To år efter lancering: Nyt værktøj i kamp mod unge kriminelle samler stadig støv

En hurtig reaktion var grundlaget for nyt kriminalitetsnævn, men det bruges ikke. S erkender problemer.

Det blev slået stort op, at unge kriminelle skulle have et hurtigt rap over nallerne med det nye ungdomskriminalitetsnævn. Men værktøjet bruges næsten aldrig. (Foto: Bjarne Luthcke)

Der skulle helt nye boller på suppen, da politikerne for godt to år siden oprettede et ungdomskriminalitetsnævn.

En såkaldt straksreaktion i form af at vaske brandbiler eller feje fortove skulle give de unge kriminelle et hurtigt rap over nallerne og få dem til at forstå, at samfundet ikke accepterer deres handlinger.

Det omdiskuterede nævn blev indført af et stort flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Men det er slet ikke gået, som politikerne troede, det ville gå.

For godt et år siden afslørede en opgørelse, at det kun var i 16 ud af 470 sager i 2019, at en ung kriminel blev tildelt en straksreaktion.

Hør, hvordan tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) igen og igen brugte straksreaktionerne som et bærende argument for ungdomskriminalitetsnævnet:

Det fik justitsminister Nick Hækkerup (S) til at løfte pegefingeren og kræve handling. Han følte sig dog overbevist om, at den nye måde at straffe på nok skulle finde sine ben.

Men et år senere viser tallene, at endnu færre unge kriminelle får et hurtigt rap over nallerne. I 540 sager i 2020 er kun ni blevet tildelt en straksreaktion, viser en aktindsigt fra ungdomskriminalitetsnævnet, som DR Nyheder har fået.

I stedet bruges de såkaldte forbedringsforløb i stor stil. Her får den unge måske en kontaktperson, tilbud om ophold i en ungdomsklub, eller der indledes familiebehandling.

S erkender: Bruges for lidt

Justitsministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser i stedet til Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.

Han erkender, at grundlaget for aftalen om ungdomskriminalitetsnævnet ikke opfyldes - nemlig at der skulle være en hurtig og mærkbar konsekvens for de unge kriminelle.

- Det her værktøj bliver brugt for lidt. Det kan der være nogle forklaringer på, men det ændrer ikke ved, at selvom der tildeles sanktioner af mere social karakter, så bør der være en hurtig konsekvens. Det var meningen med det her, siger Jeppe Bruus.

Det ventes, at der inden fort kort tid offentliggøres en længe ventet evaluering af ungdomkriminalitetsnævnet. Socialdemokratiet vil med den som grundlag arbejde for, at den hurtige konsekvens over for unge kriminelle bliver brugt oftere.

Det manglede også bare, lyder det fra De Konservatives retsordfører, Naser Khader.

- Det er for få straksreaktioner. Det er for latterligt. Det er ikke i tråd med det, der var vores politiske ønske dengang, vi lavede nævnet. Der er unge under 15 år, der eksempelvis overfalder folk, og når de ikke mærker en hårdere konsekvens, får vi ikke gjort meget ved det, siger han.

- Sidste år lovede justitsministeren at gøre noget ved det, men det har åbenbart ikke gjort den store forskel, så jeg forventer, at han nu tager fat i nævnet, men også i kommunerne og fortæller, at vi har et politisk ønske om, at straksreaktioner fylder meget mere end i dag, siger Naser Khader.

Samme toner lyder fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup. DF var med i aftalen om nævnet, men så egentlig helst, at den kriminelle lavalder blev sænket. Og de få straksreaktioner i nævnet forstærker det ønske.

- Til trods for, at justitsministeren har lovet bod og bedring, så er man ikke vendt tilbage med noget brugbart. Vi kan ikke se, at det har haft nogen effekt i hvert fald, siger han.

- Det siger mig, at det måske ikke er det rigtige instrument, vi har valgt. Vi ønskede at nedsætte den kriminelle lavalder, så unge fik deres sag behandlet med det samme, og at der også var noget retssikkerhed, siger Peter Skaarup.

For lang ventetid

I Aarhus Kommune, der tidligere har udtalt sig kritisk om ungdomskriminalitetsnævnet, omtales nogle mulige årsager til de ekstremt få straksreaktioner i et notat, som DR Nyheder har fået.

Det fremgår blandt andet, at der er en "betydelig udfordring", at der tilsyneladende går lang tid, fra den unge mistænkes for en kriminel handling til selve mødet i ungdomskriminalitetsnævnet på grund af sagsbehandling.

En af årsagerne til de få straksreaktioner er ifølge nævnet selv, at det ikke vurderes at give mening, at de unge kriminelle involveret i eksempelvis voldssager sendes på gaden for at feje fortove eller vaske brandbiler.

Ifølge nævnsformand Sanne Bager er det bedste værktøj i den slags sager at forsøge med noget konfiktmægling. Hun afviser dog ikke, at der i fremtiden kan blive brugt flere straksreaktioner.

- Jeg kan godt forestille mig, at der kan iværksættes flere straksreaktioner, såfremt der defineres nogle konkrete forslag til aktiviteter, som er praktisk anvendelige for kommunerne, skriver Sanne Bager.

K og V er uenige

At personfarlig kriminalitet bruges som argument for de få straksreaktioner køber Naser Khader ikke. Han mener, at det er lige præcis i den type sager, at de har deres berettigelse.

- Straksreaktioner er vigtige, især i forhold til personfarlig kriminalitet. De unge skal opleve, at der er konsekvens ved deres handlinger. Hvis der ikke er en straksreaktion, sender man et signal om slaphed og eftergivenhed til de unge, siger han.

- De her længere forbedringsforløb kan bruges, når der er tale om mildere kriminalitet, men når det er personfarlig kriminalitet, skal udgangspunktet være en straksreaktion. Nævnet har fået masser af værktøjer, og vi forventer, at de bruger dem, siger Naser Khader.

Naser Khader (K) er ikke tilfreds med ungdomskriminalitetsnævnet, som det fungerer i dag. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

I Venstre mener retsordfører Preben Bang Henriksen omvendt, at det kan give mening, at så få har fået en straksreaktion, fordi sagerne netop handler om personfarlig kriminalitet.

- Hvis jeg har fået klasket en fortand ud af en 14-15-årig på gaden, så skal der være lidt sammenhæng mellem sanktion og forbrydelse. Der er også hensyn at tage til mig som offer, og der synes jeg måske ikke lige at vaske en brandbil er det, der skal til, siger han.

- Så jeg synes ikke, at det er problematisk, men det kommer bag på mig, at det ikke har været brugt i større omfang, siger Preben Bang Henriksen.

Ungdomskriminalitetsnævnet ventes at blive evalueret inden længe.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter