94-årige Torben døde ensom under corona-nedlukning: Eksperter kritiserer behandling af ældre

Danmark genåbnede for langsomt og gav for lidt plads til regionale forskelle, konkluderer eksperter. Særligt de ældres menneskerettigheder blev udfordret.

Torben Dahlgaard døde tre dage inden han blev 95 år.

Trods livet i kørestol var Torben Dahlgaard på 94 år en glad og frisk mand. - Han var vant til, at vi i familien kom hos ham fire fem gange om ugen. Vi lavede mad, hyggede med ham og tog os af en masse praktiske gøremål, siger Torben Dahlgaards datter, Marianne Jæger, der bor i Kalundborg.

Men da myndighederne for et halvt år siden indførte besøgsforbud på alle plejehjem for at forhindre corona-smitte, gik det hurtigt ned af bakke. - Han begyndte at sidde og sove mere. Han begyndte at glemme aftaler, hvor han ellers tidligere var meget meget skarp. Og pludselig gik det hurtigt, siger Marianne Jæger. Også familien var presset af de manglende besøg.

- Jeg synes, at det var helt ufatteligt hårdt at skulle være afvisende over for en mand, der tiggede og tryglede om, at man kom på besøg, og tiggede og tryglede om et kram. Og som slet ikke kunne håndtere, at han skulle være så ensom.

Efter mere end to måneder uden besøg endte han til sidst med at blive indlagt og døde den 28. maj.

- Han blev faktisk så trist og opgivende, og det, kombineret med at han blev udsat for nogle mindre heldige faglige ting, førte til, at han endte med at blive indlagt på sygehus og dø, fortæller hans datter.

Torben Dahlgaard blev ramt af det besøgsforbud på plejehjem, der løb fra den 18. marts til 2. juli.

Menneskerettigheder på spil

Det er i dag et halvt år siden, at statsminister Mette Frederiksen holdt sit berømte pressemøde, hvor hun varslede nedlukning af store dele af Danmark.

En ekspertgruppe, nedsat af fagforbundet DJØF, har sammenlignet Danmarks indsats med nedlukningen i 31 øvrige europæiske lande. Gruppen har undersøgt nedlukningen i forhold til menneskerettigheder. Og eksperterne bakker op om det, som Marianne Jæger oplevede.

- Ældre medborgere blev afskåret fra besøg i eget hjem. I meget lang tid. Og det synes jeg faktisk er ret betænkeligt set fra et menneskeretligt synspunkt, siger Kristian Cedervall Lauta, professor ved Københavns Universitet med speciale i katastroferet og menneskerettigheder.

Han mener, at Danmark burde have gjort som andre lande, der gav bedre plads til lokale muligheder for genåbning på blandt andet plejehjem.

- Der var jo mulighed for på et tidligere tidspunkt at begynde at differentiere regionalt. Der var Danmark simpelthen lang tid om at give slip på den centrale styring, som vi havde valgt som princip for covid-19 håndteringen, siger han.

Siden midten af marts er meget åbnet op igen. Men det skete for langsomt og gav for lidt plads til regionale forskelle, konkluderer ekspertgruppen.

- Danmark kom rigtig godt fra start, hvor vi ramte en god balance, hvor vi faktisk tilgodeså menneskerettighederne i vidt omfang og var blandt de europæiske lande, der gjorde det bedst

- Men efterhånden som månederne gik, mistede vi den førerposition og omkring juli, der kan vi konstatere, at vi ligger helt i bunden i forhold til at tilgodese menneskerettighederne, siger Kristian Lauta.

Isolerede på plejehjem

Kort efter statsministerens pressemøde blev der indført besøgsforbud på alle landets plejehjem den 18. marts. Først den 2. juli blev der åbnet helt op for pårørende igen. Ældresagen er enig med ekspertgruppen i, at det var meget problematisk.

- Myndighederne har fuldstændig overset de negative konsekvenser af nedlukningen og har ikke taget højde for plejehjemsbeboernes mentale og fysiske sundhed eller for deres menneske- og frihedsrettigheder, siger formand Bjarne Hastrup.

Da de pårørende igen måtte komme på besøg, oplevede mange konsekvenserne af den strikse nedlukning.

- Beboerne har mistet appetitten. Nogle har mistet sproget. Andre, og det er nok det værste, har mistet gangfunktionen og livslysten. Der var nogle af de pårørende til demente, som troede, at de var døde, for der kom ikke nogen og så til dem, siger Bjarne Hastrup og fortsætter:

- Jeg synes, det er en ganske alvorlig sag, som må adresseres til regeringen, så man ikke gentager fadæsen, nu hvor corona tilsyneladende vokser op igen.

Pligt at beskytte de ældre

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil ikke kommentere kritikken, men Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, afviser, at menneskerettigheder blev sat over styr.

- Vi har været meget fokuserede på at beskytte de borgere, der er særligt udsatte, og det er der heldigvis et bredt Folketing, der har bakket op omkring. Det er derfor, vi har et dødstal, som lige nu ligger lidt over 600, men som kunne have været meget, meget større, hvis ikke vi havde gjort, som vi gjorde, siger han.

Han anerkender, at nedlukningen har haft store konsekvenser, men mener, at det var nødvendigt dengang.

- Vi ved jo, også i dag, at ældre og kronisk syge på plejehjem er en særlig udsat og sårbar gruppe. Så det har været vores pligt at gøre alt, hvad vi kunne for at beskytte de borgere mod coronavirus.

Marianne Jæger, som mistede sin far, mener dog, at besøgsforbuddet var en overreaktion.

- Det er at skyde meget skarpt at isolere folk. Og konsekvenserne af at isolere synes jeg slet slet ikke står mål med det, man får ud af det, siger hun.