Aftale til 2,5 milliarder til voksen- og efteruddannelse på plads

Der er stor tilfredshed hos flere fagforeninger- og forbund med den nye aftale.

Lars Løkke præsenterer ny trepartsaftale om voksen- og efteruddannelser i Statsministeriet. (© (c) DR)

Efter fire måneders forhandlinger er der i dag indgået en trepartsaftale mellem regeringen LO og DA om voksen- og efteruddannelse.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde i Statsministeriet efter intense forhandlinger i nat.

- Det er en aftale, som giver dem, som har mindst uddannelse først i livet, bedre muligheder for at få mere uddannelse senere i livet, siger han.

- De seneste år har vi desværre set, at færre bruger de mange kurser og tilbud, vi giver, og at de, der gør det, ikke får så meget ud af det. Dette er den tredje aftale det seneste år. Vi har indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om bedre integration, vi har styrket erhversuddannelserne med flere praktikpladser, og så den tredje her i dag om voksen- og efteruddannelser, siger statsministeren.

Glade fagforeninger

Aftalen indebærer blandt andet, at godtgørelsen ved deltagelse i AMU-kurser forhøjes fra 80 procent af dagpengene til 100 procent.

Det oplyser fagforbundet FOA, der blandt andet organiserer sosu-assistenter, i en pressemeddelelse.

- Det er et vigtigt resultat, der er ingen tvivl om, at den lave kompensationsgrad har spillet en stor rolle for nedgangen i voksen- og efteruddannelse i kommuner og regioner, siger forbundsformand Dennis Kristensen.

Fremover er der konkret afsat 95 millioner kroner om året til lønmodtagere, som vil videreuddanne sig eller skifte spor, fordi deres nuværende job er hårdt eller i risiko for at forsvinde på grund af teknologiske fremskridt. Det glæder LO.

- Hvis knæene eller ryggen er begyndt at genere håndværkeren, eller der ikke længere er brug for så mange postbude, så kan man nu få hjælp til at kunne efteruddanne sig til et andet job. Helt uden om sin arbejdsgiver. Og uden at man selv skal have pungen op af lommen. Det har været afgørende for os at få den mulighed med, siger LO-formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse..

Hos Dansk Metal er der også glæde over aftalen, der hæfter sig ved, at det såkaldte omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelserne sløjfes i 2018 og på AMU i de kommende fire år.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har kæmpet med næb og klør for at få fjernet de planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne, så med trepartsaftalen har vi taget et skridt i den rigtige retning. Vi bliver simpelthen nødt til at sikre arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked, og det har der været stor forståelse for fra alle parter i forhandlingerne, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, i en pressemeddelelse.

Overblik: Fakta om trepartsforhandlingerne

  • Få et overblik over trepartsforhandlingernes historiske betydning:

  • Deltagerne i trepartsforhandlinger er fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten. Det er dog ikke kun tre personer, der sidder med ved bordet. Typisk vil flere ministre samt repræsentanter fra flere fagforbund og arbejdsgiverorganisationer være til stede.

  • Den sidste store trepartsaftale blev indgået under Schlüter-regeringen i 1987. Siden er der indgået flere mindre aftaler.

  • Trepartsaftalen fra 1987 er baggrunden for de arbejdsmarkedspensioner, lønmodtagere har i dag.

  • I 2012 faldt den daværende S-R-SF-regerings ønske om en ny stor trepartsaftale på gulvet. Regeringens krav var, at danskerne skulle arbejde mere - blandt andet ved at inddrage en eller flere hellig- eller feriedage. Det forslag var uspiseligt for Dansk Metal.

  • Kilder: Ritzau, Faos, Københavns Universitet.

Facebook
Twitter