Aftale skal sikre tidligere tvangsfjernelse af udsatte børn: 'Flyver under radaren i for lang tid'

Bred politisk aftale skal sikre udsatte børn flere rettigheder.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i dag en aftale som skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Da Mette Frederiksen (S) holdt sin første nytårstale som statsminister 1. januar 2020, var det med budskabet om, at det var et mål i sig selv, at flere børn skulle tvangsfjernes.

- Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag, sagde statsministeren.

I dag kunne regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier så præsentere aftalen, der skal indfri løfterne fra den selverklærende "Børnenes statsminister".

Men ved dagens præsentation var der mindre fokus på tal. Og mere fokus på tidlig indsats og nye rettigheder til børnene.

Barnets Lov skal sikre rettigheder fra ti år

Som en del af aftalen skal den nye "Barnets Lov" blandt andet sikre, at børnene allerede fra 10-årsalderen får ret til sige nej til samvær med deres biologiske forældre, og de får tydeligere ret til at bede om anbringelse. Grænsen for, hvornår børnene får selvstændig partsstatus i deres egen sag, flyttes til 10 år mod 12 år i dag.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) beskriver aftalen som et vigtigt skridt i den "værdikamp", som statsministeren indledte i sin nytårstale.

- Vi tog et stort skridt i 1997, da det blev forbudt at slå sine børn. Nu tager vi de næste skridt med tidligere hjælp, så udsatte børn ikke flyver under radaren, og stærkere børnerettigheder i den nye Barnets Lov, siger hun i en pressemeddelelse.

Bag aftalen står regeringen Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Kun Nye Borgerlige står udenfor.

Pligt til at undersøge søskende

Som en vigtig del af aftalen får kommunerne pligt til at lave børnefaglige undersøgelser af søskende under 15 år, så de ikke bliver overset, når ét barn i en søskendeflok anbringes. Det bliver også et krav at der er to sagsbehandlere på de tunge sager, hvor en tvangsanbringelse kan komme på tale.

Aftalen løfter området med to milliarder kroner i årene 2022-2025, og når den er fuldt indfaset tilfører den området 734 millioner kroner om året.

Som en del af aftalen er der også afsat 300 millioner kroner til oprettelsen af familiehuse over hele landet, hvor udsatte familier kan få hjælp.

'Mere afbalanceret aftale'

Flere partierne bag aftalen noterer sig med tilfredshed, at måltal for antallet af anbringelser IKKE er en del af aftalen.

- Anbringelser og flere adoptioner er erstattet af et massivt fokus på det forebyggende og på familien, siger De Radikales familieordfører, Henrik Vinther.

Torsten Gejl fra Alternativet bemærkede, at "der er løbet meget vand i åen, siden statsminister Mette Frederiksen for et par år siden annoncerede, at flere anbringelser var et mål i sig selv".

- Jeg synes, at vi har nået en langt mere afbalanceret aftale, siger han.

Krag: Flere børn vil blive anbragt

Astrid Krag afviser dog, at aftalen er endt langt fra statsministerens udmelding.

Hun siger, at det ikke giver mening, at arbejde med måltal, da det altid vil være en konkret vurdering, om der er behov for at tvangsfjerne et barn. Alligevel mener hun, at antallet af tvangsfjernelser vil stige.

- Flere børn vil blive anbragt, og flere børn vil blive anbragt tidligere. For vi kan jo se i dag, at vi anbringer syv gange så mange 16-årige som 1-årige, 2-årige eller 3-årige. Så der er nogle børn, der flyver under radaren i for lang tid, siger hun.

I Børns Vilkår glæder man sig over aftalen. Direktør Rasmus Kjeldahl kalder den "en milepæl". Han forventer, at den vil føre flere anbringelser.

- Der er mange forældre, der får for mange chancer, fordi man tager mere hensyn til deres rettigheder end til barnets trivsel. Når det er sagt, er vi glade for, at den nye aftale lægger op til at støtte hele familien med en tidligere indsats, siger Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

I Mødrehjælpen kalder direktør Ninna Thomsen aftalen for "supergod". Hun mener også, at aftalen kan føre til flere anbringelser, fordi man sætter tidligere ind og blandt andet ser på søskende, lige så snart et barn er blevet anbragt.

- Så det kan godt blive konsekvensen, men det er ikke et mål i sig selv, og det er jeg rigtig glad for, siger Ninna Thomsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk