Bedømt ud fra ordene, digitaliseringsminister Caroline Stage fra Moderaterne bruger om sociale medier, har den endnu nye minister indledt et veritabelt korstog mod TikTok, Instagram, Facebook, Snapchat og lignende platforme.
Det er kun få dage siden, hun måtte stoppe sig selv for ikke at komme til at bande over TikTok. Nu erklærer hun sig villig til at se på nærmest hvad som helst, der kan slække de sociale mediers greb om danske børn - og alle os andre for den sags skyld.
- Jeg kommer til at presse citronen, så meget som jeg kan inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, siger hun.
Anledningen er et borgerforslag om at forbyde TikTok, Snapchat og Instagram for alle unge under 18 år, som netop har rundet de 50.000 underskrifter, der skal til, for at Folketinget skal tage stilling til det.
Men selvom forslaget ifølge Caroline Stage sætter et "sindssygt vigtigt" emne på den politiske dagsorden, afviser hun det i samme åndedrag, som hun roser forslagsstillerne.
En dansk aldersgrænse kommer ikke til at kunne lade sig gøre inden for EU's rammer - det har Danmark allerede forsøgt uden held, forklarer ministeren.
Et online fangenskab
Caroline Stage har ikke opgivet kampen i EU. Hun har dog heller ikke et klart svar på, hvordan hun som dansk minister vil stække de gigantiske, internationale sociale medie-virksomheder.
For hun anerkender, at TikTok, Instagram, Snapchat, Facebook og lignende sociale medier har overhånden lige nu.
- Vi er kommet for sent i gang, og vi har været for naive omkring, at skærmen ikke kun er til for det gode, men at der også kan have trivselsmæssige effekter for børn og unge, siger hun.
At tale om online fællesskaber på sociale medier er en misforståelse, mener Caroline Stage. Der er ifølge hende tale om et "online fangenskab", lyder det.
- Vi bliver nødt til at sætte nogle begrænsninger.
- Noget handler om aldersbegrænsning, noget andet handler om, at vi bliver nødt til at lave noget regulering i forhold til de her evighedsalgoritmer, som får børn og unge til at være på nettet i flere timer. Og så skal vi kigge ind i de datahøstmetoder, som de her store medieplatforme benytter sig af, siger Caroline Stage.
Når det er sagt, synes hun, at en aldersgrænse på 18 år, som der foreslås med borgerforslaget, er lige lovligt højt.
Klar til at gå "meget, meget langt"
At trække grænsen ved 18 år bliver også modtaget med skepsis hos flere partier, der - som det før har været foreslået - foretrækker en aldersgrænse på 15 år.
Men der er stor opbakning til intentionen i borgerforslaget - at skærme børn og unge fra de sociale mediers algoritmer.
- I Socialdemokratiet er vi klar til at gå meget, meget langt for at beskytte børn og unge på nettet. Vi må jo bare erkende, at de sociale medier i dag ikke gør noget godt for børn, siger digitaliseringsordfører Birgitte Vind.
Ifølge Liberal Alliances digitaliseringsordfører, Alexander Ryle, skal man dog heller ikke være blind for, at sociale medier bringer mange gode ting med sig.
- Derfor ser vi hellere, at forældrene påtager sig et større ansvar for deres børns skærmtid, siger han.
- Hvis vi tyer til forbud frem for oplysning og opdragelse, risikerer vi at gøre børnene en bjørnetjeneste, fordi de ikke bliver digitalt dannede, forklarer Alexander Ryle, som samtidig støtter en fælles europæisk aldersgrænse.
Fodslæbende
På flere sociale medier er det allerede sådan, at nye brugere skal være fyldt 13 år for at kunne oprette en profil.
Alligevel viser en rapport fra Børns Vilkår, at knap halvdelen af danske børn debuterer på sociale medier, før de er fyldt ti år. 94 procent har en profil på et socialt medie, før de fylder 13 år.
Spørgsmålet er altså, hvordan politikerne vil håndhæve en aldersgrænse.
Ifølge SF's it-ordfører, Lisbeth Bech Nielsen, skal der flere ting til.
- Vi har brug for generelle regler for at fjerne det sociale pres for at være der. Og så skal alle kunne se, at det er ulovligt at være der, når man er under 15 år. Det vil alle forældre dermed også vide, siger hun og tilføjer:
- I forhold til håndhævelse, skal vi både have aldersverificering - og det er en teknisk løsning, men først og fremmest er det tech-giganternes ansvar, at der ikke er børn på deres platforme, konstaterer Lisbeth Bech Nielsen.
Den fælles, bedre aldersverificering bliver der aktuelt arbejdet på i EU, og overfor Altinget knytter Danmarks tidligere konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, store forhåbninger til arbejdet.
- Det, vi kan tilbyde på europæisk plan, er den grundlæggende beskyttelse. Sådan at du ikke bliver profileret eller får indhold rettet specifikt mod dig. At der ikke er et afhængighedsfremmende design, at det ikke går ud over din psykiske sundhed. Den del, jeg som mor, eller vi som forældre i klassen, eller de ansvarlige ministre i medlemsstaterne, ikke kan levere selv, siger hun til Altinget.
Men Lisbeth Bech Nielsen mener, at regeringen burde gøre mere på nationalt plan, og samtidig kæmpe videre i EU.
- Jeg synes, at den danske regering er fodslæbende, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at den danske regering ikke har taget nogle flere skridt, siger hun.