ANALYSE: Hvordan kan Corydon være tilfreds med karakteren utilfredsstillende?

Finansministeren overraskede i dag alle, da han ikke kunne få øje på nogen kritik af ham i Dong-sagen.

Finansminister Bjarne Corydon (S). (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

"Utilfredsstillende."

Det lyder umiddelbart ikke rart at gå på weekend med den besked, ville de fleste nok mene. Men spørger man landets finansminister, så er det slet ikke så skidt. Tværtimod.

Dommen kommer ellers fra Folketingets øverste ledelse - præsidiet - som i dag har slået fast, at finansminister Bjarne Corydon (S) gav Folketinget for få oplysninger om salget af 19 procent af Dong.

Finansministeren har forsvaret de nedrullede gardiner i ministeriet med, at han ikke troede på, at folketingsmedlemmerne kunne holde på de fortrolige oplysninger. Men den argumentation sætter præsidiet spørgsmålstegn ved.

Dagens kritik blev udlagt - blandt andet af DR - som hård kritik af Corydon, men kort tid efter stillede finansministeren sig frem og sagde til manges forbløffelse således:

- Jeg er tilfreds med afgørelsen. Den er klog, den er afbalanceret, og den ridser glimrende de hensyn og regler op, der er i sådanne sager.

Forvirret? Ja, for hvordan i alverden kan Corydon sige sådan?

"Utilfredsstillende"

Jo, set med finansministerens øjne, så retter kritikken sig mod generelle forhold. Altså, når Præsidiet skriver, at det er "utilfredsstillende", så retter kritikken sig ikke specifikt mod Dong-sagen. Her kommer citatet i sin fulde længde:

"Præsidiet finder det utilfredsstillende, hvis en almindelig mistro til folketingsmedlemmers evne eller vilje til at iagttage fortrolighed generelt fører til en uvilje i regeringen og forvaltningen mod at give medlemmerne adgang til fortrolige oplysninger."

Ifølge Corydon glemmer kritikerne ordet generelt.

Der står ikke ordret noget sted i brevet, at Corydon skulle have kaldt folketingspolitikerne over i ministeriet og orienteret dem om de forskellige bud på købet af de 19 procent af aktierne i Dong.

Sådan, at medlemmerne af finansudvalget var klædt på til at vurdere, om den senere køber, investeringsselskabet Goldman Sachs afgav det bedste bud.

I stedet ser Bjarne Corydon hele brevet fra præsidiet som en forståelse for, at det til tider kan være nødvendigt at holde på oplysninger. Nøjagtig som det skete, da Post Danmark i sin tid blev solgt.

Siver den slags oplysninger, så kan salg af statslige virksomheder blive mere end vanskeligt. Tænk sig, hvis konkurrenten kan læse i aviserne, hvad andre har budt? Ja, så ville der først opstå kaos.

Lykketoft kritiserer

Men der er dog et afsnit i Præsidiets brev, som er mere konkret:

"I den foreliggende sag er det efter Præsidiets opfattelse givet, at oplysningerne om de enkelte tilbud ud over det, som endte med at blive accepteret, var og er af saglig betydning for Finansudvalget."

Men heller ikke den formulering, mener Finansministeriet, er en kritik. For selvfølgelig var det da sagligt at informere medlemmerne. Det stiller Bjarne Corydon ikke spørgsmålstegn ved. Men igen vender vi tilbage til Corydons centrale pointe: Præsidiet indrømmer, at ønsket om fortroligheden kan spille en rolle.

Blandt andet skriver de:

"…en minister i almindelighed har en ret, men ikke en pligt, til at videregive oplysninger af fortrolig karakter til Folketinget."

Det er klogt og afbalanceret, mener Corydon.

Men problemet for Corydon er, at han nærmest bragte flere medlemmer af præsidiet ud af balance med sine bemærkninger. Formanden for Præsidiet, den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft, tøvede ikke, da han blev stillet følgende spørgsmål:

Mogens Lykketoft, skulle Finansudvalget have haft lov til at komme over i ministeriet og set det andet bud?

- Der har jo været andre af den type oplysninger, som er blevet håndteret på den måde, så det havde været en mulighed. Ja.

Hvis du som socialdemokratisk finansminister havde fået sådant et brev ind ad brevsprækken, havde det så været en god eller dårlig dag?

- Hvad synes du selv?

For dum

Og Venstres Bertel Haarder, som også er medlem af præsidiet, virkede nu også en anelse tirret:

- Det er en principiel kritik, der går på, at vi ikke vil behandles som børn, sagde han. Og så er vi slet ikke kommet til Enhedslistens medlem af præsidiet, Per Clausen.

Han skrev sådan på Twitter:

- Hvis Corydon opfatter præsidiets kritik af ham som en blåstempling, er han for dum til at være finansminister.

Og så er vi fremme ved det måske største problem i denne sag lige nu: Sagen har fået nyt liv og Corydon har selv været med til det. Nu vil særligt Enhedslisten og Dansk Folkeparti jagte finansministeren med samråd og spørgsmål.

Den sag, som regeringen havde håbet for længst var et afsluttet kapitel. Husk lige på, at det har været en af regeringens værste sager gennem tre og et halvt år. SF forlod regeringen og Corydons egen popularitet styrtdykkede. Den sag skal kort sagt ikke fylde mere end højest nødvendigt.

I stedet får den nu endnu en omgang i manegen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk