- Alle har lov til at demonstrere

Justitsministeren kommer nu med lovforslag, der lægger en hård linje over for folk, der vil lave ballade i forbindelse med klimatopmødet. Men selvfølgelig, må man da demonstrere på fredelig vis, siger han.

Justitsminister Brian Mikkelsen er sikret flertal til sit forslag fra DF. (© DR)

Justitsminister Brian Mikkelsen introducerer i dag et lovforslag, der vil give politiet mulighed for at holde demonstranter ved det kommende klimatopmøde i kort snor.

Men han understreger, at det er en del af et demokratisk samfund, at man har ret til at demonstrere, blot man gør det på fredelig vis.

- Vi skal kunne vise udadtil, at Danmark er i stand til at arrangere store begivenheder, det skal nogle aktivister og ballademagere ikke have lov til at ødelægge, derfor strammer vi op, siger Brian Mikkelsen.

Fængsel i stedet for bøde

Blandt de tiltag, som Brian Mikkelsens lovforslag indeholder er frihedsberøvelse i stedet for bøde, hvis man forhindrer politiet i at arbejde.

- Der er brug for at vi kan frihedsberøve folk i længere tid, så vi kan tage dem ud af cirkulation, hvis de planlægger voldelige aktiviteter eller, hvis de planlægger hærværk, siger Brian Mikkelsen.

Lovforslaget er på forhånd sikret opbakning fra DF

- Der er brug for, at samfundet signalere, at vi ikke vil findes os i den utryghed der opstår, hvis der bliver vold eller hærværk som smadrede biler eller butiksvinduer.

Facebook
Twitter