Alternativet vil sætte folkeskolen fri.

- Vi slipper tøjlerne fra politisk hold og giver tilliden til de aktører, som er omkring skolen, siger partiets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier, til P1 Orientering.

Politikerne skal fortsat styre indhold og pensum, men rammerne for, hvordan de forskellige folkeskoler bliver drevet, og hvordan skoledagen ser ud, skal være op til den enkelte skolebestyrelse.

Skolebestyrelserne skal bestemme over ting som skoledagens længde, læringsmål for eleverne, lærernes forberedelsestid, eksamensformer, om eleverne skal testes i nationale prøver, om der skal være læringsplaner for eleverne, og om der skal gives karakterer.

Det står i udkastet til Alternativets udspil om fremtidens grundskole, som vil blive præsenteret i sin endelige form mandag.

- Når jeg siger, vi slipper tøjlerne, så slipper vi jo også tøjlerne i forhold til at sige, at det her er jo også lidt et eksperiment. For vi tror på, at hvis vi giver fagligheden ud til skolerne, så vil den løfte den langt bedre, end de gør i dag, siger undervisningsordføreren.

Hun synes ikke, der har været eksperimenter nok med folkeskolen.

- Nej. Jeg synes, vi har haft reformer nok i den danske folkeskole. Det er en anden ting. For hold op, hvor har de været udsat for mange forskellige reformer henover de seneste årtier. Men det er ikke det samme som at sige, at vi sætter fri, siger hun

Alternativet vil tage fratage kommunerne muligheden for at stille krav til skolerne gennem såkaldte styringsmål, og kommunerne mister også retten til at kræve dokumentation fra skolerne.

Magten skal nemlig gives til skolebestyrelser, hvor elever, lærere, ledere, forældre og lokalsamfundet skal være repræsenteret med stemmeret, hvis det står til Alternativet, der er overbevist om, at det vil give et løft i både læring og trivsel.

- Det er noget, vi tror på. Det har vi ingen dokumentation for, siger Carolina Magdalene Maier.

LA er skeptiske

Hos Liberal Alliance er man skeptiske over for idéerne. Partiets undervisningsminister, Merete Riisager, har tidligere talt om behovet for at lave om i folkeskolerne. Blandt andet ved at tale for, at det skulle være valgfrit, om folkeskolerne ville følge folkeskolereformen.

Men Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, sætter mere pris på Alternativets politiske retning på området, end på det konkrete forslag.

- Det er prisværdigt, at Alternativet ønsker en liberalisering af folkeskolen, siger han, men påpeger, at det er et problem at give skolebestyrelserne for meget magt, fordi danskerne bor adskilt.

- Med et segregeret bosætningsmønster vil også følge en voldsomt ”segregeret” skole. I Lyngby-Taarbæk kommune vil skolebestyrelserne blive fyldt op af folk, der har lange videregående uddannelser og ledelseserfaring fra deres arbejde. Lokalsamfundet består af advokater og ejendomsmæglere, siger Henrik Dahl.

Til gengæld bakker han op om, at det skal være valgfrit, om man vil have karakterer og prøver.

Liberal Alliance stod uden for aftalen om folkeskolereformen, indtil partiet gik i regering. Alternativet er ikke en del af folkeskoleforliget, der blev indgået i 2014, før sidste folketingsvalg.

Afviser mere bureaukrati

I 2016 var der ifølge Undervisningsministeriet 1.289 folkeskoler ud af de i alt 2.430 grundskoler. I dag administreres folkeskolerne i den enkelte kommune ud fra politisk fastsatte rammer fra politikere på Christiansborg og i kommunalbestyrelserne. Men Alternativet ønsker at lade alle 1.289 folkeskoler drive skole på 1.289 forskellige måder. Partiet afviser, at det skulle skabe mere bureaukrati hos forvaltningerne i kommunerne.

- Nej. Vi har ingen forventninger om, at der skal ansættes flere i forvaltningerne til at tage sig af det. Så ville vi jo bare flytte bureaukratiet et andet sted hen, siger Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.