5 ting i sundhedsreformen, du skal bide mærke i

Flere sygeplejersker og ni milliarder ekstra til sundhedsområdet er blandt initiativerne.

Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede i dag en aftale om en sundhedsreform i Spejlsalen i Statsministeriet. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen og Dansk Folkeparti præsenterede i dag en reform på sundhedsområdet.

Forhandlingerne har stået på i flere måneder, efter at VLAK-regeringen i januar fremlagde sit sundhedsudspil. Den endelige reform har mange lighedspunkter med regeringens udspil, men adskiller sig også på flere punkter.

Reformen vil ifølge regeringen og Dansk Folkeparti blive gennemført, såfremt partierne bag aftalen kan mønstre et flertal efter folketingsvalget, der skal afholdes senest 17. juni i år.

Her er nogle af hovedpunkterne i aftalen:

1

Regionsråd nedlægges

De nuværende fem regionsråd skal nedlægges, så der ikke længere afholdes politisk valg til regionerne.

Regeringen skal udstikke den overordnede retning for sundhedsvæsenet i samarbejde med Folketinget, og fem nye sundhedsforvaltninger skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet. Geografien vil være som de fem nuværende regioner.

En politisk udpeget bestyrelse med navnet 'Sundhedsvæsen Danmark' vil blive placeret i Aarhus. Den skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.

21 sundhedsfællesskaber etableres desuden omkring landets akutsygehuse. Med disse vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.

I hvert af disse 21 fællesskaber skal der vælges et patient- og pårørenderåd, som skal rådgive i forhold til den videre udvikling af sundhedsfællesskaberne. Medlemmerne af disse råd vælges som enkeltpersoner ved direkte valg, og alle borgere kan stille op.

Alle kommuner skal repræsenteres i de nye sundhedsfællesskaber ved borgmestre og sundhedsudvalgsformænd.

2

Nærhedsfond

Der prioriteres ni milliarder ekstra til sundhedsområdet. Heraf afsættes 8,5 milliarder kroner til en Nærhedsfond fra 2020 frem til 2025.

Det erklærede mål med initiativet er at øge kapaciteten og løfte kvaliteten hos de praktiserende læger og kommunerne.

Dermed skal patienterne få en sammenhængende behandling tæt på boligen og derved undgå unødvendige sygehusbesøg.

Fondens 8,5 milliarder fordeles med fire milliarder til investeringer og 4,5 milliarder til drift. I regeringens oprindelige udspil til en sundhedsreform fra januar var der afsat seks milliarder til denne fond.

3

Styrket akutberedskab

Der fastsættes nationale, bindende retningslinjer om indretningen af akutområdet i hele landet. Hermed vil regeringen og Dansk Folkeparti sikre, at patienten kan forvente samme behandling ved akutsygdom, uanset hvor de er i landet.

Et nyt fælles, landsdækkende lægevagtnummer 113 indføres. Det nye nummer skal supplere 112, som fortsat skal bruges, når der er akut livsfare. Nummeret erstatter blandt andet 1813-nummeret, som i dag findes i Region Hovedstaden.

Regeringen og DF vil desuden sikre flere ambulancer og akutbiler i områder med særlige behov.

4

Flere sygeplejersker og læger

Regeringen og Dansk Folkeparti vil med reformen komme manglen på sygeplejersker til livs. Derfor skal der mellem 2019-2022 uddannes 2.000 flere sygeplejersker sammenlignet med perioden 2015 - 2018.

Desuden bliver der i reformen lagt op til, at flere sygeplejersker, som i dag er på deltid, skal arbejde på fuldtid.

Flere læger skal desuden uddannes. Det drejer sig konkret om 160 ekstra hoveduddannelsesforløb i 2019 og 2020 i forhold til den oprindelige plan for 2018-2020.

5

Ingen henvisning for at gå til fysioterapeut

Som et led i ønsket om at aflaste de praktiserende læger, lægger regeringen og Dansk Folkeparti i reformen op til, at man fra 2021 ikke længere skal have en henvisning for at gå til fysioterapeut.

Derfor kan man som borger henvende sig direkte ved fysioterapeuten med tilskud fra det offentlige.

Der indføres dog begrænsning, så man som patient maksimalt kan gå til fysioterapeut fem gange om året uden en henvisning. Hvis man har brug for mere fysioterapi, så kræver det en henvisning fra lægen ligesom i dag.

Facebook
Twitter