Venstre-regeringen vil udvide det zone-forbud, som politiet i dag kan bruge til at forbyde hashhandlere at opholde sig i et bestemt område.

Fremover skal politiet også have mulighed for at give hashhandlernes hjælpere forbud mod at opholde sig i et bestemt område. Det skriver TV 2.

Men den plan advarer advokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist mod.

- Der er først den principielle indvendig mod at gøre indgreb i borgerens frie bevægelighed i samfundet - bygget på mistanker, siger Bjørn Elmquist.

Han understreger, at borgernes ret til frit at bevæge sig i samfundet er "en vigtig ret", og at de personer, som kan få et zoneforbud, er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.

Bjørn Elmquist fungerer som forsvarsadvokat i sager om hashhandel, og han understreger, at mange forskellige typer mennesker fungerer som hashhandlernes hjælpere.

- Vi har set, i de sager der har været for retten, at de folk, der falder ind under 'medarbejderne', altså løberne eller vagterne, er et bredere udsnit af befolkningen. Det er ikke ganske unge fyre af en særlig beskaffenhed. Det er også midaldrende, og der er også kvinder, siger han.

Det kan give politiet og retssystemet problemer.

Politiet vil formentlig komme til at udstede zoneforbud til borgere, som ikke nødvendigvis har klart definerede roller i forhold til hashhandlen, siger Bjørn Elmquist.

I stedet befinder de sig i en gråzone og vil måske ikke finde sig i et zoneforbud. Sagerne kan derfor ende hos domstolene. Det kan belaste retssystemet.

- Politiet vånder sig i forvejen over alt for store opgaver, og vi kan se, hvordan retssystemet bliver belastet af sager, der måske skal gå om og om og om i årevis, siger han.

Han spørger, om det er den rigtige måde at bruge samfundets ressourcer på.