ANALYSE Fremad får det svært - Simon Emil er hverken Emmanuel Macron eller Naser Khader

Det kræver optimisme, hvis man skal tro, at Egelund og Ammitzbøll-Bille kan skabe en afgørende faktor i det borgerlige Danmark.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille stifter i dag et nyt parti. DR's politiske analytiker spår ham dog ikke de helt store chancer for at lykkes med projektet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Intet er umuligt. Slet ikke i et land med en spærregrænse på blot to procent af stemmerne ved valget til det lokale parlament – lavere end flere af vores nabolande. Og et land, hvor meget store vælgergrupper flytter sig mellem valgene… og først bestemmer sig i de sidste timer, før krydset skal sættes.

Så selvfølgelig har partiet Fremad en chance, oven i købet med partistifter Simon Emil Ammitzbøll-Billes folketingsplads som økonomisk og PR-mæssig platform de næste tre år.

Det er bare ikke en overvældende stor chance.

Dertil er trafikken i det blå spor i dansk politik for tæt. Og dertil har de politiske profiler i spidsen af Fremad for lidt folkelig gennemslagskraft.

Inspirationen fra den franske præsident, Emmanuel Macron, er interessant, fordi Macron med sin ”Fremad” (En Marche)-bevægelse fik samlet millioner af franskmænd i en politisk bevægelse, der var uafhængig af de traditionelle politiske partier – og fremstod som et friskt og appetitligt alternativ til dem. Budskabet og personen fængede, og tidspunktet var det rette.

Dansk politik er ikke fransk

Men Simon Emil Ammitzbøll-Bille er ingen Macron. Og det danske politiske landskab er meget anderledes end det franske – noget tyder på, at franskmændene er langt mere trætte af deres politikere end danskerne.

Politisk iværksætteri er selvfølgelig ikke umuligt i Danmark. I det nuværende folketing kan man bare spørge: Pernille Vermund, der har været konservativ. Uffe Elbæk, der har været radikal.

Og Naser Khader, der nu til dags er konservativ – men stod i spidsen for det måske mest interessante forsøg på en ny partidannelse i nyere dansk historie. Nemlig Ny Alliance, der senere blev til Liberal Alliance, der nu har mistet Fremads to stiftere, Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Simon Emil Ammitzbøll, der dengang var i Borgerligt Centrum (tv) og Anders Samuelsen fra Liberal Alliance holdt pressemøde tirsdag d. 16 juni 2009 på Christiansborg for at fortælle at deres partier nu fusionererede. Simon Emil Ammitzbøll blev herefter politisk ordfører for Liberal Alliance. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Når Ny Alliance en overgang lignede noget meget stort og væsentligt – og senere trods alt fandt vej til Folketinget, så skyldtes det i høj grad netop Naser Khader og den aura, der i midten af nullerne stod om ham.

Han blev billedet på en vellykket integration med sin syriske baggrund, og bunker af både vælgere og politikere fra flere partier syntes, de kunne spejle deres egne holdninger og synspunkter i Khader. Dét gav Ny Alliance en flyvende start, da han stiftede partiet sammen med den konservative Gitte Seeberg og den radikale Anders Samuelsen.

Det ser svært ud

Men Simon Emil Ammitzbøll-Bille er ingen Naser Khader. Og det er svært at se Fremad skabe en begejstring, der bare minder om den, der ramte Ny Alliance til en start. Eller bare noget, der ligner. Måske synes en del vælgere også, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille efterhånden har optrådt i lidt for mange forskellige partier.

Sagt på en anden måde: Kan Fremad begejstre mere, end Kristendemokraterne, Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs formåede? Det bliver svært, men muligheden er der.

Et stykke over 80.000 danskere skal sætte kryds ved Fremad – de skal købe den særlige pakke med liberal økonomisk politik og en kraftig betoning af liberale frihedsrettigheder, som partiet tilbyder. De skal være så begejstrede for lige præcis Fremads unikke pakke, at de fravælger alle de andre borgerlige tilbud.

De tidligere profiler for Liberal Alliance Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille stifter partiet Fremad. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Nogle vil sige, at partiet rækker ud efter en helt særlig befolkningsgruppe – de såkaldt anstændige borgerlige, som nogle kalder dem med et noget kontroversielt udtryk.

Èn ting er sikkert. Hvis det lykkes partiet Fremad at komme i Folketinget ved det næste valg, så er det et anstændigt resultat for et nyt parti i et land, der har rigeligt med partier i forvejen.