Aflyste operationer og afsløring af kundeadresser: Derfor er cyberangreb den største trussel mod Danmark

Kampen mod cyberangreb skal styrkes med 1,4 milliarder i nyt forsvarsforlig.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er cyberangreb den største trussel mod Danmark. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Hospitaler aflyser operationer og må omdirigere ambulancer. Mærsks 76 havneterminaler verden over lukkes ned. International revisionsgigant mister forretningshemmeligheder og højtprofilerede kunders mailadresser.

Listen over alvorlige cyberangreb er lang, og truslen har for længst udviklet sig til den hurtigst voksende sikkerhedspolitiske udfordring - over terror og global opvarmning.

DR Nyheder har spurgt Lars Bangert Struwe, generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen og tidligere forsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, hvorfor cybertruslen er så høj, og om politikerne nu for alvor får taget fat om nældens rod.

Hvorfor vokser antallet af cyberangreb så hurtigt?

- Det er et område, hvor alle kan være med. I gammeldags krig skulle du købe nogle tanks og jagerfly og have en masse soldater på landjorden. I dag kan en vred teenager i Indien lancere et cyberangreb mod en virksomhed eller en stat. Vi er gået fra, at du skulle have en stat som aktør på krigsskuepladsen, til noget, hvor en enkeltperson eller en gruppering kan agere.

Hvor meget betyder 1,4 milliarder ekstra kroner, som politikerne nu vil styrke bekæmpelsen af cyberangreb med?

- Det batter en hel del. Selvfølgelig vil nogen sige, at det slet ikke er nok, men det er jo en begyndelse. Nato gjorde sidste år cyberdomænet til et område, som man særskilt skal kigge på. Og derfor er det her både et signal til den danske befolkning og Nato om, at vi tager det her meget alvorligt, og at vi opruster.

- Vi kan forstå, at der oprettes en pulje (på 500 millioner kroner, red.), som man kan trække på, når man ved, hvordan det her udvikler sig. En af de store udfordringer med det her er, at vi kan lave en langtidsplan på fem eller ti år, men der kan udvikles en ny form for software lynhurtigt, og så kan vi pludselig ikke følge med.

Russere har hacket Danmark

Hvor stort er det her problem med hackerangreb i Danmark?

- Vi ser med al sandsynlighed dagligt forsøg på hack imod danske virksomheder og offentligheden. Det er alt fra enkeltindivider, over virksomheder, der gerne vil lave spionage, så de kan stjæle en andens produkt eller vide, hvem den anden har af kunder, til stater, der gør forsøg på at finde ud af, hvad den danske stat gør.

- Rusland har for eksempel hacket dele af det lavt prioriterede, militære e-mailsystem. Vi ved, at der foregår en masse derude, og vi skal blive endnu bedre, end vi er nu, til at opdage hackerangreb og modstå dem.

Hvor kommer de her angreb fra?

- De kommer fra stater som Rusland og Kina. Og så kommer de fra virksomheder, der bruger det til spionage. Og så har vi for eksempel set, at Israel har kombineret brugen af cyber med andre ting, hvor de har slukket for syriske radarsystemer og efterfølgende er fløjet ind for at angribe nukleare systemer.

Vi har også set et angreb på sundhedsvæsnet i Storbritannien sidste forår, der medførte aflyste operationer og lægeaftaler, omdirigering af ambulancer og sortlagte it-skærme. Er vi rustet til at kunne modstå sådanne angreb i Danmark nu?

- Det er noget, vi skal vænne os til at kunne modstå. Og det er ikke kun Forsvaret, der skal kunne det. Det er private og offentlige virksomheder, og det er dig og mig. Jo mere, vi alle sammen gerne vil have adgang til nemme oplysninger - vi vil gerne have vores bank på mobiltelefonen - jo mere kommer vi ind i et risikofelt.

Et billigt våben

Hvordan er vi nået til, at cyberangreb er den største trussel imod Danmark - større end terror og global opvarmning?

- Fordi det er et billigt våben. Det er selvfølgelig ikke billigt, når en stat sætter 100 mand af til at arbejde med computere, men det er markant billigere end at indkøbe tre nye fregatter eller ti nye jagerfly. Man kan relativt uset og med lave omkostninger både udføre spionage, sabotage og krigsførelse.

- Derfor er det rigtig bekymrende for os alle sammen. Det er dybt ubehageligt, når et hospitalsvæsen bliver lagt ned, men kan vi modstå det, er det bedre, at angrebene foregår der, end at de foregår fysisk, ved at vi bliver bombet.

Der har været kritik af, at indsatsen mod cyberangreb ikke var bred nok. Kommer politikerne nu det i møde?

- Jeg synes, at politikerne tager det her meget alvorligt. Der, hvor problemet er, handler om os som offentlighed. Tager vi det her alvorligt nok? Tager virksomheder det her alvorligt nok? Vi skal alle sammen være langt bedre til at forholde os til det her. Det gælder både private, såvel som offentlige og private virksomheder.

- Og så har vi brug for, at der bliver uddannet folk på det her område. Folk, der kan være etiske hackere og opfinde sikkerhedssystemer, der kan klare angreb. Vi skal have uddannet programmører, som er i stand til at lave gode firewalls (skal hindre uautoriseret adgang til interne netværk, red.).

Kan du give nogle gode råd til folk - hvad skal man være særligt opmærksom på?

- Vi skal være opmærksomme på, hvilke websider vi går ind på. Vi skal kigge på den e-mail, vi modtager - kommer den faktisk fra den afsender, som den burde komme fra? Vi skal tænke over, når vi gerne vil udveksle billeder og lige propper en usb-nøgle ind i mosters computer, så hun kan se feriebillederne - er hendes computer eller min usb-nøgle inficeret?

Facebook
Twitter