Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie, samfundsfag og naturfag på skoleskemaet.

Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som i stedet vil erstatte de klassiske fag med fire helt nye fag: ”Klima og bæredygtighed”, ”Medborgerskab”, ”Kunst og kultur” og ”Erkendelse”.

Det er nødvendigt at tænke undervisningen i folkeskolen grundlæggende om, lyder forklaringen fra skoleordfører Carolina Magdalene Maier (Å):

- Det er på tide at kigge på, hvilke fag og indholdet af de fag, vi har i folkeskolen. Vi har derfor nogle forslag til nogle nye fag, som erstatter noget af det, der allerede findes, siger hun.

Carolina Magdalene Maier understreger, at Alternativet ikke ønsker at sløjfe emner som historie og geografi fuldstændig fra undervisningen i folkeskolen.

Men når verden forandrer sig, bør det afspejles i folkeskoleundervisningen, mener hun, og derfor er der behov for at omlægge undervisningen markant.

- Man skal ikke forstå det sådan, at de fag helt skal afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget, siger Carolina Magdalene Maier.

- Så vi vil ikke fjerne de ting, der ligger i dag, men vi vil putte det ind i en ramme og kontekst, som dels får et andet navn, og dels er orienteret mod den klimakrise, som vi alle står overfor, og som kun bliver værre, siger hun.

Erkendelse i stedet for kristendom

Samtidig skal et fag som ”Erkendelse” i fremtiden erstatte kristendomskundskab på skoleskemaet.

Der skal stadig undervises i kristendom og de andre store religioner i folkeskolen, men det skal ske på en ny måde, mener Alternativet.

- Erkendelsesfaget handler i høj grad om at få noget mere åndelighed og dannelse ind i folkeskolen. Det handler både om den klassiske dannelse, men også om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vil det sige at være en samfundsborger, som skal leve side om side med andre samfundsborgere, der måske ikke lige har det samme livssyn som en selv.

- Vi forestiller os blandt andet, at det skal erstatte kristendomsundervisningen. Den har både kvalitativt og kvantitativt en stærk vægtning af kristendommen, som den her danske tro, vi har praktiseret i århundreder. Det er der intet i vejen med, men vi kunne godt tænke os at give vores elever en mere ligelig vægtet indføring i de forskellige verdensreligioner og livsanskuelser, som måske ikke lige er hængt op på en bestemt religion, siger Carolina Magdalene Maier.

Folkeskoleudspillet skal ses som et led i Alternativets ønske om at sætte folkeskolerne ”fri” fra kommunal detailstyring med lovkrav om tests, dokumentationskrav og lignende.

De enkelte skoler skal derfor også have lov til selv at sammensætte elevernes skemaer på en måde, som giver bedst mening for den enkelte skole, lyder det.

Venstre er skeptiske

Der er dog ikke umiddelbart stor opbakning til Alternativets forslag blandt Folketingets større partier.

- Det er meget alternativt, mener Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.

- Jeg synes ikke, det er helt gennemtænkt. Når man for eksempel tager en ting som klima, så er det noget, man allerede lærer om i de eksisterende fag. Og der ligger jo et kæmpe stykke arbejde i et fag i folkeskolen. Læreplaner, bekendtgørelser og så videre, der udmønter de her ting, siger hun.

Venstres ordfører undrer sig desuden over, at Alternativet ikke tilslutter sig det eksisterende folkeskoleforlig i Folketinget. Det er nemmere at få noget igennem, hvis man sidder med ved forhandlingsbordet, lyder det.

Anni Matthiesen efterlyser desuden en samtænkning mellem Alternativets aktuelle udspil og det øvrige uddannelsessystem, herunder gymnasier, erhvervsuddannelse og de videregående uddannelser.

- Jeg siger ikke, at de fag, der er der i dag, holder i al evighed. Men det forslag, som Alternativet kommer med, er så vidtrækkende, og det virker ikke som om, at det er tænkt helt til ende. Derfor har jeg lidt vanskeligt ved at tage Alternativet seriøst, siger Anni Matthiesen.