Advarselslamper blinker: Mangel på hænder vækker minder om tid før finanskrise

Politikerne skal handle nu, lyder det fra erhvervsorganisationerne.

I flere brancher meldes der nu om massiv mangel på arbejdskraft, og niveauet ligger efterhånden tæt på det, vi så kort før finanskrisen. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Danske virksomheder stirrer ind i et særdeles travlt forår.

I flere brancher er virksomhederne nu tvunget til at sige nej tak til ordrer, fordi der ganske enkelt ikke er nok hænder til at udføre arbejdet.

De sidste måneder af 2017 afslørede en mangel på arbejdskraft, der kan sammenlignes med tiden kort før finanskrisen for cirka 10 år siden. Det viser tal for industrien og byggebranchen ifølge Danmark Statistik.

Over vintermånederne er der dog sket et lille dyk i manglen på arbejdskraft, som det er for vane i byggebranchen. Men kigger man på tallene fra marts måned i 2015 og frem til 2018, er der også her sket en markant stigning.

Sidst der var så stor mangel på arbejdskraft i marts var tilbage i 2007, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge erhvervsorganisationerne er der nu en risiko for, at danske virksomheder fravælger produktion i Danmark, og dermed står vi til at miste job og vækst.

- Man kan ikke sige ja til ordrer, hvis man ikke kan levere varen. Og så taber vi muligheden for at få del i det opsving, som er i fuld gang.

- Det, der skete ved finanskrisen, var rent faktisk, at vi gik fra en særdeles gunstig situation med stor aktivitet til krise. Vi tabte 200.000 arbejdspladser i den private sektor, siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri.

Tættere på overophedning

I byggebranchen er det nu næsten hver tredje virksomhed, der må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. For bare tre år siden var det mindre end hver 10. virksomhed.

Inden for serviceerhvervene er det hver syvende virksomhed, der må sige nej tak til flere opgaver.

- Det er bredt og ikke begrænset til nogle få brancher. Vi må nok erkende, at arbejdsmarkedet er tæt på kapacitetsgrænsen. Vi er ikke inde i en overophedning, men vi kommer tættere på, så vi er nødt til at gøre noget, hvis ikke det økonomiske opsving bliver kvalt, siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Det er særligt i byggebranchen, at der mangler hænder til at udføre opgaverne. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Hos Dansk Byggeri opererer de med et såkaldt arbejdsmarkedsbarometer med tre felter, der er grønt, gult og rødt, som er et overophedet arbejdsmarked. Lige nu befinder vi os i den øvre del af det gule felt - altså et varmt arbejdsmarked.

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen understreger, at der stadig er et stykke vej op til de flaskehalse, der opstod i byggeriet i 2007, men at det er vigtigt hele tiden at holde fokus på at have tilstrækkelig arbejdskraft.

Nogle af de gode tegn er ifølge Lars Storr-Hansen, at der tages flere lærlinge ind i byggebranchen. I 2017 blev der ansat 14 procent flere lærlinge, mens beskæftigelsen i hele branchen kun steg med fire procent.

- Vi arbejder også med, at de ældre medarbejdere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det sker heldigvis oftere og oftere. Det tredje er, at vi har adgang til udenlandsk arbejdskraft i det omfang, der er behov for det. Det er ekstremt vigtigt, siger Lars Storr-Hansen.

DI: Det går for langsomt

Lige præcis adgangen til udenlandsk arbejdskraft er en varm politisk kartoffel.

Et flertal uden om regeringen bestående af S, DF og SF har i flere omgange gjort det sværere for højt betalte udlændinge, der kommer fra lande uden for EU, at få arbejdstilladelse i Danmark.

De skal via den såkaldte beløbsordning tjene over 400.000 kroner om året for at få tilladelsen, og det er ifølge regeringen en stor hæmsko.

I byggebranchen ansætter firmaerne primært medarbejdere fra EU-lande, men ifølge Lars Storr-Hansen er det også et problem for dem, at det er blevet sværere at tiltrække medarbejdere uden for EU.

- Hvis andre brancher har svært ved at tiltrække medarbejdere fra lande uden for EU, så trækker de mere i vores medarbejdere. Så det hænger sammen, siger Lars Storr-Hansen.

Over de seneste fem år er beskæftigelsen steget med 180.000 personer. Af dem er 70.000 udlændinge fra EU og andre lande uden for EU.

Dansk Industri efterlyser langt flere tiltag fra politikerne og ærgrer sig over, at beløbsordningen i flere omgange er blevet hævet.

- Det går overhovedet ikke hurtigt nok, og desværre har vi set, at beløbsordningen i to omgange er blevet forringet. Det er meget, meget uheldigt at det sker lige nu.

- Og det er meget skadeligt. Folk, der kommer hertil med en høj uddannelse, bidrager i den grad til den danske samfundsøkonomi. Vi siger nej til værdier og skatteindtægter, siger Kim Graugaard.

I LO ringer alarmklokkerne ikke på samme måde som hos erhvervsorganisationerne. Her opfordrer cheføkonom Allan Lyngsø Madsen til at bruge det økonomiske opsving på at løfte kompetencerne hos de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet.

- Vi har været igennem en meget lang krise, og arbejdsgiverne har i en lang periode været vant til at kunne få de medarbejdere, de har haft brug for. Nu står vi glædeligvis der, hvor det går langt bedre, og så må arbejdsgiverne også træde et skridt frem og gøre en større indsats, siger han.

LO henviser blandt andet til, at den seneste trepartsaftale styrkede mulighederne for, at både beskæftigede, men også ledige kan få efteruddannelse.

Politisk slagsmål om udlændinge

Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) afviser, at Socialdemokratiet er med til at hæmme jobvæksten ved at stå fast på en beløbsordning, hvor udlændinge skal tjene over 400.000 kroner om året for at få en arbejdstilladelse.

- Det er tudetosset, at vi har masser af mennesker, der er ufaglærte og går herhjemme og er arbejdsløse, men gerne vil arbejde, og så skærer regeringen ned på alle de indsatser, som skal få dem i gang, siger Leif Lahn Jensen.

- De har lige taget en milliard fra opkvalificering og mentorordningen i forhold til de svageste. De gør det sværere og sværere for dem, der bare gerne vil ud og have et faglært job. Og bagefter siger de, at vi bare kan lukke op for udenlandsk arbejdskraft, siger Leif Lahn Jensen.

Det er en forfejlet kritik, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V):

- Det er ikke mere end få måneder siden, at jeg selv som beskæftigelsesminister lavede en historisk trepartsaftale, hvor vi nu kommer til at bruge langt over to milliarder kroner på voksen- og efteruddannelse, som blandt andet tager afsæt i, at det skal være billigere og lettere for medarbejdere at få opkvalificering, siger han.

Beskæftigelsesministeren varsler nye politiske tiltag for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet senere på foråret.

- Jeg er bekymret for den udvikling, vi ser ind i i 2018. Det kan koste danske arbejdspladser, og derfor er vi nødt til at tage det her meget alvorligt. Og tage nye politiske initiativer, siger han.

- Vi skal først og fremmest blive bedre til at rekruttere medarbejdere fra andre EU-lande, og vi skal også se, om vi kan blive bedre til at rekruttere uden for EU. Det er svært, for der er et flertal, der vil det modsatte på Christiansborg, siger Troels Lund Poulsen.

Han vil ikke afsløre, hvilke initiativer der præsenteres senere på foråret, men understreger, at der kan gøres mere for at tilskynde folk til at tage et job.

- Det vil jeg præsentere mit bud på her i løbet af foråret. Jeg vil modvirke nogle af de flaskehalse, som vi begynder at se opstå.

- Der er stadig et stort potentiale, ikke mindst blandt folk med ikke-dansk baggrund. Der har vi et efterslæb og en alt for dårlig beskæftigelsesfrekvens, siger Troels Lund Poulsen.

Facebook
Twitter