Afdelingschef afhørt om central telefonsamtale: 'Jeg gjorde det klart, at der kunne være undtagelser'

Tidligere afdelingschef afviser i rigsretten at have bedt styrelse gøre noget ulovligt

Tidligere Venstre-minister Inger Støjberg er tiltalt for at bryde ministeransvarsloven. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Line Skytte Mørk Hansen blev bedt om at ringe op til Udlændingestyrelsen og sende dem en efterhånden omtalt pressemeddelelse fra Inger Støjbergs ministerium. Men hun bad aldrig styrelsen gøre noget ulovligt.

Det forklarede den tidligere afdelingschef onsdag i rigsretten. Afhøringen kredsede om en helt central telefonsamtale. Den er et vigtigt omdrejningspunkt i sagen - men vidnerne er dybt uenige om, hvad der blev sagt i telefonen.

- Jeg sagde, at udgangspunktet nok var at alle par skulle skilles ad – men jeg gjorde det samtidig klart, at der kunne være undtagelser, forklarede afdelingschefen onsdag i Rigsretten.

Og netop den forklaring kan udgøre en væsentlig brik i hele sagen om adskillelsen af unge asylpar, som nu har ført til den blot anden rigsretssag på hundrede år - og hvor netop Line Skytte Mørk Hansen må anses at være et af de absolutte hovedvidner.

Hun er også et af de vidner, som har meget på spil. Da instrukskommissionen kulegravede sagen, udtalte de nemlig kritik af en række embedsmænd, herunder Line Skytte Mørk Hansen, som risikerer en disciplinærsag, når rigsretssagen er slut.

Afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen forlader Instrukskommissionen den 30. september 2020. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Ulovlig instruks

I 2016, da hele sagen rumsterede, var hun afdelingschef for Koncernstyring i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Da hun sendte pressemeddelelsen, som lagde op til at adskille alle asylpar uden undtagelser, til Udlændingestyrelsen d. 10. februar 2016, blev den ifølge både Folketingets Ombudsmand og Instrukskommissionen til en ulovlig instruks.

Grunden til, at hun overhovedet sendte pressemeddelelsen videre, var fordi daværende departementschef Uffe Toudal bad hende om det.

- Toudal bad mig sende pressemeddelelsen til Lene Linnea Vejrum (tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen, red.) og bad mig også ringe og sige, at uanset hvor hårdt pressemeddelelsen var endt med at blive trukket op, ville der være undtagelser, hvor mindreårige ikke skulle adskilles, forklarede Line Skytte Mørk Hansen i rigsretten.

Hun fortalte også, at hun fik besked på at sige, at styrelsen ikke ville blive efterladt 'alene på perronen'. Hvis der var i tvivl om noget, skulle de tage fat i departementet.

Modstridende forklaringer

Men den forklaring flugter ikke helt med det, den tidligere departementschef Uffe Toudal har fortalt i rigsretten, hvor han også har været indkaldt som vidne.

Han har forklaret, at han alene gav Line Skytte Mørk Hansen besked om at sende pressemeddelelsen til daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Linnea Vejrum - han gav hende ikke andre beskeder.

Derfor pointerede anklager Jon Lauritzen også, at Line Skytte Mørk Hansens forklaring om 'perronen og undtagelser' ikke helt 'stemmer overens med Toudals forklaring'.

- Jeg ringer jo ikke ud i styrelsen og siger noget om en pressemeddelelse og ikke at blive efterladt på perronen, hvis ingen har bedt mig om det. Det bad Uffe mig om. Så er den ikke længere, sagde Line Skytte Mørk Hansen.

'Det har jeg tænkt meget over'

Dagen inden den omtalte pressemeddelelse, altså d. 9. februar 2016, godkendte Inger Støjberg et andet væsentligt dokument i sagen. Nemlig et notat, som helt kort fortalt lægger op til undtagelser.

Det er et notat, som Inger Støjberg har kaldt 'helt, helt centralt' og som også den tidligere departementschef Uffe Toudal har tillagt stor betydning. Andre vidner, som eksempelvis den tidligere chefjurist Lykke Sørensen, har fortalt, at notatet ikke spillede nogen rolle.

Når pressemeddelelsen endte med ikke at indeholde en eneste sætning om, at der kunne ske undtagelser, har eksempelvis Inger Støjberg derfor peget på, at det ikke var nødvendigt, fordi pressemeddelelsen alene var et stykke politisk kommunikation. Notatet derimod var det juridiske fundament.

Men da Line Skytte Mørk Hansen ringede til Udlændingestyrelsen og fortalte dem om pressemeddelelsen, fik de ikke også samtidig sendt notatet med. Faktisk fik styrelsen ingen skriftlige retningslinjer på det her tidspunkt.

Dog fortalte Line Skytte Mørk Hansen, at hun refererede notatet.

Anklageren ville derfor gerne vide, hvorfor Line Skytte Mørk Hansen ikke bare sendte notatet med, når nu hun ringede til Udlændingestyrelsen og fortalte om pressemeddelelsen.

- Det har jeg tænkt meget over. Omdrejningspunktet i notatet er en juridisk vurdering, så jeg ville forvente, at Udlændingeafdelingen kommunikerede det til styrelsen, sagde hun.

Afhøring fortsætter

Line Skytte Mørk Hansen stod dog fast på, at notatet fortsat spillede en central rolle.

På et tidspunkt spurgte rigsrettens formand, Thormas Rørdam, hvordan hun kunne vide, at det, der stod i notatet, overhovedet stadig var gældende på det her tidspunkt?

- Normalt ville man forestille sig, at man skulle gøre noget aktivt, hvis man mener, at det, der var godkendt af ministeren, pludselig ikke længere var gældende, sagde Line Skytte Mørk Hansen.

- Hvis Udlændingeafdelingen mente, at det notat var dødt og borte, forstår jeg ikke, at man ikke dokumenterer det på en eller anden vis.

Instrukskommissionen har allerede kulegravet sagen. Her fortalte Lene Linnea Vejrum fra Udlændingestyrelsen, at Line Skytte Mørk Hansen under deres telefonsamtale skulle have sagt, at de skulle administere efter pressemeddelelsens ordlyd.

For god ordens skyld skal det nævnes, at Vejrum endnu ikke er blevet afhørt i rigsretten.

Anklagerne nåede da heller ikke frem til at spørge Line Skytte Mørk Hansen ind til den del i dag. Det må vi forvente, at der bliver boret i i morgen, torsdag d. 7. oktober, hvor afhøringen af den tidligere afdelingschef fortsætter.

Facebook
Twitter