5 vigtige nytårstaler: Opgør med smagsdommere og et Gasolin'-citat

DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, har udpeget de fem vigtigste nytårstaler i nyere tid.

I aften holder statsminister Lars Løkke Rasmussen sin sjette nytårstale. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © JENS NOERGAARD LARSEN)

Hvert år siden 1940 har danske statsministre holdt nytårstale til den danske befolkning.

I år er ingen undtagelse, og i aften toner statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) frem på skærmen for at sætte tonen for det kommende år, der som bekendt også kommer til at indeholde et folketingsvalg.

DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, har udpeget fem vigtige nytårstaler fra nyere tids politiske historie. Dem kan du se nede i artiklen.

Nytårstalen er en vigtig begivenhed for enhver statsminister, forklarer Jens Ringberg.

- Det er en enestående mulighed for at tale til rigtig mange danskere, som ingen andre politikere end statsministeren har i løbet af året, siger han.

Det betyder dog ikke, at der er helt frit slag for en statsminister i den forholdsvis korte nytårstale på cirka 15 minutter. Den kan eksempelvis ikke være alt for tydeligt partipolitisk, fordi hele befolkningen er publikum.

- Og så kan forskellige ydre begivenheder sætte dagsordenen. Det skete i 2005, da den voldsomme tsunami i Sydøstasien tvang Anders Fogh Rasmussen til at skrotte sin tale og skrive en helt ny.

– Og der kan også være forhold, der angår Danmark, for eksempel en økonomisk krise eller en truende verdenskrig, som ved den første nytårstale i 1940. Der talte Thorvald Stauning om Danmarks rolle over for Tyskland.

Socialdemokraten Thorvald Stauning blev i 1940 den første statsminister, der holdt en nytårstale. To år senere holdt han sin sidste - fra en stol på hospitalet. Han døde få måneder senere. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)

Også andre statsministre har brugt store begivenheder som omdrejningspunkt for deres taler.

- I 1953 satte Erik Eriksen nytårstalen ind i en historisk sammenhæng ved at fortælle danskerne, at de burde vedtage en ny grundlov, som kunne gøre en kvinde til regent i landet. Og i 1990 kunne Poul Schlüter erklære den kolde krig for afsluttet, lyder det fra DR's politiske analytiker.

Jens Ringberg giver her sine fem bud på vigtige nytårstaler fra den tid, han selv har lyttet med.

- De udmærker sig enten ved at rumme en klar politisk nyhed, ved at sætte en tone eller rumme en sætning, der giver et klart billede af tiden eller statsministeren selv. Nytårstalen kan også rumme en opsang til danskerne om at tage sig sammen eller tage bestemte problemer alvorligt, siger han.

1977: Anker citerede Gasolin'

Det så skidt ud for dansk økonomi, da Anker Jørgensen (S) 1. januar 1977 skulle holde sin nytårstale.

Oliekrisen var indtruffet nogle år tidligere, og Danmark var stadig midt i en krise, der fik både arbejdsløsheden og inflationen til at stige. Det indrammede Anker Jørgensen med et citat, lyder begrundelsen fra Jens Ringberg.

- Det er en 1970'er krisetale. Anker Jørgensen gjorde den uforglemmelig ved at bruge et Gasolin’-citat:

”Det er en kold tid, som vi lever i. Alle går rundt og fryser. Sådan synger en af vore kendte unge sanggrupper. Mon ikke de rammer noget centralt i menneskets opfattelse af tilværelsen i dag? Jeg tror det”.

1988: Schlüters opsang

Økonomiske problemer er også baggrunden for den næste nytårstale på listen.

- 1980'erne var tiden, hvor den konservative Poul Schlüter fik vælgernes støtte til en genopretning af dansk økonomi – og det havde han haft succes med i begyndelsen af sin tid som statsminister, forklarer DR's politiske analytiker.

- Men i 1987 syntes han, der var ved at indfinde sig en manglende krisebevidsthed hos politikere og vælgere. De fik en opsang:

”Vi er for langsomme til at tage os sammen, og vi er for hurtige til at slappe af igen. Vi er forvænte, sorgløse og urealistiske”.

1998: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

I 1998 brugte Poul Nyrup Rasmussen (S) talen til at sætte et politisk tema på dagsordenen: Børnefamilierne.

- Talen huskes først og fremmest, fordi Nyrup ville appellere til de travle børnefamilier – eller i virkeligheden mest for det ene spørgsmål, han stillede til hele det politiske system. Et spørgsmål, der siden er gentaget igen og igen: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”, lyder Jens Ringbergs forklaring på, hvorfor talen har fundet vej til listen.

2002: Foghs opgør med eksperterne

I 2002 skulle nyvalgte Anders Fogh Rasmussen (V) holde sin første nytårstale. En tale, han holdt i skyggen af terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001.

Alligevel er det ifølge Jens Ringberg noget helt andet, der i dag får talen til at skille sig ud.

- Talen er et af de stærkeste eksempler på, at en ny statsminister brugte en nytårstale til at markere et ideologisk opgør med fortiden.

- Anders Fogh Rasmussen ville gerne fremstå som manden, der gjorde op med al slags rundkredspædagogik, socialdemokratisk vanetænkning og ekspertvælde. Derfor fik eksperter og smagsdommere kniven i nytårstalen.

2011: Løkkes farvel til efterlønnen

Det hører til sjældenhederne, at statsministeren bruger nytårstalen til at servere en stor nyhed for danskerne. Men ifølge Jens Ringberg var det nøjagtig det, Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde i 2011: Regeringen ville fjerne efterlønnen.

- Det er meget sjældent at der er så konkrete nyheder i en nytårstale, som Lars Løkke Rasmussen leverede i 2011 – et år, hvor der senere skulle være folketingsvalg.

- Indtil nytårstalen løb over skærmen, var det ikke regeringens politik at beskære muligheden for at gå på efterløn, men det blev det. Dermed satte Lars Løkke Rasmussen dagsordenen for hele foråret det år og fik skabt en politisk aftale om efterlønnen, der rakte ind i næste valgperiode.

Derfor har også den tale fået en plads på listen.

Om statsministerens tale i år får en vigtig plads i historiebøgerne, får vi at se, når Lars Løkke Rasmussen i aften kl. 18 taler fra Marienborg.

Du kan se talen på DR1 fra klokken 18.00 og høre den på P1 og P2 i radioen.