbejdsgivere ser på, hvordan de kan oprette flere praktikpladser. Af de her 43.500 er der også store forskelle – nogle mangler kun et meget lille antal elever.

Hvis virksomhederne er så positivt stemt over for at oprette praktikpladser, hvorfor er det så overhovedet nødvendigt med pisk og gulerod?

- Man må jo sige, at der allerede er rigtig mange virksomheder, der tager et stort uddannelsesansvar i dag. Der bliver oprettet rigtig mange praktikpladser, men udfordringen er, at vi har behov for endnu flere faglærte og en endnu større indsats.

- Så vi opfordrer virksomhederne til at se på, om de kan tage en elev ekstra - måske på andre felter, end de traditionelt har: eksempelvis regnskab, kantine eller lager. Og en lille virksomhed kan dele en praktikant med en anden lille virksomhed, siger Jannik Bay.

Elever ser langt efter praktikpladser

I år lyder trepartaftalens delmål på 2.100 ekstra praktikpladser i forhold til niveauet i 2016. Hvis målet ikke er indfriet, når året er omme, har parterne aftalt, at der skal "tages nye initiativer" for at "understøtte virksomhedernes forpligtelse" til at tage flere elever.

Men der er lange udsigter til, at alle får en praktikplads, konstaterer Helene Glundholt, der som formand for Erhvervsskolernes elevorganisation er mere end vant til at drøfte den store praktikpladsmangel.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi har så mange virksomheder, der ikke tager de lærlinge, vi har behov for. Jeg synes, 43.500 er et meget voldsomt tal, siger hun.

Elevformanden tror ikke på, at bonusser og bøder vil få nok virksomheder til at ansætte lærlinge. Det vil nok have en effekt, men den vil langt fra være stor nok, frygter hun:

- Vi skal gøre det mindre bureaukratisk og nemmere for virksomhederne at tage lærlinge, siger Helene Glundholt.

Forsker: Trepartsaftale nytter ikke noget

Trepartsaftalen er mest af alt symbolsk, lyder dommen fra Peter Koudahl, der er ekspert i erhvervsuddannelser og seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Den nytter ikke rigtig noget. Den har en symbolsk betydning – og måske også en lille effekt, siger Peter Koudahl.

Han tror derfor "slet ikke" på, at målet om mindst 8.000 til 10.000 flere praktikpladser årligt vil blive indfriet.

- Ambitionen er jo, at mange flere endnu skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Så det er ikke nok at skaffe praktikpladser til dem, der er under uddannelse nu – man skal jo skaffe dobbelt så mange, hvis det skal lykkes.

Problemet er den måde, hele uddannelsessystemet er indrettet på, vurderer han.

- Man ansætter jo kun folk, hvis man har brug for dem, og hvis det kan betale sig.

- En lille håndværkervirksomhed, der ikke har så meget at lave, vil jo ikke ansætte en elev – for eleven skal både have løn og noget at lave.

- En kontrakt strækker sig over helt op til 3,5 år. Så som arbejdsgiver binder man sig altså til eleven i 3,5 år. For mange mindre og mellemstore virksomheder er det meget svært at overskue så langt et tidsperspektiv, siger Peter Koudahl.

Han opfordrer parterne til at se på, hvordan praktikken kan organiseres på en anden måde:

- Det kunne være ved at gøre den kortere eller med mere obligatorisk praktik på skolen. Man kunne også kigge til Norge, hvor en erhvervsuddannelse indledes med to år på videregående skole efterfulgt af to års praktik, siger han.

I Norge går virksomheder derudover sammen i såkaldte oplæringscentre, der blandt andet har til opgave at fremskaffe og fordele lærlingene på virksomhederne.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter