Analyse: Derfor vil Mette Frederiksen droppe uddannelsesloftet netop nu

Partierne rydder op og gør klar til valgkamp, fortæller DR Nyheders politiske korrespondent.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, er ude efter de unge vælgere, når hun vender på en tallerken i forhold til uddannelsesloftet, lyder vurderingen fra Christine Cordsen. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Datalinjerne fra Folkemødet på Bornholm er tykke af politiske meldinger.

Dansk Folkeparti vil ikke støtte Lars Løkke Rasmussen, hvis Liberal Alliance er med ombord.

Morten Østergaard forlanger uafhængighed af Dansk Folkeparti, hvis en regering skal have støtte fra De Radikale.

Og samtidig foreslår Mette Frederiksen nu at fjerne det uddannelsesloft, som Socialdemokratiet i sin tid var med til at vedtage.

Udmeldingerne kan være svære at hitte ud af.

Her analyserer DR Nyheders politiske korrespondent Christine Cordsen fire aktuelle påstande om dansk politik.

1) Mette Frederiksen vil droppe uddannelsesloftet for at nærme sig Radikale Venstre

Socialdemokraternes beslutning om at gå imod loven, som de selv var med til at stemme i gennem, kan ses som en måde at komme tættere på De Radikale. Men:

- Det er helt sikkert ikke grunden, lyder det fra den politiske korrespondent.

- Socialdemokratiet gør det for at pleje forbindelsen til de unge. Mette Frederiksen har selv været rundt i landet og oplevet, hvor frustrerede mange unge er over dette uddannelsesloft, siger Christine Cordsen.

- Socialdemokratiet har dårlig kontakt til de unge, de skal snart i valgkamp og vil gerne have fat i de unge vælgere.

På Folkemødet mødte Mette Frederiksen (S) Lars Løkke Rasmussen (V) for at fejre tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussens, fødselsdag. Men trods de glade miner er valgkampen allerede i fuld gang. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Ólafur Steinar Gestsson)

2) Mere af denne slags politik er smørelsen, der skal klinke skårene til Radikale Venstre

Den antagelse køber DR Nyheders politiske korrespondent heller ikke.

- Det har intet at gøre med Morten Østergaard og Radikale Venstre, siger Christine Cordsen.

- Men nu er der maksimalt et år til, at der skal være afholdt valg. Det betyder, at valgkampen for alvor går i gang nu. Derfor ser vi, at alle partier rydder op og positionerer sig, inden de skal ud og møde vælgerne.

3) De seneste budskaber er del af handel bag kulisserne

En tredje påstand er, at mange mange af de budskaber, der kommer for tiden - så som forslaget om at fjerne uddannelsesloftet - er en del af en større handel bag kulisserne mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre eller andre partier.

- Nogle gange orienterer man andre partier om meldingerne på forhånd, før man offentliggør det, men det er næppe sket her, er jeg ret sikker på, siger DR Nyheders politiske korrespondent.

- Den begyndende valgkamp, vi ser nu, betyder både nye konkrete politiske meldinger, men også parlamentariske meldinger om, hvem der vil pege på hvem, og hvem der vil samarbejde med hvem.

- Lige nu er det helt uforudsigeligt, hvordan der skal dannes regering efter næste valg. Dansk Folkeparti har også kommunikeret, at man ikke vil støtte en Venstre-regering, hvor Liberal Alliance er med, efter næste valg. Det budskab er heller ikke handlet af på forhånd.

4) Valgkampen er skudt i gang på Bornholm

Der kommer mange offensive budskaber fra Folkemødet på Bornholm i disse dage. Betyder det, at valgkampens startskud har lydt?

- Valgkampen er i fuld gang. Præcis i dag er der højst et år til, at valget skal være afholdt, siger Christine Cordsen.

- Partierne holder sikkert en sommerferie i juli måned. Men fra august, når sommergruppemøderne kommer, og regeringen præsenterer sit udspil til en finanslov, så vil der være valgkamp for fuldt drøn, lyder vurderingen fra Christine Cordsen.

Facebook
Twitter