ANALYSE Granskeren gør op med årtiers dansk udenrigspolitik

Peter Taksøe-Jensens udenrigspolitiske udredning gør op med klassisk dansk tænkning, leverer anbefalinger på værdier og strategi og bør skubbe til nedgroet vanetænkning i det statslige apparat.

- Jeg har ventet på det her i syv måneder, sagde Peter Taksøe-Jensen, da han søndag eftermiddag overrakt sin udenrigspolitisk udredning til regeringen. (Foto: JENS ASTRUP © Scanpix)

Danmarks udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser, skal stå i centrum for Danmarks engagement i en verden i opbrud.

Danmark skal satse, hvor Danmark og danske værdier kan gøre en forskel.

Fordi vi lever i en verden, hvor ressourcerne, (læs: penge og vilje) til at føre udenrigspolitik for, bliver færre, bliver Danmark nødt til at prioritere, hvad vi vil satse på.

For at kunne prioritere må Danmark udvikle og samtænke en egentlig udenrigs-, sikkerhedspolitisk og økonomisk strategi. Sådan en har vi ikke i dag.

Sådan lyder blot nogle af anbefalingerne i Peter Taksøe-Jensens udenrigspolitiske udredning, der har været undervejs i næsten otte måneder.

Strategien skal skabes af regeringen, Folketingets partier, relevante ministerier med faglig ekspertise og i samarbejde med organisationer, universiteter og tænketanke.

Strategien skal koordineres af et nyt centralt udvalg, som statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede i går på Marienborg, og føres ud i livet af blandt andet Udenrigsministeriet.

Men det er ikke Udenrigsministeriet, der skal skabe Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udenrigsministeriet skal, med sit korps af diplomater og specialister ude i verden, være med til at omsætte strategi til politik.

- Bimlende vanvittigt

Da statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen sidste forår kom med sin ide om en ”gransker” af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik for et lille år siden, kaldte professor Ole Wæver forslaget som værende "ovre i den blidt bimlende vanvittige afdeling".

I dag ligger Peter Taksøe-Jensens velskrevne og vigtige udredning, skrevet med en støttegruppe på 20 eksperter fra universiteter, tænketanke, organisationer og ministerier. Den første sammenfattende analyse af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden Dyvig-rapporten kom i 1984.

Den kommer på et tidspunkt, hvor isens smeltning ved Arktisk har skabt en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor Danmark på en og samme tid dels er en arktisk stormagt med mindre end beskedne midler til at spille en stormagtsrolle, dels en europæisk minimagt med et stort ego, der må trimmes.

I Peter Taksøe-Jensens udredning er fundamentet for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsat EU, Nato og forholdet til USA i en verden, hvor Putins Rusland er blevet en trussel også for Danmark, hvor Mellemøsten er i opbrud, USA’s vilje til at sætte militær magt ind svækket og hvor EU er i skred.

- Giv mig bare et realistisk alternativ, siger Peter Taksøe-Jensen i et interview med DR Nyheder.

Og i rapporten opfordrer han ”Danmark” (læs: de politiske ledere) til at gøre sig ”de nationale interesser bevidst og have modet til at identificere, hvad der er i Rigets og befolkningens interesser, og hvad der ikke er”.

- Vi skal være til stede i verden med tilstrækkelig tyngde, de steder der har størst betydning for danske interesser og global politik-formulering, skriver Peter Taksøe-Jensen

Der, hvor vi vælger ”ikke at være til stede, bør fælles opgaver overlades til EU’s Fælles Udenrigstjeneste”.

Protester fra flere sider

Peter Taksøe-Jensens udredning er vigtig, fordi den i en dansk sammenhæng er nytænkende.

Den lægger op til, hvad mange andre lande i dag har. Et udvalg som et ”nationalt sikkerhedsråd”, en ”national strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik”, en samtænkning af udenrigs- og udviklingspolitikken med Danmarks økonomiske formåen og interesser.

Den vil blive mødt med protester fra NGO’er, der vil mene, at den traditionelle danske udviklingsbistand bliver skrottet.

Der vil være protester, når Peter Taksøe-Jensen anbefaler et loft for, hvor mange af udviklings- og bistandsmidlerne, der må bruges på flygtninge og indvandrere I Danmark.

- Vil vi ikke få meget mere for pengene til flygtninge og indvandrere i deres nærområder, spørger Peter Taksøe retorisk.

Der vi være protester over, at Danmark opgiver Latinamerika, skærer ned på tilstedeværelsen i Asien, barberer ambassader i fremtidens Udenrigstjeneste og beskærer det klassiske diplomati til fordel for mere specialiserede indsatser.

Der vil være protester fra de, der mener, at Danmark, med sine demokratiske rødder fortsat bør engagere sig i f.eks. Mellemøsten for at arbejde for fred og bistå skrøbelige staters demokratiske udvikling.

Der vil være interne protester i de dele af den statslige administration, hvor man kommer til at give afkald på indflydelse – mens man i Forsvarsministeriet forholder sig helt stille og gnider sig diskret i hænderne over Taksøe’s anbefalinger til, at bevillingerne til Forsvaret sættes op.

Og så er der spørgsmålet, HVAD udredningen vil blive brugt til, for det er, som Peter Taksøe-Jensens egen udenrigsminister Kristian Jensen sagde i Politiken i april, ikke en ide, der er groet i hans baghave.

- Det er et forslag, der er groet i statsministerens baghave. Det tror jeg ikke, der er nogen, der lægger skjul på.

Men Peter Taksøe-Jensens udredning er for vigtig til at blive lagt hen på en hylde. Den bør blive indledningen på den helt nødvendige debat om, hvor Danmark egentlig hører hjemme i verden, og hvordan vi organiserer os, for at sikre det samfund, den velstand og de værdier vi har skabt i de sidste mange i en verden, der er i opbrud, og hvor truslerne også mod Danmark samler sig som mørke skyer.

Facebook
Twitter