Ældre skoleelever efterlyser klar melding fra børnenes statsminister: 'Velfungerende elever falder hen til Netflix og nattøj'

Det må kunne lade sig gøre at genåbne skolerne yderligere uden at sætte smitteudviklingen over styr, mener elever. Blå partier er enige.

En gruppe af normalt velfungerende elever er blevet 'sårbare', lyder advarslen fra Danske Skoleelever.

Statsminister Mette Frederiksens (S) krav om 'fuldstændig epidemikontrol' før en yderligere genåbning af skolerne vækker skuffelse blandt elever i folkeskolen og på gymnasierne.

På dagen, hvor de mindre elever fra 0-4. klasse er vendt tilbage til klasselokalerne, efterlyser deres ældre skolekammerater et signal om, hvornår de også kan klappe computeren sammen.

- Helt almindelige velfungerende og gode, motiverede elever sidder derhjemme lige nu og falder hen i Netflix og nattøj. Og det er rigtig problematisk. Det bliver sværere at stå op om morgenen. Det bliver sværere at finde motivationen ved skolearbejdet.

- Man bliver mere presset, stresset og ked af det, fordi man aldrig møder sine venner. Og så kan det blive sværere at vende tilbage til den fysiske skole, siger formand for Danske Skoeleelever Esther Vyff.

Det var under sit besøg på Allerslev Skole i Lejre Kommune på Sjælland, at statsministeren afviste at sætte dato på en yderligere genåbning af skolerne.

- Vi kan tage de ældre elever tilbage, når vi har en fuldstændig epidemikontrol og er nået længere frem i 2021. Det er for tidligt at sige noget om nu.

Hun henviser til, at coronatallene ikke er stabile nok endnu.

- Og det er givetvis på grund af den britiske mutation, som vi ved vinder frem. Så selv om tallene på overfladen ser gode ud i Danmark, så ligger den britiske mutation og ulmer lige nedenunder og er snart den dominerende i Danmark.

De argumenter overbeviser dog ikke formanden for Danske Skoleelever, der har en række forslag til, hvordan de ældre elever kan vende tilbage.

- Jeg skal ikke gøre mig klog på smittetal og smittefare. Men set fra mit perspektiv mener jeg, at man godt kan arbejde med opdelte klasser. Man kunne køre med det ene hold om formiddagen og det andet om eftermiddagen. Eller måske bare gå en tur udenfor med læreren.

- Vi står i hvert fald klar med kreative løsninger, som vi hjertens gerne vil præsentere for de kloge mennesker, der skal regne på det, siger Esther Vyff.

Gymnasieelever: 'Meget, meget bekymrende'

Dagens udmelding fra statsministeren bliver ligeledes modtaget med tunge suk af ærgrelse hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Her synes formand Ingrid Kjærgaard, at ordene 'fuldstændig epidemikontrol' lyder som et scenarie langt ude i horisonten.

- Det tyder på, at der er meget lange udsigter til, at vi kan sende eleverne tilbage i skole. Og vi mener, at det bør have allerhøjeste prioritet at få eleverne tilbage i skolerne hurtigst muligt, siger hun.

Skolerne genåbnede i dag for de yngste elever fra 0. - 4. klasse. Her er 4.a på Korshøjskolen i Randers. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

Elevorganisationen har lavet sin egen undersøgelse blandt 5.000 gymnasieelever, som viser, at hver femte har overvejet at droppe deres uddannelse under den nuværende hjemmeundervisning.

- Jeg synes, det er meget, meget bekymrende, hvis vi ender med at stå med en generation, hvor færre har fået en uddannelse, siger Ingrid Kjærgaard.

Hun tror ikke, at en åbning af gymnasierne er det, der får coronasmitten til at eksplodere igen.

- Vi ved fra de sidste mange måneder, at man kan sagtens have åbne uddannelser på en forsvarlig måde. Det er nemt at kontrollere smittekæderne, når man kun omgås sine klassekammerater i meget høj grad, siger hun.

(ARKIV) Isolationen skaber mistrivsel, lyder det fra Danske Gymnasieelever. (Foto: Anthon Unger © Scanpix)

Landets efterskoler har ligesom skolerne og gymnasierne stået tomme siden juleferien.

Og hos medlemsorganisationen Efterskolerne efterlyser formand Torben Vind Rasmussen en debat om, hvordan eleverne kan komme tilbage.

- Hvilke begrænsninger i forhold til en åbning kan man lave? Der er en hel række forslag, som vi kan bidrage med, sådan at regnemaskinen kan komme til at regne på det mest præcise grundlag, siger han.

Blå partier vil genåbne flere hjørner

Siden nytår er positivprocenten - altså antallet af positive prøvesvar i forhold til antallet af test - faldet. Fra 3,9 på årets første dag til 0,46 i dag.

Men ifølge sundhedsmyndighederne er den mere smitsomme britiske coronavariant på vej til at blive den dominerende stamme i Danmark, og det kan i givet fald vende den positive udvikling.

Ser man på coronatallene fra Statens Serum Institut, så er der dog stor forskel på, hvor udbredt smitten er i landets 98 kommuner.

Hårdest ramt er kommunerne på Københavns vestegn, hvor det såkaldte incidenstal fortæller, at der er 210 bekræftede smittetilfælde per 100.000 indbyggere i Ishøj Kommune.

I bunden af skalaen er det tilsvarende tal 2,5 for Bornholm og 5,1 for Lemvig.

De store geografiske forskelle på smitten får flere partier i blå blok til at presse på for en yderligere genåbning.

Det er efterhånden svært at forstå, hvorfor regeringen ikke vil lytte til gode forslag - eller overhovedet tænke tanken at lukke lidt op bare nogle steder i landet, mener De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) undrer sig over, at regeringen ikke overvejer at genåbne mere i de dele af landet, hvor smitten er lav. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Vi kan jo se, at der er voldsomme forskelle fra kommune til kommune og faktisk også fra region til region på smittetallene. Og der hvor vi kan se, at man er nede i omkring 20 incidenstal, der synes jeg godt, man kan begyndte at åbne.

- Forretningerne styrtbløder simpelthen. Og mange af dem kigger ind i konkurser. Og det er altså væsentligt, at de får mulighed for at komme i gang igen.

Hos Venstre mener sundhedsordfører Martin Geertsen også, at det er relevant at se på en yderligere genåbning af skolerne.

- Kunne man forestille sig, at man med de rette sociale bobler kan åbne efterskoler. Kunne man forestille sig, at man havde eleverne i 5. og 6. klasse i skole hver anden dag?

- Jeg fornemmer, at statsministeren siger, at det er alt eller intet. Og det, synes jeg, er en meget firkantet måde at anskue tingene på.

DR Nyheder har anmodet om et opfølgende interview med statsminister Mette Frederiksen (S) for at få en uddybning af ordene 'fuld epidemikontrol'. Det er desværre ikke lykkedes, men ifølge Ritzau siger statsministeren i en opfølgende skriftlig kommentar, at der "intet nyt" er "i forhold til, hvad vi tidligere har sagt":

- I dag er 0.-4.-klasse startet igen, men de øvrige restriktioner fortsætter foreløbig til 28. februar. Og frem mod da vil vi løbende vurdere, hvornår det igen er forsvarligt at udfase yderligere restriktioner.

- Det forudsætter blandt andet, at flere er vaccineret, og at færre er indlagt, så vi bedre kan stå imod en stigende smitte. Altså at have kontrol over epidemien, siger Mette Frederiksen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter