Skoler og uddannelsesinstitutioner skal give et fagligt løft til børn og unge med nedsat trivsel og udbytte af undervisningen under coronaepidemien.

Det er regeringen og et flertal i Folketinget blevet enige om. Og derfor afsættes der nu 600 millioner kroner, som er målrettet både grundskolen og ungdoms- og voksenuddannelser.

- Nogle elever har stortrivedes med at være derhjemme, og der er nogle elever, der har fået rigtig meget ud af undervisningen. Men desværre er der en endnu større gruppe, for hvem det her har været svært fagligt, og hvor det har været bumlet på trivselsfronten.

- Og der skal vi gerne gøre den forskel som samfund, at vi går ind og tager ansvar for, at de elever kommer tilbage ordentligt i skolesystemet og kommer til at trives godt med det, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Bag aftalen, som du læse mere om her, står foruden regeringen Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet.

Her er man blevet enige om at afsætte midlerne, der kan bruges på tiltag som to-lærer-ordninger, ekstra undervisning, særlige trivselsindsatser og faglige turboforløb.

Midlerne til skolerne bliver givet som bloktilskud til kommunerne, hvor det vil være op til de enkelte skoler at pege på de initiativer, man mener, der er brug for lokalt.

SF's børne- og undervisningsordfører Jacob Mark kalder aftalen for en 'akut frihedsreform'.

- Noge steder vil der være brug for skovture og korte dage i små hold, andre steder for flere timer med to voksne eller et turboforløb. Nu bliver der frihed til at vælge selv, og der kommer flere midler med ud til arbejdet.

Venstre: Godt - men vi er ikke i mål endnu

Som en del af aftalen afsættes der 390 millioner kroner i 2021 til et fagligt løft frem mod sommerferien – særligt til de elever og kursister, der skal til afsluttende prøver i løbet af foråret og sommeren, eller som har særlige behov.

Og ifølge børne- og undervisningsministeren, så er der særligt afgangseleverne, som er årsagen til dette 'første skridt', som hun kalder det.

- Afgangselever adskiller sig på tværs af uddannelsessystemet sig fra alle andre, fordi vi ikke har fingrene i dem efter sommerferien. Og derfor skal det ske nu, hvis vi skal hjælpe dem til at komme tilbage efter mistrivsel eller hvis de har faglige huller.

Regeringen og aftalepartierne er desuden blevet enige om særskilt at afsætte 122 millioner kroner til uddannelsesforlængelser og skolepraktik på erhvervsuddannelserne, hvor det i særlig grad har været vanskeligt at undervise virtuelt i praktiske fag.

Samtidig med de faglige løft øremærker partierne 88 millioner kroner til unges trivsel.

Heraf målrettes 44 millioner kroner til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) til indsatser for elever i mistrivsel eller i risiko for mistrivsel. Der afsættes også en ramme til klubberne på 15 millioner kroner.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby kalder aftalen for 'et godt skridt fremad', men understreger, at man ikke er helt i mål endnu.

- I Venstre glæder vi os over, at vi med aftalen styrker PPR så de børn, der mistrives voldsomt under nedlukningen, kan få hjælp her og nu. Det er der desværre behov for, for ensomhed, angst, selvskade og manglende motivation har ulykkeligvis ramt alt for mange børn og unge, i takt med at skolelukninger og coronabegrænsninger trækker ud.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen kvitterer for aftalen, men mener ligesom Venstre, at arbejdet for sikre elevernes trivsel og faglige efterslæb ikke er slut endnu.

- Som opfølgning på denne aftale mener Dansk Folkeparti, at det er nødvendigt med en styrket indsats for trivsel og faglighed hen over sommeren og tiden derefter. Dansk Folkeparti forventer derfor, at regeringen som opfølgning på denne aftale tager initiativ til drøftelser om, hvilken indsats der er nødvendig, og at der sikres de nødvendige midler dertil” siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Ros fra lærere - ris fra pædagoger

Hos Danmarks Lærerforening er man grundlæggende begejstret for den aftale, som regeringen og Folketingets partier har indgået.

- Det er rigtig godt, at der er indgået en aftale, som sætter fokus på det faglige efterslæb og trivslen. Det er virkelig vigtigt, at undervisningen kommer til at fungere, for det er også der igennem, at trivslen bliver løftet, siger formand Gordon Ørskov Madsen.

Han vil dog ikke belønne aftalen med topkarakter, for den rammer i hans optik ikke helt plet.

- Jeg ville gerne have haft, at man havde sat fokus på hele skoleforløbet og ikke kun de ældre elever og afgangseleverne. Der er brug for et bredere perspektiv, som også går længere end til sommerferien. Men nu kan vi i hvert fald komme i gang, siger han.

Hos pædagogernes og klubfolkenes fagforening, BUPL, bliver aftalen modtaget med skuffelse.

Omkring en tredjedel af de 260 millioner kroner til skolebørnene er målrettet trivselsarbejdet. Herunder er der afsat 15 millioner til klubberne.

Og det mener faglig sekretær i BUPL Lars Søndergaard Jensen er for lidt.

- Vi synes, det er ærgerligt, at politikerne ikke har lyttet mere til børn, forældre, pædagoger, lærere og eksperter, der samstemmende har sagt, at kræfterne skal sættes ind på at styrke børn og unges trivsel.

- Der er for meget fokus på det faglige efterslæb, og det er jo næsten ingenting, der er afsat til det daglige trivselsarbejde i skole, SFO'er og klubber, udtaler han i en pressemeddelelse.

For at give skoler og uddannelsesinstitutioner størst mulig frihed og fleksibilitet har regeringen fremsat et ændringsforslag til den såkaldte nødlov.

Ændringsforslaget giver midlertidigt – foreløbigt frem til sommerferien 2021 – mulighed for at omlægge undervisningen og lave lokale løsninger, der tager udgangspunkt i elevernes konkrete behov.