Afgørende vurdering bag nedgravning af millioner af mink hvilede på spinkelt grundlag

Millioner af mink blev gravet ned, mens forbrændingsanlæg råbte op om ledig kapacitet til afbrænding.

Fødevarestyrelsen er begyndt at grave de døde mink op igen. De skal brændes af på 13 anlæg rundt i hele landet. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har flere gange udpeget landets forbrændingsanlæg som en de ansvarlige for, at millioner af mink tilbage i november endte i grave i Midt- og Vestjylland i stedet for at blive brændt af.

Men nu bliver der rejst alvorlig tvivl om ministerens forklaring.

Så sent som på et samråd i Folketinget i begyndelsen af maj sagde Rasmus Prehn:

- Når man ringer til de forbrændingsanlæg, man regner med kan brænde det her af, får man at vide, at der er ikke kapacitet. De fandt så ud af bagefter, at der var noget mere kapacitet. Men da der skulle eksekveres på det, der gav de udtryk for, at der ikke var kapacitet. Under det pres valgte man så at grave ned, sagde ministeren.

DR Nyheder har lavet en kortlægning af forløbet omkring nedgravningen. Den viser, at myndighedernes første opgørelse over kapaciteten på forbrændingsanlæggene hvilede på et meget spinkelt grundlag.

Miljøstyrelsen brugte en oplysning fra forbrændingsanlægget i AVV i Hjørring om, hvor mange mink de kunne afbrænde i døgnet, og den vurdering blev afgørende for det videre forløb.

For oplysningen fra Hjørring blev efterfølgende brugt til at lave et overslag over, hvad andre af landets forbrændingsanlæg kunne afbrænde.

Myndighederne talte efterfølgende med nogle forbrændingsanlæg, men det var bundlinjen fra det hurtige overslag, som myndighederne styrede efter og fortsat bruger som argument for, at anlæggene først meldte en lav kapacitet ind og først senere kom med en højere.

Mikkel Brandrup er direktør for Dansk Affaldsforening, der er organisation for de kommunale forbrændingsanlæg. Han slår også fast, at forbrændingsanlæggene stillede kapacitet til rådighed, som ikke blev udnyttet. Og at man derfor ikke kan konkludere, som Rasmus Prehn gør.

- Jeg mener ikke, at udfordringen ligger hos forbrændingsanlæggene. Jeg mener, at udfordringen har ligget hos myndighederne. Og det kan jeg godt forstå, for det er en vanskelig opgave. Men kapaciteten har været til stede.

Men hvad mener du så om, at fødevareministeren under flere samråd har peget på forbrændingsanlæggene som årsagen til, at der skulle graves ned?

- Jeg mener ikke, at forbrændingsanlæggene har været udfordringen i forhold til at få løst den her opgave.

Men er det så fair, at ministeren peger på jer?

- Nej.

Thomas Fruergaard Astrup er professor ved DTU Miljø og ekspert i affald og forbrænding. Han mener, at Prehn rammer forbi målet, når han udpeger forbrændingsanlæggene som problemet.

- Jeg har svært ved at se, at man kan skære forbrændingsanlæggene over en kam og sige, de ikke kunne løse opgaven. De kunne efter min bedste vurdering have taget langt flere mink, end man forestillede sig dengang, siger Thomas Fruergaard Astrup.

Mangel på forbrændingskapacitet

Det var Miljøstyrelsen, som i første omgang stod bag opgørelsen over, hvor mange mink der kunne brændes af.

Regeringen havde den 1. oktober besluttet, at minkbesætninger smittet med coronavirus skulle aflives. Dette gjaldt også besætninger i en sikkerhedszone på 7,8 kilometer fra den smittede farm.

Det lagde pres på Daka, der normalt destruerer døde dyr og også mink, når der er sæson for pelsning. Derfor begyndte myndigheder at se efter andre muligheder for at komme af med de døde mink.

Miljøstyrelsens opgørelse fra den 3. november kom frem til, at de 12 største forbrændingsanlæg kunne brænde mellem 360 og 408 ton mink af om dagen.

Det var langt fra det behov, der accelererede, da regeringen den 4. november besluttede, at alle mink skulle aflives.

Derfor blev det besluttet, at døde mink skulle graves ned. De smittede mink skulle enten destrueres eller begraves, det var ikke muligt at brænde dem af.

Den 6. november skrev Miljøstyrelsen til Viborg Kommune, at der ville blive dispenseret fra miljøbeskyttelsesloven for at grave mink ned.

Og den manglende forbrændingskapacitet blev trukket frem som det væsentlige.

"Nedslåning af samtlige mink har bevirket en mangel på forbrændingskapacitet, hvorfor det er nødvendiggjort, at minkene skal nedgraves i jorden." står der i brevet.

Mink-graven i Kølvrå ligger i Viborg Kommune.

DR Nyheder har spurgt Miljøstyrelsen, hvilken opgørelse over kapacitet der ligger til grund for dispensationen. Svaret er notatet fra den 3. november.

Fødevareministeriet har også brugt resultatet i Miljøstyrelsens opgørelse fra den 3. november til at underbygge påstanden om, at forbrændingsanlæggene meldte ind med for lav en kapacitet. Men opgørelsen byggede altså ikke på indmeldinger fra anlæggene, men en vurdering fra Miljøstyrelsen.

Vurdering fra et anlæg

DR Nyheder har set notatet. Og det fremgår flere steder, at opgørelsen ikke er lavet ud fra indberetninger fra de forbrændingsanlæg, der bliver omtalt.

Den bygger i stedet på en vurdering fra ét enkelt anlæg, AVV Hjørring.

Her var vurderingen på det tidspunkt, at mink kunne udgøre cirka 10 procent af det daglige affald. Ud fra den vurdering er der lavet et overslag over, hvad andre anlæg kan brænde af.

"Med udgangspunkt i, at AVV Hjørring vurderer at kunne modtage en container med 12 tons pr. døgn, kan det påregnes, at følgende anlæg har kapacitet til at modtage mink i de angivne mængder", står der i notatet.

Ud fra tallet fra Hjørring og anlæggenes størrelse regnede Miljøstyrelsen sig så frem til, hvor store mængder de andre anlæg kunne forventes at brænde af.

Både Miljø- og Fødevarestyrelsen fremhæver, at de tog kontakt til anlæggene efter notatet blev lavet. Men det ændrede ikke på resultatet. Kapaciteten blev fortsat opgjort til mellem 360 og 408 tons.

Flere af de forbrændingsanlæg, som indgår i notatet, siger til DR Nyheder, at den kapacitet, som de er noteret for, ikke kommer fra dem. Flere bekræfter, at de blev kontaktet af myndigheder i de dage. Men de svarede, at de havde brug for et prøvelæs for at kunne vurdere, hvor meget de kunne brænde af. Alligvel blev de noteret for den kapacitet, som stod i første notat.

Ifølge Thomas Fruergaard Astrup, som er professor ved DTU Miljø og ekspert i affald og forbrænding, er det en tvivlsom måde at opgøre den samlede kapacitet på, når man blot tager udgangspunkt i en procentssats fra et enkelt anlæg.

- At bruge sådan en forsimplet ti-procents tommelfingerregel, den går ikke. Heller ikke hos vores studerende. Selv hvis man skulle lave en hurtig beregning, ville vi nok bede dem om at underbygge det lidt bedre og få flere data på bordet, ringe noget mere rundt for at få et bedre bud på, hvad kapaciteten faktisk var hos forbrændingsanlæggene.

Vil du sige, det er en forkert måde at gøre det på?

- Det er en forkert måde og forsimplet måde bare at tage et tal fra et anlæg og så bruge det som en tommelfingerregel for alle anlæg. Det virker ikke rigtigt, siger han.

Michael Bering, affaldschef hos AVV Hjørring, siger, han ikke var klar over, at deres forsigtige overslag blev brugt til at vurdere kapaciteten i hele landet.

- Det vidste vi ikke. Vi har svaret på de spørgsmål, vi har fået fra Miljøstyrelsen, og så har vi ikke været involveret mere i det, siger han.

Minkene blev begravet i kilometer lange render, som var dækket af kalk. (Foto: Morten Stricker © Morten Stricker)

Råbte forgæves op

Opgørelsen over kapacitet er vigtig, for det var den, der nødvendiggjorde den omfattende nedgravning. Havde myndighederne fra start kendt den reelle kapacitet, kunne flere mink være brændt af i stedet for som nu at være begravet.

Det viste sig hurtigt, at notatet fra den 3. november undervurderede den samlede kapacitet. Efter notatet blev lavet, tog Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontakt til forbrændingsanlæggene for at lave aftaler om afbrænding.

Meldingen fra andre anlæg var, at de skulle have et prøvelæs med døde mink, før de kunne komme med et kvalificeret bud på, hvor store mængder de kunne brænde af.

Ifølge Mikkel Brandrup hænger det sammen med, at flere specifikke forhold på anlæggene er afgørende for, hvilke mængder de kunne tage.

- Der kan være forskellig teknologi, forskellige adgangsforhold, forskellige størrelser på siloer og forskellige typer affald, de modtager på specifikke tidspunkter, siger han.

Efter de første testafbrændinger kunne anlæggene svare mere præcist på, hvor meget de kunne brænde af.

Det københavnske forbrændingsanlæg ARC blev i notatet fra den 3. november opgjort til at kunne tage 72 ton. ARC oplyser til DR Nyheder, at de ikke ved, hvor det tal stammer fra - det kommer ikke fra dem.

Efter et prøvelæs konkluderede de derimod, at de kunne tage 200 ton om dagen.

"Det er flot, at I kan tage så meget, det svarer til godt 10 procent af affaldet, så vidt jeg kan regne ud. Det må Fødevarestyrelsen være meget glade for", skrev Miljøstyrelsen den 10. november til ARC i en mail, som DR har fået aktindsigt i.

De halvrådne mink blandes med husholdningsaffald og bliver brændt af på forbrændingsanlæg. (Foto: Kasper Heden Andersen)

Der skete bare ikke det store.

For mens ARC i alt kun modtog 113 ton mink - svarende til kapaciteten i et halvt døgn - blev millioner af mink fyldt i jorden i den anden ende af landet over de næste tre uger.

ARC kunne have modtaget 2.800 ton mink i den periode.

- Konsekvensen ser ud her bagefter, at man har forladt det spor, at man rent faktisk kunne forbrænde en stor mængde af minkene og i stedet har fokuseret på den her nedgravningsløsning, siger Thomas Fruergaard Astrup.

Samme oplevelse havde de på Vestforbrænding i Glostrup, der er Danmarks største forbrændingsanlæg.

Efter gode erfaringer med et prøvelæs den 5. november kunne Vestforbrænding dagen efter meddele myndighederne, at de var klar til at modtage 100 ton om dagen. Men de fik aldrig en eneste mink mere.

18 dage senere - den 24. november - kom der i stedet en mail fra Miljøstyrelsen.

- De takker for indsatsen og forklarer, at man har fundet andre løsninger på opgaven, husker Jan Petersen, stabschef på Vestforbrænding.

Også hos AVV Hjørring fandt man efter prøvelæs ud af, at man kunne håndtere langt større mængder døde mink, end udgangspunktet var i opgørelsen fra den 3. november. Den 9. november skrev de, at de var parat til at øge volumen fra 12 til 30 ton om dagen. Men der kom ikke flere mink til Hjørring.

- Vi skrev til Fødevarestyrelsen på et tidspunkt, at vi var lidt uforstående over, at der ikke kom flere mink, eftersom vi nu havde aftalt, at vi godt kunne øge mængden. På et tidspunkt midt i november skrev vi til Fødevarestyrelsen, at nu satte vi vores beredskab i bero og tog almindeligt affald ind i stedet for, fordi vi ikke havde hørt fra dem. Så der lukkede vi ned og sagde, at nu måtte de kontakte os, hvis vi skulle starte op igen.

Så I modtog ikke det, I sagde, I kunne tage?

- Nej, det gjorde vi ikke, siger Michael Bering, affaldschef hos AVV Hjørring.

"Vi har fået gravet to meget store huller"

Det samlede billede fra forbrændingsanlæggene er altså tydeligt. De forstår ikke, hvorfra myndigheder har den opfattelse af lav kapacitet, som Rasmus Prehn bliver ved med at fremhæve. Og de forsøgte løbende at råbe op om, at de kunne brænde flere mink af.

Undervejs fik de også en melding fra Fødevarestyrelsen, som viser, at det ikke var en lav kapacitet på forbrændingsanlæggene, som var problemet i de dage.

Den 10. november skrev Fødevarestyrelsen til anlæggene:

"Jeg ved, at nogle af jer ikke har modtaget nogle mink endnu, og at nogle af jer kan modtage mere, end I gør nu.

Som I måske har læst, har vi fået gravet to meget store huller i henholdsvis Karup og Holstebro. Alle mink fra smittede og mistænkte farme sendes til hullerne.

På de raske farme er flere af containerne overfyldte og har ikke kunnet transporteres. Dette har betydet, at vi ikke har kunne transportere disse containere, før de er blevet delvist tømt af en slamsuger.

Ovenstående er baggrunden for, at vi ikke endnu har kunnet udnytte jeres fulde kapacitet"

Altså vidste Fødevarestyrelsen godt på det tidspunkt, at der var mere kapacitet til stede på forbrændingsanlæggene, end der blev udnyttet.

Begge minkgrave ligger på Forsvarets øvelsesarealer.

Prehn: Det var kontakt

DR Nyheder har spurgt Fødevarestyrelsen, hvad det er for en lav kapacitet, som styrelsen og Rasmus Prehn taler om. Svaret er 360-408 ton om dagen. Altså præcist det tal, som Miljøstyrelsens notat fra den 3. november kommer frem til.

Alligevel siger både styrelsen og Prehn, at opgørelsen ikke kun bygger på en udregning lavet på baggrund af vurderingen fra AVV Hjørring.

- Det, som Fødevarestyrelsen oplyser mig, er, at man systematisk har ringet rundt for at få afprøvet den kapacitet, der var. Så har det efterfølgende vist sig, at der så var nogle steder, hvor de sagde, jamen, vi havde faktisk noget kapacitet, hvorfor er vi så ikke blevet brugt. Det er selvfølgelig beklageligt. Men det samlede billede hos Fødevarestyrelsen har været, at man brugte den kapacitet, der var.

Forbrændingsanlæggene siger selv, at den kapacitet, de indberettede, aldrig blev udnyttet – de mener altså ikke, at det er rigtigt, når du siger, de først meldte en lav kapacitet ind, som siden blev hævet – hvad siger du til det?

- Altså, det er jo nødt til at blive undersøgt nærmere, hvad der er op og ned. Det, jeg forholder mig til, er, at Fødevarestyrelsen siger til mig, der er ikke den kapacitet, vi skal bruge – vi er nødt til at gøre noget andet, og det er det, jeg prøver at gengive, siger Rasmus Prehn.

Fødevareminister Rasmus Prehn havde inviteret pressen, da de første prøveopgravninger af mink fandt sted Kr. Himmelfartsdag. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

Øget miljøbelastning

Efter et halvt år i jorden skal minkene nu graves op og brændes af på de selv samme anlæg, som tilbage i november stod klar til at tage imod.

Peter Kjeldsen er lektor og undervisningschef på DTU Miljø. Han har set nærmere på, hvordan de døde mink kan påvirke miljøet ved gravene. Han siger, at der er en direkte sammenhæng mellem mængden af mink i gravene og miljøvurderingen.

- Når det regner på gravene, kan der dannes noget forurenet vand, når minkene nedbrydes. Det vand siver så ned gennem jorden og ned til grundvandet. Her kan det sprede sig til nærliggende vandløb eller søer. Det kan give iltsvind, algedannelse og giftige forhold for fisk.

- Alle de her mink fylder et kæmpe areal. Det, som danner det her forurenede vand, er nedbøren, og det kommer så over et større areal. Det vil sige, at det giver mere forurenet vand, som skal håndteres. Så hvis man for eksempel havde deponeret 20 procent af det, man endte med, så havde problemet været fem gange mindre.

Så selv om det ikke var lykkedes at få brændt alle mink af, så ville det have været godt for miljøet, hvis man havde fået brændt flere mink af og begravet færre?

- Ja, det havde gjort, at mindre grundvand ville være påvirket og den her oprydning, vi skal lave nu, vil blive mindre bekostelig.

På bundlinjen står, at kun godt 2.000 ton mink blev brændt af på forbrændingsanlæggene. 19.500 ton mink fra Zone 2 kunne ellers være blevet brændt af.

En opgørelse fra anlæggene viser, at de havde en kapacitet på 777 ton om dagen - altså omkring det dobbelte af det oprindelige skøn fra Miljøstyrelsen. Var den fulde kapacitet blevet udnyttet over 14 dage, kunne næsten 11.000 ton mink være blevet brændt af.

I stedet blev de kørt til massegrave. Fødevarestyrelsen forventer, at der skal graves 13.300 ton døde mink op i Holstebro og Kølvrå.

Miljøstyrelsen har ikke ønsket at lave et uddybende interview om deres opgørelse fra den 3. november.

Folketinget har valgt at nedsætte en advokatundersøgelse, der skal undersøge forløbet om nedgravning af mink.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk