Abu Laban taler med to tunger

Formanden for Islamisk trossamfund Ahmad Abu Laban taler ikke sandt, når han siger, at han vil opfordre den arabiske verden til at stoppe boykotten mod Danmark. Til den arabiske tv-kanal Al Jazeera i går, siger han det stik modsatte. Det er ærgerligt, siger den radikale Naser Khader.

Abu Laban (th) taler ikke sandt, når han til dansk tv siger, at han vil opfordre den arabiske verden til at stoppe boykotten. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Det passer ikke, når formanden for islamisk trossamfund i går til dansk TV2 sagde, at han vil gøre sit for at få den arabiske verden til at standse boykotten mod Danmark.I går sagde Ahmad Abu Laban nemlig det modsatte på arabisk til den arabiske tv-station Al Jazeera:- Hvis de muslimske lande beslutter at boykotte, og hvis de muslimske borgere føler, at det er deres pligt at forsvare profeten, så er det noget vi kan glæde os over (DRs oversættelse), sagde Ahmad Abu Laban til Al Jazeera.

Man må ikke lyveDet budskab har mere end 50 millioner mennesker over hele verden kunnet modtage fra Abu Laban i Al Jazeeras reportage fra Danmark.- Det er ærgerligt for Abu Laban er en rollemodel for dem der er meget vrede (over tegningerne, red.) Nu er han med til at grave grøfter i det danske samfund mellem muslimer og danskere, siger Naser Khader og fortsætter:- Jeg er også muslim og det jeg har lært i islam er at man må ikke lyve, og slet ikke hvis man er imam.Forbud mod at udtale sigTil TV2 sagde Ahmad Abu Laban at han glædede sig over, at Islamisk Trossamfund nu skal være repræsenteret i en fredsdelegation der skal rejse til mellemøsten. Delegationen skal udover Islamisk Trossamfund bestå af repræsentanter fra Dansk Industri og Arla:- Det vil være den mest indflydelsesrige repræsentation, som vil gøre beskeden (om at stoppe boykotten, red) klar overfor de religiøse ledere og overfor de muslimske masser i mellemøsten, sagde Ahmad Abu Laban.Ahmed Abu Laban har dagen igennem ikke ønsket at udtale sig. Seneste melding fra Islamisk Trossamfund er, at Ahmed Abu Laban har fået forbud mod at udtale sig af Ahmed Akkari der er talsmand for trossamfundet.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5329eea8a11f9d09b43e0576http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5329eea8a11f9d09b43e0579

Facebook
Twitter