Samfundsengagerede gymnasieelever skal ikke straffes med fravær, hvis de vælger at deltage i lovlige demonstrationer i skoletiden.

Sådan lyder det fra Alternativet, der mener, at politikerne på Christiansborg bør tilskynde ungdommen til at deltage mere aktivt i samfundet.

Derfor fremlægger de i dag et beslutningsforslag, som skal tillade op til 10 gyldige fraværsdage per skoleår.

- Det handler om få unge mennesker til at deltage i de demokratiske processer, siger Alternativets leder, Uffe Elbæk.

Betingelsen for, at fraværet kan stemples som gyldigt, er, at eleven kan dokumentere, at fraværet bliver brugt på samfundsrelevante projekter.

For eksempel skal arbejde for civilsamfundsorganisationer, deltagelse i foreningsliv, politisk arbejde og lovligt anmeldte demonstrationer stemples som lovligt fravær.

- Det lyder måske som et radikalt forslag, men det er vigtigt, at vi understøtter unges involvering i samfundet, og faktisk eksisterer ordningen allerede i forvejen bare i mindre udgave. For eksempel tæller det ikke som fravær, når elever involverer sig i elevråd, og det ønsker vi nu at udbrede til samfundet, siger Uffe Elbæk.

Skal elevers engagement i for eksempel Stram Kurs eller Hizb ut-Tahrir godkendes som gyldigt fravær?

- Jeg vil ikke vurdere den ene organisation over for den anden, så længe organisationen er lovlig og godkendt, skal det tælles som gyldigt engagement, siger Uffe Elbæk.

Ifølge Alternativet skal det være op til skolelederne ude på ungdomsuddannelserne selv at beslutte, hvilke aktiviteter der kan godkendes som gyldigt fravær.

V: Der er tale om et skråplan

Debatten om, hvorvidt fravær i visse sammenhænge bør blåstemples, har senest været oppe og vende i forbindelse med forrige uges stort anslåede klimademonstration.

Her havde flere end 1.000 unge – midt i skoletiden - taget plads på slotspladsen foran Christiansborg i et forsøg på at få klima højere op på den politiske dagsorden.

Det fik flere politikere - heriblandt statsministeren - til at kommentere spørgsmålet om fravær.

Fra talerstolen på slotspladsen henvendte Lars Løkke Rasmussen (V) sig direkte til demonstranterne og understregede, at han langt fra var begejstret for demonstrationer i skoletiden, men tilføjede dog, at eleverne på slotspladsen næppe ville lide skade af de mistede skoletimer.

Andre politikere har imidlertid været mere kradsbørstige i deres tilgang til spørgsmålet om fravær.

Både Dansk Folkeparti og Konservative har understreget, at demonstrationer skal foregå uden for skoletiden.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, kalder blåstempling af fravær for et skråplan.

- Man hjælper hverken eleverne eller skolelederne, og faktisk synes jeg, at Alternativets beslutningsforslag er et skråplan, siger hun og henviser til, at flere formentlig vil bruge forslaget som et slags ”pjækkeværktøj”.

- De unge mennesker begynder måske at tænke, at de ligefrem hvert år skal bruge 10 dage på et eller andet, så de kan få lov til at holde fri. Det, synes jeg, ville være ærgerligt, siger hun.

Rigide fraværsregler

Hos Folketingets største parti, Socialdemokratiet, kommer man heller ikke til at stemme ja til Alternativets beslutningsforslag.

Ikke desto mindre mener Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, at man bør se nærmere de eksisterende fraværsregler, der ifølge hende er for rigide.

- Vi vil have en bredere diskussion af, hvad der er gyldigt fravær. Eksempelvis burde aktiviteter som skolevalg, session og generelt borgerligt ombud ikke tælle som fravær, siger Annette Lind.

Omvendt er hun stor modstander af den del af forslaget, der åbner op for, at elever kan engagere sig i yderligtgående organisationer uden af få fravær.

- En demonstration med Hizb ut-Tahrir, som vi så på slotspladsen i fredags, vil jeg aldrig nogensinde opfordre nogen elever til at deltage i og slet ikke undlade at give fravær for det, siger Annette Lind.