Mens helt almindelige mennesker rask væk bliver politianmeldt ved mistanke om socialt bedrageri, så afholder Folketingets ledelse sig fra at politianmelde Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh for uberettiget at have modtaget boligskud på omkring 75.000 kroner fra Folketinget.

At Folketinget ikke vil gå videre med sagen viser, at der gælder helt andre regler for politikere end andre borgere, lyder kritikken nu fra flere advokater.

- Man sidder og vasker sine hænder og laver særregler for politikere. Det jo ikke kønt, og det er jo med til at skabe politikerlede, siger Michael Bjørn Hansen, der som advokat har ekspertise i sager om socialt bedrageri.

Her oplever han, at offentlige myndigheder bestemt ikke holder sig tilbage med at rejse straffesager mod almindelige mennesker, der for eksempel er under anklage for at snyde med sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller børnetilskud.

- En kvinde, der er alene med tre børn, og dårligt nok kan få til at hænge sammen, bliver straffet for socialt bedrageri, fordi hun har fået en kæreste, der overnatter mere end tre gange om ugen hos hende. Mens politikere, de går fri. Der er ikke lighed for loven, siger Michael Bjørn Hansen.

Samme vurdering kommer fra advokat Mads Pramming, der har speciale i socialret og sager om socialt bedrageri.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis det havde været en kommunalsag, så havde kommunen bedt om at få pengene tilbage og anmeldt ham til politiet, siger Mads Pramming.

Dobbelt husførelse

Alex Vanopslaghs boligsag begyndte sidste år, hvor dagblandet Information kunne afdække, at Liberal Alliances formand har haft folkeregisteradresse i Struer, selv om han primært har opholdt sig i København.

På grund af adressen i Jylland fik han stillet en gratis folketingslejlighed til rådighed. Det betød, at han samtidig fik et tilskud fra Folketinget for dobbelt husførelse. I 2021 var det månedlige tilskud på 2.628 skattefri kroner.

Sidenhen har Struer Kommune slået fast, at Alex Vanopslagh brød reglerne i de 29 måneder, han havde sin folkeregisteradresse i Struer.

Kommunens afgørelse siger, at Vanopslagh ikke opholdt sig nok i Struer til at have folkeregister adresse i byen. Vanopslagh var derfor ikke berettiget til hverken tilskud eller lejlighed fra Folketinget.

Derfor har Alex Vanopslagh efter krav fra Folketinget betalt det tilskud, som han uberettiget har fået i den periode, tilbage.

Et uberettiget tilskud i 29 måneder giver efter 2021-taksten 76.212 kroner.

Alex Vanopslagh selv mener, at sagen dermed er afsluttet.

Men en række jurister peger i Information på, at sagen ikke bør stoppe der. Her lyder det, at Alex Vanopslaghs boligsag er så påfaldene, at LA-formanden bør efterforskes for bedrageri.

Det fik i går Enhedslisten og Alternativet til at opfordre Folketingets Præsidium til at lade Folketingets jurister undersøge, om Vanopslagh skulle politianmeldes. I et skriftligt svar lod Folketingets formand Søren Gade (V) dog vide, at man ikke ville gå videre med sagen.

Strammere regler for socialt bedrageri

Så let var en almindelig borger ikke sluppet, er vurderingen fra advokat Mads Pramming. Han oplever i sit arbejde, at der er kommet langt større fokus på sager om socialt bedrageri de seneste år.

Og reglerne er også blevet strammet. I 2019 vedtog et flertal i Folketinget, herunder Liberal Alliance, at kommunerne i visse sager havde pligt til at politianmelde borgere i sager om snyd med sociale ydelser.

- Det ser jo lidt sjovt ud, at Folketinget sidder og fører streng kontrol med, at borgerne ikke uberettiget får udbetalt noget, og giver kommunerne pligt til at politianmelde det. Og når det så handler om Folketinget selv, så er man meget mindre streng, siger Mads Pramming.

Michael Bjørn Hansen tøver ikke med at kalde Vanopslaghs ageren for socialt bedrageri.

- Ud fra en eller anden objektiv betragtning, så er det jo socialt bedrageri. Fordi han snyder med nogle regler og får nogle offentlige ydelser, som han ikke er berettiget til, siger Michael Bjørn Hansen.

Michael Bjørn Hansen kalder det 'absurd', at Folketingets Præsidium ikke går videre med sagen.

- Almindelige mennesker vil nok synes, at det er en meget kedelig forskelsbehandling, siger han.

Men Folketinget har ikke tabt penge, for Alex Vanopslagh har jo betalt pengene tilbage?

- Det er jo ikke sådan, at man kan blive straffri ved at betale tilbage. En tyv bliver ikke fri for straf, fordi han afleverer det, han har stjålet, tilbage.

Så Folketinget burde politianmelde det her?

- Ja, det synes jeg. Ellers er lighed for loven jo ikke til stede. Jeg synes, politikerne skulle tænke sig om en ekstra gang og sige: Kan det virkelig være rigtigt, at vi politikere skal have særregler, siger Michael Bjørn Hansen.

Mads Pramming peger på, at der er tale om en særlig sag, fordi Alex Vanopslagh ikke får udbetalt pengene fra en kommune, men fra Folketinget. Men at Folketinget ikke har de samme regler for, hvornår noget skal politianmeldes viser bare, at der er forskel på kravene for almindelige borgere og politikere, mener han.

- Det her er anderledes, end hvad Folketinget stiller af krav til kommunerne, siger Mads Pramming.

Kollerups boligsag

Folketingets formand - og formand for Folketingets Præsidium - Søren Gade (V) vil ikke stille op til interview om sagen. Men i en skriftlig kommentar onsdag henviser Søren Gade til, hvordan Folketingets Præsidium håndterede Simon Kollerups boligsag i 2015.

Her kunne Ekstra Bladet afsløre, at det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup boede i en ejerlejlighed på Christianshavn sammen med sin kæreste og børn, selvom han havde sin folkeregisteradresse i Thy.

Simon Kollerup havde udover lejligheden på Christianshavn samtidig en folketingslejlighed i København, der gjorde, at han fik 30.000 kroner årligt i tilskud til dobbelt husførelse. De penge bad Præsidiet Simon Kollerup om at betale tilbage. Der blev ikke gjort yderligere i sagen dengang.

- Det tidligere Præsidie besluttede, at der ikke skulle være krav om yderligere tilbagebetaling. Den beslutning holder jeg mig til, skriver Folketingets formand Søren Gade om beslutningen om ikke at undersøge Vanopslaghs sag.

Men det er ikke et godt argument for ikke at gå videre med en sag, mener advokat Mads Pramming.

- Man må jo kigge på den enkelte sag individuelt og så se, om der grund til at anmelde her eller ej. At sige, 'vi plejer ikke at gøre noget som helst', det synes jeg ikke holder, siger han.

Alex Vanopslagh ønsker ikke at stille op til interview.