Amerikansk angreb splitter danske politikere: 'Dybt uansvarligt' eller noget, vi skal hylde?

Amerikanerne har i nat dræbt en højtstående iransk general i Irak.

Søren Espersen (DF) og Michael Aastrup Jensen (V) er dybt uenige om, hvorvidt et amerikansk angreb på iransk general var en god ide. Arkivfoto. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Danske politikere er dybt uenige om nattens amerikanske luftangreb i den irakiske hovedstad, Bagdad, hvor den iranske topgeneral Qassem Soleimani blev dræbt.

Soleimani var helt tæt på de øverste magthavere i Iran, og iranske ledere har varslet 'brutal hævn' for angrebet.

Og mens flere frygter en voldsom eskalering af situationen i Mellemøsten med ustabilitet og angreb til følge, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, at angrebet var fornuftigt.

USA gjorde klogt i at dræbe den iranske general, mener Dansk Folkepartis Søren Espersen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Situationen er måske eksplosiv, men jeg synes, det er godt, at amerikanerne agerer, som de gør.

- Israel benytter samme taktik ved at tage de vigtige folk ud. Det skal vi bare hylde fra dansk side, siger Søren Espersen.

Han mener, at situationen er kommet ud af kontrol, når man har set angreb på den amerikanske ambassade i Irak.

- Sagen er allerede på det alleryderste, når den amerikanske ambassade i Irak bliver angrebet af rasende horder, og den irakiske regering – som er styret af Iran – ikke løfter en finger. Så har man selv foretaget den opgradering af krigen, siger han.

I flere andre partier på Christiansborg er tonen dog en helt anden.

SF's Karsten Hønge mener, at angrebet er 'dybt uansvarligt'.

- Den her handling er hverken gennemtænkt eller klog. Det er et eksempel på, at USA’s præsident leger med ilden og fører sig frem som en cowboy, der tror, at man kan skyde sig gennem problemerne, siger han.

'Farligt for hele regionen'

Hos De Konservative mener udenrigsordfører Naser Khader, at det har været nødvendigt for amerikanerne at 'tegne nogle røde linjer', men han vurderer også, at det kan få situationen i hele Mellemøsten til at eksplodere.

Der er også blandede følelser hos Radikale Venstres Martin Lidegaard.

- På den ene side græder jeg meget tørre tårer over, at en af de mest hårdkogte typer fra den iranske revolutionsgarde ikke er her mere.

- På den anden side frygter jeg, at det kan føre til en eskalering af konflikten med Iran og gøre det helt håbløst at finde politiske løsninger, som vi i den grad har brug for, siger han.

Også i Venstre havde man hellere set en anden tilgang til Iran fra amerikansk side. Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen tror, at det kan udvikle sig 'meget farligt for hele regionen'.

Venstres Michael Aastrup Jensen frygter det værste i Mellemøsten efter nattens angreb. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

- Jeg frygter, at hvis Iran vil bruge det her offentivt – og det vil de, for de er preset af sanktioner fra USA – så har de en interesse i at prøve at spille ofre, og det kan de få mange tilhængere til at bakke op om. Så jeg forventer desværre selvmordsangreb, terrorangreb og deciderede angreb. Alt kan desværre ske, som det ser ud nu, siger han.

Hvad med de danske tropper i Irak?

Danmark har lige nu cirka 120 tropper i Irak, der hjælper med at træne irakiske sikkerhedsstyrker.

Samtidig er der planlagt flere missioner i området, hvor Danmark blandt andet sender en fregat, en helikopter og op mod 155 personer til Hormuzstrædet i fire måneder fra efteråret 2020.

Men om nattens angreb bør få den danske regering til at genoverveje, om danske tropper bør være i Irak, er for tidligt at sige, lyder det enstemmigt fra udenrigsordførerne. Men situationen skal følges tæt:

- Udviklingen gør, at den nuværende mission og den kommende mission ser rigtig kompliceret ud. Derfor vil jeg tage initiativ til, at vi på næste møde i Udenrigspolitisk Nævn får en grundig snak og en orientering fra regeringen om, hvad det her betyder.

- Vi skal følge situationen nøje, for vi skal selvfølgelig ikke sende danske soldater ind i en heksekedel, hvor vi ikke kan overskue konsekvenserne, lyder det fra Martin Lidegaard (R).