Alle partier er enige: 1,5 milliarder kroner til grøn forskning i 2020

Pengene skal blandt andet bruges til forskning i omstilling af landbruget og miljøvenlig transport.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Ulla Tørnæs (V). Ministeren og forligspartierne præsenterer forskningsreserven, i Uddannelses- og forskningsministeriet. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Et enigt folketing er netop blevet enige om, hvordan de vil bruge knap to milliarder kroner, der er i den såkaldte forskningsreserve til næste år. Det er penge, der allerede var afsat til forskning, men nu får en række konkrete formål.

Godt 1,5 milliarder kroner skal bruges på at forske i den grønne omstilling, lyder det i den aftale, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) har lavet med samtlige af Folketingets partier.

Parterne er blevet enige om at bruge 629 millioner kroner til Danmarks Innovationsfond, der skal bruges til "brede, sammenhængende og langsigtede indsatser" inden for energi, klima, landbrug, transport, natur og miljø, byer og samfund samt adfærd.

Derudover er en anden stor post øremærket Danmarks Frie Forskningsfond, hvor der er afsat 340 millioner kroner.

- Vi har landet regeringens første delaftale til finansloven, og det har vi gjort med samtlige af Folketingets partier. Vi skal brede sektoren ud og have alle med i den grønne omstilling. Det er jeg utrolig glad for, siger Ane Halsboe-Jørgensen på et pressemøde.

Hvor hurtigt kommer forskningsmidlerne til at få effekt i forhold til den grønne omstilling? Går der 10-20-30 år, før vi ser effekten?

- Vi har i fællesskab prioriteret, at grøn forskning skal spænde lige fra den helt spæde grundforskning, som godt kan have lange udsigter, til nogle udviklings- og demonstrationsprogrammer, som nærmest er flyvefærdige.

Regerings-oplæg var stort set status quo

Regeringen bebudede tidligere i efteråret, at man ville afsætte en milliard ekstra til den grønne omstilling. Det tal har siden været diskuteret. DR's program Detektor så nærmere på meldingen og konkluderede, at regeringen blot fortsætter kursen fra den tidligere VLAK-regering.

Regeringen skal som minimum afsætte én procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) til forskning. Det er nemlig en del af den måde, Danmark har valgt at leve op til en EU-målsætning om, at landene i alt skal investere tre procent af BNP i forskning. De sidste to procent står det private erhvervsliv for.

Hvor meget af det her er ny forskning?

- Det er en historisk stor satsning på grøn forskning. Selvfølgelig har vi forsket grønt tidligere. Nu gør vi en dyd ud af at øremærke det, og sige, at ud af de 1,925 milliarder vi sætter af, så er der øremærket 1.5 milliard til grøn forskning bredt.

Men hvor meget er nyt?

- Der er én milliard øremærket ny, grøn forskning, siger Ane Halsboe Jørgensen.

Radikales prioritet var fri forskning

De Radikales forskningsordfører, Stinus Lindgreen, er særligt glad for de midler, der er afsat til den frie forskningsfond, siger han.

- Vi er særligt glade for, at der er kommet så massivt mange penge til den fri forskning

I SF er Astrid Carøe, der er partiets forskningsordfører, mere optaget af, at der nu kommer penge til forskning, der gavner miljøet.

- Vi er særligt glad for, at der kommer noget til miljøteknologi og grønne brændsler.

- Og så er vi stolte over at have fået noget forskning på, hvorfor det er, at unge mistrives i så høj grad i dag, som vi virkelig har brug for at vide mere om for at kunne komme problemet til livs, siger hun.

Astrid Carøe fra SF hæfter sig ved, der kommer forskning i miljørigtige brændsler. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Venstre glad for landbrugsforskning

Venstres forskningsordfører, Ulla Tørnæs, glæder sig over, at partiet kunne være med i aftalen, som de er stolte af. Særligt de penge, der er afsat til at forske i landbruget, er en vigtig prioritet for Venstre, lader hun forstå.

- Særligt er jeg rigtig glad for - og det har været en vigtig prioritet for Venstre - at landbrugets rolle - dels som bæredygtig fødevareproducent, men også som bidragyder til den grønne energiomstilling - har en fremtrædende plads i vores aftale.

Aftalen afsætter 189 millioner kroner til at styrke "de grønne og miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogrammer og indsatsen inden for landbrug, miljø og naturbeskyttelse," lyder det i aftalen.